Kriminalitet og straf

Report
Kriminalitet og straf
Hvad er kriminalitet?
Udviklingen i forskellige typer af kriminalitet
Mørketal
Årsager til kriminalitet
Retssystemet i Danmark
Straf og genopdragelse
Den kriminelle lavalder
Årsager til at straffe
Hvad er kriminalitet
• Det er ikke alle lovovertrædelser, man
betragter som kriminalitet.
• Hvis man har kørt lidt for hurtigt i sin bil, har
man overtrådt færdselsloven og får en bøde,
hvis det bliver opdaget af politiet.
– Men man er ikke blevet kriminel af den grund.
• Man må heller ikke give sine børn ethvert
navn, man kan finde på. De tilladte navne
findes i navneloven.
– Men man er ikke kriminel, fordi man overtræder
navneloven.
Straffeloven
Typer af overtrædelser
Straffeloven omhandler fire
grupper af forbrydelser og hvis
man bryder dem, betragtes
man som kriminel.
Grupperne er:
 Ejendomskriminalitet (fx røveri
eller tyveri)
 Voldskriminalitet (fx mord eller
voldsforbrydelser)
 Seksualkriminalitet (fx
voldtægt eller samleje med
mindreårig)
 Anden kriminalitet (fx smugleri
eller spionage)
Fordeling mellem de fire
områder
Ejendomskriminalitet
De ti områder med flest domfældelser
De to største
områder er
hærværk, der
blandt andet
dækker graffiti, samt
andre tyverier,
såsom butikstyveri.
Voldskriminalitet
Det absolut største
område er simpel
vold, som dækker
over f.eks slagsmål i
nattelivet og
overfald. Vold mod
en offentlig
myndighed kan fx
være vold mod en
politibetjent.
Seksualkriminalitet
Sædelighedsforbrydels
er dækker over
seksuelle overgreb af
anden type end
voldtægt og
blufærdighedskrænkels
e. Utugt dækker blandt
andet over prostitution.
Anden kriminalitet
Forbrydelser mod
en offentlig
myndighed kan fx
være trusler eller
bestikkelse af
lærere og
undervisere.
Freds- og
æreskrænkelser er
blandt andet
injurier.
Udvikling i kriminalitet
Danskerne anmelder i dag
mere end fire gange flere
straffelovsovertrædelser til
politiet, end vi gjorde i
1950.
I 2008 blev der rapporteret
477.000 overtrædelser,
hvilket svarer til en
anmeldelse for mere end
en ud af 11 danskere over
14 år.
-Fra Danmark i tal 2010
Danmarks statistik
-Fra Danmark i tal 2010
Danmarks statistik
Udvikling i kriminalitet
Voldsforbrydelser i alt
Sædelighedsforbrydelser i alt
20,000
3,000
2,500
15,000
2,000
10,000
1,500
1,000
5,000
500
0
0
1980
1990
2000
2008
1980
1990
2000
2008
Andre forbrydelser i alt
Ejendomsforbrydelser i alt
8,000
600,000
500,000
6,000
400,000
300,000
4,000
200,000
2,000
100,000
0
0
1980
1990
2000
2008
1980
1990
2000
2008
Diskussion
• Er danskere blevet mere kriminelle?
• Hvorfor tror I der anmeldes flere
forbrydelser i dag end for 50 år siden?
• Hvorfor tror I voldskriminaliteten er
steget så meget?
Kriminalitet er meget vanskelig
at måle
• Når antallet af anmeldte voldsforbrydelser stiger,
skyldes det så, at der faktisk er mere vold, eller
skyldes det, at vi er blevet mere tilbøjelige til at
anmelde slagsmål og lignende til politiet? Eller er
det en kombination af begge dele?
• Et andet problem er, at der finder en del
kriminalitet sted, som ikke bliver anmeldt til politiet,
og som derfor ikke findes i statistikkerne.
• Det er heller ikke sådan, at alle anmeldelser fører
til en dom. Nogle forbrydelser bliver aldrig
opklaret, og der kan endda også finde falske
anmeldelser sted.
Mørketal
• Antallet af forbrydelser, som ikke optræder i
kriminalitetsstatistikken, kaldes mørketal – vi ved,
at de er der, men vi kan ikke se dem.
