Sproglig udvikling

Report
SMÅBØRNS
SPROGLIGE UDVIKLING
Peter Åge Gården 23.sept 2013
Susi Vedsted


Pædagogisk udviklingskonsulent
Pædagogisk Udviklingscenter 0-18 år
Fredericia kommune
Marte meo supervisor
 Relationens
betydning for barnets/menneskets udvikling
 Relationskompetence som pædagogisk værktøj
Hvad skal vi nå….






Forskning
Hvad ved vi virker
Hvad kan I gøre
Link
Afdelingen om gode råd
Modtager meget gerne spørgsmål…..
Hvad siger forskning om børns sproglige udvikling
KL - rapport vedr. kvalitetssikring foretaget af
Danish Clearing House, Aarhus universitet ,
forskningsrapport
Hovedessens:
Børn udvikles bedst når:
 Pædagogen/voksne er opmærksom på alle børn
og jævnligt og kontinuerligt indgår i interaktioner
med det enkelte barn

Gælder pædagoger og forældre…



Pædagogen/voksen er lydhør overfor børnenes verbale og
non-verbale ytringer og imødekommer børnenes behov
En indfølende og opmærksom pædagog/voksen kender
børnene godt nok til at fortolke deres adfærd og
kompetencer og bygge videre på disse
Når de sociale interaktioner mellem børn og
pædagoger/voksen er præget af, at pædagog/voksen er




respektfulde over for børnene
lytter til dem
svarer venligt og imødekommende
samt snakker dem gennem konflikter
Så effekten er, at…
…det har positive socioemotionelle virkninger på
børnene, dvs. selvtillid og at motivation til at lære
påvirkes positivt
 ….lydhørhed og indføling i relationen har positive
virkninger på børnenes faglige kompetencer
særligt i form af sprog og kognitive kompetencer.
 ….børnenes sociale adfærd påvirkes positivt, fx .
selvstændighed, koncentration, samarbejdsevner,
sociabilitet, dvs. evnen til at danne venskaber
Barn – barn imellem
Børnerelationer omhandler børnenes indbyrdes relationer
 Et positivt socialt miljø i børnegruppen er afgørende for
børns trivsel og udvikling af sociale kompetencer,
herunder udvikling af empati
 Vigtigt med et miljø i dagtilbuddet, der støtter
børnenes samarbejde
 At der fokuseres på at arbejde med det sociale klima i
hele børnegruppen
 I lyset af inklusions drøftelser….
 Sprog og sprogudvikling er ikke en forudsætning for
inklusion, men inklusion er en forudsætning for god
sprogudvikling
Dagtilbud - forældre samarbejdet
1.
2.





Børn udvikles bedst når deres forældre føler sig velkomne og
inddraget i dagtilbud
Virkninger af brugen af hjemmeaktiviteter med forældrene =
virkning= ?
Èn undtagelse:
Project EASE (USA)= positive virkninger (svare til dialogisk læsning i
DK)
EASE´s formål var udvikle børns sproglige kompetencer i hjemmet
GENNEM: Aktiviteter centreret om bøger+ inddragelse af forældre
Læsning med et specifikt tema (fx læsning af eventyr,
bogstavgenkendelse, tale om verden)
Vi ved det virker:
Dialogisk læsning - sprogstimulering





Udarbejdet af Falco Whitehurst, 1998
Hoved idé:
at børnene skal være aktive medfortællere af
bogen
at de voksne gennem åbne spørgsmål og feedback
skal opmuntre børnene til at bruge sproget og
støtte dem i at sige lidt mere, end de umiddelbart
gør af sig selv.
Fortrolighed med skriftsprog og større fonetisk
opmærksomhed
Metoden omkring dialogisk oplæsning






1. Stil altid åbne spørgsmål:
Åbne spørgsmål opmuntrer børn til at respondere på
historierne med deres egne ord. Denne type spørgsmål
er for at børn skal respondere med mere end et til to
ord. Formålet er at høre børn tale i sætninger.
Eksempler på åbne spørgsmål:
”Hvad ser du på siden?”
”Hvad synes du om at spise et blad i stedet for en
banan?”
”Hvad kunne du tænke dig at lave på en legeplads?”
2: Udvid hvad barnet siger





Når barnet siger noget om bogen, gentag så hvad
barnet har sagt og tilføj enkelte nye ord til udtalelsen.
Denne strategi er meget vigtig for et barn, der har:
Begrænset ordforråd
Et almindeligt ordforråd, men støtter barnet i at hører
ordene på en anden eller ny måde.
Eksempel:
Hvis barnet siger, ” hund stor,” siger den voksne for
eksempel, ” Ja hunden er stor og sort.”
3: Relater tekst til hverdagen/
oplevelser
Disse spørgsmål kræver at barnet relaterer indholdet i
teksten med aspekter fra livet udenfor bogen, hjemme eller i
dagtilbud
 Bringer virkeligheden ind i emnerne.
 Får barnet til at se at hjem og børnehave relaterer til det
der sker i bogen.
 I tilgift får disse spørgsmål barnet til at udforske sproget
forskelligt.
For eksempel:
 ”Har du nogensinde været i cirkus som børnene i bogen?”
 ”Kan du huske da vi var i Tivoli? Kan du huske hvad vi
lavede?”

