Børn med særlige behov! Hvordan rummer vi dem?

Report
Ninna Olsen
ninnaolsen84@gmail.com
Børn med særlige behov!
Hvordan rummer vi dem?
Oplæg for LederKRÆS d. 4/10 2014
• Ninna Olsen
• Uddannet pædagog, har arbejdet med børn
med særlige behov i 17 år
• KFUM-spejder i 25 år, i Toksværd gruppe
• Leder i 12 år, inden assistent 6 år
• Frivillig kursusleder på Pindstrupcentret
• www.familienet.dk
• Forfatter af bogen: Hvordan rummer vi børn
med særlige behov? – En udfordring til
spejder og FDF
• Kan købes på www.55nord.dk, 178 kr.
2
Fordomme
Uopdragne børn, uhøflige børn, voldelige børn
Børn som afbryder, ikke hører efter og kravler på væggene
Børn som har svage forældre, der ikke kan sætte grænser
Børn som overreagerer, og som er vant til at få deres vilje
Børn som er mærkelige, grænseoverskridende og
uintelligente
• Børn som ikke respekterer andre, og som har en dårlig effekt
på andre børn
•
•
•
•
•
3
Hvad ”fejler” de egentlig?
• Diverse diagnoser
• Kognitive vanskeligheder
• Dysfunktion i frontallapperne (hjernens general)
• Nedsat intelligens
• Hjerneskade, udviklingshæmning eller lignende
• Sensitive
• Traumer, sygdom eller lignende
• Socialt udsatte
DER ER ALTID EN ÅRSAG!!!
4
Kan vi rumme dem?
Det afhænger af:
Den enkelte gruppe/kreds
Den enkelte gren/klasse
De enkelte ledere
Det enkelte barn
Barnets forældre
De øvrige børn
De øvrige forældre
og mere endnu…
Der findes ikke noget endegyldigt svar på hvad vi kan rumme og
hvorfor – kriterierne og forudsætningerne er altid forskellige!!!
Kommunikative
vanskeligheder
• Ofte et normalt udviklet talesprog
• Ofte en begrænset sprogforståelse
• Konkret tænkende
• Begrænset forståelse af non-verbal kommunikation
• Kan ikke forstå ironi, sarkasme, ordsprog, talemåder,
indforståethed
• Evnen til smalltalk er ofte meget ringe
• Forestillingsevnen er mangelfuld
• Det talte ord opfattes meget bogstaveligt
6
Hyperkinetiske vanskeligheder
• Hyperaktivitet
• Ydre vs. indre
• Kropslig uro vs. tankemæssig uro
• Snakker meget
• Kan ikke lege fysiske lege på en passende måde
• Impulsstyring
• Kan ikke vente på tur
• Har svært ved at holde fokus
• Har svært ved at lytte
7
Sociale vanskeligheder
• Evnen til at indgå i sociale samspil er ofte mangelfuld
• At være sammen med andre på en passende måde
• At tage kontakt til andre på en passende måde
• At kunne afkode sociale spilleregler
• Manglende situationsfornemmelse
• Manglende forståelse af andres adfærd/motiver
8
Emotionelle vanskeligheder
• Evnen til at forstå egne og andres følelser er mangelfuld
• At kunne sætte ord på egne følelser
• At kunne forestille sig hvordan andre har det
• Empati
• Deres selvbevidsthed er ringe
• At se eget ansvar i en konflikt
• At kunne selvtale
• Kontrol af følelser er ofte svært
• At kunne tilpasse intensiteten til situationen
• At kunne modtage trøstende berøring
9
Organisatoriske
vanskeligheder
• Evnen til at holde styr på sine ting er mangelfuld
• Glemmer at få jakken med hjem, hvor de har lagt vanterne, at aflevere
sedler derhjemme
• At konsekvensberegne er rigtig svært
• Hvad sker der hvis jeg gør sådan?
• Lærer ikke af deres fejl
• At forestille sig et forløb er svært
• Kan ikke modtage flere beskeder på en gang
• Husker ikke det lærte fragang til gang
•
•
•
•
At danne sig et overblik er svært
At sadle om når noget ikke virker
Tidsfornemmelsen er ofte rigtig dårlig
Omstillingsparatheden er ringe udviklet
10
Andre vanskeligheder
• Overudviklet retfærdighedssans
• Administration af størrelsesforhold
• Deling af tuscher, legetøj, slik mm.
• Svært at prøve noget nyt
• Overudviklet taktil sans (følesans)
• Slik og kage er okay – helst ikke senere end eftermiddag
• Ekstra måltider kan være at foretrække
11
Alle børn rammes forskelligt!
Der er tale om vanskeligheder på forskellige områder
og i forskellige grader.
Nogle børn har vanskeligheder på nogle områder,
andre børn har på andre områder.
Et barn kan være ramt på få områder i mild grad,
et andet barn kan være ramt på mange områder i svær
grad.
Og hvad skal vi så
gøre ved det?
