fokus på flerstemmighed

Report
MUNDTLIGHED I UNDERVISNINGEN
Det dialogiske flerstemmige klasserum og cooperative learning
strategier i danskundervisningen
PROGRAM
1.
2.
3.
4.
5.
(fælles) gennemgang af ”det flerstemmige
klasserum” og cooperative learning
Dobbelt-cirkler – vi prøver en CL-struktur
Forløb omkring ”Lad os sætte os ned”
(inddragelse af CL-strukturer)
Det dialogiske flerstemmige klasserum i
praksis – debat
(Hvis tid! Min analyse af essayet (opsamling
på teksten og dens genreforhold)
MÅL FOR DAGEN
 Få
indsigt i og forståelse for de
muligheder der ligger i det dialogiske,
flerstemmige klasserum
 Få kendskab til forskellige former for
interaktion mellem læse-, skrive-, og
taleaktiviteter i dansk
 Afprøve enkelte aktiviteter hvor de tre
danskfaglige discipliner indgår
MÅL FOR DAGEN
 Sidst
var fokus på undervisning i
mundtlighed (retorik, pragmatik og
dramatik)
 Fokus i dag skal være mundtlighed i
undervisningen
 Obs. Det spiraliske i dansk:
DET SPIRALISKE I DANSK
DET FLERSTEMMIGE KLASSERUM
 Det
monologiske klasserum
 Tradition
 Envejskommunikation
fra dem, der ved, til
dem, der ikke ved…
 Kontrol – at føre ordet giver kontrol
 Fastlagt kundskab, der skal formidles,
reproduceres og testes
DET FLERSTEMMIGE KLASSERUM

Det dialogiske klasserum – grundlæggende træk
 Al
forståelse er aktiv og social
 Vi finder mening sammen
 Læring vokser ud af dialogisk udveksling
 Alle i rummet er ressourcepersoner
 Forskellen og konfrontationen mellem de forskellige
stemmer i rummet udgør et læringspotentiale
 Flerstemmighed også i form af mange forskellige og
autentiske kilder/tekster
DET FLERSTEMMIGE KLASSERUM
 Dialogisk
undervisning i praksis
 Autentiske
spørgsmål og udnyttelse af
elevsvar
”Hvad
mener du med det du siger?”
Obs. Skriveopgaver aktiverer eleverne og gør
dem til vigtige medspillere i
undervisningsdiskursen (Dysthe 1997)
DET FLERSTEMMIGE KLASSERUM
 Optag
At
af elevsvar i næste spørgsmål
inkorporere elevsvar i næste spørgsmål
Umulig at planlægge
Optag skal bruges med sund fornuft
Kræver en kultur i klassen, hvor man
forventer at alle bidrager med værdifuld
indsigt
Gælder både lærer-elev og elev-elev imellem
DET FLERSTEMMIGE KLASSERUM
Høj
værdsætning
Hænger
nøje sammen med optag
Værdsætning på et højt niveau er, når
elevsvar bliver tildelt værdi og inddrages
direkte i samtalen – eks. ”godt, det er
vigtigt, det du siger; Hvad mener i andre
om det?”
DET FLERSTEMMIGE KLASSERUM
 Rollespil
 Interaktion
mellem skrivning og samtale
Overordnet
princip for al planlægning af
klasseaktiviteter – også imellem eleverne
Elevtekster som samtaleåbner
Oplæsning af skrevne tekster i grupper
Skrivning i slutningen af hver time – med
efterfølgende optag i mundtlig og struktureret
form
REFLEKSIONSSPØRGSMÅL
Hvordan ser i lærernes rolle i dialogisk
undervisning?
 Hvordan sikrer man danskfagligheden?
 Delt kontrol? Kan det lade sig gøre? Hvordan?
 ”Det dialogiske klasserum er en nødvendighed,
ikke kun for at lære fag og lære at tænke
selvstændigt, men som en model for, hvordan
mennesker fungerer i et demokratisk samfund.”
(Dysthe 1997:243)


