morfinpeptider

Report
Kost og Psyke
LAP konference
Landstingssalen
Christiansborg
28.11.2013
Eva Lydeking-Olsen
Optimal Næring
København
Diagnose, forekomst, historisk udvikling
Psykiske sygdomme omfatter en lang række sygdomme som er inddelt efter
det internationale diagnose system WHO ICD-10
Systemet bygger på kategorisering af symptomer, disses varighed og
sværhedsgrad.
Depression (MDD, Major Depressive Disorder) er mest udbredt.
Ca. 20% af befolkningen vil på et tidspunkt i livet blive ramt af depression
3 – 5% har til enhver tid sygdommen. (NetPsyk.dk)
Dertil kommer et meget stort antal mennesker med lettere depressive
symptomer og humørsvingninger
ca. 1% med bipolar lidelse (manio-depressiv psykose )
Skizofreni rammer ca. 1%
Autisme ca. 0,4% og ADHD 5%
Global mortality, disability, and the contribution of risk factors:
Global Burden of Disease Study
CJL Murray, AD Lopez Lancet1997;349: 1436–42
• Specific causes of global DALYs, %
Udviklede
lande
1. Infektioner, parasitter,
luftvejsinfektioner, graviditet,
fødsel, spædbørn, fejlernæring
Udviklingslande
Verden
7,8
48,7
43,9
77,8
36,1
40,9
13,7
20,4
4
8,3
5,1
9,7
Neuropsykiatriske
lidelser
22
9,0
10,5
3. Skader og ulykker
14,5
15,2
15,1
2.Velfærdssygdomme:
Kræft,
kredsløb og hjerte
Diabetes, Luftveje,
The ten leading causes of
years lived with disability in
1990 according to the Global
Burden of Disease Study
1. Unipolar major depression
2. Iron deficiency anemia
3. Falls
4. Alcohol use
5. Chronic obstructive
pulmonary disease
6. Bipolar disorder
7. Congenital anomalies
8. Osteoarthritis
9. Schizophrenia
10. Obsessive-compulsive
disorder
Hjernen og Nervesystemet (CNS)
Ydre miljø:
Syn
Hørelse
Følesans
Smag
Lugt
Indre miljø:
Kropstemperatur
Blodtryk
Surhedsgrad
tankevirksomhed
Optimal Næring ELO
Bearbejdning i
Centralnervesystemet
(CNS)
Reaktioner:
Bevægelse
Kirtelsekretion
Fordøjelse
Vejrtrækning
Kredsløb
Udskillelse
Hukommelse
Nye tanker
Hjernen
• Modtager, behandler og videregiver information.
• Hjerneprocesserne udføres ved kemisk og elektrisk
signalering i og mellem nerveceller.
• Klarlægningen af signaleringsprocesserne er derfor
grundlaget for at forstå de fysiske mekanismer for
hjernefunktionen.
• Alle hjernefunktioner udføres ved vekselvirkninger
mellem specialiserede nerveceller i specialiserede
cellegrupper.
• Disse grupper udgør hjernens funktionelle netværk.
Optimal Næring ELO
Hjernen i tal
• Vores hjerne består at et netværk af 100
milliarder nerveceller, der både modtager og
afgiver vigtige signaler. Hjernen hos voksne vejer
ca. 1,4kg
• Man regner med, at de enkelte nerveceller
modtager og afsender signaler til mindst 100
andre nerveceller dagligt.
• Jo hyppigere forbindelsen mellem af sender og
modtagercellerne bruges, jo stærkere vil den
være.
• Omvendt vil nedsat brug give svagere
forbindelser.
• Det er er lige som med muskler…..
Optimal Næring ELO
Nervecellekommunikation
Hvordan ”snakker”
nervecellerne
med hinanden ?
Synapsetræning
& signalstoffer
Optimal Næring ELO
http://www.wisconline.com/objects/index_tj.asp?objID=AP120
1
http://www.ucsd.tv/greymatters/lessonaddiction-study.shtml
Signalstoffer og deres lokalisation
Optimal Næring ELO
L-Dopa ved parkinsonisme
Tryptofan eller 5-HTP v. depression
Amfetamin øger frigivelsen af
flere transmittere
Remoron og Tolvon øger
serotonin og noradrenalin
Tricykliske antidepressiva stimulerer receptorer, +
vægtøgning
Antipsykotika blokerer receptorer:
Lavdosis, middeldosis, højdosis
Atypiske antipsykotika
blokerer
receptorer men har
mere bredspektret
virkning
MAO hæmmere
(serotonin, noradrenalin)
Aricept v Alzheimer
SSRI antidepressiva
Dual –action antidepressiva:
SNRI
Psykofarmaka-information Af overlæge, dr.med. Jes Gerlach, Sct. Hans Hospital, Roskild Psykiatri-Information, maj 1998, nr.
2 http://www.i-d-a.dk/medicin/pi.php
Lægemiddelkataloget www.lk-online.dk
Trim hjernen
• Indlæring tænder for gener i nerveceller, som
igen stimulerer væksten af dendritter og
synapser.
– William T. Greenough, University of Illinois
• Jo flere stimuli, desto flere hjerneceller,
synapser og dendritter er der at ”tage af” og
– desto længere tid tager det at blive senil….
Kombinationen af hjernegymnastik og motion
– giver bedre beskyttelse mod forfald senere i livet.
Optimal Næring ELO
Hjernen
• Der er nervenetværk for de forskellige
–
–
–
–
sanser,
for styring af bevægelser,
for sprogopfattelse,
for alle de hjernefunktioner vi kender.
• Selv om de molekylære signalprocesser
genbruges i de forskellige nervenetværk er hvert
netværk specialiseret til netop sin funktion.
Optimal Næring ELO
Hjernen har brug for stabil energi……….
• Stabil energi er stabilt blodsukker,
UDEN inflammation
• Stabil energi er gode fedtsyrer…især
n-3 og fosfolipider
• Stabil energi er regulerende urter,
• afpasset efter ”stress eller distress”
Insulinresistens, blodsukkerforstyrrelser og trang til sødt
Insulin er et af de vigtigste blodsukkerregulerende hormoner, som
fungerer ved at lukke op for transporten af glucose ind i cellerne,
hvor det bliver til energi eller lægges på lager.
Insulin dannes, når blodsukkeret stiger. Det sænker blodsukkeret
ved at skubbe blodsukkeret (glucose) ind i cellerne, så der så vidt
muligt er et konstant niveau i blodet.
Insulinresistens er en tilstand hvor cellerne ikke længere reagerer
som de skal på insulin. Det betyder, at glucose ikke så let flyttes ind
i cellerne. Derfor sulter cellerne og man oplever at være SULTEN, og
samtidig bliver det svært at regulere blodsukkeret, som ofte er for
højt.
Insulinresistens, blodsukkerforstyrrelser og trang til
sødt
Insulinresistens medfører
•Energimangel i cellerne – det opleves som træthed og sult
•Overproduktion af insulin – kroppen forsøger at afhjælpe den
manglende effekt at insulin ved at lave mere af det.
•Da insulin er et ”lagerhormon” : øget tendens til at tage på i vægt
Insulinresistens, blodsukkerforstyrrelser og trang til
sødt
Et kronisk forhøjet insulinniveau kan have mange følger
Både mænd og kvinder:
•Forhøjet blodtryk
•Forhøjet kolesterol
•Æbleformet overvægt (hos halvdelen)
•Øget risiko for hjerte-karsygdomme
•Diabetes type II
Hos kvinder:
•Menstruationsforstyrrelser
•Barnløshed pga polycystisk ovariesyndrom
•Overgangsalderproblemer
•Hår, hvor man ikke ønsker det, og skaldethed, hvor man gerne vil have
hår
•Dybere stemme
Alt i alt kaldes det
SYNDROM X
Insulinresistens - årsager
•Mangel på bestemte næringsstoffer : n-3 fedtsyrer, magnesium, zink, krom,
vanadium…….
•En kost, der giver et meget svingende og/eller højt blodsukker meget sukker,
hvidt mel, for lidt fedt og protein i nogle af
måltiderne
•Kost og livsstil, der giver en høj insulinproduktion
= stress, kaffe, stimulanser, kunstige sødemidler, mælkeprodukter….
•Livsstil, der nedsætter insulinfølsomheden = manglende motion………………..
•Behandling med antipsykotisk medicin
•Behandling med binyrebarkhormoner
Sulten ?
Blodsukkeret falder: Kroppen laver glucagon
Blodsukker hentes frem fra lagrene
For lavt blodsukker
Lige efter et måltid
Træt
•
•
•
•
•
•
•
Deprimeret
Kold
Irritabel
Hovedpine
Dirrende hænder
Generelt ubehag
Nogle får voldsomme symptomer
som angst, panik, udløsning af
epileptiske anfald,aggression/
kort lunte
•
•
•
•
•
Blodsukkeret stiger
Kroppen laver insulin
Blodsukkeret skubbes ind i
cellerne og lægges på lager i lever
og muskler
Blodsukkeret falder igen
Kroppen stopper produktion af
insulin
Symptomer på lavt blodsukker
forsvinder
Blodsukker og insulinrespons hos raske,
200 gram fuldkornsbrød uden pålæg
Insulinværdier for gruppen, n= 28
Glucoseværdier, n=28
9
350
8
300
7
250
Placebo
5
Rug
Hvede
4
Enkorn
3
insulin (pmol/1)
glucose (mmol/l)
6
Placebo
Rug
Hvede
Enkorn
200
150
100
2
50
1
KIKÆRTEMEL, kartoffelmel, HUSK-fibre
0
1
2
3
4
5
6
tid (pr. ½ tim e )
7
8
0
1
2
3
4
5
6
tid (pr. ½ time)
7
8
Insulinresistens /prædiabetes: mad og motion
Case K, 48 år, normalvægtig, cykler 2 t/d i roligt tempo
Den sunde
Morgen
Helkornsrugbrød med mager ost.The
Frokost
Helkornsrugbrød med magert kødpålæg eller fed fisk
200 gram rå grøntsager. Vand
Mellemmåltid
Knækbrød med ost. 1 æble
Aften
3-400 gram grøntsager
150 gram kød, fisk eller æg
Ris eller kartoffel, evt pasta. Olivenolie.
Hørfrøolie til dressing
HÅRD RONING
5 timer om ugen
Den skrappe
Morgen
2-300 gram grøntsager (rest fra aften)
Ost eller bønner. The
Frokost
2-300 gram RÅ grøntsager ( hvidkål, blomkål,
gulerod, peberfrugt,julesalat ). Æg. Mandler
Mellemmåltid
Nødder, frugt, evt rug knækbrød med avocado og
kødpålæg
Aften
4-500 gram grøntsager, alle slags, rå og kogte
150 gram kød, fisk eller æg, evt kold kartoffel
Olivenolie. Hørfrøolie til dressing
Fasteblodsukker 6,0- 6,5
Hb A1C ca 5- 5,5
God energi
Stabilt humør
Hjerne og nervesystem
Hjernens funktion og udvikling
Hjernen har mulighed for til stadighed at
udvikle og forandre sig –
Muligheden afhænger i høj grad af, hvilken
næring og pleje den får
Hjernen kan danne –
nye kommunikationsnetværk,
hvorved vores evne til at huske,
handle, tænke og føle styrkes og
udbygges, med passende træning og
passende ernæring
ION UV afd.
Frede Damgaard og Vivi Logan
Multi-kompleksitet
- tidens kanariefugle ??
ADHD,Autisme
Aspergers syndrom
OCD
Depression
Skizofreni
Afhængigheder, misbrug
Mad-u-tålsomheder
Mineral og fedtsyremangler
Særlige behov/sær biokemi
Fostermiljø
Misbrug
Depression
Kost
Mangler
Antinutrienter:
• Alkohol
Hjerne-mæssige-kost-skurke
• Kaffe
• Cola
• Sukker oa hvide CHO
Neurotoxiner :
Aluminium
• Tungmetaller, eks. Bly,
kviksølv,cadmium
• Tobak
Kostmæssige
intoleranser- hyppigst
morfinpeptider
Hjernesvækkende fedtstoffer
• Animalsk fedt, mættet / n-6 (AA): kød,
mælkeprodukter
• Hærdede vegetabilske olier: margarine,
mayonaise, forædlede fødevarer - kontroller
deklarationen
• Transfedtsyrer: igen margarine, meget
forarbejdede fødevarer/friturestegt fastfood som
f.eks. pommes frites og franske kartofler
• Alt for mange vegetabilske olier med omega-6
fedtsyrer: forædlede fødevarer, vegetabilske olier
som f.eks. majs- og solsikkeolier.
