Medborgerskab og robuste lokalmiljøer v

Report
Samskabelse ml civilsamfund og
kommuner
Helle Hygum Espersen
Master i socialt entreprenørskab.
Konsulent - brobygning mellem civilsamfund og
kommune Sundheds- og Omsorgsforvaltningen
Københavns Kommune
8. april 2015
KØBENHAVNS KOMMUNE
Sundheds- og Omsorgsforvaltningen
www.kk.dk
Side 2 / Tilføj præsentationens titel i Vis --> Sidehoved/Sidefod
8. april 2015
Mine interesser..
• Hvorfor dette fokus på velfærdsproduktion?
• Hvorfor er det så svært i praksis? Hvad kræver det?
• Afhandling om et konkret partnerskab ml en civilsamfundsorganisation og to
kommuner – og mulighedsrum for social innovation.
• Praksiserfaringer siden 2007.
Oplæg derfor både det akademiske stof og praksiserfaringer…
Med fokus på den teoretiske ramme – hvorfor og hvordan.
KØBENHAVNS KOMMUNE
Sundheds- og Omsorgsforvaltningen
Side 3 / Tilføj præsentationens titel i Vis --> Sidehoved/Sidefod
8. april 2015
Oplæggets indhold
1.
2.
3.
Baggrunde bag samskabelsesdagsordenen:
Ændringer i relationen ml det off. og civilsamfundet.
Ændringer i off. styringsrationaler og tilgang til omverden (fra New Public Management
til New Public Governance).
Social innovation som fænomen: at tænke løsning af sociale problemer på tværs af
aktører.
Hvad er samskabelse?
Definition – Pestoff og Bovaird (akademisk) Frivilligrådets forståelse
Hvad kræver det, at få det til at funke i praksis?
Proces og tilgang hvordan?
Hvor er udfordringerne og læringsbehovene især?
Analyseresultater fra min afhandling – hvis vi kan nå det…
KØBENHAVNS KOMMUNE
Sundheds- og Omsorgsforvaltningen
Side 4 / Tilføj præsentationens titel i Vis --> Sidehoved/Sidefod
KØBENHAVNS KOMMUNE
Sundheds- og Omsorgsforvaltningen
8. april 2015
Side 5 / Tilføj præsentationens titel i Vis --> Sidehoved/Sidefod
8. april 2015
Sektorer - den historiske relation
1.
Historisk afhængighed mellem civilsamfundet og det off. i Norden –
komplementaritet – forskellige roller. (Lars Skov Henriksen)
2.
Veldefinerede roller. Indtil for nylig off. støtte til civilsamfundet fri for
ideologisk kontrol. Civilsamfundet arena for demokratisk dannelse/deltagelse,
innovation og empowerment sammen med borgerne og fleksible muligheder
for at udvikle nye tiltag (innovation) + fortalervirksomhed. (Habermas´
slusemodel).
3.
Det off. som varetager af den egentlige velfærd. Civilsamfundets indsatser blev
ofte til kommunal drift fx selvejende institutioner
KØBENHAVNS KOMMUNE
Sundheds- og Omsorgsforvaltningen
Side 6 / Tilføj præsentationens titel i Vis --> Sidehoved/Sidefod
8. april 2015
Sektorer – forandringer
1.
Fra 80-erne og frem: Off. fokus på at involvere borgerne selv i løsninger, fokus på mere
demokrati og mindre bureaukrati
2.
Indførelse af NPM, effektivisering og resultatfokus i den off. sektor: markedsmetoder
3.
Voksende begær efter et tættere samspil med civilsamfundets egenskaber, der kan
skabe civilt engagement i et bureaukratisk system i risiko for at komme for langt væk fra
borgerne, og dermed miste sin legitimitet.
4.
Resultatfokus (NPM) og samtidig ønske om mere deltagelse fra borgerne
(civilsamfundets klassiske egenskaber) = svær balancegang.
KØBENHAVNS KOMMUNE
Sundheds- og Omsorgsforvaltningen
Side 7 / Tilføj præsentationens titel i Vis --> Sidehoved/Sidefod
8. april 2015
Sektorer i forandringer - paradokset
1.