Værktøjer og gode råd
13
Børn gør det rigtige, hvis de kan og alle børn er forskellige!
Som mennesker stræber vi efter, altid at leve op til andres
forventninger.
Det er nærmest instinktivt, at vi forsøger at passe ind i
flokken – vi er jo flokdyr.
•
•
Uopdragenhed er voksendefineret begreb.
Børn gør altid det, som i øjeblikket giver mening for dem.
14
Vær tydelig i kommunikationen
•
Giv korte og konkrete beskeder.
•
Giv kun en eller to beskeder af gangen. Hvis det er nødvendigt at give
flere beskeder, så rems op og følg op på beskederne.
•
Start altid beskeder med ”Når jeg er færdig med at tale, skal I…”
•
Brug ikke lange sætninger, hellere korte og præcise med et klart
budskab.
•
Sørg for at det sagte ord, kropssproget og tonelejet passer sammen, og
brug gerne gestikuleringer – dog ikke voldsomme og hurtige
bevægelser.
•
Fortæl barnet hvad det skal, og hvad du forventer af det. Forvent ikke at
barnet kan læse dine tanker.
•
Brug ikke ironi og sarkasme.
15
Struktur og forudsigelighed
Når man ikke skal bruge energi på, at tænke over hvad man skal lave
og hvornår, så er der meget mere overskud til at have det sjovt.
Informér altid børnene om hvad der skal ske på mødet.
•
•
Hold fast i planen, så der ikke kommer overraskelser.
Improvisér kun hvis det er nødvendigt, og advar børnene i god tid,
gerne flere gange.
Ved skift mellem aktiviteter – advar børnene flere gange inden, så
de kan nå at omstille sig.
•
•
•
Mellem aktiviteter kan en leg, hjælpe børnene til at omstille sig.
16
Struktur og forudsigelighed
Strukturen må gerne være synlig, f.eks. en plan som er hængt op
på væggen.
•
•
Brug gerne piktogrammer, så man tilgodeser børn som ikke kan læse,
eller læser dårligt.
•
Fortæl først børnene hvad de skal lave, når alle er kommet og I er
samlet.
•
•
Lav et måneds- eller halvårsprogram.
På lejre/ture er det meget vigtigt at programmet overholdes.
•
•
•
Spis alle måltider på samme tidspunkter, hver dag.
Start aktiviteter på samme tidspunkter, hver dag.
Inddel evt. programmet i farver og med piktogrammer.
17
Gentagelser og genkendelighed
Gentagelser afføder genkendelighed!
•
•
•
•
•
•
Start møderne på samme måde, hver gang.
Afslut møderne på samme måde, hver gang.
Brug den samme mødestruktur, hver gang.
Kald børnene sammen på samme måde – ved et bestemt
kaldeord, en klokke der ringer eller lign.
Hvis muligt, sørg for at børnene har faste pladser når de
står/sidder samlet.
Start altid lege med at remse reglerne op, så alle er enige –
det forebygger konflikter.
18
Bevar roen – Stop op
Kaos udenfor, giver kaos indeni. Vær opmærksom på din egen
rolle i samspillet.
•
•
•
•
•
Benyt et roligt kropssprog, rolig tale og et stille toneleje.
Træk vejret, og gør brug af kunstpauser, så du når at tænke
dig om.
Hvis du bliver rigtig vred, så sæt ord på det – så mindskes
følelsen med det samme.
Stemninger smitter – husk at være positiv.
Der skal to til at starte en konflikt – bevar roen.
19
Bestem og sæt grænser
Børn søger grænser, hvis de ikke har nogen. Børn trives bedst hvis
de ved hvor grænserne går – så behøver de nemlig ikke søge
dem selv.
•
•
•
•
•
Sæt ord på hvad børnene må og ikke må.
Tag den tydelige lederrolle, og vis børnene hvem der
bestemmer. Sæt ord på.
Flyt børnene hvis de står eller sidder på en uhensigtsmæssig
plads.
Stil dig ved siden af eller bag ved barnet – læg evt. en hånd på
barnets skulder.
Beslut om du kan abstrahere fra noget af barnets adfærd, i
stedet for at skulle skælde ud hele tiden.
20
Lav aftaler lederne imellem
•
•
•
•
•
Hav altid styr på hvem der gør hvad, og hvornår –
især når børnene er tilstede.
Aftal hvordan I bruger konsekvenser.
Aftal hvem der evt. har ansvar for hvilke børn, og
hvornår.
Gør det klart hvad I forventer af hinanden, og ikke
mindst hvad I hver især forventer af børnene.
Bak hinanden op i situationen, og tag det op det efter
mødet, hvis I er uenige.
21
Forstå barnet
Der er altid en grund til, at vi gør, som vi gør.
Ingen handling uden intention. Vi gør aldrig noget, som ikke
giver mening.
•
•
•
•
Spørg barnet om dets følelser.
Hjælp barnet til at sætte ord på dets følelser og oplevelse.
Det er okay at gætte, så længe barnet har mulighed for at beeller afkræfte.
