Kvalitetssikring og – udvikling

Report
LiF Temadag 2014
Kvalitetssikring og – udvikling - et ledelsesværktøj?
Oplæg ved
Birgit Klausen - Souschef, tandlæge
Henning Tønning - overtandlæge, MPM
Center for Tandpleje
Odense Kommune
Center for Tandpleje i Odense Kommune
Nøgletal:






Børne unge tandplejen 38.800 patienter under 18 år
Omsorgstandplejen 1.400 patienter
Specialiserede tandpleje - Entreprenør på Fyn 1.800
patienter
Tandreguleringscenter Fyn, 67.000 patienter
155 ansatte
Budget på 56 mio. kr.
www.odensetandpleje.dk
Organisationsdiagram – Center for Tandpleje i Odense Kommune
Overtandlæge
Abildgård
Tandklinik
Grønløkke
Tandklinik
Højme
Tandklinik
Pårup
Tandklinik
Rosengård
Tandklinik
Økonomi,
Administration,
HR & Indkøb
Kvalitetsudvalg
Hjælpefunktioner
Arbejdsmiljøgrupper
Skt.Hans
Tandklinik
- Surveygruppen
Søhus
Tandklinik
Afd. for broer
og kroner
Afd. for kirurgi,
narkose og oral
fysiologi
Ortodontisk
afdeling
Omsorgstandplejen
Specialtandplejen
Hvad er akkreditering?

DDKM er en akkrediteringsmodel

Akkreditering kan defineres som:

”Kvalitetsvurdering, hvor et anerkendt organ vurderer,
hvorvidt en aktivitet, ydelse eller institution lever op til et
sæt af fælles standarder” (Det Nationale Begrebsråd for
Sundhedsvæsenet, 2006)

”Ved akkreditering gives en formel anerkendelse af, at
personer eller organisationer er kompetente til at udføre
sine opgaver” (Dansk Selskab Kvalitet i Sundhedsvæsenet,
2003)
Akkreditering er et udtryk for, at man kan have
tillid til en organisation

En uafhængig vurdering af indsatsen for
kvalitetsudvikling, baseret på objektive kriterier

Organisationen har ”det, der skal til”

Organisationen er i stand til at fremlægge sine resultater

Organisationens ledelse står til ansvar for organisationens
præstationer
Hvorfor akkreditering i Danmark?

Lang tradition for ekstern kvalitetskontrol i USA. Indført på
initiativ af klinikere ca. 1917

Lang tradition i Danmark for, at kvalitetsudvikling er et fagligt
ansvar på afdelings- eller individniveau

Forskel nok bl.a. pga. forskellig struktur – integreret
sundhedsvæsen i Danmark, og fragmenteret sundhedsvæsen i
USA
6
Baggrund for indførelse af akkreditering
Kvalitetsudviklingen tog form i 1990erne
Konkret indhold af Sundhedsstyrelsens strategi fra 1993
(princip: ”Lad de tusind blomster blomstre”):
”Kvalitetsudvikling…
 Bør være systematisk integreret i daglige rutiner
 Er et kombineret ledelsesansvar og fagligt ansvar
 Bør inddrage alle relevante personalegrupper
 Bør inddrage brugernes erfaringer, behov og mål”
Fokus på konsensus og på at komme i gang (uanset hvordan)
7
Kvalitetsudvikling i Danmark før og nu
– ansvar, styring og metodevalg i 20 år
Før - til 1990erne:
• Fagligt ansvar
• Tillid
• Metodefrihed
• Fortrolighed om data fra de
enkelte afdelinger
(i håb om interesse og høj
reliabilitet)
Nu (og fremover):
• Ledelsesansvar
• Krav og opfølgning –
mål- og resultatstyring
• Obligatorisk model
• Krav om offentliggørelse af
data (i håb om effekt på
patienters valg – og motivation
af sygehusene)
8
Hvorfor disse ændringer?
Generel tendens til mindre autoritetstro?
 Bedre informerede borgere?