Hvad mener I?
COOPERATIVE LEARNING
Socialkonstruktivistisk læringssyn – på linje
med det flerstemmige klasserum
 Strukturerne i CL er stilladser

 De
er indholdfrie
 De består af trin, der definerer en fremgangsmåde i
teamet

Ambitionen i CL er at optimere det faglige
udbytte hos eleverne og samtidig styrke de
sociale kompetencer
COOPERATIVE LEARNING

Motivation skabes igennem samspilsprocesserne i
strukturerne – mindre i indholdet


Det motiverer at kunne være på meget, blive hørt og få
feedback og anerkendelse
Arbejdet med CL er elevcentreret og lærerstyret på
samme tid
Samtidig lærerkontrol og elevansvar
 Vekselvirkning mellem det individ- og det
fællesskabsorienterede

CL-KLASSEVÆRELSET
Dialogisk og flerstemmig på linje med Dysthes
klasserum
 Spil-principperne:

 Samtidig
interaktion (alle deltager i kommunikative
læreprocesser på samme tid)
 Positiv indbyrdes afhængighed (strukturerne er
opbygget sådan, at alle teammedlemmerne er
uundværlige. Man har fordel af, at andre klarer sig
godt)
CL-KLASSEVÆRELSET
 Individuel
ansvarlighed ( der kræves individuel
faglig ”optræden” for andre af alle teamets
medlemmer)
 Lige deltagelse (eleverne bidrager lige meget er lige
meget involveret i arbejdsprocesserne)

SPIL-principperne skal være realiseret på én
gang
CL-KLASSEVÆRELSET
Strukturerne garanterer principperne
 Indhold lægges ind i strukturen:



Indhold + struktur = aktivitet
De 6 læreprocesdomæner:
Teambuilding, classbuilding (sociale
medlæringsprocesser)
 Viden og færdigheder, tænkefærdigheder (kognitive
læreprocesser)
 videndeling og kommunikative færdigheder (
kommunikative læreprocesser)

CL-KLASSEVÆRELSET
Team-sammensætning – heterogene teams som
udgangspunkt
Lærerens rolle = igangsætter, konsulent
(vejleder) støtter op omkring elevernes
læreprocesser, konkluderer nogle gange
CL-KLASSEVÆRELSET
CL-video
DOBBELTCIRKLER
1.
2.
3.
4.
5.
Runde – Hvad er fordelene ved CL?
Runde – Hvordan hænger CL og mundtlighed/
retorik sammen?
Runde – hvilke forhindringer kan du forestille at
støde på i arbejdet med CL?
Runde - Hvilke paralleller er der mellem ”det
flerstemmige klasserum” og CL?
Runde - Hvilke danskfaglige indholdsområder kan
du forestille dig, at man kan ”sætte ind i” en CLstrategi?
EKSPERT-PUSLESPIL OMKRING ”LAD OS SÆTTE
OS NED”

Teksten er et essay!



Ekspertteam 1: undersøger sproglige kendetegn i teksten – hvilke
sproglige træk i teksten er kendetegnende for essay-genren og
hvordan virker de?
Ekspertteam 2: undersøger tekstens fremstillingsform og
komposition – hvordan er teksten bygget op, hvilke
fremstillingsform er brugt (berettende, argumenterende,
fortællende, beskrivende…) og hvordan virker det?
Ekspertteam 3: Undersøger tekstens indhold/ budskab - Hvilke
holdninger giver Anne Knudsen udtryk for? Er teksten
appellerende, ekspressiv eller refererende? Hvordan er
argumentationen bygget op?
EKSPERT-PUSLESPIL OMKRING ”LAD OS SÆTTE
OS NED”
Eksperterne går tilbage i deres team og
præsenterer deres viden for de andre i ”ordet
rundt”
Teamet arbejder videre:
INDIVIDUEL HURTIGSKRIVING
Tid: 13 min.
 hvad tænker jeg om budskab i essayet og de
billeder A.K. skaber omkring dansk kultur?
 Hvordan vil jeg selv karakterisere den ”danske
model”?
 Hvilke andre negative eller positive kulturelle
træk kendetegner danskerne?
UDVIDET FÆLLES TEAM-ERKLÆRING
Teksterne læses højt i teamet i ”ordet rundt”
 Synspunkterne fra de enkelte teammedlemmer
diskuteres i teamet
 Teamet forsøger at nå til enighed omkring et
fælles indlæg fra teamet i en debat omkring
dansk kultur:

DET ARGUMENTERENDE/ REFLEKTERENDE
MUNDTLIGE INDLÆG
Teamet forbereder et 3-5 minutters mundtligt indlæg
til emnet:
 Brug en model, hvor I har:
et hovedsynspunkt: ”dansk kultur for mig er…”
 Synspunktet underbygges ved hjælp af erindringer og
beretninger og argumenter
 Disse uddybes ved hjælp af refleksioner
 Synspunktet må gerne gentages/ pointeres undervejs
 Anne Knudsens essay skal inddrages for enten at
underbygge egne argumenter eller udtrykke uenighed
med hende

DEBAT OM DANSK KULTUR
De mundtlige teamindlæg fremføres af én
repræsentant fra teamet
 Efterfølgende debat om emnet

 En
fra holdet er ordstyrer
 Fokus på autentiske spørgsmål, høj værdsætning,
optag og teorien omkring det flerstemmige generelt
PERSPEKTIVER TIL DANSKUNDERVISNINGEN
Den flerstemmige litteratursamtale
 Litteraturpædagogik med cooperative learning?
Hvordan?
 Grammatik med cooperative learning?
Hvordan?
 Læsning med cooperative learning? Hvordan?

KORT SIGNALEMENT: ESSAY






Essayet er en kort prosatekst
Det er personligt - udtrykker den skrivendes subjektive
forhold til emnet
Forfatteren er amatør – forholder sig søgende,
spørgende og undrende
Emnebehandlingen er ikke systematisk – kan veksle
mellem beretning, beskrivelse og ræsonnement
Vil fascinere og udfordre læseren
Essayet er en opdagelsesfærd – læseren betragtes som
jævnbyrdig og fortrolig
KORT SIGNALEMENT: ESSAY (DE SPROGLIGE TRÆK –
ESSAYETS REGISTER ELLER DEN RETORISKE STRATEGI
FOR ESSAYET SOM GENRE)
 Forfatterfokuseret – ekspressiv sprogfunktion
 Personlige pronominer ”jeg” og ”vi”
 Generalisering af forfatterens følelser, synspunkter og
stemninger (pronomen ”man”)
 Holdningsbærende udtryk – mentale processer som
følelser og erindringer
 Korte ufuldstændige sætninger blandet med hele,
sammenhængende sætninger
 Retoriske spørgsmål
 Billedsprog
 Overraskende kollokationer (ordsammensætninger)
STIKORD TIL FORLØB
Der arbejdes med essays som genre – 2
eksemplariske tekster (gerne på smart-board)
Eleverne får en form for ”opskrift” på essays
(signalement tilpasset eleverne)
1.
2.
1.
3.
4.
5.
6.
Evt. mindre skriveforløb, hvor eleverne sporer sig ind på
genreskemaet (erindringer, dagbogssider)
”lad os sætte os ned” (eller andre essays om
danskhed) læses og analyseres i fællesskab
Tænkeskrivning
Forberedelse af mundtligt indlæg i debat om danskhed
Paneldebat med ordstyrer osv. – tema: Dansk Kultur
”LAD OS SÆTTE OS NED”

Lærerfaglig analyse – indledende iagttagelser
 Overvejende beskrivende og
argumenterende essay – sanselige og
billedlige beskrivelser af den danske ”måde”
 Forfatteren skrivetænker om temaet
”Danskhed”, nærmere betegnet ”Hvad er
dansk kulturs særkende?” og ”Hvilke sociale
spilleregler er der i vores samfund?”
 Kunne være en nedskrevet tale
”LAD OS SÆTTE OS NED”


