PowerPoint

Report
Erhvervsøkonomi / Managerial Economics
Markedsformer
Oligopol, Duopol
Excl. Monopol, Monopolistisk og Fuldkommen konkurrence
Kjeld Tyllesen
Kjeld Tyllesen, PEØ CBS
1
Formålet med denne gennemgang er
At gennemgå de karakteristiske og mest anvendte
optimeringsmodeller indenfor de 2 markedsformer
Oligopol og Duopol
Det er IKKE formålet, at denne gennemgang her skal være
meget detailleret
En sådan detailleret redegørelse af hver af de anførte
modeller foretages i andre små film, der ”ta’r sig af” hver
sin model.
Kjeld Tyllesen, PEØ CBS
2
Nedenstående er jo vores arbejdsmodel:
Svagere
K
O
N
K
U
R
R
E
N
C
E
KONKURRENCE
Antal
udbydere
Præferencegrad
Ingen
(Duopol) Diff. duopol
Få (5 udbydere ) (Oligopol)

Høj
Monopol
1
2
Lav
FK
Herfin- Markedsdahl
andel
indeks Top 4
10.000
100%
5.000
100%
”3.000” 80-90%
Diff. oligopol
Monopolistisk
konkurrence
”2.000” 70-80%
0
> 0%
For en mere detailleret gennemgang henvises til en separat film
Først ser vi på oligopolet
Kjeld Tyllesen, PEØ CBS
Stærkere
3
Oligopol
• Defineres ved:
– at udbyderne tager hensyn til konkurrenternes reaktion på deres
egen adfærd
– Spilteori kan også med fordel anvendes til at udforske dette
område nærmere
• Måles ved:
– Få (dominerende) udbydere.
– Herfindahl index fra ca. 100 (F.K.) => ca. 2.000 (start oligopol) =>
10.000 (monopol)
– Koncentration Ratio CN(4) > 50 %
MEG Group 2012, PEØ CBS
4
Oligopol
Som tidligere anført er det højst utænkeligt, at der reelt i
virkelighedens verden kan optræde et ikke-differentieret oligopol.
Alle konsumenter vil i et sådant marked de facto have præferencer
for eller imod i hvert fald de væsentligste aktører på dette marked
I stedet heterogene (præference) produkter = Differentieret Oligopol
Præferencerne kan være meget banale og uden relation til det
konkrete kerneprodukt
Ofte er det kapitalkrævende brancher, hvor adgangsbarriererne er
store og derfor få udbydere.
Kjeld Tyllesen, PEØ CBS
5
Malingproducenter
Oligopol, eksempler
Mobiltelefonoperatører
MEG Group 2012, PEØ CBS
6
Cournot (mængder)
• Markedets efterspørgsel er i dette eksempel P = 12 – Q, og MC = AQ + B
• Virksomhed 1 begynder som monopolist
• Den første udbyder fastlægger, hvilken mængde og pris han/hun vil udbyde
i næste periode
• Nu træder virksomhed 2 ind på markedet
• Vi har altså 2 virksomheder, der konkurrerer mod hinanden
• Denne indbyrdes konkurrence udvikler sig over tid
• Begge udbydere regner med, at den anden udbyder fastholder sin
udbudte mængde i næste periode
• Hver virksomhed ser sin P-funktion som markedets efterspørgsel fratrukket
den mængde, som den anden virksomhed udbød runden tidligere
• Dernæst skal den anden udbyder fastsætte sin udbudte mængde
• Og tilbage til udbyder 1 – og sådan fortsætter det, indtil ligevægt opnås.
Kjeld Tyllesen, PEØ CBS
7
Cournot - round 1 => ∞
P
12
Firm 1
Firm 2
P
P
P
12
Firm 1 + 2
P
7
P1 = 7
MC1
12
5
MR1
P2
Q
MC2
2,5
7 (= 12 – 5)
MC1+2
P1 = 3
Q
MR2
Ligevægt på lang sigt: Q1 + Q2 = QPC * N , idet N = antal firmaer
N+1
Her, langsigtet ligevægt: QPC = 9, N = 2, så Q1 + Q2 = 9 * 2 = 6 enheder
2+1
12
QPC = 9
MR1
P=6
Eksempler: Markeder med få udbydere, kapitalintensiv kapacitet, stor
og ufleksibel kapacitet.