Spørg aldrig ”hvorfor” – det er et dømmende ord, og man får
næsten aldrig det svar, som man gerne vil have.
22
Hjælp barnet
”Han skal bare lige have to minutter mere” – virker ikke.
Er det ikke lykkedes samtidig med de andre børn, så lykkes
det ikke uden voksenhjælp.
•
•
Vis barnet først, hjælp barnet igennem, lad barnet prøve
selv med opsyn, lad barnet prøve selv. OG FORFRA
NÆSTE GANG!
Drop de høje forventninger og hjælp barnet, første gang
det beder om hjælp.
23
Forudse konflikter
Konflikter opstår når to, eller flere parter, er uenige. Når
budskabet og motivet i kommunikationen ikke er klart for
modtageren.
•
•
•
•
•
•
•
Stop, mens legen er god
Tag ansvar for børnene
Tag ansvar for konflikten
Tag ansvar for din egen rolle
Aftal et helle-sted
Gør brug af tænkepauser
Afled barnet, for at stoppe konflikten
24
Skift voksen
Børn forbinder ofte konflikten med den pågældende voksen. Især
børn med ADHD.
•
•
•
•
•
Skift voksen, når du kan se at du ikke kan tale barnet til ro, eller
stoppe konflikten.
Overlevér hurtigt konflikt til en anden voksen, som så kan spørge
barnet hvad der er sket.
Mens barnet fortæller om konflikten, får det mulighed for at få det
på afstand, og kan så forholde sig mere rationelt til konflikten.
Nogle gange er det nok bare at skifte voksen, og på den måde
aflede barnet.
Skift gerne voksen inden konflikten reelt starter.
25
Tag ansvar for konflikten
•
•
•
•
•
•
Stop konflikten – placer evt. børnene i hvert deres rum. Stop
op, og træk vejret.
Bevar roen, og lad dig ikke rive med i konflikten.
Vær opmærksom på den ulige magtfordeling mellem barn og
voksen.
Barnets reaktion er et tegn på afmagt – tag ikke reaktionen
personligt, gå ikke til modangreb.
Husk på, at barnet gør det, som i øjeblikket giver mening, og
reaktionen er det mest kompetente barnet kan lige dér.
”Se på mig, når jeg taler til dig”; ”Bliv her”; ”Du skal ikke
smække med døren”; At tage fat i barnet og holde fast. ER
FORBUDT!
26
Drop formaninger og skyld
•
•
•
•
•
Børn ved som regel godt, når de har gjort noget forkert.
De opdager det lige så snart, lederen gør dem
opmærksom på det.
Lange formaninger og skyld og skam, er udelukkende for
den voksnes skyld – det hjælper ikke barnet.
Man må sætte sig ud over sine egne behov, og sin
stolthed, og spørge barnet om det har hørt hvad man
sagde.
Fortæl barnet hvad det kan gøre anderledes næste gang,
og hvordan det påvirker situationen.
27
At få ro uden at råbe
•
•
•
•
•
Klap tre gange og børnene klapper efter – gentages indtil
der er ro.
Ræk hånden i vejret, børnene gør det samme og tier
stille.
Det er okay at bruge en fløjte/klokke eller lign. til at kalde
børnene sammen.
Det hjælper ikke at råbe højere
Det hjælper ikke, ikke at gøre noget
28
”Buffere” er guld værd
”Fri leg” er ofte svært for disse børn, og ender ofte i
konflikter.
•
•
•
Lege og aktiviteter der kun varer 5-10 minutter.
Bruges mellem større aktiviteter, hvis der er korte
tidsrum, hvor børnene skal ”passe sig selv”.
Lav en liste over/kasse med ”Buffere”, så man ikke skal
opfinde den dybe tallerken hver gang.
29
Konsekvenser
Konsekvenser skal altid bruges med omtanke, og aldrig for at
”straffe” barnet. En konsekvens som er givet i vrede, fører
aldrig noget godt med sig.
•
•
•
•
Advarsler
Gule og røde kort
Informer forældrene
Tag barnet væk fra situationen
Konsekvensen skal altid stemme overens med adfærden. Den skal
komme med det samme, og den skal følges til dørs og afsluttes.
30
De 10 hv-spørgsmål
•
•
•
•
•
•
•
•
•
•
Hvad skal jeg lave?
Hvorfor skal jeg lave det?
Hvordan skal jeg lave det?
Hvor skal jeg lave det?
Hvornår skal jeg lave det?
Hvor længe skal jeg lave det?
Hvem skal jeg lave det sammen med?
Hvor meget skal jeg lave?
Hvad skal jeg lave bagefter?
Hvad er plan B?
(indhold)
(mening)
(metode)
(placering)
(tidspunkt)
(tidshorisont)
(personer)
(mængde)
(fremtid)
(flugtvejen)
31
Hvis det virker, så bliv ved!
Alle børn er forskellige!
Vi behandler børn ens, ved at behandle
dem forskelligt!
Vi er ledere, ikke behandlere!
32

similar documents