Nyt mediebillede + større medieinteresse?
Folketinget: Større ressourcer (sekretariater), færre
opgaver (EU)?
Større tillid til kontrol fra centralt hold?
Konkrete sager om patientforløb?
Patientorganisationerne stiller krav om kvalitet
9
Formål og baggrund for implementering af DDKM i
Odense Tandpleje
Ledelsen havde ambitioner om:

At skabe et kvalitetsudviklingsprojekt –bedre kvalitet for
patienterne

At sætte fokus på kvalitets forbedringer i tandplejen

At understøtte daglig praksis, ajourføre
retningslinjer/procedurer

At sikre mere ensartet og effektiv tandpleje

At sætte fælles tilgang- og kvalitetsmål for tandplejen

At sikre løbende læring og kvalitetsudvikling i tandplejen

At få løbende inddragelse af ny viden
Hensigt med Den Danske Kvalitetsmodel

2

Er et nationalt kvalitetsudviklingsprojekt

Er resultatet af en bred, national aftale

Skal omfatte alle sundhedsydelser, som er helt eller
delvist offentlig finansierede

Har fokus på kvalitetsforbedringer inden for den enkelte
sektor og på sammenhængen mellem sektorerne

At synliggøre kvaliteten i sundhedsvæsenet
OM DDKM

IKKE et nyt kontrolsystem – tilsyn ligger hos
Sundhedsstyrelsen

IKKE et nyt sæt ”regler til overholdelse” – regler udsendes
af Sundhedsstyrelsen m.fl.

MEN

En model, der skal understøtte kvalitetsudvikling i det
samlede sundhedsvæsen ud fra
 fælles
kvalitetsmål
 fælles
tilgang til kvalitetsudvikling
Hvad går det ud på – helt konkret

DDKM består af akkrediteringsstandarder, der indeholder helt
konkrete kvalitetskrav til tandplejens retningslinjer,
organisation, procedurer m.m.

DDKM er ikke normativ. Akkrediteringsstandarderne siger ikke
noget om, hvordan tandplejen skal udføre en bestemt
behandling eller ydelse. Standarderne stiller derimod krav til,
at vi i tandplejen har retningslinjer for, hvordan vi gør – og at
medarbejderne kender og anvender disse.

Tænk kvalitetsudvikling (DDKM) ind i jeres daglige opgaver.
DDKM er ikke et parallelt system.

En kulturændring frem mod en kvalitetskultur
Den uafhængige vurdering skal stimulere læring i
sundhedsvæsenet

Men den væsentligste læring sker under
implementeringen af standarderne

MEN

Det er jer selv, der skaber læring
Kvalitetssikring og – udvikling - et
ledelsesværktøj?
Historik

Aug. 2011, Opstartsmøde med IKAS, aftalt, at processen måtte
tage et år

Sept. 2011, P-møde - hvor alle blev orienteret om processen

Nov. 2012, Akkrediteringen viste mangler

Feb. 2013, Akkrediteret uden bemærkninger

Juni 2014, Midtvejsevaluering - uden bemærkninger
Implementering
og
kvalitetsarbejde
17
Implementering
Plan
Do
Act
Study
Kvalitetscirklen
Trin 1- Planlægge

Planlægge: Udarbejdelse af retningslinjer:

Krav til indhold for at nå kvalitetsmålene

Overordnede retningsgivende dokumenter

Faglige vejledninger

Instrukser

Planer

Mv.- afhængig af standardens fokusområde
Trin 2 - Udføre

Er indholdet i retningslinjerne blevet implementeret?

Målgruppen kender og anvender retningslinjerne

Ledere og medarbejdere kender deres arbejdsopgaver

Ledere og medarbejdere kender deres ansvar i forhold til
daglige arbejdsopgaver

Understøttelse af implementering
Trin 3 - Undersøge

Kvalitetsovervågning:

Er indholdet i standarden blevet implementeret?