– F.eks voldtægt, incest, vold i hjemmet og seksuelle
krænkelser af børn bliver ofte ikke anmeldt.
– Nogle undersøgelser peger på at op mod 10% af
danske børn har været udsat for krænkelser. Men det
er de færreste børn der anmelder deres krænker
– Lærere er forpligtet til at hjælpe og anmelde det, hvis
de finder ud af at et barn er blevet krænket eller
udsat for vold
Indsatte
 Hvis man ser på, hvem der sidder i danske fængsler, kan
man også se, at det ikke er alle grupper, der er lige
kriminelle
 Over 95% af de indsatte er mænd. Det vil sige, at mænd er
langt mere kriminelle end kvinder.
 Over halvdelen af de indsatte er under 25 år. Det vil sige, at
unge er mere kriminelle end ældre.
 Folk uden uddannelse er overrepræsenterede i fængslerne
 Folk med anden etnisk baggrund end dansk er
overrepræsenterede i fængslerne
 Endelig tyder en række nyere undersøgelser på, at der
blandt de indsatte er en stor andel, som har symptomer på
psykiske lidelser eller udviklingsforstyrrelser (fx ADHD,
tidligere kaldet ”DAMP”), men som ikke har nogen
diagnose
Diskussion
• Hvorfor tror I mænd er mere kriminelle end kvinder?
• Hvorfor tror I unge under 25 er mere kriminelle?
• Hvorfor tror I folk uden uddannelse er
overrepræsenterede i fængslerne?
• Hvorfor tror I folk med anden etnisk baggrund end dansk
er overrepræsenterede i fængslerne?
• Hvorfor tror I mennesker med udiagnosticerede psykiske
lidelser er mere kriminelle?
• Kan man selv gøre noget for ikke at blive kriminel hvis
man er i risikogruppen?
• Har man et ansvar overfor dem der er i risikogruppen?
• Kan man hjælpe dem?
• Hvad kan I gøre?
ÅRSAGER TIL KRIMINALITET
Historisk perspektiv
• Hvis vi går 100 år eller mere tilbage i
tiden, var det en almindeligt udbredt
opfattelse, at kriminalitet var noget,
bestemte mennesker havde
medfødte tilbøjeligheder til.
• Kriminalitet blev betragtet som et
udslag af medfødt
ondskabsfuldhed, trang til vold,
dårlig moral og så videre og kunne
forklares med biologiske forhold.
• Nogle mente ligefrem, at man kunne
se på folk, om de havde kriminelle
tilbøjeligheder, hvis de fx havde flad
pande eller kraftige kæber.
Diskussion
• Kan man blive født som kriminel?
• Er der en sammenhæng mellem ens
biologi og ens risiko for at blive
kriminel?
Kriminalitet som kompensation
Samfundet opstiller
gennem reklamer,
medier med mere en
række normer for, hvad
det er ”normalt” at have
råd til.
Der findes grupper i
samfundet, som ikke har
råd til det ”normale
forbrug”.
Derfor begår disse
grupper
ejendomskriminalitet.
•En særlig variant af denne
forklaring gælder narkomaner,
som i stor stil må begå
kriminalitet for at skaffe penge
til stoffer.
Kriminalitet som noget tillært
Vi lærer alle en række
normer og værdier i
socialisationsprocessen.
I bestemte miljøer er
kriminalitet så udbredt, at
man så at sige opdrages
til at blive kriminel.
Her anvendes begrebet
”den sociale arv” også,
hvis der er tale om, at
kriminel adfærd går i arv
fra generation til
generation.
Kriminalitet som konformitet
At være konform betyder,
at man ønsker at være
ligesom andre.
Hvis man så af den ene
eller den anden grund
havner i en gruppe, hvor
kriminalitet er det normale,
begår man kriminalitet for
at blive accepteret af de
andre.
Man ved måske godt, at
kriminalitet ikke accepteres
i det øvrige samfund, men
det er vigtigere at blive
accepteret i de grupper,
man nu engang færdes i.
Grupper der bevidst definerer
sig selv som kriminelle
Nogle grupper
definerer sig selv
bevidst som kriminelle
og forherliger måske
en identitet som
”gangster” eller
”outlaw”.