4: Styrk ordforråd








Definere ord der findes i teksten.
Vælg kun 8–10 ord der skal defineres
Børnene bliver for overvældet, hvis der vælges flere ord.
Slå evt. ordet op i en ordbog eller lad et barn fortælle
hvad ordet betyder…..
For eksempel:
I bogen findes ordet ”kamin”. En kamin betyder et ildsted
eller en åben pejs inde i huset.
Vend tilbage til teksten og læs sætningen igen.
Dette giver børn nye ord og er specielt godt for børn i
risikogruppe.
5. Bogens koncept





En historie har en begyndelse en handlingsdel og en
afslutning.
For eksempel:
”Dette er begyndelsen på historien.”
” Nu er vi inde midt i historien. Gad vide hvad der
sker i slutningen.”
Få barnet til at genfortælle i hver af de forskellige
dele af historien.
6: Kontekst uafhængigt sprog




Mange bøger har karakterer der kommer ud for
forskellige vanskeligheder og oplevelser. Det giver
mulighed for at diskutere problemet hovedpersonen
kommer ud for. Dette får børn til at eksperimentere
med sprog som kontekstuafhængigt, hvad mon sker? ,
eller sprog der ikke er bundet af hvad der vises på
nuværende tidspunkt.
For eksempel.
”Hvad tror du Peter vil gøre for at hjælpe de andre?”
”Hvad tror du vil ske hvis han får den nye cykel?”
7: Små delkonklusioner



Børn kan lave konklusioner af dele af historien.
Opfordre børnene ved hjælp af et par oplysninger
at drage konklusioner.
For eksempel.
”På tegningen her kan man se en måne, tror du så
det er nat eller dag?”
8: Spørgsmål til skriften






Vend børnenes opmærksomhed til bogens skrift ved at stille
spørgsmål.
Peg på skriften når du stiller spørgsmål. Ved at vende deres
opmærksomhed mod skriften lærer man dem, at skrevet
tekst er sprog. Vi ved at historien læses ved hjælp af skrift
ikke billederne.
For eksempel:
”Kan du se et ord der begynder med det samme bogstav
som det her - K? ”
”Kan du se det samme ord andre steder på siden?”
”Kan du se mor begynder med m..?”
9: Leg med sproget






Rim:
Ikke alle børn er lige langt i sprogudviklingen.
Vælg hvad der passer til børnene.
Opdage: Hjælp barnet med at være opmærksom på
rim
For eksempel: ”Jeg kan høre to ord der rimer, kat og
hat” Leg videre med rimet.
For eksempel: ”Jeg skal finde et ord der rimer på hat.
Jeg har kat og mor. Hvilket et af dem rimer på hat?”
www.sprogpakken.dk
Sprogpakken.dk
Understøttende sprogstrategier
Se under forældredelen








Dialogisk læsning
Sproglege
Understøttende
sprogstrategier





Følg barnets interesse
Brug åbnende spørgsmål
Vent på barnets svar
Fortolk og udvid, hvad barnet siger
Hjælp barnet med at sætte ord på
Forklar ord, barnet ikke kender i
forvejen
Relater til noget, barnet kender
Udnyt de sproglige kompetencer,
barnet har i forvejen
Ret ikke barnets fejl direkte
Leg med sproget, når det er muligt
Hvornår begynder barnets sproglige
udvikling?





Taleopfattelse begynder i det sidste trimester af
graviditet (måske end tidligere)
Fostervandet slører den fonetiske information – men
bevarer sprogets rytme
Genkendelse af sprogets melodi og rytme – dvs.
intonation og trykmønstre
Fosteret kan skelne mellem lydlige stimuli. Eks. sprog –
musik - grin
Foster genkender og foretrækker mors stemme efter
fødsel på trods af sløring via fostervand – tyder på
stor sensitivitet i auditive system