Færgelinier, flyruter, togtransport – alt afhængig af tidshorisont og
fleksibilitet
MEG Group 2012, PEØ CBS
8
Q
Bertrand (priser)
• Markedets efterspørgsel er i dette eksempel (også) P = 12 – Q
• Vi har 2 virksomheder, der konkurrerer mod hinanden
• Produkterne er nære substitutter
• Den indbyrdes konkurrence udvikler sig over tid
• Den første udbyder skal bestemme sin udbuds pris for næste periode
• Begge udbydere regner med, at den anden udbyder fastholder sin
udbudte pris i næste periode
• Dernæst skal den anden udbyder fastsætte sin udbudspris
• Tilbage til virksomhed 1 – og sådan fortsætter det, indtil ligevægt opnås.
• Eksempler: Benzinstationer, lokale priskrige indenfor fødevarer m.v.
9
Kjeld Tyllesen, PEØ CBS
=>
∞
Bertrand (priser) - round 1
Firm 1
Firm 2
12
12
P
7
6.98
6.99
P
MC1
MC2
MR1
5 5.02
12
Q
5.01
12
Q
Firma 1 svarer igen
P1 = 76,98
P2 = 6,99
Får alt
salget
altingen
profitten
intet
salg og
– og
profit
Får alt
salget
altingen
profitten
intet
salg og
– og
profit
P1 = MC1 => Lav profit
P2 = MC2 => Lav profit
Langsigtet ligevægt
Konklusion: Større mængder og lav profit for hver udbyder.
Alternativ: Slå sig sammen. Lav et kartel eller find en anden
samarbejdsform. Alle 3 forslag kan kræve godkendelse fra
konkurrencemyndighederne.
MEG Group 2012, PEØ CBS
10
Knækkede efterspørgsel, Ordinær version
• Hvis en oligopolist ændrer prisen, starter der en
spilteoretisk situation med ukendt udfald. Enten
følger konkurrenterne med i pris – eller ikke
• Den knækkede afs. funktion (ordinær version)
opstår, når konkurrenterne IKKE følger en prisforhøjelse, men følger med ned ved en prissænkning.
• Implikationen er, at Demand curve knækker, og at
MR derfor får et diskontinuert spring.
MEG Group 2012, PEØ CBS
11
Knækkede efterspørgsel, Ordinær version
P
10
P = 7 - 0,025Q, for 0 < Q ≤ 40
MR = 7 - 0,05Q, for 0 < Q ≤ 40
7
MC2 = 4 + 0,02Q
6
MC1 = 3 + 0,02Q
5
MC3 = 1 + 0,02Q
4
3
P = 10 - 0,1Q, for 40 < Q
2
MR = 10 - 0,2Q, for 40 < Q
1
40
50
100
Q
Så længe, MC skærer MR her i mellem, fastholdes den gamle pris –
udgangspunktet – som PO.
12
MEG Group 2012, PEØ CBS
Konklusion, Knækket efterspørgsel. Ordinær version
Medfører en fastlåst taktisk situation  observerer meget få
prisændringer på denne type markeder
• Markedssituationen er ofte fastlåst i længere tid. Ingen har fordel af
at hæve priserne, før omkostningerne har ændret sig en del
• At sænke priserne vil være irrationelt
• At hæve priserne giver omsætningsnedgang; mister markedsandele
• Fastholdes, INDTIL alle er godt og grundigt trætte af situationen
• De mindst omkostningseffektive vil blive tvunget til først at hæve
priserne med kalkuleret omsætningstab som følge
• De mest omkostningseffektive vil nøle længst muligt for at få
udkonkurreret så mange som muligt, inden de hæver priserne
• En omkostningseffektiv udbyder kan opleve, at man kan sænke
prisen, uden at de andre udbydere har kræfter til at følge med. Så er
der muligheder for at erobre markedsandele.
13
Kjeld Tyllesen, PEØ CBS
Knækkede efterspørgsel, “Modsat” version
• Hvis en oligopolist ændrer prisen, starter der en
spilteoretisk situation med ukendt udfald. Enten
følger konkurrenterne med i pris – eller ikke.
• Den knækkede afs. funktion opstår her, når
konkurrenterne følger med en prisforhøjelse, men
IKKE følger med ved en prissænkning.
• Implikationen er, at Demand curve knækker, og at
MR derfor får et diskontinuert spring.