• Kød giver meget AA -omega-6
Hjernestyrkende fedtstoffer
• DHA: den kraftigst virkende type omega-3 fedtsyre til hjernen
får man ved at spise fisk og skaldyr
• EPA: den anden kraftige omega-3 fedtsyre til hjernen får man
ved at spise fisk
• Alfa-Linolensyre: omega-3 fedtsyrer, som af kroppen skal
omdannes til langkædede omega-3 fedtsyrer for at gavne
hjernen. Man får dem fra grønne bladgrøntsager, nødder og
hørfrø. Som kan omdannes til EPA og DHA.
• Enkelt umættede fedtsyrer, som f.eks. i olivenolie: indeholder
en del antioxidanter, øger ikke truslen mod blodkarrene og
gavner beviseligt hukommelsen
Super-kost til hjernen:
• Gør frugt og grøntsager til den overvejende del af den dagligt
kost.
• Spis fjerkræ uden skind eller meget magert kød og vildtkød.
• Spis tørrede bønner – alle slags bælgfrugter, bl.a. jordnødder,
helst usaltede.
• Spis nødder, især valnødder og mandler.
• Spis fede fisk (laks, sardiner, ansjoser, makrel) og skaldyr.
• Skær ned på omega – 6 fedtsyrerne (især majsolie + tidselolie*,
kød fra stalddyr), hærdede vegetabilske olie og transfedsyrer.
• Skær ned på sukker og natrium (salt).
• Skær ned på forarbejdede fødemidler.
• Tag vitamin- / mineraltilskud, da det er umuligt fuldstændigt at
efterligne en næringsrig stenalderkost uden støtte af
kosttilskud.
• Tag tilskud af fiskeoliekapsler, især hvis der ikke er fisk på
menuen flere gange om ugen.
Værd at udforske….hele vejen rundt
•Generel kostsammensætning og blodsukkerbalance
•Udelukkelse af fødevarer som driller og forstyrrer
mange processer
•Opmærksomhed på miljø-relaterede problemer, fx
tungmetaller, kemikalier , vacciner, medicinrester oma
•Ernæringsmæssige utilstrækkeligheder (fedtsyrer,
vitaminer, mineraler, særlige aminosyrer)
Signalstoffer
Adrenalin, noradrenalin og dopamin: Får os til at føle os
godt tilpas, stimulerer, sørger for motivation
og hjælper os til at takle stress.
Noradrenalin og dopamin giver følelsen af
tilfredsstillelse, klarhed og velbehag.
Adrenalin er vores ”kæmp, flygt eller frys”- hormon,
der sørger for at vi kan klare en stresssituation.
Hvis disse stimulerende signalstoffer løber løbsk,
kan man få psykotiske symptomer, herunder sanse- og
tankeforstyrrelser og hvis de ligger for lavt fungerer man
ikke spor godt.
Signalstoffer
GABA, smørsyre: Modvirker disse stimulerende
signalstoffer og får os til at slappe af og falde til
ro.
Serotonin: Sørger for følelsesmæssig stabilitet,
selvtillid, smertetolerance og god søvn.
Acetylcholin: Holder hjernen skarp, sikrer
indlæring, hukommelse og mental årvågenhed.
Melatonin: Sørger for at vi kan holde styr på
årstider, døgnrytme og sove om natten.
Optimal Næring ELO
MORFINPEPTIDER
Nogle mennesker har en enzymdefekt i fordøjelsen
(erhvervetImedfødt), som medfører ufuldstændig
fordøjelse af proteiner fra bl.a. mælk og gluten.
Peptider med morfinvirkning kan da cirkulere med
blodet og påvirke hjernen, så man bliver reelt afhængig
og får abstinenssymptomer ved ophør med de
pågældende fødemidler.
– CASOMORFIN 1 - 8 nedbrydes til
– CASOMORFIN 1 - 3 og
– GLUTEOMORFIN IGLIADORFIN -
kan måles i urinen.
MORFINPEPTIDER
• Morfinpeptider dannes ud fra proteiner i maden, som spaltes "på et
forkert sted i kulstofkæden" pga. arvelige og erhvervede
dysfunktioner i fordøjelseskanalens evne til at danne visse enzymer.
• Morfinpeptider kan måles i en urinprøve.
–
–
–
–
Caseomorfin 1 - 8
Gliadomorfin
Gluteomorfin
Andre
fra kasein
fra gliadin i rug, hvede, byg (og havre)
fra glutenin i rug,hvede, byg, havre, evt. ris
endnu ukendte
• Morfinpeptider kan være op til 6-12 mdr. om at blive udskilt hos
autister og skizofrene.
• Psykofarmaka øger nedbrydningen af morfinpeptider .
KONSEKVENSER AF MORFINPEPTIDER
Symptomer:
• Træthed, sløvhed, social isolation,
hyperaktivitet, aggressiv adfærd,
depression
forskellige fysiske symptomer
• Forstyrret immunsystem. Immunsystemets celler har
opoid-receptorer ligesom hjernens celler
• Mangelfuld optagelse af de fleste mineraler
(malabsorption), som forstyrrer situationen yderligere
• Ofte afhængigheds- og abstinensmønste
KONSEKVENSER AF MORFINPEPTIDER
•
•
•
•
•
•
•
•
Symptomer:
Træthed, sløvhed, social isolation,
hyperaktivitet, aggressiv adfærd,
depression
forskellige fysiske symptomer
Forstyrret immunsystem. Immunsystemets celler har opoid-receptorer ligesom
hjernens celler
Mangelfuld optagelse af de fleste mineraler (malabsorption), som forstyrrer
situationen yderligere
Ofte afhængigheds- og abstinensmønste
Behandling
Konsekvent diæt. At lade folk gå på af diæt med fx nogle ugers eller måneders
mellemrum er dybt problematisk, da det svarer til at gå af og på heroin
Evt. tilskud af morfinnedbrydende enzymer
Kosttilskud (minimum er god multi, n-3 fedtsyrer, kalk, magnesium og
spormineraler)
Kontrol efter et år
Tabel 5.1 Oversigt over morfinpeptider
Navn
Kilde
Associeret med
Casomorfin
(flere typer)
Casein (mælkeprotein)
Autisme
Skizofreni
Søvnighed efter indtagelse
Aggression efter indtagelse
Hæmmer genoptagelse af dopamin i neuroner
- dvs. øger dopamin-aktivitet i synapsespalten.
Gluteomorfin
(bl.a. A4)
Glutenin/glutenholdige korn
Hvede, havre, byg, rug
OBS: Ris, hirse, majs, boghvede
Dopaminrelation ?
Gliadomorfin
Gliadinholdige korn
Rug, hvede, byg, havre
Se ovenfor
IAG
(Indolyl Acroloyglycin)
Tryptofan
Uro, hyperaktivitet
P1
P2
HK 1
HK 2
Ukendt
Ukendt
Ukendt
Ukendt
Høje niveauer ved akut psykose
Høje niveauer ved akut psykose
Uro
Nedsat koncentration
Hyperaktivitet
Andre
Svampe-infektion/ overvækst?
Normal områder varierer fra laboratorium til laboratorium
MORFINPEPTIDER
Symptomerne kan variere meget:
Let søvnighed
Koncentrationsbesvær
TiIbagetrukkethed
– af kortere varighed (formentlig hos de, der er hurtige til at udskille
stofferne)
Sløvhed I ligegladhed
Overaktivitet I eufori
Usocial adfærd I isolation
Fjendtlighed I aggressivitet I selvdestruktivitet
I op til mange uger efter indtagelse. Urinværdierne kan være op til 6
mdr. om at normaliseres efter kostændring. Og hjernen kan være
endnu længere tid om at udvikle sig, når stofferne er væk.
MORFINPEPTIDER
• Tilbagefald ved indtagelse af mælk I gluten (fx pizza og
ostemad) kan give alvorlige psykotiske udbrud af lang
varighed.
• Epidemiologisk er der beskrevet at skizofreni ikke findes i
etniske grupper, der naturligt lever mælke-/glutenfrit (Papua
Ny Guinea) men så snart disse grupper spiser "vestlig kost"
optræder skizofreni-lignende tilstande, som forsvinder, når
de får den oprindelige kost igen.
Ref.: Lucarelli S et al. Food Allergy and Infantile Autisme. Panminerva Med
1995;37: 137-41
Reichelt Gluten, Milk Proteins and Autisme: Dietary Intervention Effects on
Behaviour and Peptide Secretion. J Appl Nutr 1990; 42(1 ):1-11.
MORFINPEPTIDER
Der mangler langvarige interventionsstudier med skizofrene, mens der er
vist effekt hos autistiske børn med forbedring i
– sociale
– motoriske
– indlæringsmæssige
– sproglige
funktioner hos 50 – 90 % (afhængig af symptomerne hos den enkelte) efter 1 år
på mælkeog glutenfri diæt.
• Der er store praktiske problemer med at iværksætte gluten/mælkefri
diæt hos skizofrene, der har det reaktionsmønster.
• De kan udpeges ved hjælp af urinprøve. Vær opmærksom på, at
neuroleptikabehandlinq mindsker morfin-peptid-dannelsen fra maden
(ved at øge peptidase-enzymerne i tarmen) så der kan fås falsk lave
værdier, hvis der allerede er iværksat behandling med neuroleptika.
Ref.: Reichelt KL. The Effect en Glutenfree Diet on Glycoprotein Attached Urinary Excretion
and Behaviour in Scnizophrenics. J Orthomol Med 1990;5:223-39
Dreng 9 år. Dårlig trivsel fra 6 mdr. med opkast, fordøjelsesbesvær. Forældre iværksætter
mælkefri diæt mgv. Senere også gluten fri diæt pga. nedsat vækst, stor træthed, ondt i
maven.
Flere sygehusindlæggelser med alle undersøgelser inkl. biopsi og laktosebelastning.
Alt normalt.
Sundhedsvæsnet vil ikke tro på forældrene.
Han lever på GfCf - kost til 8 år, hvor læger presser på for at han skal genoptage mælk.
Prøver så i 4 uger og er et halvt år om at komme sig. Derefter diæt igen.
Provokeres 5 dage før urinopsamling og bliver meget, meget dårlig, livstruende syg:
Total
479
Borderline
Gluten/gliad
in
"
"
lAG
HK2
A4
Caso 1 - 8
121
60
48
48
18,6
11,9
9,3
Høj
Høj
Høj
Høj
Let forhøjet
Høj
Let forhøjet
Konklusion: Gluten-domineret
mønster - autistisk syndrom??????
HAN ER IMIDLERTID NORMAL PÅ ALLE
MÅDER.
Mineralprofil er lav "across the board"
trods gode kosttilskud i hele
barndommen. Morfinpeptider kelerer
og fjerner mineraler.
Omfattende afføringsanalyse:
Let ubalance med Klebsiella spp.
Let fedtmalabsorption
Lidt nedsat chymotrypsin.
Adfærd, diæt og kosttilskud
-ADHD som case
ADD – overvejende
opmærksomhedsforstyrrelse
ADHD – overvejende
hyperaktivitet og impulsivitet
ADHD – kombineret type med
såvel
opmærksomhedsforstyrrelse
som hyperaktivitet og
impulsivitet.
Diagnosen sidder nogen gange
ret løst i psykiatrien ift
”urolige/sårbare/stressede
børn”
Hjernens evner …………..
• Opmærksomhed og koncentration er evnen
til at opretholde årvågenhed, adskille
relevante fra irrelevante påvirkninger og
fastholde planer, tanker og handlinger.