Civilsamfundet bliver især fra 90-erne og frem en voksende del af den politiske agenda –
større og større krav om specifikke leverancer og krav om effekt og resultater
2.
Kapacitetsopbygning, strømligning og professionalisering af civilsamfundet – isomorfi
3.
Anders La Cours dårlige ægteskab
4.
Civilsamfundets klassiske rolle kommer under pres. De bliver alm serviceudbydere i
konkurrence med andre alm serviceudbydere.
Eksempler: Dannerhuset, Mødrehjælpen, Psykiatrifonden, Red Barnet, Ældre Sagen professionelle frivillige organisationer.
5.
KØBENHAVNS KOMMUNE
Sundheds- og Omsorgsforvaltningen
Side 8 / Tilføj præsentationens titel i Vis --> Sidehoved/Sidefod
8. april 2015
Sektorer i forandring - isomorfi.
1.
Det off. og civilsamfundet bliver mere ens i deres funktion og i balancering af
styringsrationaler, værdier og ressourcer - skal både arbejde med resultater,
management og med demokratisk inddragelse af borgere i konkurrence med hinanden
2.
Balance/konflikt mellem resultatorienteret effektivitet og demokratisk processuel
deltagelse hos både det off. og civilsamfundet
3.
Overtagelse af markedslogikker i begge sektorer og udvikling af ny social økonomi
KØBENHAVNS KOMMUNE
Sundheds- og Omsorgsforvaltningen
Side 9 / Tilføj præsentationens titel i Vis --> Sidehoved/Sidefod
8. april 2015
For civilsamfundet betyder det
1.
2.
3.
Fra medlemskab til frivillighed, fra stemme til service (Wiijkström: ”Nordic civil
society at a crossroad” 2011)
Svært både at være leverandører på et marked og samtidig arbejde med
empowerment af borgere og fortalervirksomhed
De frivillige organisationer taler business-sprog . De skal dokumentere effekt
på samme måde som off. organisationer og levere resultater ind i en politisk
agenda. Fx har Mødrehjælpen udviklet
resultatbaserede styringsværktøjer og cost-benefitanalyser
sammen med Rambøll = giver legitimitet
KØBENHAVNS KOMMUNE
Sundheds- og Omsorgsforvaltningen
Side 10 / Tilføj præsentationens titel i Vis --> Sidehoved/Sidefod
8. april 2015
Nye aktørkonstellationer og samspil
1. Organisatoriske overlap og nye organisationsformer
2. Ny social økonomi – mix af forretning og sociale formål
3. Det off. monopol på produktion af velfærd udfordres - og centraliserede og
hierarkiske former for styring og planlægning udfordres af partnerskaber,
koordination, netværk og markedsmekanismer, der konkurrerer med de
klassiske planlæggende statsbaserede styringsrationaler .
4. Grænserne ml stat, civilsamfund og det off. udhviskes, organisationer formes af
alle 3 sektorers styringsrationaler, værdier og ressourcer, og de mødes på nye
måder i netværk og bliver mere ens.
KØBENHAVNS KOMMUNE
Sundheds- og Omsorgsforvaltningen
Side 11 / Tilføj præsentationens titel i Vis --> Sidehoved/Sidefod
8. april 2015
Sektorbegrebet udvandes
1.
2.
3.
Sektorbegrebet ikke længere væsentligt. Men indflydelsen fra forskellige principper i et
givent felt, hvor velfærden produceres. Governance-rationaler. Hvordan velfærden
styres, organiseres og spiller sammen på tværs af kompetencer og sammen med
borgere og interessenter, i forhold til at skabe værdi.
Risici - øget ulighed, mindre demokratisk transparens, særinteresser kan dominere
Muligheder - nye demokratiske deltagelsesrum fx frivillige i off. institutioner og i social
økonomiske virksomheder. Der kan forhandles mening på mange måder, og den
certificerbare faglighed mødes med borgernes egne erfaringer på nye måder, der skaber
mulighed for nye løsninger – social innovation
KØBENHAVNS KOMMUNE
Sundheds- og Omsorgsforvaltningen
Side 12 / Tilføj præsentationens titel i Vis --> Sidehoved/Sidefod
8. april 2015
Governance (Evers og Wiijkström)
• Governance bliver et spørgsmål om hvordan man skaber deltagelsesrum,
balancerer interesser og koordinerer indsatser, der skaber de resultater, man
gerne vil.
