Psykisk vold - Arbejdsmiljoweb.dk

Report
Forskningsprojektet ”Vold og trusler på arbejdspladsen”
Vold på arbejdspladsen
Rammer den enkelte-men skal løses i fællesskab.
Identificering
Forebyggelse
Håndtering
Oplæg ved Cand. Psych. Phd
Lars Peter Andersen
Aut. Cand. Psych.PhD Lars Peter
Andersen
1
Forskningsprojektet ”Vold og trusler på arbejdspladsen”
Vold og trusler skal løses i fællesskab på
arbejdspladsen
• Vold og trusler på arbejdspladsen er et
arbejdsmiljøproblem
• Den enkelte kan ikke løse et
arbejdsmiljøproblem alene
• Vold og trusler på arbejdspladsen påvirker
arbejdsmiljøet.
Forskningsprojektet ”Vold og trusler på arbejdspladsen”
Vold og trusler på arbejdspladsen i 2005, 2010 og 2012
Vold
Trusler
12
10,6
Procent
10
9
8
6
4
7,5
6,3
6
3,3
2
0
2006
2010
2012
Forskningsprojektet ”Vold og trusler på arbejdspladsen”
Risikobrancher
• Øget risiko for vold i arbejdsfunktioner, der:
– Opbevaring / administration af eftertragtede
værdier.
– Udøvelse af kontrol / magt
– Tæt kontakt til vanskelige klienter.
– Tæt kontakt til andre borgere generelt
Aut. Cand. Psych.PhD Lars Peter
Andersen
4
Forskningsprojektet ”Vold og trusler på arbejdspladsen”
Risikobrancher for vold: Landsgennemsnit 6 %
•
•
•
•
•
•
•
•
•
•
37 % af specialpædagoger
32 % af SOSU’er
26 % af politi – og fængselspersonale
25 % af portører
19 % af pædagoger
16 % af dagplejere – og omsorgsmedarbejdere
15 % af pædagogmedhjælpere
14 % af skolelærere
13 % af ergo- og fysioterapeuter
11 % af sygeplejersker.
Aut. Cand. Psych.PhD Lars Peter
Andersen
5
Forskningsprojektet ”Vold og trusler på arbejdspladsen”
Risikobrancher for trusler: Landsgennemsnit: 9 %
•
•
•
•
•
•
•
•
•
•
48 % af politi – og fængselspersonale
46 % af specialpædagoger
33 % af SOSU’er
30 % af socialrådgivere
21% Fysio- og ergoterapeuter
21% af portører
20 % af brandmænd, reddere, sikkerhedsvagter
20 % sygeplejersker
20 af passagerservicemedarbejdere
19 % af pædagoger
Aut. Cand. Psych.PhD Lars Peter
Andersen
6
Forskningsprojektet ”Vold og trusler på arbejdspladsen”
Men også andre brancher kan rammes…
Andel udsat for fysisk vold indenfor det sidste år
•
•
•
•
•
8,5 % af brandmænd, reddere, sikkerhedsvagter
8,3 % af passagerservicemedarbejdere
5,3 % af klinikassistenter
4,3 % af læger
4,1 % kasseassistenter
Forskningsprojektet ”Vold og trusler på arbejdspladsen”
Men også andre brancher kan rammes…
Andel udsat for trusler vold indenfor det sidste år
•
•
•
•
•
12,7 % af kundeinformationsmedarbejdere
10,7 % af kasseassistenter
9,4 % af taxa – buschauffør, lokofører
8,4 % sekretær
6 ,1 % af ledere
Forskningsprojektet ”Vold og trusler på arbejdspladsen”
Men hvad er vold og trusler
• Historien om Solveig
Forskningsprojektet ”Vold og trusler på arbejdspladsen”
Identificering
Hvad er vold og hvad er trusler?
• Er det vold, når en pædagog får et slag i ansigtet af en
elev?
• Er det vold, når en dement borger slår med stokken?
• Er det vold når en SUSU på truende vis bliver kaldt
”smatso”?
• Er det vold, når en klient kyler en sten efter pædagogen,
men rammer ved siden af.
• Er det vold, når en borger med vilje smækker døren op i
hoved på en sygeplejerske?
Forskningsprojektet ”Vold og trusler på arbejdspladsen”
Definition af vold og trusler
• Europa Kommissionen har vedtaget følgende
definition af vold: “Tilfælde hvor en person er
udskældt/nedrakket, truet eller overfaldet i
forbindelse med arbejdets udførelse, hvor
misbruget, truslen eller overfaldet indeholder
eksplicit eller implicit angreb på den enkeltes
sikkerhed, trivsel eller helbred” (Wynne, Clarkin, Cox, Griffiths 1997).