Kjeld Tyllesen, PEØ CBS
14
Knækkede efterspørgsel, “Modsat” version
P
Hvilken er bedst?
P = 10 - 0,1Q, for 40 < Q
MR = 10 - 0,2Q, for 40 < Q
MR = 7 - 0,05Q, for 0 < Q ≤ 40
10
P = 7 - 0,025Q, for 0 < Q ≤ 40
7
MC2 = 4 + 0,02Q
6
MC1 = 3 + 0,02Q
5
MC3 = 1 + 0,02Q
4
3
2
1
40
50
Kjeld Tyllesen, PEØ CBS
100
Q
15
Konklusion, Knækket efterspørgsel, “Modsat”
Medfører en meget volatil taktisk situation  observerer en række
prisændringer på denne type markeder
• Markedssituationen er ofte meget omskiftelig. Udbyder har fordel
af at ændre priserne op eller ned
• At fastholde priserne vil være irrationelt
• At nedsætte priserne giver omsætningsfremgang
• De mindst omkostningseffektive vil blive tvunget til først at hæve
priserne med kalkuleret tab af omsætning og markedsandel til følge
• De mest omkostningseffektive vil hurtigst muligt sænke priserne for
at få udkonkurreret så mange som muligt
• En omkostningseffektiv udbyder kan opleve, at man kan sænke
priserne, uden at de andre udbydere har kræfter til at følge med. Så
er der muligheder for at erobre markedsandele.
Kjeld Tyllesen, PEØ CBS
16
Prislederskab
med en dominerende udbyder
• Implicit samarbejde mellem Prisleder og Followers
• Delvist monopol for Prisleder
• Prisleder (L)
– Største, dominerende og virksomheden med de laveste
omkostninger
– Prislederens efterspørgselskurve er defineret som det samlede
markeds efterspørgsel fratrukket udbuddet fra Followers
– Og MC må ikke være faldende (economies of scale)
• Followers (F)
– Opfatter markedsprisen som givet og opfører sig som under
Fuldkommen Konkurrence.
MEG Group 2012, PEØ CBS
17
Prislederskab, eksempler
MEG Group 2012, PEØ CBS
18
Prislederskab
med en dominerende udbyder, teori
P
UdbudPrisleder (MCL)
FollowersAkkumuleret udbud (MCF)
P*
EfterspørgselMarked
MRPrisleder
Q*L
Q*F
EfterspørgselPrisleder
Q*TOTAL
MEG Group 2012, PEØ CBS
Q
19
Prislederskab
med en dominerende udbyder, et eksempel
P
MCL = 2 + 0,15Q
12
MCF = 2 + 0,1Q
Fx 10 små virksomheder, hver
for sig med MC = 2 + Q
(P,Q) = (7,50)
7
6
PMarked = 12 – 0,1Q
MRL = 7 – 0,1Q
PL = 7 – 0,05Q
(P,Q) = (2,100)
2
Q
Q*L = 20
Q*F = 40
Q*TOTAL = 60
MEG Group 2012, PEØ CBS
120
20
Konklusion Prislederskab
• MCF er de små Followers samlede udbud
• (P, Q) = (7, 0) og (2, 100) er derefter prislederens
afsætningskurve, som er den resterende del af
markedet
• Herfra udledes prislederens MRL , som skærer
prislederens MCL i Q = 20 og dermed bestemmer
Prislederens (og dermed Followers) pris til 6
• Ved denne pris er der ligevægt mellem samlet
efterspørgsel og samlet udbud.
I virkelighedens verden ofte med en fast prisforskel
mellem Prisleder og Followers
21
MEG Group 2012, PEØ CBS
Barometrisk Prislederskab
• Barometrisk prislederskab vil sige, når en anden
end den største virksomhed sætter prisen
• Forekommer ofte, når en mindre virksomhed er
cost leader og derved presser priserne nedad
• Da Dell kom ind på PC-markedet, var de klart
billigst og pressede priserne nedad
• Aldi er den reelle prissætter på det danske
detailhandelsmarked, også selv om Netto og Fakta
begge er betydeligt større.