• Koncentrationsevne (selektive
opmærksomhed) er en forudsætning for fokus
• Sanseindtryk overvælder, hvis vi ikke er i
stand til at negligere støj og frasortere visse
påvirkninger
ADHD
ADHD, står for Attention Deficit Hyperactivity
Disorder er en neuropsykologisk
udviklingsforstyrrelse eller tilstand.
Symptomerne på ADHD er præget af forskellige
grader - herunder fravær - og kombinationer af
opmærksomhedsforstyrrelse, hyperaktivitet og
impulsivitet.
Den er oftest medfødt og optræder både hos børn og
voksne, kvinder og mænd. Halvdelen der har ADHD
som børn, har det også som voksne; mange
diagnosticeres først sent
Diagnose ADHD
•Koncentrations- og opmærksomhedsvanskeligheder o/e
hyperaktivitet og impulsivitet
•Vanskeligheder i flere sammenhænge, f.eks uddannelse, arbejde
og hjem.
•Varighed mindst 6 måneder
• Tilstede før 7-årsalderen,
• Ingen anden forklaring
•Ofte overlapning med f.eks. adfærdsforstyrrelser, angst,
depression eller misbrug.
Ingen objektive målemetoder findes, det er en rent klinisk
diagnose.
Hyppighed mellem 3-5% (spændvidde 2-16 %)
Risikofaktorer og forklaringer
•Stærk arvelighed ≈ 60 % for udvikling af ADHD.
•Komplikationer i forbindelse med svangerskab og fødsel
•For tidlig fødsel eller lav fødselsvægt.
•Påvirkning under svangerskabet af alkohol, tobak eller
stresshormoner mistænkes.
•Flere faktorer = øget sårbarhed ??
Underskud af signalstofferne dopamin og noradrenalin flere
steder i hjernen ≈ forstyrret opmærksomhed, impulskontrol,
planlægning og overblik samt evnen til at sortere indtryk
•Sammenhæng mellem ADHD og en genvariant ift
noradrenalintransporter-genet
Diagnose ADHD
Adfærd er, på godt og ondt, resultatet af hjerneprocesser
Hjerneprocesser er styret/forstyrret af mange faktorer:
• Kostindtag / Kostmønstre
• Fødevarereaktivitet , mest IgG og morfinpeptider
• Mangler og ubalancer, især D vitamin og mineraler
• Belastninger, komplekst område ≈ autisme
•ALTID se på helheden og have øje for det almindelige og
åbenlyse ≈ mønstergenkendelse ift. næringsstoffer
Effects of a restricted elimination diet on the behaviour of children with attention-deficit hyperactivity disorder (INCA
study): a randomised controlled trial
Lidy M Pelsser DrMSca, , ,
The Lancet Volume 377, Issue 9764, 5-11 February 2011, Pages 494-503
Ernæringsmæssig indflydelse…….
Vigtigste områder er at
1. Identificere suboptimale niveauer af vigtige
næringsstoffer
2. Klarlægge overfølsomheder/ reaktioner ift
fødemidler og tilsætningsstoffer
Zink, jern, magnesium, pyknogenol, N-3 fedtsyrer
- Stærkest sammenhæng er fødevarereaktioner
og N- 3 fedtsyrer ift. ADHD
Sinn N. Nutritional and dietary influences on attention deficit hyperactivity disorder. Nutr Rev.
2008 Oct;66(10):558-68.
Kostmønstre ved ADHD
N= 375 skolebørn i Iran. Kostregistrering via frekvensskema.
Kostmønstre vurderet på baggrund af fødevarevalg og statistisk faktor-analyse:
Sundt, vestligt, sødt, fast-food
ADHD diagnose via DSM-IV = 9,7 %
Børn i gruppen af 25% højest sukkerindtag havde en
3,95 gange øget risiko for at have ADHD,
sammenlignet med den fjerdel der havde lavest sukkerindtag.
(95 % CI 1,16-15,31)
Azadbakht L, Esmaillzadeh A. Dietary patterns and attention deficit hyperactivity
disorder among Iranian children. Nutrition. 2011 Aug 24;
Kostmønstre ved ADHD
Sundt, vestligt, sødt, fast-food
ADHD diagnose via DSM-IV = 9,7 %
Børn i gruppen af 25% højest fast-food-indtag havde en
3,21 gange øget risiko for at have ADHD,
sammenlignet med den fjerdel der havde lavest lavest fast-food -indtag
Azadbakht L, Esmaillzadeh A. Dietary patterns and attention deficit hyperactivity
disorder among Iranian children. Nutrition. 2011 Aug 24;
Sukker og ADHD
•Forekomst ca 10 % USA, ukendt årsag
•Formentlig D2 signallering/receptorantal nedsat i hjernens
belønningsssystemer
•Samme mønster af nedsat dopaminsignallering i forskellige
belønnings-abstinens syndromer ift mad/
medicin/stofafhængighed og overvægt
•Genetiske faktorer- ja, men forklarer ikke hele forekomsten
•Overforbrug af sukker kan være en medvirkende årsag da
overdrevent sukker indtag forstyrrer dopamin-signalleringen i
det mesolimbiske system
Johnson RJ, Gold MS, Johnson DR, Ishimoto T, Lanaspa MA, Zahniser NR, Avena NM.
Attention-deficit/hyperactivity disorder: is it time to reappraise the role of sugar
consumption? Postgrad Med. 2011 Sep;123(5):39-49.
Ernæringsmæssig intervention i ADHD og ASD
ADHD udforsket i 30 år som den hyppigste neuropsykiatriske
udviklingsforstyrrelse
Generel enighed om at ADHD bør udforskes og behandles som
et problem med sammensatte årsager
Kostmæssig fokus på:
Sukker, især raffineret
Tilsætningsstoffer
Fødevare reaktioner/overfølsomheder
Fedtsyre -omsætning
Martí LF. Effectiveness of nutritional interventions on the functioning of children with ADHD and/or ASD. An updated review of
research evidence. Bol Asoc Med P R. 2010 Oct-Dec;102(4):31-42.
Ernæringsmæssig intervention ved ADHD
Meget variabel forskningsmæssig baggrund for at give råd til forældre, patienter og
behandlere:
Dobbeltblinde undersøgelser vs. Case-historier
Tilgange som er SECS behøver mindre tung forskning for at kunne bruges, end
behandlinger som er RUDE
S= Safe; E= Easy; C= Cheap; S= Sensible
≈ Sikre , nemme, billige , fornuftige
R= Risky; U= Unrealistic; D= Difficult; E= Expensive
≈ Risikable, urealistiske, vanskelige, dyre
Fedtsyrer og multi mest lovende, mineraler ved mangel
Hurt EA, Arnold LE, Lofthouse N. Dietary and nutritional treatments for attentiondeficit/hyperactivity disorder: current research support and recommendations for
practitioners. Curr Psychiatry Rep. 2011 Oct;13(5):323-32.
Ernæringsmæssig indflydelse…..
Bedst undersøgt med
positiv effekt:
Blandet kvalitet af
undersøgelser hhv.
blandet effekt:
N-3 / EFA
Carnitin
Pyknogenol
Zink
2 x RCT
Mere forskning:
Magnesium
Multi`er
Jern
SAM-e
Gingko Biloba
Ginseng
Ingen
dokumentation:
Perikon
Tyrosin
Phenylalanin
Rucklidge JJ, Johnstone J, Kaplan BJ. Nutrient supplementation approaches in the
treatment of ADHD. Expert Rev Neurother. 2009 Apr;9(4):461-76.
Stærk overlapning til IgE allergisk følsomhed
Positiv prik-test
Melmide
Husstøvmide
Bermuda Græs
Tysk Kakerlak
Amerikansk kakerlak
Johnson græs
Allergisk snue
ADHD
Kontrol
P-værdi
67,5 %
45 %
0,043
42,5%
40%
37,5%
30%
35%
30%
32,5%
32,5%
20%
22,5%
20%
10%
0,048
0,008
Eksem
Asthma
Nældefeber, øjne,
fødevareallergi
Suwan P, Akaramethathip D, Noipayak P. Association between allergic sensitization and attention deficit hyperactivity disorder (ADHD). Asian
Pac J Allergy Immunol. 2011 Mar;29(1):57-65.
Eliminationsdiæt til ADHD….ikke blodprøver
INCA studiet. N= 100 børn mellem 4 og 8 år Holland og Belgien
-Eliminationsdiæt vs. Sund blandet kost, N = 50 x 2
-Højsignifikante forbedringer i 2 forskellige ADHD- scores i
eliminations- gruppen vs. Kontrolgruppen, 5 uger
-Respons mindst 40 % forbedring i eliminationsgruppen, gik
videre til dobbeltblind provokation , N= 30
-19 af 30 reagerede med forværring ved fødevareprovokation
-Ingen sammenhæng med IgG – blodprøver.
Lidy M Pelsser et al. Effects of a restricted elimination diet on the behaviour of children with
attention-deficit hyperactivity disorder (INCA study): a randomised controlled trial. The Lancet,
Volume 377, Issue 9764, 5-11 February 2011, Pages 494-503
Depression: Flere typer
Bipolar
Depression vs. Eufori/
maniske episoder
Ligelig kønsfordeling
1 % af befolkningen
Ca. 40-50.000
Arv, stress,
sygdom/misbrug
Unipolar,
Enkeltstående vs.
Tilbagevendende
Kvinder, 8 % < 1 år
Mænd, 4% < 1 år
Ca. 300.000
Forløb……….faser, remission og tilbagefald
Antidepressiv medicin
SSRI-præparater ved
depression, angst og
tvangshandlinger
Påvirker især
signalstoffet serotonin i
hjernen.
Færre bivirkninger end
ældre midler
"Selective Serotonin
Reuptake Inhibitor",
Populært også kaldet
"lykkepiller” = vrøvl.
Ingen virkning på
normale tilstande og
kan ikke misbruges.
SNRI-præparater ved
depression og mangel på
initiativ/engagement
Påvirker to af de vigtige
signalstoffer:
serotonin og noradrenalin.
SNRI = "Serotonin og
Noradrenalin Reuptake
Inhibitor”.
De kan ikke misbruges
Tricykliske
antidepressive midler
Brugt i + 50 år.
Flere bivirkninger end
nyere antidepressiva,
Forgiftninger kan være
livsfarlige.
Tricykliske
antidepressiva mere
effektive ved meget
svære depressioner.
Antidepressiv medicin, klinik-erfaring
•
Et ”uendeligt antal tilstande” kan mistolkes som depression og vil blive
fejlbehandlet = folk får bivirkninger, hvis man medicinerer…………..fra
jernmangel, til madoverfølsomhed, til simple ernæringsubalancer……………..
•
Nogen mennesker er født med en ”sær biokemi” og fungerer KUN med hjælp
fra antidepressiva, uanset hvad man ellers gør….de har sædvanligvis ingen
bivirkninger og her kan medicinen betragtes som ”et kosttilskud”
- insulin ved sukkersyge eller
- stofskiftehormon ved lavt stofskifte
•
•
•
•
Nogen har brug for medicin ved siden af ,”hvad man ellers gør”, men kan
trappes ud sidenhen.
ALTID i samråd med læge og ALTID – ALTID langsom udtrapning.
Antidepressiv medicin, kan man teste
relevansen for at bruge det eller lade være ???
Case 1. Depression ?
•
•
•
•
•
•
40 årig kvinde, hele livet følsom og
måske lidt skrøbelig
Har klaret sig som selvstændig
Spiser af vekslende sundhedsgrad
Noget overbekymret
Ifbm efterårets indsætten og et
ikke-farligt fysisk uheld, indtræder
VOLDSOM angst og depression.
Kan ikke være alene, kan ikke gå i
bad selv, kan ingenting
•
Besøg på psykiatrisk skadestue,
kort indlæggelse.
•
Anbefales behandling med
beroligende (benzodiazepiner) og
antidepressiva af SSRI-type.
• Symptomer:
• Voldsom hjertebanken,
hurtig puls = 120 uden
anstrengelse
• Kan ikke klare helt
almindelige fysisk ting
som at gå tur, støvsuge
• Angstanfald og grædende
næsten døgnet rundt
• Bekymrede
vrangforestillinger
• Lavt selvværd, sort hul
Case 1. Depression ?