Forskningsprojektet ”Vold og trusler på arbejdspladsen”
Fysisk og psykisk vold.
• Fysisk vold:
• Angreb mod kroppen
•
•
•
•
Fx: overfald,
kvælningsforsøg, knivstik,
spark, slag, skub, benspænd,
fastholdelse, niv, bid, krads,
• spyt, kast med genstande.
•Psykisk vold:
•Trusler om vold og
anden krænkende
adfærd
•Fx: trusler på livet, familie
eller venner
•trusler om hærværk på
•arbejdsplads eller ejendele.
Forskningsprojektet ”Vold og trusler på arbejdspladsen”
Forskellig former for vold/trusler
• Instrumentel vold/trusler: Vold bruges beregnet som
middel til at opnå noget fx penge. Har et åbent har mål
og retning mod at skade arbejdstageren. Opleves som
meget belastende.
• Affektbaserede vold/trusler: Bunder i følelser som
aggression, frustration eller nedværdigelse. Opleves ikke
så belastende.
– Den affektbaserede vold kan fortolkes som en uacceptabel
kommunikationsform, som udløses af manglen på
muligheder for at kunne udtrykke sine behov og følelser på
anden måde.
Forskningsprojektet ”Vold og trusler på arbejdspladsen”
Fra forskningen:
Hvilke typer af vold og trusler forekommer oftest?
DATA:
• Kriminalforsorgen: 2802 svar. Svarprocent på ca.
60 %.
• Ældreområdet: 976 svar. Svarprocent på 80 %.
• Psykiatri: 937 svar. Svarprocent på 85 %.
• Specialskoler: 759 svar. Svarprocent på 91 %.
Aut. Cand. Psych.PhD Lars Peter
Andersen
14
Forskningsprojektet ”Vold og trusler på arbejdspladsen”
Forskningsprojektet ”Vold og trusler på arbejdspladsen”
Forskningsprojektet ”Vold og trusler på arbejdspladsen”
Psykiatri:
Oplevet trusler indenfor det sidste år
Sygeplejersker SSA, plejere Læger, psykologer Ergo,fys, soc.r ledelse
100
80
60
40
20
85
56
63
92
78
53 58 52
87
47 45 48
23
17 20
44 48
17
11 14
0
At blive truet med bank
At blive råbt ad på truende vis At blive kaldt nedværdigende
ting
Truet med genstande
Forskningsprojektet ”Vold og trusler på arbejdspladsen”
Psykiatri:
Oplevet vold indenfor det sidste år
Sygeplejersker SSA, plejere Læger, psykologer Ergo,fys, soc.r ledelse
60
50
40
30
20
10
0
30
49
42 45
35
21
18
5
6
At blive slået
29
16
7
at blive
revet/kradset
9
35
26
15
5
0
5
At få
knytnæveslag
54
14 11
11
16
2
At blive sparket At blive skubbet til
Forskningsprojektet ”Vold og trusler på arbejdspladsen”
Risikopersoner
• I mange undersøgelser er der fundet forskelle
på volds/trusselsrisiko for køn og alder, men:
– Forskellige jobfunktioner for mænd og kvinder
– Forskellige jobfunktioner for aldersgrupper
• Jo mere tid med borgeren, jo større risiko
• Skæve vagter er en risiko
• ALLE KAN BLIVE UDSAT FOR VOLD OG
TRUSLER = ET FÆLLES PROBLEM.
Aut. Cand. Psych.PhD Lars Peter
Andersen
19
Forskningsprojektet ”Vold og trusler på arbejdspladsen”
Forebyggelse:
Vold og trusler rammer den enkelte, men er et
organisatorisk problem
• Det er den enkelte medarbejder der får et slag,
men det kunne ramme alle.
• Konsekvenser for den enkelte, men også for
organisationen
• Fælles opgave – ledelse og medarbejdere – at
forebygge vold og trusler.
• Den enkelte kan ikke alene forebygge vold, men
i fællesskab er det muligt.
Forskningsprojektet ”Vold og trusler på arbejdspladsen”
Forebyggelse
• Historien om Hjørdis I
Forskningsprojektet ”Vold og trusler på arbejdspladsen”
Niveauer af forebyggelsestiltag
• Ændringer i omgivelserne
• Organisatoriske og administrative ændringer.
• Faglighed
Forskningsprojektet ”Vold og trusler på arbejdspladsen”
Ændringer af omgivelserne
•
•
•
•
•
Lys
Sikkerhedsudstyr fx alarmer
Nummeret kødannelse
Fjerne værdier
Behagelig, indbydende og rummelige fysiske
omgivelser
Forskningsprojektet ”Vold og trusler på arbejdspladsen”
Organisatoriske og administrative
ændringer.