MEG Group 2012, PEØ CBS
22
Dette er som bekendt vores arbejdsmodel
KONKURRENCE
Svagere
K
O
N
K
U
R
R
E
N
C
E
Antal
udbydere
Præferencegrad
Ingen
(Duopol) Diff. duopol
Få (5 udbydere ) (Oligopol)

Høj
Monopol
1
2
Lav
FK
Diff. oligopol
Monopolistisk
konkurrence
Nu undersøger vi Duopol
Kjeld Tyllesen, PEØ CBS
Herfin- Markedsdahl
andel
indeks Top 4
10.000
100%
5.000
100%
”3.000” 80-90%
”2.000” 70-80%
0
> 0%
Stærkere
23
Duopol
Hvis flere end 2 udbydere, kan denne markedsform også behandles
som del af Oligopol, se foran
Som tidligere nævnt har alle konsumenter i praksis en mening om de
2 udbydere
Så et homogent duopol er det meget svært at finde
Om ikke andet får den ene part ekstra sympati for at være ”den
lille”, ”den private”, ”forfulgte” etc.
Det har altså ikke nødvendigvis noget at gøre med produktets
kerneydelse – men er en del af de tilhørende ”service”-elementer
til produktet i bred forstand
Duopoler fører ofte til dannelse af karteller eller anden form for
samarbejde
Markedsdeler-kartel eller Centraliseret kartel
Kjeld Tyllesen, PEØ CBS
24
Markedsdeler-kartel
• De “konkurrerende” virksomheder deler markedet
op i geografisk begrænsede områder, så hver enkelt
virksomhed kan få lokalt monopol på hvert deres
marked
• Hver virksomhed er eneleverandør til sit eget lokale
marked
• Når der ikke er substituerende produkter indenfor
den geografiske afgrænsning, kan den lokale
monopolist tjene monopolprofit.
MEG Group 2012, PEØ CBS
25
Markedsdeler-kartel
KR.
KR.
PB
PA
MCB
MCA
MRA
Q
A
PB
PA
PMarked
Q
Q
B
A
Kjeld Tyllesen, PEØ CBS
QB
MRB
26
Centraliseret kartel
• De “konkurrerende” virksomheder agerer, som om de var EN stor
virksomhed.
• => Kartellets MC-kurve er den horisontale addition af alle
virksomhedernes MC-kurver (hvis der var FK, ville dette være
markedets udbudskurve)
• Kartellet sætter den aggregerede MC = MR og finder dermed
markedets efterspørgsel => kartelprisen (virksomhederne agerer,
som var de ét samlet monopol).
27
MEG Group 2012, PEØ CBS
Konklusion, Centraliseret kartel
1. Kartellet finder den samlede MR kurve (i fig. til højre); MRKartel
= MC1+2. Og PO findes her ud fra. Her bliver P = 8 og Q = 50
2. Kartellets deltagere bør optimalt producere, hvor deltagernes
MC antager samme værdi (i figurer til venstre), altså MRKartel =
MC1+2 = MC1 = MC2. De 50 enheder fordeles her med 20 og 30
3. Begge deltagere producerer og sælger produkter, der er ens –
men ikke nødvendigvis lige meget!!
4. Profitten til hver deltager afhænger af den enkeltes MC- og
dermed TVC-funktion samt FC – samt ikke mindst af
forhandlinger imellem parterne
5. Resultatdeling er afhængig af gensidig åbenhed og ærlighed i
udveksling af information. Sammen med pkt. 3 og 4 ovenfor
bliver denne markedsform let ustabil og omskiftelig
28
MEG Group 2012, PEØ CBS
Men følgende kan bestemt også ske i stedet…
2 firmaer vogter på hinanden. De vil ofte hver for sig tænke: “Hvis
jeg hæver prisen, hvad gør den anden part så?”
- ”Den anden vil nok ikke følge med op i pris, men kun med ned i pris”
- Altså: ”Den knækkede afsætningsfunktion” (se foran under Oligopol)
- Så det vil være til begge udbyderes økonomiske fordel at få
elimineret denne usikkerhed
- Så de 2 (eller 3 – 4 ?) parter søger kontakt med hinanden
- På telefonen: ”Kommer du også i Rotary (Lions etc.) i aften….”
29
Kjeld Tyllesen, PEØ CBS
Fortsættes
- Sker det i virkeligheden?
- Ja, det gør det!! Bestemt!
- I alle danske (og svenske og tyske og .. og …) købstæder. Ikke
mindst hvor der er relativt få udbydere
- Hvilket f.eks. ofte er tilfældet inden for de liberale erhverv!