•
Kan ikke komme igennem dagen
eller nætterne, uden noget
beroligende.
•
Tager benzodiazepiner et par
gange dagligt, har lang historie
med dårlig medicintålsomhed; er
ikke meget for at tage SSRI
•
Alle symptomer er forenelige med
SVÆR magnesiummangel , lav D
vitamin, evt. B12.
• Tilskud af disse 3 + Vectomega og
multivitamin-mineral i NDSkvalitet, hjælper lidt
• ……..får diarre af magnesium,
også efter skift til særligt
letoptagelig-form og B6 ekstra,
for at bedre optagelsen.
•
Derfor iværksættes analyse af
organiske syrer i urinen
Case 1
????
Case 1. Depression ?
Overvækst af Lactobacillus Acidophilus af en
form som danner D- lactat:
•
Blokerer delvis energistofskiftet i
citronsyrecyklus = STOR træthed,
manglende energi til hjernen, den bruger
normalt 25 %.
Behandling:
• Probiotika S-60 som er uden L.A i min. 6
mdr.
• Oprensning af tarmen med
bukkehornsfrø, hvidløg , antibiotika
•
•
•
INGEN ubalancer i
neurotransmittere
så den anbefalede behandling med
SSRI-præparat vil formentlig kun
give bivirkninger
Overvækst af ukendt anaerob / ikke-iltkrævende
bakterie som producerer TRICARBALLYLAT
som blokerer magnesium-optagelsen
(og måske zink ........mfl)
Kendt fra drøvtyggere, fx køer,
græstetani/kramper
Producerer cadaverin- toxiner
Symptomer opstod gradvis efter
bondegårdsferie som 8-årig
Behandling:
Antibiotika
NDS magnesium i rigelige mængder i min 6 mdr
+ ekstra B -complex
Case 1. Status efter 6 mdr.
•
•
•
•
Stadig en følsom person = personlighedstræk
Ikke syg mere, normal puls og ok muskler
Ikke angst/ overbekymret/depressiv mere
Fungerer bedst på hvedefri kost og med rundhåndet
tilskud af D vitamin, N-3 fedtsyrer og magnesium til
tarmtolerancen.
At øge tryptofan i hjernen?
Bedste fødemidler
• 5-HTP
• Tryptofan + kulhydrat
• HøjTryptofan:phenylalanin
+leucin-ratio
• Dadler, papaya, banan
• Kraftig motion
• Fuldkornskulhydrater
• Sollys
Optimal Næring ELO
Værste fødemidler
• Rug
• Hvede
• Undgå for høj insulin
• Undgå for voldsomme
proteinkilder
Morgenmad – høj tryptofan
Omelet:
• 2 æg
• 1 håndfuld spinat
• 30 gram champignon
Denne kostplan er lavet udfra
en almindelig blandet kost til 1
person.
Udgangspunktet er, at lave en
kostplan med fødevarer med
højt tryptofan indhold, som
fremmer serotonin så meget
som muligt
Kilde: livestrong.com
Tilbehør:
• En halv banan
• 2 skiver ananas
Æggene indeholder mange proteiner og essentielle fedstyrer som er nødvendige for at
producere serotonin. Æggehviderne rankerer meget højt på serotonin listen
Frokost
Tunsalat med avokado og grønt:
•
•
•
•
•
•
En halv avokado
En dåse tun
1/4 broccoli – dampet
2 spsk. Sesamkerner
2 spsk. majs
2 spsk. Hørfrøolie
Hakkes og blandes sammen som salat.
Avocado giver lidt protein og fedtsyrer
Tun masser af protein og jern
Broccoli renser ud og giver en gunstig hormonbalance, forebygger
brystkræft
Sesam har mange mineraler i biotilgængelig form
Hørfrøolie N-3 fedtsyrer i bulk - mængde.
Aftensmad
Laks med grøntsager:
• Laksebøf – bagt i ovn
• Fuldkornsris
• Sauce lavet af hakkede tomater og kokosmælk
Tilbehør:
• Grønkålssalat med mango, valnødder og tidselolie
Mellemmåltider
Formiddag
Eftermiddag
10 valnødder
2 blommer
Homus:
Kikærter
Hørfrøolie
1 spsk. Tamin
(sesamsmør)
1 skive
fuldkornsknækbrød
Aften
Smoothie
3 dl Sojamælk
1 banan
2 spsk. Hørfrøolie
2 spsk. Valnødder
1 skive mango eller kiwi
Case 2. Depression og voldsom angst ?
•
•
•
•
•
•
•
•
•
30 årig kvinde, hele livet stærk og
dynamisk
To uddannelser
Spiser sundt
Meget kvik og hurtigt tænkende
Ifbm med et farligt fysisk uheld,
indtræder VOLDSOM angst og
depression.
Kan ikke være alene, kan ikke gå i bad
selv, kan ingenting…smerter allevegne
Besøg på psykiatrisk skadestue, kort
indlæggelse flere gange.
Behandles med beroligende
(benzodiazepiner) og antidepressiva af
SSRI-type, samt morfin-præparater og
betablokkere.
Anden omgang SSRI giver SVÆRE
bivirkninger
Symptomer:
• Voldsom hjertebanken,
hurtig puls +100 uden
anstrengelse
• Kan ikke klare helt
almindelige fysiske ting
• Sover elendigt
• LYDFØLSOMHED
• Gentagne blæreinfektioner
• Angstanfald og
forvirret/uklar næsten
døgnet rundt
• Sort hul
?????
Case 2. Depression og voldsom angst ?
Overvækst af svamp af ukendt type:
Behandling:
Overvækst af ukendt PARASIT……
• Probiotika Classic min. 6 mdr.
• Oprensning af tarmen med
svampedræbede medicin + urter
Behandling:
Antibiotika…..urter……TIMIAN
Venlige bakterier, Probiotika
• INGEN ubalancer i
neurotransmittere så den
anbefalede behandling med
SSRI-præparat giver kun
bivirkninger
Der er desuden voldsom jernmangel og mange
af symptomerne forsvinder på letoptageligt jerntilskud.
Jern er nødvendig for omdannelse af flere
aminosyrer til deres respektive signalstoffer
Depression:
•inflammatoriske og neurodegenerative processer spiller en vigtig rolle.
Sårbarhedsfaktorer som lav peptidaseaktivitet, lave omega 3 niveauer
og utæt tarm kan disponere, og ydre og indre stress udløse depression.
(Maes 2009)
•cytokiner er blevet påvist i CNS hvor de påvirker neurotransmitter
metabolismen, den neuroendokrine funktion, neural plasticiteten,
hæmmer den neurotoxiske support, øger oxidativ stress og ødelæggelse
af glial elementer. (Miller 2009)
•Lipopolysacharider fra gram negative tarmbakterier er påvist i serum
hos patienter med MDD. LPS er en stærk toxin der forhøjer IgA og IgM
immunberedskabet og derved udløser inflammation der igen fører til
leaky gut. (Maes 2008)
•Cytokiner som TNF alfa øger tarmpermeabiliteten. Ved allergi overfor
komælk kan TNF alfa være involeret i tarm dysfunktion. INF gamma
øger transcytosis (transport af peptider og proteiner over
tarmbarrieren) (Heyman 2000)
•45-55% af depressive patienter havde høje niveauer af homocystein/
mangler på folat, B6 og B12 vit. samt EFA’s hvilket påvirker de
biokemiske processer i CNS. (Karakula 2009)
ZINK
Associations between Zinc Intake and Current Depressive
Symptoms1
Women
Total Women
N=2,163
508 cases
Zinc Intake
Median intake, mg/d
Dietary,
quartile
4 (High)
3
Women
Men
13.1
10.9
13.3
11.0
2
9.3
9.5
1 (Low)
7.6
7.7
Supplement
al
None
0.1–15
mg/d
>15 mg/d
0
15.0
0
15.0
50.0
50.0
26.8
14.8
26.8
14.9
2
10.5
11.0
1 (Low)
8.7
8.6
Total,
quartile
4 (High)
3
OR (95% CI) P
Men
Stratified by
No
n=1,893
390 cases
OR (95% CI) P
SSRI Use2
Yes
n=270
118 cases
OR (95% CI) P
J Affect Disord. 2012 February; 136(3): 781–
1.00
1.00
1.00
788. Published
2011
1.48 (1.07, 0.02 online1.36
(0.94, October 24.
2.30 (1.02, 0.04
N=1,545
245 cases
OR (95% CI) P
2.06)
1.62 (1.17, 0.004
2.45)
1.76 (1.26, 0.001
2.45)
P-trend 0.004
1.95)
1.44 (1.00, 0.05
2.07)
1.61 (1.12, 0.01
2.32)
P-trend 0.02
5.17)
2.99 (1.31, 0.01
6.83)
3.48 (1.34, 0.01
9.07)
P-trend 0.02
1.00
1.41 (0.88,
2.23)
1.22 (0.75,
2.00)
1.08 (0.66,
1.74)
P-trend 0.80
0.89 (0.69,
1.14)
0.65 (0.36,
1.17)
P-trend 0.03
0.94 (0.71,
1.23)
a
0.93 (0.51,
1.68) a
P-trend 0.58
0.79 (0.39, 0.003
1.57)
a
0.11 (0.03, 0.01
0.46)
P-trend 0.001
1.00
0.86 (0.59,
1.28)
1.68 (0.93,
3.03)
P-trend 0.47
1.00
1.13 (0.80,
1.60)
1.22 (0.87,
1.71)
1.47 (1.06, 0.02
2.05)
P-trend 0.008
1.00
0.94 (0.64,
1.36)
0.98 (0.68,
1.42)
1.18 (0.83,
1.69)
P-trend 0.26
1.00
2.90 (1.15,
7.34)
3.29 (1.38,
7.86)
4.75 (1.98,
11.4)
P-trend
1.00
0.80 (0.48,
1.32)
1.12 (0.72,
1.76)
1.11 (0.69,
1.78)
P-trend 0.51
Low Dietary or Supplemental Zinc is
Associated with Depression Symptoms among
Women, but not Men, in a Population-Based
Epidemiological
Survey1.00
1.00
1.00
Nancy N. Maserejian, ScD, Susan A. Hall, PhD,
and John B. McKinlay, Ph.D.
0.02
0.007
0.0005
0.0005
1
Variables
n
Mg intake (mg/kg)
P
Serum Mg (mmol/L)
< 25
109
2.8±1.3 ab
0.77±0.10
25 to 30
47
4.0±1.2 a
0.79±0.10
>30
54
4.6±2.0 b
P
Dietary intake
Energy intake (kcal/kg)
0.000
Magnesium
0.79±0.08
Magnesium intake and serum magnesium by dietary intake,
physical activity level, depression,
metabolic parameter, body fat percentage, body mass index,
hsCRP and estimated GFR status
Protein intake (g/kg)
0.636
0.000
< 0.8
115
2.9±1.3 ab
0.8 to 1.0
48
3.7±1.2 ac
>1.0
47
5.0±2.0 bc
Physical activity level
0.172
0.77±0.10
0.80±0.09
0.79±0.08
0.002
0.024
Low
48
2.8±1.4 a b
0.79±0.11
Moderate
83
3.8±1.7 a
0.80±0.09 c
High
79
3.8±1.7 b
Depression (DSM-IV)
0.76±0.08 c
0.001
0.554
< 5 symptoms
147
3.8±1.7
0.78±0.10
5 symptoms
63
3.0±1.4
0.78±0.09
< 7.0
103
3.6±1.6
7.0
107
3.5±1.7
Metabolic parameters
HbA1c (%)
0.709
HDL-cholesterol (mg/dL)
0.558
0.79±0.08
0.78±0.11
0.051
0.659
40 for men or 50 for women
114
3.8±1.8
0.78±0.09
< 40 for men or<50 for women
96
3.3±1.5
0.78±0.10
Triglycerides (mg/dL)
Among all patients, 88.6% had magnesium intake
which was less than the dietary reference intake,
and 37.1% had hypomagnesaemia. Metabolic
syndromes and depression were associated with
lower magnesium intake (p < 0.05). A positive
relationship was found between magnesium intake
and HDL-cholesterol (p = 0.005).
