Lærred og lyrik

Report
Lærred og lyrik
Poul Anker Bech
Niels Lergaard
Tekst Jeppe Aakjær, 1904
Der dukker af disen min fædrene
jord…
Tekst Lis Sørensen
Verden er i farver…
Digt fra Peter Mouritzen til Poul
Anker Bech
Der var engang en ko.
Digt Søren Ulrik Thomsen
At tabe det hele og bære det med
sig…
Digt Dan Turèll
Din krop, sovende…
Poul Anker Bech
Poul Anker Bech. En ubegribelighed af sand og tid, ca. 1995.
Poul Anker Bech. Den sidste sommer, 2007.
Tekst: Jeppe Aakjær, 1904
Der dukker af disen min fædrene jord…
Der dukker af disen min fædrene jord
med åser og agre og eng.
Med ryggen mod syd og med tåen mod nord
den redte bag sander sin seng.
Dog ej for at sove retfærdiges søvn,
thi sjældent er landet i ro,
men stormene går,
og brændingen slår
på kysten med djærveste kno.
Der ruller de bække så tungt gennem dal,
langmodigt ta'r åen imod
og skrider til havs i en sindig spiral,
forinden den drev det til flod.
Men hvor den kan glitre en sensommer kvæld
når laksen går op mod dens strøm,
når siv og når flæg
får dugstænk i skæg,
og dagen går bort som en drøm.
De bredeste enge, jeg nogen tid så,
her duger det mossede svær.
Blankhornede høvder på ravgullig tå
går rundt i de knortede kær.
Her vokser sig plagen så trind om sin lænd
i højengens vældende saft,
så rød er dens lød,
dens mule så blød,
dens koder de fjedrer af kraft.
Og ræven han slikker bag diget sit ben
og soler sin syndige krop,
og haren hun snuser til agerens sten
og gør over stubberne hop,
og odderen plumper i favnedybt høl
for jæger og hund i behold,
men hjejlernes hær,
den flokker sig der,
hvor hugormen lurer i knold.
Mørkt stiger en høj over kornhavet op,
med blåbær og lyng er den klædt.
Blandt risenes ranker en lærke med top
sig gynger og kvidrer så spædt.
Det bølger af rug imod kimingens rand,
i dale, på banker den står,
får runding og form
i godtvejr og storm
som barnet, mens gængerne går.
Det lufter i lyng, og det ringler i rug,
det sprager i agrenes strå,
højt skyerne drejer den dampspændte bug
og skygger en stund for det blå.
Vildt bierne tørner om husmandens gavl
mod kuben bag grønkål og løg.
I udflyttergård
mod porthjaldet slår
et ekko af rimmende øg.
Her lå der engang på en spergelgrøn toft
et hjem med sin skorsten på hæld.
Det havde en enkelt rad pølser på loft,
men ellers kun armod og gæld.
Dog havde det svaler bag forstuedør
og blomster om sokkel og syld
og malurt på væg,
og hønen la' æg
i skjul af den krogede hyld.
Her sad hun og spelted, min bøjede mor,
ind under den bjælke så lang,
og delte sit bryst mellem mig og min bror,
imens så vemodigt hun sang.
Nu ligger hun hist under stendigets hæld
i krogen, hvor valmuer står.
Gør verden fortræd,
tog sorgen min fred,
så sagte med lågen jeg går.
Hvad var vel i verden det fattige liv
med al dets fortærende tant,
om ikke en plet med en dal og lidt siv
vort hjerte i skælvinger bandt!
Om ikke vi drog fra det yderste hav
for bøjet og rynket at stå
og høre de kluk,
de mindernes suk
fra bækken, vi kyssed som små!
Velsignede land, hvor i stormvejret bor
et folk, som er øvet i savn,
jeg ejed vel aldrig et gran af din jord,
som hjemløs jeg kvitted min stavn.
Du rakte mig ud fra dit stenede krat
en høstnat så kroget en stav.
Når staven er brudt,
og livsgangen slut,
kanske du da skænker en grav.
Poul Anker Bech
Poul Anker Bech. Strandko, 1997.
Peter Mouritzens digt til Poul Anker Bech
Der var engang en ko
Der var engang en ko. Den stod ved havet. Den vidste ikke, at
den var en ko, den drømte om andre horisonter. Så en dag tog
den mod til sig og svømmede ud. Koen kom forbi en ø med køer.
Da køerne på øen så den svømmende ko, muhede de. De troede
det var en haj med to finner. Muh, svarede den svømmende ko.
Det er sjovt som vi taler ens, forskellige som vi er, tænkte koen.
Men sandheden kommer til alle, også til køer. Det blev dens
sidste muh. Pludselig kunne den ikke mere. Svømme. Den sank
til bunds og druknede. Lige før den druknede, vidste den, at den
var en ko. Det må være det, som filosofferne kalder for
Indsigtens Sted, tænkte den, da den ramte bunden. Det var dens
sidste tanke, og længere er historien da heller ikke. Men den har
dybde.
Poul Anker Bech
Poul Anker Bech. Under hav og hyld, 2009.
Poul Anker Bech. Knud, 1987.
Søren Ulrik Thomsen
At tabe det hele og bære det med sig... Fra digtsamlingen Hjemfalden
At tabe det hele og bære det med sig
som en usynlig skønhed
lagt til ens eneste ansigt.
Indfatte grusomheden i en grøn arabesk
og være den værdig.
At stå som et drivhus i Islands nat;
et lysende, knagende telt af glas
fuldt af bristende frugter.
Vende som radarens dybe tallerken
mod et endeløst Asien ingen har set.