- Så i Ringsted, Kerteminde, Haderslev, Hjørring, …..
Er det lovligt?
Ikke nødvendigvis….
Men det er også et spørgsmål om nuancer og grader, etik og
moral….og gode jurister!
Fortsættes
Kjeld Tyllesen, PEØ CBS
30
Knækket afsætningsfunktion
Så ved et samarbejde opnår begge parter at kunne eliminere denne
usikkerhed om den anden parts adfærd, så følgende kan ske:
Hvis Monopol => højere priser (kr. 1.036 i stedet for kr. 900) og lavere
kvantitet (72.727 i stedet for 100.000 (= 2*50.000))
Profit1+2 = 29,1 mio.
Svarer til + 4,1 mio.
= + 16%
P
1.400
Firma 1
Profit1 = 12,5 mio.
950
900
Firma 2
Profit1 = 12,5 mio.
950
900
1+2
Firma 1+2
1.036
MC2
MC1
600
600
600
MR1
MR2
P1
0
0 50.000 70.000
MC1, 2
MR1+2
P2
0
140.000 0
50.000 70.000 140.000
Victor Lund, PEØ CBS
0
0
72.727
140.000
31
Effekter af duopoler
Negative effekter:
• Prisen er normalt højere end long-run ATC (LAC) =>
Overnormal profit => samfundstab
• Prisen er normalt større end long-run marginal cost (LMC)
• Når et differentieret produkt produceres, bliver der brugt
meget på markedsføring
Positive effekter:
• R&D kan føre til højere vækstrater
MEG Group 2012, PEØ CBS
32
Og til sidst: Omsætnings-maksimering
TC
TR, TC
TR
Q
P, MR, MC
Sales (TR) max.
Profit (TR - TC) max.
MC
Tab p.gr.a.
omsætningsmaksimering
P
MR
MEG Group 2012, PEØ CBS
Q
33
Oligopol-modeller, Resumé
Cournot og Bertrand:
Oligopol-modeller der viser, hvordan de bedste svar til den anden
virksomhed leder til langsigtede ligevægte for både Q og P
Knækkede efterspørgsel:
Oligopol-modeller: Den ”ordinære” version, der viser, hvorfor man tit
oplever pris-stivheder på oligopolistiske markeder. Den ”modsatte”,
der viser stor volatilitet i fastsættelse af P og Q
Karteller:
Duo-/Oligopolister, der arbejder sammen om at tjene monopolprofit
Prisleder modellen:
Beskriver, hvordan en virksomhed med omkostningsfordele agerer,
når den kan diktere prisen, og de andre opfører sig som under FK
Sales max:
Det, der sker i mange virksomheder, når ledelsen ikke fokuserer på
det samme som ejerne, eller når ledelsen fejlagtigt tror, at de
maksimerer profitten, når omsætningen er højest.
34
MEG Group 2012, PEØ CBS
Og til sidst et sammendrag af karakteristika:
Oligopol
(duopol)
Antal faktiske Få udbydere.
eller
Beslutninger
Potentielle
direkte
udbydere
relateret til
konkurrentern
es adfærd
ProduktMuligt med høj
differentiering differentiering
hvis høj entry
barrierer
Markedsform
Prispolitik
• Oligopol
• (duopol)
•
•
•
•
•
•
Oligopol
(duopol)
Oligopol
(duopol)
Potentiale for
Information Begrænset
profit
adgang til
information om
pris og
produktkvalitet
Eksempler
Entry- og
Ofte entry- og
exitexit-barrierer
barrierer
p.g.a. “economies of scale”,
kapitalbehov,
markedsføring,
forskning og
udvikling m.m.
Potentiale for
økonomisk
profit både på
kort og langt
sigt
Bilfabrikanter,
øl og
læskedrikke,
investment
banking,
medicinalindustri,
kemikalier
Spilteoretiske modeller
Optimerer ved MC = MR
Priskonkurrence opstår
Spilteoretiske modeller Cournot- og Bertrand-modellen.
Karteller
Priceleadership”-modellen.
MEG Group 2012,
CBS PEØ
35
Nu nåede vi så slutningen, så jeg vil
sige
”Tak for nu”
Kjeld Tyllesen, PEØ CBS
36

similar documents