Foretrækker primært mors slørede stemmen (også
frem for fars), herefter mors frem for andre
kvinders stemme
Foretrækker 4 dage gammel at lytte til modersmål frem
for andre sprog
Hvor man før troede at småbørn tog små dele af
sproget ind og forstod dem mere og mere i
helheder – så viser forskning nu at de snarere tager
store dele ind og nedbryder i små dele
”Nuskalduindatsove”






til forståelse
”Nu skal du ind at sove”
Kræver at vi taler tydeligt – men ikke overtydeligt
At vi betoner de ord som er vigtige for barnet at lære
Som ikke nødvendigvis er navneordene men
udsagnsordene….
Husk ”handleordene” (udsagnsordene – så kommer
navneordene automatisk….)
Den gamle klassiker
Der
kører
en bil
Dansk = en svær kode at knække
Tryk og stød
Snapper endelser af
Vokal lyde:
Dansk : 20 vokallyde (kan dog diskuteres)
Engelsk/Tysk: 14
Arabisk 3
Bøjninger – tæller som et ord i optælling af børns ordforråd nationalt – men
burde måske på dansk tælle for tre grundet kompleksiteten bære/bar/båret
Konsonantsammensætning.:
Angstskrig…
Børns sproglige udvikling – understøtning
kommunalt





Sprogvurdering indføres obligatorisk for alle børn
med to sprog i 2002
Sprogvurdering tilbydes til alle børn fra 2008
85% følger den generelle sproglige udvikling
10 % har brug for en fokuseret sproglig indsats
5 % har brug for en særlig indsats
Sproglyd
Sætningsopbygning
Ordets struktur
Betydningsdelen,
”Hest hedder hest”
Mening/ytring/kontekst
Ordforråds udvikling
Axis Title
Ordforråd
900
800
700
600
500
400
300
200
100
0
Ordforråd
Ordforråd


Store variationer
Eks. 20 måneder
 10
procent siger 15 ord
 85 procent – (median barn) 75 ord
 5 procent siger 214 ord
 Andre
forhold: produktive
 50.000
receptive
– 70.000 ord normalordforråd voksen efter
sigende….
Hvad betyder alt dette så i praksis ?
For at børn lærer sprog skal de:
1.
Have nogen at tale med og noget at tale om

1.
2.
3.
2.
3.
4.
Sprog som forbereder (for -forståelse)
Sprog i øjeblikket
Sprog koblet på det som er sket - det man har oplevet (sprog
ude af kontekst)
Børn skal høre et ord i MENINGSFULDE
sammenhænge 60 – 80 gange
Børn skal sprogligt inddrages
Børn skal læses for….og med…
Vejen til kommunikation men hvilken vej….
Spørgsmål lukker for dialog
– udsagn åbner for dialog
Andre gode råd til sprogstimulering i
hverdagen






Dialog kræver et treskifte i samtalen
Sæt ord på det dit barn gør – hvis det ikke selv gør
det…
Bekræft dit barns udsagn
Ved øvelse i udtale/bøjning – gentag med korrekt
eftersigning ” Mig gåede hele vejen ” ”Ja – du gik hele
vejen”
Sluk unødig støj, jf. kode svær at knække
Nærvær og øjenkontakt – træk stikket eller sæt i
stikket
Koderne i den og det….

Vi taler ofte i koder - Sig det konkret
 Den, det, derhen….
 ”Tag den og stil den der” – eller




”Tag kanden og stil den på bordet”
Husk udsagnsordene – de trækker ofte et navneord
med sig
Barn peger på hest – svaret er ”Du peger på en
hesten”
Barn siger: ”Hæst”: ”Ja, der står/er/rider/løber en
hest”
Vis dit barn skriftsproget
Ang. tidlig skriftsprogstilegnelse
 Anerkend legeskrift
 Vis skriftlige miljøer (skilte, indkøbssedler, beskeder,
smsér)
 Forskning viser at børn der kommer fra hjem, hvor der
læses og er tilgængelig litteratur, samt aviser synlig i
hverdagen, læser selv bedre og mere.
 Leg med skriften: Skriv indkøbsseddel – brev – hilsner
– kørekort – lister – husketing – billetter til cirkus osv.
Små fortællinger i runer 
Huske seddel have på
1.
Tal med dit barn - om det der er her og
7.
nu, ord på handlinger og oplevelser
2.
Beton vigtige ord – de ord du gerne vil
lære barnet - nye ord eks.
Hjælp barnet med at holde samtalen i
8.
Repeter vigtige ord – 60/80 faktoren
9.
Brug barnets navn - så føler barnet sig set
gang, giv ord hvor de mangles
3.
Tal i roligt tempo – og tydeligt
4.
Tal i korte(ikke for korte), hele sætninger
5.
og du kan bruge det til at holde opmærksomheden hos dig 
Lyt – og lad barnet tale færdigt – hav
øjenkontakt hele tiden - også i
10.
slutningen af sætningen….
6.
Underbyg med et godt kropssprog
Opmunter barnet til at turde sige noget i et
trygt sprogmiljø
11.
Leg med sproget – fjol med sproget
12.
Giv barnet ord for at gå ind og ud af lege,
skaber gode relationer
Udgangsbøn
”Hvor er dine
øjne
i slutningen
af
sætningen”
Tak for i aften

similar documents