0.452
< 150
172
150
38
Blood pressure (mmHg)
3.6±1.7
0.456
0.78±0.10
3.4±1.4
0.79±0.08
0.344
Systolic BP<130 / Diastolic BP<80
64
Systolic BP 130 / Diastolic BP 80
146
Waist circumference (cm)
3.7±2.0
0.669
0.79±0.09
3.5±1.5
0.78±0.10
0.000
< 80 for men or<90 for women
44
80 for men or 90 for women
166
Metabolic syndrome
4.6±2.2
0.687
0.78±0.10
3.3±1.4
0.78±0.09
0.013
< 3 components
54
3 components
156
Body Fat percentage (%)
4.2±2.3
0.234
0.80±0.10
3.3±1.4
0.78±0.09
0.000
0.873
< 25 for men or<30 for women
101
4.0±1.9
0.78±0.09
25 for men or 30 for women (obese)
109
3.1±1.4
0.78±0.10
< 27
151
3.9±1.7
27 (obese)
59
2.8±1.3
Body mass index (kg/m 2)
0.000
High-sensitivity CRP (mg/L)
< 1 Low risk
1 to 3 Moderate risk
> 3 High risk
Estimated GFR(ml/min)
90 CKD stage 1
60 - 89 CKD stage 2
30 - 59 CKD stage 3
0.803
0.78±0.10
0.78±0.09
0.246
0.186
Nutr J. 2012; 11: 41. Published online 2012 June 13.
Correlation of magnesium intake with metabolic parameters,
depression and physical activity in elderly type 2 diabetes patients:
a cross-sectional study
Jui-Hua Huang,1 Yi-Fa Lu,1,2 Fu-Chou Cheng,3 John Ning-Yuean Lee,4 and Leih-Ching Tsai
57
3.9±1.9
0.76±0.10
105
3.5±1.6
0.79±0.10
35
3.3±1.5
0.80±0.08
0.067
0.363
30
4.0±1.7
0.76±0.10
121
3.6±1.8
0.79±0.09
59
3.1±1.4
0.78±0.11
5,6
.
Magnesium
Adjusted mean of metabolic parameters, body fat percentage
and body mass index and adjusted Odds ratio of depression
and metabolic risk factors by quartile of Mg intake
Quartile range of Mg
intake (mg/kg)
Mean Mg intake (mg/kg) 2
intake at 60 kg
Q1 (n=52)
< 2.3
Quartile of Mg intake
Q2 (n =53 )
Q3 (n =52 )
2.3 - 3.2
3.3 - 4.4
Q4 (n =53 )
4.5
1.8±0.4
2.8±0.3
3.7±0.3
5.8±1.4 348
108 mg/d
168 mg/d
222 mg/d
348 mg/d
P for
trend
<0.001
Metabolic parameters*
HbA1c (%)
7.3±1.5
7.5±1.5
7.2±0.9
7.2±1.2
HDL-cholesterol (mg/dL)
45.3±11.7
44.4±10.2
47.5±13.3
50.6±12.9
0.006
Triglycerides (mg/dL)
113.0±51.
3
113.5±77.5
106.4±15.4
92.0±48.8
0.104
Systolic BP
137.1±15.
3
136.2±14.7
135.4±15.4
132.9±13.7
0.089
Diastolic BP
78.6±14.4
77.6±11.7
77.8±14.4
74.9±12.5
0.117
Waist circumference (cm)
95.6±9.4
92.9±8.0
91.0±9.9
88.8±8.1c
<0.001
Body Fat percentage (%)*
33.0±10.8
29.4±9.0
28.8±6.8
24.5±8.5
<0.001
Body mass index (kg/m2) * 27.2±4.3
25.3±3.4
25.1±3.3
23.6±3.0
<0.001
0.838
Magnesium
.
Adjusted mean of metabolic parameters, body fat percentage
and body mass index and adjusted Odds ratio of depression
and metabolic risk factors by quartile of Mg intake
Variables
Quartile of Mg intake
Q1 (n=52)
Q2 (n =53 )
Q3 (n =52 )
Q4 (n =53 )
P for
trend
Quartile range of Mg intake
(mg/kg)
< 2.3
2.3 - 3.2
3.3 - 4.4
4.5
Mean Mg intake (mg/kg) 2 /
1.8±0.4
2.8±0.3
3.7±0.3
5.8±1.4
108 mg/d
168 mg/d
222 mg/d
348 mg/d
Depression (DSM-IV)5 symptoms †
1.00
0.37 (0.16-0.88)
0.44 (0.19-1.02) 0.22 (0.08-0.57)
0.003
Metabolic parameters*
HbA1c (%)7.0
HDL-cholesterol (mg/dL)<40 for
men or<50 for women
1.00
1.01 (0.41-2.50)
1.33 (0.53-3.33)
0.95 (0.34-2.66)
0.907
1.00
1.33 (0.57-3.10)
0.99 (0.41-2.36)
0.54 (0.20-1.44)
0.162
Triglycerides (mg/dL)150
1.00
1.51 (0.49-4.65)
1.91 (0.61-5.99)
0.90 (0.23-3.48)
0.963
Systolic BP130 /Diastolic BP80
1.00
0.84 (0.34-2.09)
1.04 (0.40-2.73) 0.60 (0.21-1.70)
0.452
Waist circumference (cm) 80 for
men or 90 for women
1.00
0.41 (0.11-1.54)
0.57 (0.14-2.27)
0.09 (0.02-0.37)
0.001
Metabolic syndrome
1.00
2.10 (0.73-6.06)
1.68 (0.60-4.70)
0.49 (0.17-1.43)
0.153
Body fat percentage (%)2
5 for men or 30 for women (obese)
1.00
0.80 (0.32-2.05)
0.55 (0.21-1.44)
0.21 (0.07-0.61)
0.004
Body mass index (kg/m2)27 (obese)
1.00
0.63 (0.26-1.53)
0.21 (0.07-0.61)
0.09 (0.02-0.35)
<0.001
Daily intake at 60 kg
<0.001
J Med Life. 2012 December 15; 5(4): 414–419.
Published online 2012 December 25.
PMCID: PMC3539842
Nutrition and depression at the forefront of progress
TA Popa* and M Ladea**
We know that the production of neurotransmitters needs adequate amounts of
nutrients.
Among these nutrients, we mention amino acids (tryptophan, tyrosine, and glutamine),
minerals (zinc, copper, iron, magnesium), and B vitamins (B6, B12, folic acid).
These are found in whole grains (zinc, copper, magnesium), eggs, cheese, yogurt
(tyrosine, glutamine, zinc, magnesium), beans, vegetables, especially green leaf ones,
broccoli, cabbage, spinach, corn, fish, poultry, etc.
The brain is one of the organs with the highest level of lipids. Brain
lipids, composed of fatty acids, are structural constituents of
membranes.
Gray matter contains 50% polyunsaturated fatty acids out of which
about 33% belong to the omega-3 family.
Being essential fatty acids, meaning that they cannot be synthesized
in the body, they must be supplied through diet.
N-3 fedtsyrer og
depression
Categorical improvement rates across both treatment groups.
*Overall p-value computed via Wilcoxon rank sum test.
Citalopram+Omega-3
(n=18)
Full remission
Partial
remission
Citalopram+Placebo
(n=22)
n
8
(%)
(44)
n
4
(%)
(18)
3
(17)
3
(14)
Partial
improvement
5
(28)
4
(18)
No
improvement
2
(11)
11
(50)
p-value*
0.018
HAM-D measures of depressive symptoms for subjects treated with
citalopram + placebo or citalopram + omega-3 supplements over the 8 weeks
of study, mean ± standard deviation (* p < 0.05, computed via regression
modeling).
Summary of complementary and alternative
medicine therapies for MDD
INTERVENTION
St John’s wort
BODY OF EVIDENCE
Reduction in Ham-D scores in meta-analysis of 29 RCTs
as monotherapy
Folate
Small reduction in Ham-D scores in 2 of 3 RCTs as
adjunct therapy; folate deficiency related to refractory
and severe MDD; other benefits of treating folate
deficiency
SAM-e
Reduction in Ham-D scores in 4 of 5 RCTs as oral
monotherapy
Acupuncture
No reduction in Ham-D scores in 1 meta-analysis (30
RCTs) and 5 other RCTs as monotherapy or adjunct
therapy
Exercise
Reduction in Ham-D scores in 3 meta-analyses (25, 5,
and 12 RCTs) as monotherapy or adjunct therapy;
other benefits
Omega-3 fatty acids Small reduction in Ham-D scores in meta-analysis of 16
RCTs as monotherapy; other benefits
Front Physiol. 2011; 2: 94.
Published online 2011 December 7. Prepublished online 2011 October 13. doi: 10.3389/fphys.2011.00094
PMCID: PMC3232439
Brain–Gut–Microbe Communication in Health and Disease
Sue Grenham,1 Gerard Clarke,1,2 John F. Cryan,1,3 and Timothy G. Dinan1,2,*
.
Proposed
mechanisms
of action.
Adfærd, diæt og
kosttilskud
Skizofreni som
case
ICD-10 kriterier for skizofreni
Kilde: NetPsyk.dk. Erik Kjærsgaard 2008.
Varighed af den psykotiske periode mindst en måned.
Kriterium 1: Mindst et af følgende symptomer.
1.Tankeekko, tankepåførsel, tanketyveri, tanketransmission.
2.Forestilling om ydre kontrol eller styring af ens tanker, følelser eller bevægelser.
3.Hørehallucinationer i form af omtalende eller kommenterende stemmer, eller
stemmer som kommer fra patientens krop.
4.Vedvarende vrangforestilling af bizar karakter.
Eller kriterium 2: Mindst to af følgende symptomer.
1.Vedvarende hallucinationer, i enhver sansekvalitet hvis disse ledsages af
vrangforestillinger eller overlødige ideer.
2.Udtalte formelle tankeforstyrrelser, f. eks dannelse af nye ord (neologismer) eller
ulogisk opbyggede sætningskæder (inkohærens).
3.Katatone fænomener såsom bevidsthedssvækkelse, indtagelse af påfaldende
kropsholdninger, voksagtig fleksibilitet ved forsøg på bevægelse af lemmerne eller
voldsom motorisk uro.
4.Bortfaldssymptomer eller "negative" symptomer såsom udtalt mangel på energi
(anergi) og initiativløshed, sprogfattigdom udtalt flad, eller i sammehængen ulogisk
affekt.
Mutationer i tre forskellige områder af arvemassen:
1. Knyttet til immunforsvaret.
2. En anden mutation findes på et kromosom tæt ved det gen der
regulerer hukommelsen og intelligensen, og
3. Den sidste mutation findes i et gen der er involveret i hjernens
udvikling. (Sind 2009)
Årstiden for barnets fødsel spiller en rolle, - vinter er værst, flere fra
storbyer bliver ramt, man har fundet antistoffer mod toxoplasmose, en
infektion der kan spille en rolle, og der er foretaget mange
hjerneskanninger der viser ændringer i hjernen.
Fælles for alle disse resultater er dog at de ikke hjælper til at finde en
behandlingsmetode foreløbig.
•Homocystein-reducerende strategier forbedrer symptomerne hos kronisk
skizofrene (Levine 2006)
•EFA- og vit.B-mangel / hypercysteinnia kan gennem kosttilskud afhjælpes
og derved kan psykotiske træk reduceres. (Kemperman 2006)
•En række små undersøgelser indikerer at omega 3 tilskud har god effekt på
psykotiske træk, men der kræves større undersøgelser. (Joy 2003, Cochrane)
•Der er en variation på over 10 gange i skizofreniprævalens verden over, og
den stiger med breddegrader og er lavest ved Ækvator. Mørk hud og lav
konsumption af fisk øger risikoen nordpå. (Kinney 2009) (D vitaminmangel?)