Indikatorer

Datakilder:
 Audit
 Journalaudit
 Evaluering
 Overvågning

Data, analyse og vurdering → Fund-rapport
Trin 4 - Handling

Kvalitetsforbedring:

Vurdering af kvalitetsniveau

Ledelsesprioritering af kvalitetsforbedrende tiltag →
Handleplan
Eksempel på kvalitetsarbejde
Kvalitetscirklen
Specifik akkrediteringsstandard/tema
 Specifikke standarder belyser krav vedr. tandsygdomme og
kliniske tilstande
 Tandpleje


Diagnostik

Formålet er at kvalitetssikre diagnostikken → sikre korrekt
behandling
 Klinisk
diagnostik
 Dokumentation
Eksempel på kvalitetsarbejde
Kvalitetscirklen

Generel akkrediteringsstandard/tema


Generelle standarder belyser krav til patientforløb
Borgerinddragelse

Informeret samtykke
Patientinddragelse

Risikostyring

Patient-sikkerhedsrundering

Hvordan er det at være patient i tandplejen set med
patientens øjne?

Fysisk sikkerhed

Psykisk sikkerhed

Patientoplevelse af besøget

Input fra patienter til planlægning, forbedringer og udvikling
Eksempel på kvalitetsarbejde
Kvalitetscirklen

Generel akkrediteringsstandard/tema

Sundhedsfremme og forebyggelse

Sundhedsfremmende og forebyggende indsatser

(Lighed i tandsundhed)

Centrale standarder – tandplejens kerneopgave
Eksempler på kvalitetsarbejde
Kvalitetscirklen

Organisatoriske standarder/temaer


Belyser krav til tandplejen som organisation
Risikostyring

Utilsigtede hændelser

Lov om utilsigtede hændelser 1. sep. 2010; 1. sep. 2011

Ledelsesinformationssystem

Læring og forbedring af patientsikkerheden
Utilsigtede hændelser
Utilsigtede hændelser
Ledelsesperspektivet
Ledelsens rolle

Det er Overtandlægens opgave at sikre en kulturændring, der
skaber en ”kvalitetskultur”.

Overtandlægen har det ultimative ansvar for tandplejens
implementering af DDKM og præstationer i øvrigt.
Ledelsesperspektivet
DDKM´s betydning for tandplejen i Odense kommune

Styrket tandplejens organisation

Et styringsinstrument, der sikrer faglig forankring

Medarbejderne har fået en faglig forankring, læring og
målrettet kompetenceudvikling

Borgerne har fået en ”Patientsikker tandpleje i Odense
kommune”, fået øget medindflydelse, bedre service, bedre
behandling med høj faglig kvalitet
Ledelsesperspektivet - Effekt af DDKM

Vi har ”styr på butikken”

Vi har en ”klar ansvarsfordeling”

Vi har ”overblik over, hvad der fungerer – og hvor,
der er brug for udvikling og forbedring, fx
kompetenceudvikling”

Vi har ”systematik og struktur”
Styring - og baggrund for Den Danske Kvalitetsmodel

Hvordan skal vi udvikle kvaliteten fremover?

Hvad er sammenhængen mellem Den Danske
Kvalitetsmodel og styringen af den offentlige sektor?

Hypotese:
Den Danske Kvalitetsmodel (DDKM) er et redskab til
sikring (styring) af kvalitet – der er uafhængigt af den
overordnede styring af sundhedsvæsenet

Hvis det er korrekt?:
Den danske Kvalitetsmodel kan/vil også være relevant
ved skift af styringsparadigme – f.eks. Fra New Public
Management til New Public Governance
44
Hvordan hænger styring og akkreditering (DDKM)
sammen

Akkreditering blev indført i USA som redskab for
professionerne til at styre sig selv – et eksempel på
indførelse under professionsstyring. Videreført konsekvent
under forskellige styringsparadigmer

Akkreditering indført i Danmark (DDKM) under en
kombination af traditionelt bureaukrati og NPM

Konklusion: Ingen direkte sammenhæng mellem
overordnet styringsparadigme og brug (eller manglende
brug) af akkreditering

Dvs. det er andre rammer end styringsparadigmet, der
afgør valget af metode til kvalitetsudvikling
45

похожие документы