Gangsta rap, TV
udsendelser, film og
computerspil der delvis
forherliger den
kriminelle livsbane kan
være med til at styrke
denne trend
I Danmark kendes det
fra for eksempel Hells
Angels og
indvandrerbander
Fristelserne er blevet større
Samfundet bugner af
rigdom, og alle mulige
varer ligger frit fremme
i butikkerne og er ikke
særligt svære at stjæle
Så falder mange
måske for fristelsen,
selvom de egentlig
ikke ønsker at være
kriminelle.
Mangel på muligheder
I store dele af
verden er der
fattigdom og sult.
I de dele af
verden kan
kriminalitet være
en nødvendighed
for at overleve
Man bliver altså
kriminel på grund
af mangel på
andre muligheder
Diskussion
• Hvilke forklaringer har I mest forståelse
for?
• Hvilken forklaring mener I oftest er
årsagen til kriminalitet i Danmark?
• Hvordan kan de forskellige årsager
bekæmpes?
FOREBYGGELSE
Kriminelle er dyre
• En undersøgelse foretaget på Cambridge University i
England i 2010 viser, at en ungdomskriminel i gennemsnit
ender med at koste samfundet 1 million euro – det svarer
til 7,5 millioner kroner.
• I Danmark har Kriminalforsorgen, som driver fængslerne,
et årligt budget på 2,9 milliarder kroner.
• Kriminalitet er med andre ord dyr for samfundet, og hertil
må man naturligvis lægge de menneskelige
omkostninger i form af ødelagte familier og
menneskeskæbner.
• Der er derfor god grund til at gøre meget ud af at
forebygge kriminalitet. Dette sker selvfølgelig bedst ved
at sikre alle børn en tryg og god opvækst i deres familier,
Tilbagefald
• En undersøgelse fra 2007 foretaget af
Danmarks Pædagogiske Universitet
viser, at 61% af de indsatte i danske
fængsler har siddet i fængsel før.
• Cirka 25% af de dømte i Danmark
falder efter løsladelse tilbage i ny
kriminalitet.
Uddannelse i fængsler
•
12 procent af de indsatte har ikke bestået 9. klasse. For 18 - 24-årige
er tallet 16 procent. Ifølge Danmarks Statistik er andelen af den
øvrige befolkning uden uddannelse for lille til at måle.
•
20 procent af indsatte deltager i undervisning under deres afsoning.
•
39 procent af de, der ikke deltager i undervisning, siger det er fordi,
de ikke har fået information om muligheden.
•
39 procent af de, der ikke deltager i undervisning, siger det er fordi
fængslet ikke har uddannelsesmuligheder, der passer til dem.
•
Der er behandlingsgaranti i fængslerne for alkohol- og stofmisbrug,
og indsatte har pligt til enten at arbejde eller at uddanne sig.
Diskussion
• Hvad kan vi gøre for at forhindre at de
kriminelle forsætter deres kriminelle
løbebane efter endt afsoning?
• Hvad er fængslernes opgave?
– At straffe folk?
– At genopdrage folk?
– At fjerne kriminelle fra gaden?
RETSSYSTEMET I DANMARK
Definition af retsstat
• Stat, der styres af en generel lovgivning, der er
gennemført med deltagelse af folkevalgte
repræsentanter.
• Alle er lige for lovgivningen
• Borgerne har frihedsrettigheder, fx
ytringsfrihed og foreningsfrihed,
• Mindretals interesser beskyttes
• Domstolene er uafhængige af den udøvende
magt.
• Myndighedsafgørelser, der griber ind i
borgernes frihed og rettigheder, har hjemmel i
lov.
Danmark er en retsstat
• I Danmark findes der en række love og regler, som
beskriver borgernes rettigheder og pligter, og som
beskriver de sanktionsmuligheder, der findes, hvis en
borger overtræder lovene.
• Grundlovens kapitel 7 og 8 sikrer borgerne i Danmark en
række frihedsrettigheder, fx ytringsfrihed og
forsamlingsfrihed. Desuden omtales andre
menneskerettigheder såsom ejendomsretten og ret til
forsørgelse og fri undervisning.
• Den europæiske Menneskerettighedskonvention fra
1950 er blevet indskrevet i dansk lovgivning.