•Vitamin D mangel er skyld i abnorm hjerneudvikling og risikofaktor for
neuropsykiatriske lidelser. Vit. D fungerer som en neurosteorid med direkte
effekt på hjerneudvikling. (Eyley 2009)
Patienterne siger at:
Behandling med Zyprexa (olanzapin) og Leponex( clozapin) giver
• Øget sultfølelse
• Voldsom trang til sødt
• Reduceret mæthedsfornemmelse
• Vægtøgning meget værre end medicinalindustrien siger
Behandling med Remoron giver
• Øget sultfølelse
• Vægtøgning
Arbejdshypoteser : Hypoglykæmi - lavt blodsukker ?
Kostsammensætning ?
Specielle fødemidler ?
Kosttilskud ? Krom, B-vitaminer, andet ??
%
16-24
år
25-44
år
45-66
år
IALT
Befolkningen, mænd*
Overvægt, BMI => 25
- heraf fedme, BMI => 30
22,7
5,4
45,5
7,8
62,3
13,8
49,6
9,8
Befolkningen,kvinder*
Overvægt, BMI => 25
- heraf fedme, BMI => 30
16,0
3,0
29,7
9,1
40,4
10,6
34,0
9,1
Overvægt og fedme
Vægtøgning antipsykotisk
behandling
FGA,Fluanxol/Pacinol 1), 1979
FGA, N= 17 2), 2000
SGA med intervention 2), 2000
SGA i Danmark
•SUSY 2000, side 366 ff,
•1) Johnson DA 1979 Acta Psychiatr Scand(59)5: 525-8
•2)Aquila R Prim Care Companion J Clin Psychiatry 2000, vol 2 (1):20-23
55%
71%
30%
50% ??
Skizofreni, medicin og sundhed – uforenelige størrelser ??
• Fysisk sundhed hos skizofrene
generelt dårlig,
• n=102 hjemmeboende
• 71 % rygere
• 86% overvægtige (kvinder)
• 70% overvægtige (mænd)
• Indtager frugt/grønt 16 gange
/uge mod anbefalet 42 gange
• Spiser +fedt og - fibre
• 53% har hyperkolesterolæmi
• 74% har lavt niveau af E- vitamin
i blodet
• 10 års risiko for hjertekarsygdom
7-10 % (k,m)
• Dør tidligt af hjertekarsygdom
• Vægten øges under neuroleptisk
behandling pga øget
kalorieindtagelse
• Vægten falder når behandlingen
stoppes
• Vægten øger når behandlingen
genstartes
• Vægtændring og
symptomforbedring samvarierer
• Er vægt og psykose styret/
medieret af de samme
neurokemiske systemer ???
• - og således to sider af samme
sag ??
McCreadie RG. Diet, smoking and cardiovascular risk in people with schizophrenia: a descriptive study. Br J Psychiatry
2003(183):534-9
Lawson WB, Karson CN. Clinical correlates of body weight changes in schizophrenia. J neuropsychiatry Clin Neurosci 1994 (6)2 :187-7
Antipsykotisk medicin, skizofreni og risiko for diabetes, type II
Aldersgruppe og
medikament
Antal og
alder
Uden
behandling
3,061
(41,9 år)
Med behandling
4,334
(45,3 år)
Odds- ratio
95% CI
1,00
FGA lavdosis
2,13
1,10-4,13
FGA højdosis
3,46
1,52-7,79
SGA
Risperidon
0,88
0,37-2,07
SGA
Olanzapin
3,10
1,62-5,93
SGA
7,44
0,60-34,75
Clozapin
Povlsen, UJ et al Diabetes som komplikation til behandling med 2. Generations antipsykotika, UfL 2004 166/35: 2977-79
Cellesukker hos skizofrene ??
1987 Skizofrene har lavere energiomsætning i basalganglierne end raske (n= 8 og 24 ).
Behandling med neuroleptika øger energiomsætningen (n=8 før og efter)
1988 Relativ hypermetabolisme i områder af hjernen med mange dopamin neuroner
Lavere energiomsætning andre hjerneområder end raske
1991 Skizofrene med tab af lugtesans (n=8) har betydeligt lavere energiomsætning i
frontallappen, sammenlignet med raske
Skizofrene med tab af lugtesans har lavere energiomsætning i højre sides
basalganglier og thalamus end skizofrene med bevaret lugtesans
Ingen sammenhæng med medicinering eller varighed af denne
2001 Aldrig- medicinerede skizofrene har reduceret glucoseomsætning i både højre og
venstre thalamusområde (n= 26, vs 32 kontroller)
Buchsbaum MS et al. PET studies of basal ganglia and somatosensory cortex……..Biol Psychiatry 1987;22(4): 479-94
Resnick et al. PET and subcortical glucose metabolism i schizophrenia. Psychiatry Res 1988; 24 (2): 1-11
Clark C, Kopala L,Hurwitz T, Li D.Regional metabolism in microsmic patients with schizophrenia. Can J Psychiatry 1991;36 (9):645-60
Clark C, Kopala L, Li D, Hurwitz T. Regional cerebral glucose metabolism in never- medicated patients with schizophrenia Can J Psychiatry 2001;46
(4):340-5
Fra insulinresistens til sukkersyge
Nedsat insulinfølsomhed
Forhøjet insulin
Stabil periode.
Blodsukker inden for normalområde
Vægtøgning hos halvdelen og
metaboliske forandringer …………..
Udtrætning af
bugspytkirtel.
Faldende produktion af
insulin
Stigende blodsukker
Sukkeryge med behov for
insulintilskud
Fortsat høj insulin, men
stigende blodsukker pga.
fortsat nedsat
insulinfølsomhed
Sukkeryge uden behov for
insulintilskud
Skizofreni og vægtøgning
•
Blodsukkerrelation ? JA, men mere insulinresistens
end hypoglycæmi
•
Ændret energiindtag ? JA, spiser mere, men
uenighed om det er af ”alt” (USA) eller det også er
•
”usundere” (Europa)
•
Sultne celler ?? JA, pga dårlig funktion af insulin og
specifikke forhold i energiomsætningen i hjernen •
•
Hjælper det at spise mere ??
(energi, overskud, velbefindende)
•
NEJ – pga insulinresistensen øges risikoen for diabetes
med følgesygdomme, tidlig død af hjertekarsygdom •
og det er socialt smertefuldt………….men kan ses som
en ”ufuldstændig overlevelsesstrategi”
Vægtøgning hos skizofrene i
behandling med neuroleptika har
ALTID forekommet
(Klorpromazin…..)
Vægtøgning er ”tidens trend”
også hos raske, men kommer
pludseligere og voldsommere ved
start på antipsykotisk medicin
Diabetes er ”tidens trend” også
hos raske, men risikoen er øget
ved visse typer antipsykotisk
medicin
Diabetesudvikling kommer
hurtigere/ hos yngre skizofrene ift
raske
Antipsykotisk medicin
- sult, mæthed, vægtøgning og signalstoffer
Receptor/
Medikament
5HT6*
5HT2A**
H1
D2
5HT2C
alfa 1
(NA)
alfa 2
(NA)
Muscarin***
(acetylkolin)
D4.2
D1
(antal receptorer)
Olanzapin
(Zyprexa)
9
+++
++
++
(+)
(+)
(+)
(+)
(+)
(+)
(+)
Clozapin
(Leponex)
11
++(+)
+
++
((+))
+(+)
(+)
(+)
(+)
+
(+)
+++
++++
++
(+)
++
++
+
((+))
((+))
++++
+
+++
+
Risperidone
(Risperdal)
7-8
Haloperidol
(Serenase)
5
*Limbisk område **Exitatorisk
*** Cholinerg receptor (acetylcholin) hhv muscarin og nikotin specifik
+
L-Dopa ved parkinsonisme
Tryptofan eller 5-HTP v. depression
Amfetamin øger frigivelsen af
flere transmittere
Remoron og Tolvon øger
serotonin og noradrenalin
Tricykliske antidepressiva stimulerer receptorer, +
vægtøgning
Antipsykotika blokerer receptorer:
Lavdosis, middeldosis, højdosis
Atypiske antipsykotika
blokerer
receptorer men har
mere bredspektret
virkning
MAO hæmmere
(serotonin, noradrenalin)
Aricept v Alzheimer
SSRI antidepressiva
Dual –action antidepressiva
Psykofarmaka-information Af overlæge, dr.med. Jes Gerlach, Sct. Hans Hospital, Roskild Psykiatri-Information, maj 1998, nr.
2 http://www.i-d-a.dk/medicin/pi.php
Lægemiddelkataloget www.lk-online.dk
Dopamin
• Dopamin i overdoser er relateret til schizofreni, idet nervefibre fra
det mesolimbiske, dopaminerge system går til de midterste og
forreste dele af det limbiske system spec. Amygdalaeområdet, som
er adfærdsregulerende centre.
•
• Symptomer på D-overdosering er:
–
–
–
–
–
Forfølgelsesfantasier
Høre stemmer
Usammenhængende tale
Tankeflugt og idedissociation
Rigiditet og unormale kropsstillinger
Antipsykotiske midler som Chlorpromazin og Haloperidol virker - ved at
mindske sekretionen af D fra nerveenderne eller ved at hæmme
effekten på receptorstederne. Bivirkninger ved brug af disse
præparater er parkinsonismelignende tilstande.
Histaminreceptorer - H1-R
Findes i
perifere væv, bla mastceller
hypothalamus, hvor de har betydning for
reguleringen af kropssammensætningen
har en døgnrytme for den naturlige sekretion
Histamin knock- out mus udvikler
fedme i voksenalderen
overspisning
ødelagt døgnrytme
mangelfuldt respons for leptin
nedsat expression af afkoblingsprotein 1 (UCP1)m RNA
Histamin
medierer effekten af Leptin
hæmmer appetitten
Masaki et al 2004, Morimoto 2001
Histamin
Energimangel i hjernen
(Intraneuronal glyco – deprivation i hypothalamus)
Tygning
Temperaturøgning
I omgivelserne
Interleukin 1 beta
Normal
døgnrytme for
spisning
Aktivering af
histaminneuroner og
- turnover
Mæthed
Nedsættelse
af
fødeindtagelse
Øget væskeindtagelse
Sakata 1997
Histamin
Kronisk skizofrene har et 2,6 x højere niveau af
tele-methyl-histamin (t-MH) i rygmarvsvæsken, end raske
kontroller uanset om de er medicineret eller ej.
N= 36 i alt, heraf 10 på medicin og 26 uden
Korrelation mellem t-MH og andre transmitter
metabolitter :VMA, 3,4 diOH phenylacetylsyre,
Noradrenalin, 5 HIAA
Prell 1995
Ved blokering af histaminreceptorer i (ventromediale)
hypothalamus , øges måltidsstørrelse – og længde.
Histamin aktiverer lipolyse, specielt i fedtvæv i bughulen
Histamin øger frigivelsen/dannelsen af leptin
Sakata 2003
Gluten og kasein
I 1950erne var der en læge i USA der lagde mærke til at der var særlig mange
skizofrene børn der led af cøliaki, overfølsomhed overfor gluten. (Holford 2003) I
1961 blev en artikel offentliggjort der viste at 37 voksne mænd med skizofreni
havde haft cøliaki i barndommen. Disse tidlige observationer samt vidnesbyrd om
at der ikke fandtes alvorlige psykoser på Stillehavsøer med jæger/samlerkulturer,
fik Dr. Curtis Dohan til at starte sine kendte studier af grupper af indlagte patienter
på lukkede afdelinger, hvor den ene gruppe fik en kost uden mælk og gluten.
Halvvejs i eksperimentet havde 62% af patienterne i gruppen uden mælk og gluten
fået det så meget bedre at de kunne overføres til åben afdeling. Kun 36% fra den
anden gruppe kunne. Da patienterne igen hemmeligt fik tilført mælk og gluten, fik
de det dårligere igen. (Dohan 1969/Holford 2003)
Phillpott fulgte i 1980erne Dohans forsøg op og fandt at 64% af 53 skizofrene
patienter var allergiske overfor hvede, 50% overfor mælk og 75% overfor tobak.
Siden 1970erne har den norske læge K. Reichelt forsket i sammenhængen mellem
gluten, kasein og psykiske reaktioner. Han mener at de fleste med alvorlige
psykiske sygdomme er overfølsomme overfor gluten og kasein.