Forfatteren optræder i1 pers. Flertal (Vi); skaber
troværdighed og generaliserer emnet, så
synspunkterne og holdningerne i teksten bliver gjort
objektive og nærmest almengyldige. Hun taler for alle
danskere ved at gøre sine holdninger til vores alles.
Skaber også distance og trækker forfatterens
synspunkter, der ellers er klart værdiladede på et
almengyldigt plan, væk fra den helt personlige
erindring eller erfaring, som mange essays er bygget
op omkring
”Man” (s.124, s.a.) optræder ligeledes – understreger
det generaliserende
”LAD OS SÆTTE OS NED”
Synsvinklen skifter mellem ”vi” og ”de” eller
”Dem”, som betegner de udenforstående, hvor det
danske samfund set igennem de
”kulturfremmedes” øjne, ses som lukket og kun
kan åbnes ved at man bliver 100 % assimileret i
den danske ”måde” at gøre tingene
 Pointe og overordnet budskab: Integration i DK =
assimilation – vi skal være ens og demokratiske
på den samme måde
 Hertil kommer sproget i essayet:

”LAD OS SÆTTE OS NED”

Sprog: A.K. benytter ironi og humor, som når hun beskriver
scenen med danskerne, der skifter udseende, når de sætter
sig ned for at blive lige høje (ens). Her sammenlignes det at
sætte sig ned med et indvielsesritual. Det bliver komisk.
Den meningsbærende og gennemgående metafor er ”De
siddende samtalegrupper” der udgør en metafor for den
danske sociale model, hvor alle dem, der er anderledes i
deres måde at tænke på og opføre sig på, er holdt udenfor.
Rundkredsen bliver i sig selv til en metafor for det lukkede
samfund
Sproget er gennemgået præget af relativ høj stil med en del
fremmedord m.m.
”LAD OS SÆTTE OS NED”
Budskabet tydeliggøres ved bl.a. nogle rumlige
metaforer: ”at se op til og blive talt ned til”
Der er mange retoriske spørgsmål: ”Kan man virkelig
være sikker på, at det ikke kunne være nyttigt at
høre på kommentarer fra udefrakommende?”
Syntaksen er generelt præget af en del ledsætninger
og syntetisk sprog – dog med brud: ”Hvad mener
du, Lise?” (s.124, ø.)
”LAD OS SÆTTE OS NED”
Sprogligt trækker A.K. på ”framing” – der er en kæde
af udtryk, der pointerer den danske models rituelle
og fuldstændig fastlåste karakter:
”de dertil indrettede møbler”
”Man kommer ikke netop på lige fod, så dog – på
lige bag.” (sjov kollokation)
”Ideelt set er kredsen rund…. Det er det vi kalder
hygge”
Stolenes rolle i rundkredsen osv. Osv.
”LAD OS SÆTTE OS NED”
Komposition
Teksten er både beskrivende og argumenterende - komponeret
efter en argumentationsmodel, hvor A.K.´s påstand er, at
danskerne har en særlig negativ måde (kultur) at omgås
hinanden på. Danskerne er lukkede omkring sig selv, de
accepterer ikke andres måder at gøre tingene på og de
ønsker heller ikke at høre om dem eller lære af dem.
Belægget for denne påstand er de eksempler hun skriver
om, hvor danskerne ikke vil diskutere oprejst, de vil ikke
acceptere uenighed, de accepterer ikke folk uden en
mening, de vil ikke høre på fysioterapeuten (eksperter)

”LAD OS SÆTTE OS NED”
Hjemmelen: Mennesker, der kun vil acceptere én måde
at gøre tingene på, holder andre uden for fællesskabet
På mikroniveauet er denne model gentaget igennem
hele teksten, som når hun bruger metaforen med
fysioterapeuten, der fraråder, at man sidder for meget
ned og danskeren fuldstændig ignorerer dette og
fortsætter som altid, med at sætte sig ned.

Budskab: Danskerne burde være mere åbne over for
andre kulturer og måder at gøre tingene på (deres
værdier)

similar documents