• Der er lighed for loven, og domstolene er uafhængige af
folketinget.
Retssystem
• Overtrædelser af straffeloven behandles
ved byretterne, landsretterne og
Højesteret.
• Der er i dag 24 byretter i Danmark.
• Et vigtigt princip i det danske retssystem
er, at man har mulighed for at anke en
dom til en højere retsinstans.
• Sager fra byretterne kan ankes til
landsretterne
• Kun sager af principiel betydning kan
komme for Højesteret.
Nævningesager
• I strafferetssager, som kan give over 4 års fængsel,
anvendes nævninge.
• Nævninge er lægdommere, som er uden juridisk
uddannelse.
• I denne type sager dømmes den tiltalte således både af
den juridisk uddannede dommer og af en gruppe
mennesker, som skal repræsentere "folkets røst".
• Hvis et nævningeting finder tiltalte ikke-skyldig, afsiges
straks en dom om frifindelse.
• Findes tiltalte derimod skyldig (hvilket kræver mindst 8
stemmer ud af 12), kan de tre juridiske dommere følge
eller tilsidesætte denne beslutning.
Byret
• De 24 byretter behandler civile sager
(pengesager), politisager (fx
overtrædelser af færdselsloven),
tilståelsessager og straffesager (fx vold
eller narkotikakriminalitet).
Landsret
• Østre og Vestre landsret
• Behandler appelsager fra byretterne, store
civilsager (over 1 million kr.) samt grovere
straffesager, hvor straframmen er mindst 4
år. Ligger i Viborg og København
Højesteret
• Højesteret behandler appelsager fra
landsretterne
• Tager ikke stilling til skyldsspørgsmålet, men
kun til strafudmålingen
• Ligger i København
Tre typer af retssale
Højesteret
Ligger i København
Behandler appelsager fra Landsretten.
Tager ikke stilling til skyldsspørgsmålet
men kun til strafudmålingen
Vestre Landsret
Østre Landsret
Ligger i Viborg
Ligger i København
Behandler appelsager fra byretten
og straffesager, hvor straframmen
er mindst 4 år, samt civile sager
over 1 mio. Kr.
Behandler appelsager fra byretten
og straffesager, hvor straframmen
er mindst 4 år, samt civile sager
over 1 mio. Kr.
24 Byretter
Civile sager, politisager,
tilståelsessager og straffesager
RETSSIKKERHEDEN I DANMARK
Retssikkerhed
• I Danmark har vi en række bestemmelser, som skal sikre
borgernes retssikkerhed:
– Der må maksimalt gå 24 timer fra man anholdes, til man
stilles for en dommer til et grundlovsforhør. Her kan
dommeren beslutte, at man skal varetægtsfængsles
– Retssager er offentlige. Dommeren kan dog beslutte at
"lukke dørene", fx af hensyn til vidners sikkerhed
– Man kan altid få sin sag behandlet ved to instanser (dog
ikke bøder under 10.000 kr.)
– Bevisbyrden ligger hos anklageren (man er uskyldig, indtil
det modsatte er bevist )
– I specielle tilfælde, fx hvis nye oplysninger i sagen er
kommet frem, kan Den Særlige Klageret beslutte at lade
en sag gå om.
Problemer i den danske
retssikkerhed
• Nogle mener eksempelvis, at danske dommere i
for høj grad gør brug af varetægtsfængsling, hvor
man sidder fængslet uden dom.
• Varetægtsfængslingen kan endog være i
isolation. Isolationsfængslingen har til formål at
forhindre den mistænkte i at påvirke
efterforskningen, men kan være meget psykisk
belastende for den indsatte.
• I mere opsigtsvækkende sager kan det desuden
være et problem, at medierne allerede i deres
omtale af sagen har optrådt som en slags
folkedomstol og dømt den anklagede på
forhånd.
STRAF OG GENOPDRAGELSE
Bøde
Betinget fængsel
Hæfte
Ubetinget fængsel
Fodlænkeafsoning
Samfundstjeneste
Dødsstraf
Bødestraf
• En bødestraf er et pengebeløb, man
skal betale for at have overtrådt loven.
• Ved udmålingen af beløbets størrelse
tages der ofte hensyn til personens
indkomst, således at personer med en
høj indkomst skal betale et større beløb
end personer med en lav indkomst.