Morfinpeptiderne = Fødevarer som driller og forstyrrer
mange processer
Proteiner fra føden bliver fordøjet af enzymer i tyndtarmen, hvor
de nedbrydes til peptider og aminosyrer.
Hovedparten af disse peptider er harmløse og har ingen
bioaktivitet. Nogle af dem har biologisk skadelig effekt hvis de
optræder i forhøjede mængder, da de kan øge dopaminaktiviteten og dermed bidrage til psykose (Gardner
1994/Neurozym).
Kroppen producerer selv en særlig type signalstoffer som kaldes
endorfiner og enkefaliner. Det er en gruppe peptider der er ekstremt gode
som smertestillende stof og som giver velvære. De er kendt for at blive
udløst ved længerevarende løb og ved sex
Ortomolekylær klassifikation af skizofreni-undergrupper,
jf. Carl Pheiffer mfl.
Den undermethylerede
gruppe kaldes
histapeni, da de har
et højt kobber- og lavt
histaminindhold i blodet.
Behandles med højdosis Bvitaminer. B3, B5, B6, C
vitamin, zink, mangan, n-3,
B12, folat, histidin,
Cystein, gaba, baldrian
UNDGÅ kobber, methionin,
SAMe
Overmethylerede patienter
histadeli,
kaldes
da de
har et højt indhold af histamin
og ofte har luftbårne allergier.
De behandles bedst med B6og C-vitamin, zn, ca og mg.
SAMT D vitamin (elo) og evt.
antihistaminer af ældre type.
UNDGÅ (B3), folat og
dysbioser som producerer
excessiv histamin, ligeså
histidin/ obs madvarer med
højt histidin/histamin
En tredje gruppe fik
Pyroluri
navnet
fordi
urinen indeholdt store
mængder af
kryptopyrroler. De
behandles med B6, B3, B5
og C, samt zn, mn og mg.
(Pfeiffer 1987). EFA, både
GLA og n-3
Kryptopyrrol kan
undersøges i en urinprøve
BM lab Norge
Kost og Psyke
MASSER af muligheder
for udvikling på området:
Mere præcis udredning
Mere skånsom behandling
Nedsættelse af medicinforbrug
- alvorlige bivirkninger
mindskes
ØKONOMI til udviklingsprojekter
indenfor ADHD, depression og
skizofreni er påkrævet
Dopamin - overlevelsesinstinkter
Dopamin ligger dybt i hjernen. Fysisk, der hvor hjernen bliver gammel og
dyrisk.
– Det er dér, det ’strengt nødvendige’ for et godt liv defineres.
• Dopamin er det stof, der gør ting meningsfulde for os; så handler det om
”mad, sex, kamp og så finde mening med det hele”.
• Det styrer hjernens center for belønning. Når der udløses dopamin, får vi
det godt.
Dopamin er grundstammen i et meget stærkt motiverende
indlæringssystem i vores hjerne.
• Når vi får det godt af at have sex, spise og bevæge os, er det, fordi det er
aktiviteter, der øger vores chancer for at overleve længe nok til at sætte
afkom i verden.
En gang misbruger, altid misbruger
• Fordi hjernen er bygget til at opfatte aktiviteter, der udløser dopamin,
som noget, der skal efterstræbes,
Optimal Næring ELO
Optimal Næring ELO
Optimal Næring ELO
Serotonin (S)
• Afgives fra midterområdet i hjernestammen og derfra ud til mange
hjerneområder specielt dorsalhornene i rygmarven og i Hypothalamus.
• Hæmmer smertetransmissions vejene i rygmarven og virkningen i hjernen
hjælper til at kontrollere humøret og søvnfremkaldende via omdannelse til
melatonin.
• Ser ud til at have effekt på immunfunktionerne med omvendt relation ml.
hjerne - S og antistofdannelse ligesom injektion af Tryptofan (der er
forløber for S) nedsætter antistoffernes evne til at respondere.
• S- mængden er direkte afhængig af Tryptofan (T) i blod og hjerne. T
optages bedst med et CHO måltid (banan/honning + varm mælk f.eks.) og
måltider, der er rige på dyrisk protein, nedsætter den tilgængelige
mængde T i hjernen, da konkurrerende aminosyrer hindrer T i at passere
blod-hjerne-barrieren.
http://www.dynamichealthresources.com/id2.html
•Serotonin
•Serotonin produceres fra
aminosyren tryptofan
•Serotonin selv kan ikke optages
da den ikke passerer blodhjernebarrieren
•Tryptophan og 5hydroxytryptophan (5-HTP), som
er forløbere for serotonin, kan
optages, både fra kost/tilskud og
passere BHB
•Lægemidler kan genbruge
serotonin, men ikke stimulere
dannelsen – det skal komme fra
kosten/tilskud
Optimal Næring ELO
Tryptofan
Vildt, svin, avocado, and, hytteost, hvedekim, kød er de
bedste kilder. L-Tryptofan som tilskud.
Majsrig kost - fattig på tryptofan - kan give pellagra =
niacinmangel: Diarre, demens, dermatitis, død.
Hydroxylase (folinsyre, B6, Mg).
(V. Down’s syndrom omdannes måske dårligt her Ekstra
B6 + 5-hydroxy-tryptofan)
5-Hydroxy-tryptofan
Meget høje niveauer dannes hos nogle skizofrene, som
både har ændringer i serotonin, dopamin og histamin.
Serotonin
Nedbrydes af type A - MAO
Niacin og glutamin er nødvendige for omdannelsen. Niacin kan laves fra tryptofan (60 x tryptofan
→1 x niacin). Picolinsyre er en tryptofanmetabolit og uden tryptofan og B6 kan zink ikke optages.
Østrogener laver rav i tryptofan-metabolismen → 20 mg B6 ekstra.
V. stigende serotonin nedsættes B-celle-respons. T-celler, makrofager og stamceller er uvisse.
Beroligende, nedsat opmærksomhed. Hurtigere til at falde i søvn. Nedsat appetit specielt vedr.
kulhydrater.
Mindsker smertefølsomhed (spec. hovedpine, tand- og cancersmerter). Elektriske
smertelindringsmetoder fremmer T → S og kan "tømme lagrene" .
Bruges ved behandling af depression, søvnløshed og overvægt. "Lav-histamin-skizofrene"
behandles bl.a. med niacin og tryptofan. Mangel kan give aggression og nedsat smertetærskel.
Selvmords(truede) har ofte lav tryptofan og serotonin.
Dæmper mani og nogle slags epilepsi.
Serotonin
• Kulhydraternes provokation af insulinmængden i blodet reducerer de
konkurrerende aminosyrer i blodet uden at påvirke T.
• Kontrollerer CHO-narkomani, ved spiseforstyrrelser, søvnproblemer,
depression, overvægt, smertetilstande og muligvis stimuleres dannelsen
af væksthormon. B3 + B6 gør omdannelsen mere effektiv.
• Østrogener hæmmer T's omdannelse til S. B6 hjælper her.
• Tricykliske antidepressiva og SSRI-præparater blokerer genoptagelsen af
S + evt. NA, så de forbliver aktive i længere tid ad gangen.
• S + NA giver normalt en følelse af glæde, sexlyst, god appetit, tilfredshed
osv. - medieret af det limbiske system.
Behandling konventionelt
•Ritalin, Concerta, Strattera ved
•
•
•
•
•
hyperaktivitet og nedsat
koncentration
SSRI – antidepressiva v. OCD.
Antipsykotisk
Antiepileptisk
Antiastmatisk
Antihistaminer,
• Adfærdsorienteret/pædagogisk
• Koordineret social indsats skole og
hjem
• Specialbørnehave – og skoletilbud
Appetitforstyrrrelser med Ritalin ??
Behandling med centralstimulerende stoffer der øger Dopamin aktivitet
* hjælper fantastisk godt på nogen,
* tvivlsomt på andre og
* slet ikke på en tredje gruppe
Der er voldsom overlapning mellem ADHD og overvægt
•Ritalin dæmper appetitten:
• Problematisk for de tynde, underernærede småbørn
• Ok for de overvægtige, men denne effekt findes ikke hos overvægtige mænd
Davis C, Fattore L, Kaplan AS, Carter JC, Levitan RD, Kennedy JL. The suppression of appetite and
food consumption by methylphenidate: the moderating effects of gender and weight status in
healthy adults. Int J Neuropsychopharmacol. 2011 Jul 7;
Alternative tilgange til ADHD
• Forekomst 2-6 % Tyskland, fortsætter i voksenalder
•Dæmpning/regulering af Dopamin og Noradrenalin er relateret til effekt af
farmakologisk behandling
•Bekymring for bivirkninger på langt sigt
•Vigtigt at matche valg af behandling / potentielt respons med individ- profiler
•Melatonin, Pyknogenol, Essentielle fedtsyrer, zink, magnesium,
homøopati……bør udforskes.
Hässler F, Dück A, Reis O, Buchmann J. Alternative agents used in ADHD Z Kinder
Jugendpsychiatr Psychother. 2009 Jan;37(1):13-24, quiz 24-5.
Dopamin
•
Søvnforstyrrelser
Søvnforstyrrelser er almindelige ved ADHD, forekommer hos ca. 30 %
Sammenhængen mellem søvnforstyrrelser og kost er undersøgt via spørgeskema til
forældrene,
hos 88 børn med ADHD, alder 9 år (6- 13 år).
De børn der havde de værste søvnforstyrrelser (30 %) havde et højere indtag af
kulhydrater og fedt.
Især sukkerindtag om aftenen var signifikant sammenhængende med
aften/nattesved.
Kommentar: Kost og søvn kan man arbejde med…husk også magnesium, D vitamin ,
krom og evt. Urter. Børneorm ??
Blunden SL, Milte CM, Sinn N. Diet and sleep in children with attention deficit hyperactivity disorder: preliminary data in
Australian children. J Child Health Care. 2011 Mar;15(1):14-24.
Andre modificerbare problemområder…….
Mønstergenkendelse ift specifikke nutrienter
•Uglet eller flyvsk hår: EFA , evt. B kompleks, zink/A vit
•Sårheling: C + A + Zn
•Røde opkogte kinder: dysbiose, inflammeret tarm, svamp
•Dårlig hårvækst/hårtab: Zn
•Træt og slatten, lav musketonus, ondt ved at bevæge sig, sidder inde, spiser ensidigt,
årstidsvariation: D3
•Forsinket fontanellelukning /manglende lukning vækstlinier: fladt hovede, flade,
brede rørknogler, / D3 kronisk
•Skeformede negle: jern, svamp
•Hvide pletter negle: Zn, mineraler, for meget sukker
•Mørk under øjne: jern, orm, træthed, madoverfølsomheder
Andre modificerbare problemområder…….
Fødevarereaktioner med hjerne – reaktioner:
Adfærd, søvn, aggression, abstinenser
Under-/ fejlernæring:
Vægt op eller ned, manglende vækst, forstyrret appetit
Detoxproblemer
Anamnese, tidsforløb, ekspositioner- også mor
Dysbiose/bakterier/svamp/parasitter/biofilm:
Oppuste mave, ildelugtende luft og afføring
Andre modificerbare problemområder…….
Mønstergenkendelse ift specifikke nutrienter
•Tør, skællende rød hud: A
•Natteblindhed: A
•Meget eller tørt ørevoks: EFA
•Revner mundvige, næse: B, zink
•Røde /opsvulmede gummer: C, B12, folat
•Revner i hud på fødder/fingre: EFA, yeast
•Blå mærker, buler i underhuden e. slag: C
•Tænderskæren, øjenticks, skrøbelige negle: Kalk, kisel;D3
•Muskeluro/ tics, søvnuro: Mg, D3
•Skenegle, hårtab, bleg, mørkrandet: Jern
•Stor rød tunge, revner v mundvigene: B12, evt. folat, evt. jern
WHO´s kriterier, 1994
Behandlingskrævende
Ikke- behandlingskrævende
Moderat depression
• To af de første symptomer
og fire af de næste
Let depression
• To af de første og to af de næste
symptomer
Svær depression
• Tre af de første symptomer
og 5 af de andre symptomer
Meget vigtigt at skelne egentlig
depression fra naturlige udsving,
reaktioner på livs-begivenheder,
sorg, krise og stress:
Arbejdsevne og sociale relationer
påvirket ?