• Sikre godt psykisk arbejdsmiljø.
• Bruger inddragelse – nedbryde os/dem
opfattelser
• Registreringssystemer og analyse af hændelser
• Oplæring og introduktion
• Hensigtsmæssig og realistisk planlægning
• Opgave eller relationsarbejde
• Aktive procedurer og politikker
Forskningsprojektet ”Vold og trusler på arbejdspladsen”
Faglighed og faglighed og atter faglighed
• Viden og færdigheder indenfor kommunikation,
samtaleteknik og konflikhåndtering
• Kendskab til borgernes lidelser / problematikker
og hvordan dette kan udmønte sig i adfærd
• Kendskab til advarselssignaler
• Holdninger til vold og trusler
• Supervision og læring
Forskningsprojektet ”Vold og trusler på arbejdspladsen”
Forskning i forebyggelse
• Der er gennemført mange studier med meget
forskellige interventioner fx
– Martin (1995): Efter to år fandtes færre skader
blandt personalet, færre sygedage og en
mindskelse af udgifter.
– Fernandes et al (2000): Tre måneder senere var
der sket et fald på fald 50 % i voldelige overfald,
men efter 6 måneder var effekten forsvundet.
– Deans (2004): Et markant fald efterfølgende i
antallet af voldelige overfald.
• Mange studier viser at træning i deeskaleringsteknikker og kommunikation er
virksomme metoder
Forskningsprojektet ”Vold og trusler på arbejdspladsen”
Håndtering under en voldsepisode
At bevare roen
og kommunikere
på en
konfliktnedtrappende måde
Følge
instruktionen
for håndtering
af
voldsepisoder
Under en
voldsepisode
Signalaflæsning
(vurdering af
risikoen), herunder
at kunne agere
hensigtsmæssigt
derefter
At komme
hinanden til
undsætning,
hvis det er
muligt uden at
bringe sig selv i
fare
Anvende de
nødvendige
tekniske
hjælpemidler, fx
alarm- og
kaldesystemer
Forskningsprojektet ”Vold og trusler på arbejdspladsen”
Gør det rigtige…
- Håndtering umiddelbart efter en episode
Når der sker en voldsepisode på arbejdspladsen,
er det vigtigt, at de voldsramte medarbejdere får
hjælp med det samme, fx i form af:
Psykisk førstehjælp
– umiddelbar opsøgende social støtte og omsorg
fra ledere og kolleger
Opfølgende samtale
– mere systematisk og struktureret samtale med
alle de medarbejdere, der har været involveret i
voldsepisoden
28
Forskningsprojektet ”Vold og trusler på arbejdspladsen”
Opfølgning på længere sigt
De voldsramte kan have brug for hjælp og støtte lang tid efter, at
voldsepisoden skete. Derfor er det vigtigt, at virksomheden har fokus på det
længe efter.
Tilbyd eventuelt
krisehjælp
Kontakt sygemeldte
Anmeld til
Arbejdstilsynet og
Arbejdsskadestyrelsen
Anmeld
eventuelt til
politiet
Evaluer
forebyggelsen
29
Forskningsprojektet ”Vold og trusler på arbejdspladsen”
HVORFOR HÅNDTERING?
Langsigtede konsekvenser ved udsættelse af vold og
trusler
• 3 dobling i risikoen for at miste vitalitet 5 år senere samt
en stærkt forøget risiko for atter at blive overfaldet (Høgh et al
2003).
• Signifikante højere hyppigheder af somatisk stress,
lavere vitalitet og et dårligere helbred (Høgh, Sharipova, Borg, 2008).
• En signifikant øget risiko for at udvikle en depression
(kvinder) og stress-relateret lidelse for mænd.(Wieslaw, 2005).
• En signifikant øget risiko for brug af psykofarmeka (Madsen,
Burr, Diderichsen, Pejtersen, Borritz, Bjorner Rugulies, 2011)
Forskningsprojektet ”Vold og trusler på arbejdspladsen”
Organisatoriske konsekvenser
• Faldende organisatorisk commitment og
stigende utilfredshed med arbejdet (Leather et al, 1997).
• Faldende engagement i arbejdet
– Længere pauser
– Undlade at rette op på fejl
– Nedsat imødekommenhed over for kolleger og
klienter (Barling et al. 2002)
• Overvejelser om at finde et andet arbejde
(Rogers & Kelloway 1997; Wykes & Whittington, 1991)
Forskningsprojektet ”Vold og trusler på arbejdspladsen”
Afslutning
• Det nytter
• Historien om Hjørdis II

similar documents