At synke sammen i fuld figur
- hoved, hænder, penis og nederst to sorte sko.
At lade et andet menneske smerte
gå lukt igennem sit legemes sluse
og se at få lidt søvn.
Forære sine bedste to linjer bort;
dén, der lyser som en hyld
og dén af tyngde som syrén.
At lade nelliken urørt
og lede efter et ord så urimeligt skønt
at det ikke er menneskeligt muligt.
At hægte de mulige sammen i tidsrum af krybdyr og tal.
Lade en håndbevægelse gøre det ud for
et helt livs kærlighed,
og elske et helt langt liv
som om man bare slog ud med hånden.
At tale sig frem til sin stemme og glemme
sig selv, gå planken ud og blive benådet,
lade sandheden falde
og lægge sjælen til ro på et brændende blad.
Niels Lergaard
Niels Lergaard. Kirken ved havet, Gudhjem, 1939.
Niels Lergaard. Grønt landskab ved havet, 1941.
Lis Sørensen
Verden er i farver…
Havet er
Så blåt som et øje kan se
Aldrig vil jeg glemme
Det jeg så
Livet kom
Og tog mig tilbage igen
Aldrig vil jeg glemme
Havets blå
Verden er i farver nu
Siden da
Har havet haft bolig i mig
Altid vil jeg huske
Det jeg så
For bølgernes brus
Beruser mig
Nok til at vende tilbage
Til livet igen
Verden er i farver nu
Og jeg er fri
Som fuglen selv
I himlens hvælv
Fri til blot at se
Verden er i farver nu
Havet er
Så blåt som et øje kan se
Aldrig vil jeg glemme
Havets blå
Niels Lergaard
Niels Lergaard. Solopgang, 1937.
Dan Turéll
Din krop, sovende
Så mærkeligt
så vidunderligt
at sé din krop dér
udstrakt i den første lette søvn
som en doven kat der når som helst kan lette på øjnene igen
sé den slappes
sé alle hudens munde trække vejret synkront
under blidt sløret lampelys
og tænke
så mærkeligt
på denne krop
alt dét en krop kræver
og fortjener
og skal få –
tænke for sig selv
helt stille
mens du ligger dèr:
Denne krop skal have en varieret kost
en tid for store bøffer
en tid for grøntsagssuppe
en tid for sort kaffe
en tid for pebermynte-chokolade
en tid for stiv whisky
en tid for müesli-flager
det skal alt sammen være der
der er plads til det hele i den krop –
Denne krop skal have kærtegn
vandes som en blomst
dyrkes som en mark
fra svimlende sugende swingende salige samlejer
til kælne klap og sirlige strygninger
fra bløde bid til nakkehårs-nap –
Denne krop er så mange glæder
og så mange farer venter den
fra forkølelse til feber til forfald
fra trafikulykker til rheumatisme
fra influenza til invaliditet
eller døvstumhed eller død…
Åh jeg skal passe på denne krop
det dyreste jeg véd –
Din krop ligger og sover
med min fremtid i sig
og jeg véd det og jeg kan næsten ikke sé på den
så mærkeligt
så gennemsigtigt
og så vidunderligt
er det
er den –
Undervisningsforslag 1
Lærred og lyrik
•
•
•
•
•
•
•
•
Pararbejde – hvert par får tildelt maleri(er) og tekst. Flere par må gerne arbejde med samme
materiale.
Redegør for hvordan maleri og tekst passer sammen.
Gå rundt i udstillingen og undersøg, om I finder malerier, der passer bedre sammen med den
tekst, som I arbejder med. Hvis I finder andre sammenhænge, så begrund disse.
Teori til ovennævnte arbejde:
Symmetrisk – Fortæller maleri og tekst det samme?
Kompletterende – Udfylder maleriet tomme pladser?
Ekspanderende eller forstærkende – Forstærker maleriet teksten?
Kontrapunktisk – Er maleriet modsætningsfyldt?
Modstridende – Er maleri og tekst helt forskellige?
Undervisningsforslag 2
Lærred og lyrik
•
Pararbejde: Udvælg et maleri på udstillingen, som ikke er benyttet her.
•
•
•
Find et stykke musik, der passer til maleriet.
•Find en lyrisk tekst, der passer til maleriet.
•Læg jer under et dejligt grønt træ, lad jer flyde med stemningen og læs lyrikken for hinanden.
Undervisningsforslag 3
Lærred og lyrik
•
•
Udvælg et maleri af henholdsvis Poul Anker Bech og Niels Lergaard
Fang paletten og sammenlign deres farvevalg
Kilder
•
Thomsen, Søren Ulrik, Hjemfalden, Forlaget Vindrose, 2001
•
Turèll, Dan, Udvalgte Digte II 1973-1993, Borgens Forlag, 2004
•
http://www.ugle.dk/der_dukker_af_disen.html , Gamle danske sange, besøgt 10.4.2012
•
http://hosmouritzen.blogspot.com/ , Peter Mouritzens hjemmeside, besøgt 10.4.2012
•
http://www.lyricsvip.com/Lis-S%C3%B8rensen/Verden-Er-I-Farver-Lyrics.html , Lyrics, besøgt
10.4.2012
Undervisningsmaterialet er udarbejdet af: Anne Marie Larsen, Gitte Gram Kusk, Anne-Mette Kjærup, Kristina Juhl, Line Gemmer
- alle studerende på Læreruddannelsen i Aalborg. Ansvarshavende er lektor Bodil Christensen, Læreruddannelsen i Aalborg.

similar documents