Depression
Omkring 500.000 danskere får en svær
depression i løbet af deres liv.
Flere oplever mildere former for depression.
På en tilfældig dag vil mellem 100.000 og
200.000 danskere have en depression.
•
•
•
Ked af det eller trist til mode
Har svært ved at føle noget overhovedet.
Følelser er lammede.
•
Meget - meget trætte og har umådeligt
svært ved at tage sig sammen til noget som
helst/ initiativløshed.
•
Skyldfølelse / selvbebrejdelser over ikke at
slå til eller over ting, vedkommende har
gjort forkert på et tidligere tidspunkt.
•
Søvnforstyrrelser: Svært ved at falde i søvn/
vågner de mange gange/ vågner tidligt.
•
Pinefuld indre uro, rastløshed og angst, som
gør, at de ikke kan finde ro i sig selv.
Den kan ødelægge livet både socialt og
arbejdsmæssigt.
Kan bringe livet i fare på grund af
selvmordsrisikoen.
Omkring 10-15 procent af svært
deprimerede begår selvmord, hvis de
ikke får behandling:
•
•
Døden ville være en befrielse, eller at
man ikke fortjener at leve.
Selvmordstanker ses ofte og bør altid
tages meget alvorligt.
WHO´s kriterier, 1994
Samt mindst to af følgende
Behandlingskrævende
•
Nedsat selvtillid eller selvfølelse.
•
Selvbebrejdelser, svær skyldfølelse.
•
Tanker om død eller selvmord.
•
Tænke- og koncentrationsbesvær.
•
Svær indre uro eller modsat: hæmning.
•
Søvnforstyrrelser.
•
Betydningsfulde ændringer i vægt eller
appetit.
Mindst to af følgende symptomer:
• Følelse af nedtrykthed.
• Markant nedsat lyst/interesser.
• Reduceret energi, svær træthed.
Minimum hver dag, hele dagen, min.
14 dage
Global mortality, disability, and the contribution of risk factors:
Global Burden of Disease Study
CJL Murray, AD Lopez Lancet1997;349: 1436–42
Findings
The ten leading
specific causes of global DALYs
Developed regions account for 11,6% of
the worldwide burden from all causes
of death and disability
• Account for 90·2% of health
expenditure worldwide.
•
•
•
•
•
•
•
•
•
•
Lower respiratory infections,
Diarrhoeal diseases,
Perinatal disorders,
Unipolar major depression,
Ischaemic heart disease,
Cerebrovascular disease,
Tuberculosis,
Measles,
Road-traffic accidents,
Congenital anomalies.
•
15, 9% of DALYs worldwide are
attributable to childhood malnutrition
6, 8% to poor water, sanitation &
hygiene
•
Communicable, maternal, perinatal,
and nutritional disorders explain
43,9%;
•
•
•
•
•
Non-communicable causes 40,9%;
injuries 15,1%;
Malignant neoplasms 5,1%;
Neuropsychiatric conditions 10,5%;
Cardiovascularconditions 9,7%
- of DALYs worldwide.
•
http://www.nimh.nih.gov/statistics/2LIDD.sht
ml
http://www.health.qld.gov.au/cho_report/200
8/chapter_2/anxiety.asp
Depressive disorders
were the fourth leading
cause of global disease
burden in the year 2000
Evid Based Mental Health 2004;7:123
doi:10.1136/ebmh.7.4.123
Highly correlated with decreased levels of
activity in the prefrontal cortex of the brain,
particularly on the left side
Affects 121 million people worldwide
Second largest killer after heart disease and a
contributory factor to fatal coronary disease
About 20% of men and 30% of women suffer
from depression during their lifetimes
Alarming 23% of children worldwide suffer
from depression
< 30% experience some symptom relief from
antidepressants
Depression results in more leave from work
than any other disorder
http://alteredstates.net/barry/newsletter427/index.htm
Reducing the global burden of depression
Population-level analysis of intervention cost-effectiveness in 14 world
regions†
The British Journal of Psychiatry (2004) 184: 393-403 doi: 10.1192/bjp.184.5.393
Eur A/ 25
Total population (million)
Current burden of depression, DALYs in. 1.000
411.9
4.074 .000
Total population effect (DALYs averted per year)2
(a) Older antidepressants: TCAs
503 574
(b) Newer antidepressants: SSRIs
533 238
(c) Brief psychotherapy
540 939
(d) TCA+psychotherapy
634 539
(e) SSRI+psychotherapy
634 539
(f) TCA+proactive care
1 029 952
(g) SSRI+proactive care
1 029 952
Reducing the global burden of depression
Population-level analysis of intervention cost-effectiveness in 14 world
regions†
The British Journal of Psychiatry (2004) 184: 393-403 doi: 10.1192/bjp.184.5.393
Eur A/25
Total population (million)
411.9
Current burden of depression, DALYs in. 1.000
4074
% current burden of depression averted
(a) Older antidepressants: TCAs
12.4%
(b) Newer antidepressants: SSRIs
13.1%
(c) Brief psychotherapy
13.3%
(d) TCA+psychotherapy
15.6%
(e) SSRI+psychotherapy
15.6%
(f) TCA+proactive care
25.3%
(g) SSRI+proactive care
25.3%
Måling af signalstof-markører i urin;
Organiske syrer
Dopamin via maden ?
Bedste valg
•
•
•
•
•
•
•
•
•
Fisk
Hvedekim
Mandler
Rødbeder
Banan
Avocado
Vandmelon
Sojaprodukter, tofu
Kylling, kalkun, æg,
valleprotein, yogurt
Optimal Næring ELO
Undgå
•
•
•
•
•
Alkohol
Rødt kød
Koffein
Sukker
- tapper hjernen´s dopamin
Måling af signalstof-markører i urin;
Organiske syrer
Måling af signalstof-markører i urin;
Organiske syrer
Function of the intestinal microbiome. Commensal bacteria
exert a miscellany of protective, structural, and metabolic effects on
the intestinal mucosa.
Front Physiol. 2011; 2: 94.
Published online 2011 December 7. Prepublished online 2011 October 13. doi: 10.3389/fphys.2011.00094
PMCID: PMC3232439
Brain–Gut–Microbe Communication in Health and Disease
Sue Grenham,1 Gerard Clarke,1,2 John F. Cryan,1,3 and Timothy G. Dinan1,2,*
Author information ► Article notes ► Copyright and License information ►
Brain–gut–microbe
communication in
health and disease.
A stable gut
microbiota is
essential for normal
gut physiology and
contributes to
appropriate
signaling along the
brain–gut axis and
to the healthy
status of the
individual
Neurotoxiner
• Neurotoxiner er substanser, der ophobes i
og påvirker funktionen af pattedyrs nervesystem.
• De bliver absorberede af nerve enderne og
bevæger sig inde i neuronerne til
cellekroppen i nervecellerne.
• På deres vej ødelægger de nogle af
nervecellens vitale funktioner, så som
– axonernes transport af nutrienter,
– mitochondriernes respiration og
– DNA transcription.
Optimal Næring ELO
Leveren
Leveren er det vigtigste organ til at arbejde på disse
udskillelsesprocesser:
• Affaldsstoffer udskilles med galden til
tyndtarmen og skal forlade kroppen via
tarmsystemet.
• MEN, p.gr.a. neurotoxinernes
lipophile/neurotropiske natur, bliver det meste
reabsorberet af den rigelige mængde nerve-ender
i det enteriske nervesystem (ENS) i tarmvæggen.
Optimal Næring ELO
Enterisk nervesystem
• Det enteriske nervesystem har flere neuroner end
rygmarven. (hjernen i maven)
• Fra optagelsen sker via tarmslimhinden, kan toxinerne
tage 4 forskellige veje:
•
Neuronernes optagelse og videreførelse via axonal
transport til rygmarven (sympatiske neuroner) eller
hjernestammen (parasympatiske neuroner) — og her
fra videre til hjernen.
•
Venøs optagelse og via portåren tilbage til leveren.
•
Lymfatisk optagelse og via de store lymfekar til
venekredsløbet
•
Optagelse via tarmfloraen og vævet i tarmsystemet.
Optimal Næring ELO
Inkomplet liste over neurotoxiner
•
•
•
•
•
•
•
De værste først:
Tungmetaller;
Kviksølv
Bly
Cadmium
Aluminium
(mangan, kobber, selen)
Optimal Næring ELO
Inkomplet liste over neurotoxiner
• Biotoxiner;
• Biotoxiner er små molekyler (200–1000 kilodaltons) der
indeholder nitrogen (kvælstof) og svovl.
– De tilhører en gruppe kemiske budbringere, som
mikroorganismerne bruger til at kontrollere værtens
immunforsvar, opførsel og spisevaner.
•
•
•
•
Tetanus toxin
Botulinum toxin (botox)
Ascaridin (fra tarm parasitter)
Uspecifikke toxiner fra streptococci, staphylococci,
borrelia, clamydia, tuberculose,
• Svampe toxiner
• Toxiner produceret af virus.
Optimal Næring ELO
Excitotoxiner
• Excitotoxicitet er en patologisk proces, hvor
nervecellerne bliver ødelagt og dræbt af fx
aminosyrene glutamat, aspartat og cystein,
der alle er aminosyrer og fungerer som
stimulerende signalstoffer
• Receptorer for de excitotoriske
neurotransmittere fx glutamat bliver
overaktiveret, binder sig til receptorerne og
medfører influx af Ca ++ i cellen.
Optimal Næring ELO
Elimination/udskillelse
• Tungmetal udrensning med naturlige,
effektive og sikre midler:
• Grunden til at der er forsket så lidt i disse
midler, af europæiske og Nordamerikanske
forskere, skyldes at de ikke kan blive
patenteret og udnyttet.
• Mange af de bedste studier er fra Asiatiske
lande.
Optimal Næring ELO
Excitotoxiner
• Ca2+ influx ind i cellerne aktiverer en del
enzymer, inklusiv phospholipase, endonuclease,
og protease som fx calpain.
• Disse enzymer går i gang med at nedbryde
komponenter af cellestrukturen som
celleskelettet, membraner og DNA.
Optimal Næring ELO
Insulinresistens og diabetes
hos skizofrene
SGA,
Clozapin
N=60
FGA,
Depot
N= 63
Forværring af glycæmisk kontrol
pga neuroleptika ?
Hollandsk registerundersøgelse
N= 2585 med DM II
Begyndt behandling med orale
antidiabetika 1991-97
12 %
(7/60)
Diabetes
10%
6/60)
Nedsat
glucose
tolerance
(IGT)
6%
(4/63)
3%
(2/63)
Skift til insulin er mål for forværring af
betacellefunktion/glycæmisk kontrol
Risiko for forværring er dobbelt så stor
ved brug af antipsykotisk medicin HR=2,0
(1,2-3,3)
Vs ingen brug af denne type medicin.
p= 0,06
Sammenlignelige mht vægt, BMI ,
arvelig disposition
Hagg S et al. Prevalence of diabetes and impaired glucose tolerance in patientes treated with clozapine
compared with patients treated with conventional depot neuroleptic medications J Clin Psychiatry 1998;59(6):294-9
Spoelstra JA et al. Antipsychotic drugs may worsen metabolic control in type 2 diabetes mellitus .
J Clin Psychiatry 2004;65(5):674-8
Antipsykotika induceret type II diabetes
•
•
•
•
•
Ikke fuldt klarlagt
Medvirkende faktorer:
Familiær disposition
Etnicitet
BMI – de SGA der giver størst
vægtstigning er forbundet med
højest forekomst af DM II
• DM II ses også uden vægtøgning
• USUND LIVSSTIL
• Perifer insulinresistens øges af
clozapin og olanzapin, men ikke
risperidon
• Hyperlipidæmi induceres
• Nedregulering / blokade af 5HT2C
receptorer : nedsat
mæthedsfølelse
• Adrenalin og noradrenalin ??
• Leptin ??
Povlsen, UJ et al Diabetes som komplikation til behandling med 2. Generations antipsykotika, UfL 2004 166/35: 2977-79

similar documents