Hæfte og betinget fængsel
• Hæfte er en mildere form for fængsel,
hvor man afsoner domme på mellem
14 dage og ½ år under lempeligere
vilkår end almindelige fængselsstraffe.
• Betinget fængsel er en fængselsdom,
hvor man kun kommer til at afsone,
hvis man begår ny kriminalitet.
Ubetinget fængsel
• Ubetinget fængsel er
fængselsdomme, hvor man
afsoner mellem en måned og
livstid.
• Man kan som regel blive
løsladt på grund af god
opførsel efter at have afsonet
2/3 af straffen.
• Ved fængsel på livstid kan
man i nogle tilfælde blive
løsladt efter 12 år.
• I særlige tilfælde kan man
dog komme til rent faktisk at
sidde i fængsel resten af livet.
Fodlænkeafsoning
• Fodlænkeafsoning betyder, at
man afsoner sin fængselsstraf
hjemme hos sig selv.
• Man kan passe sit arbejde eller
sin uddannelse, men ellers må
man ikke forlade sit hjem.
• Dette kontrolleres ved hjælp af
en elektronisk fodlænke, man
bærer om ankelen.
• Fodlænkeafsoning anvendes
kun ved straffe op til 3 måneder
og fortrinsvis til unge under 25 år.
Samfundstjeneste
• Samfundstjeneste
betyder, at man kan
dømmes til at udføre
ulønnet, samfundsnyttigt
arbejde i op til 240 timer.
• Fordelen ved
samfundstjeneste er, at
den dømte ikke kommer i
kontakt med andre
kriminelle under
afsoningen.
Dødsstraf
• Dødsstraf eksisterer ikke
længere i Danmark.
• De sidste dødsdomme i
Danmark blev givet for
forbrydelser begået under
Anden Verdenskrig.
• Tungtvejende argumenter
imod dødsstraf er, at den
strider mod
menneskerettighederne
(”retten til livet” er en af FN´s
menneskerettigheder), og at
man ikke ville kunne rette op
på eventuelle justitsmord.
Dødstraf i vesten
• 38 af de 50 delstater i USA har dødsstraf. Hver stat har
egne love, når det gælder praktisering af dødsstraf
• USA har altid praktiseret dødsstraf, bortset fra i en
periode mellem 1972 og 1976. 1,080 personer er blevet
henrettet siden 1976.
• Totalt sidder der i dag 3.309 personer (pr. 1. januar 2008) i
dødscelle i USA
• Den mest brugte henrettelsesmetode er giftinjektion.
• I Nebraska er det kun den elektriske stol der er tilladt.
• Texas har stået for over 36 % af samtlige henrettelser
siden 1977.
Dødsstraf på verdensplan
De 12 lande, som udførte flest henrettelser i 2008, var
1.
2.
3.
4.
5.
6.
7.
8.
9.
10.
11.
12.
Folkerepublikken Kina 1.718
Iran 346
Saudi-Arabien 102
USA 37
Irak 34
Vietnam 19
Afghanistan 17
Nordkorea 15
Japan 15
Yemen 13
Indonesien 10
Libyen 8
Diskussion
• Hvorfor har vi ikke dødsstraf i DK
– Skal vi have det?
– Er det for den kriminelles skyld eller for
samfundets at det er fjernet?
• Hvilke fordele og ulemper kan i se ved:
– Bødestraf
– Fængsel
– Samfundstjeneste
– Fodlænke
Danskernes holdning til straf
I 2010 undersøgte kriminolog Flemming Balvig,
danskernes viden om og holdninger til straffe.
Undersøgelsen viste bland andet at:
 59% mente, at der skal være hårdere straffe i
Danmark
 Danskerne ved typisk ikke, hvor hårde straffene
egentlig er
 Forelagt konkrete eksempler på forbrydelser ville
et flertal give meget mildere domme, end
domstolene faktisk gør
Diskussion
• Er I enige med danskerne: Er straffe for
milde?
• Hvor skal der være hårdere straffe og
hvor skal de være mildere?
• Hvad kan formålet med at gøre
straffene hårdere være?
Strafudmåling
Sådan ville hovedparten
af danskerne personligt
dømme
Betinget fængsel eller
mildere
Betinget fængsel eller
mildere
Betinget fængsel eller
mildere
Betinget fængsel eller
mildere
Betinget fængsel eller
mildere
2-3 måneders ubetinget
fængsel
2-3 måneders ubetinget
fængsel
Denne straf ville typisk
blive givet ved en
domstol
40 dages ubetinget
fængsel
40-50 dages ubetinget
fængsel
50 dages ubetinget
fængsel
60 dages ubetinget
fængsel
80 dages ubetinget
fængsel
4-6 måneders ubetinget
fængsel
6 måneders ubetinget
fængsel
Så meget er den
egentlige straf hårdere
Alvorlig gadevold
Ca. 6 måneders
ubetinget fængsel
1 års ubetinget fængsel
6 måneders ubetinget
fængsel
Voldtægt
Ca. 6 måneders
ubetinget fængsel
1 års ubetinget fængsel
6 måneders ubetinget
fængsel
Røveri
Ca. 6 måneders
ubetinget fængsel
Ca. 6 måneders
ubetinget fængsel
1½ års ubetinget fængsel
1 års ubetinget fængsel
2-2½ års ubetinget
fængsel
1½-2 års ubetinget
fængsel
Omkring 2 års ubetinget
fængsel
Omring 1½ års ubetinget
fængsel
2-2½års ubetinget
fængsel
2½-3 års ubetinget
fængsel
½ års ubetinget fængsel
Trafikvold
Partnervold
Myndighedsvold
Simpel gadevold
Narkotikasalg
Hensynsløs kørsel
Uagtsomt manddrab
Narkotikasmugling
Pædofili
Økonomisk kriminalitet
40 dages ubetinget
fængsel
40-50 dages ubetinget
fængsel
50 dages ubetinget
fængsel
60 dages ubetinget
fængsel
80 dages ubetinget
fængsel
1-3 måneders ubetinget
fængsel
3-6 måneders ubetinget
fængsel
½-2½ års ubetinget
fængsel
Årsager til straf
Afskrækkelse. Straffe afholder i et vist omfang folk fra at begå kriminalitet
• Mon den kriminelle tænker på straffen når han begår kriminalitet. Kender han den overhovedet?
Beskyttelse af samfundet . Forbrydere kan som hovedregel ikke begå flere forbrydelser,
så længe de sidder i fængsel
• Men der er masser af kriminalitet i fængslerne, især narkosalg. Og så er det et godt sted at styre styre en
kriminel organisation fra.. F.eks HA
Hævn. Ofrenes retsfølelse fortæller dem, at gerningsmænd har fortjent en straf. Hvis
samfundet ikke straffede, ville folk måske gribe til selvtægt og straffe forbrydere selv.
• Men mange undersøgelser viser at det virker bedre med at lade offer og kriminel mødes i en
konfrontation og få det snakket igennem.
Genopdragelse. Straffen skal lære den kriminelle, at forbrydelse ikke betaler sig. Måske
kan man endda tilbyde indsatte at tage en uddannelse, mens de sidder inde.
• Desværre er der kun 20% af de indsatte der er under uddannelse og 61% har været i fængsel før
DEN KRIMINELLE LAVALDER
Kriminel lavalder
• I Danmark er den kriminelle lavalder 14 år.
• Børn under 14 år kan altså ikke straffes, men
deres sag overlades i stedet til de sociale
myndigheder.
• Den kriminelle lavalder er ofte til debat.
• Dansk Folkeparti foreslog i 2009, da den
kriminelle lavalder var 15 år, at sætte den helt
ned til 12 år.
• Det endte i stedet med de 14 år, som gælder
i dag. Argumentet for at nedsætte den
kriminelle lavalder er, at der faktisk begås
kriminalitet af børn under 14 år.
Argumenter mod nedsættelse
af kriminel lavalder
• At straffen faktisk øger risikoen for en
senere kriminel løbebane
• At børn ikke selv er ansvarlige for deres
handlinger
• At det kan betragtes som inhumant at
straffe børn
Diskussion
• Hvad skal den kriminelle lavalder
sættes til?
– Argumenter for at straffe unge
– Argumenter imod at straffe
• Har I forslag til alternativer til straf og
fængsling af unge?

similar documents