• Velfærdssamfundets grundlæggende værdier omkring lighed, velfærdsgaranti og
demokratisk transparens er udfordret
• Evers pointe: Governance bør (derfor) indeholde en stor grad af deltagelse af
borgere – både politisk og frivilligt for at modvirke øget social ulighed og skabe
inklusion.
KØBENHAVNS KOMMUNE
Sundheds- og Omsorgsforvaltningen
Side 13 / Tilføj præsentationens titel i Vis --> Sidehoved/Sidefod
8. april 2015
Spørgsmål til kommunerne?
• Hvordan vælge hvem, man samarbejder med, og hvem, man ikke samarbejder
med?
• Det off. som garant for koblinger, der skaber brede deltagelsesrum og balancerer
magt på måder, der rækker ud over det repræsentative demokrati og egen
organisation? Skabe nye former for magtbalancerende strukturer?
• Klaus Majgaard: Velfærd udvikles fra at være et spørgsmål om rettighedsbaserede
services til at skabe rum for deltagelse.
KØBENHAVNS KOMMUNE
Sundheds- og Omsorgsforvaltningen
Side 14 / Tilføj præsentationens titel i Vis --> Sidehoved/Sidefod
8. april 2015
Derfor bevægelsen fra NPM til NPG
Kort definition af NPM (rational choice teori, konkurrenceudsættelse af services,
incitamentsstrukturer, resultatlønkontrakter, resultatfokus)
Resultat Baseret Styring :
1) Central formulering af målsætninger som er styrende for indsatser.
2) Præcisering af forventede effekter – Forventninger om sammenhæng ml leverede
indsats og resultater.
3) Løbende monitorering af effekter og præstationer
4) Styrket ansvarliggørelse på baggrund af løbende feedback på præstationer
Resultat Baseret Styring fører til udvikling af ”best practice”, der kan bruges som model i
hele organisationen.
KØBENHAVNS KOMMUNE
Sundheds- og Omsorgsforvaltningen
Side 15 / Tilføj præsentationens titel i Vis --> Sidehoved/Sidefod
8. april 2015
Kritikken/utilstrækkeligheden af NPM
• ”Ondartede problemer” - behov for holistisk tilgang til velfærd – ikke kun
effektivitetsstyring.
• Behov for mange forskellige kompetencer i løsning af komplekse
problemstillinger.
• Behov for netværkssamarbejde fremfor traditionel planlægning.
• Brug for mere demokratisk deltagelse af borgere – legitimitet og innovation
• OECD: NPM har ikke skabt det mest effektive outcome.
• Behov for nye løsninger, der tager højde for udfordringernes kompleksitet
(kobler kompetencer) og for ændrede magtbalancer.
• Off. ledere for meget magt.
KØBENHAVNS KOMMUNE
Sundheds- og Omsorgsforvaltningen
Side 16 / Tilføj præsentationens titel i Vis --> Sidehoved/Sidefod
8. april 2015
Fra NPM til NPG
NPG:
1.
2.
3.
4.
5.
6.
7.
8.
Samproduktion/samskabelse
Fokus på ”quality of life” fremfor ”quality of service” - faglighed midlet ikke målet
Fokus på borgerens ressourcer/enablement frem for begrænsninger
Performancemålinger bruges til samlede prioriteringer på tværs af interessenter og ikke kun i egen
organisation. Multidimensionelle målinger, der skaber ”incitamenter” til samarbejde
Social kapital som både metode (værktøj) og outcome (resultat)
Horisontal og gensidig afhængighed mellem aktører
”democratic governance” men også risiko for ”organisatorisk egoisme” og (ulige)
magtforskydninger (konkurrence og isomorfi)
Ikke nok at have styr på de interne off. managementsystemer – også nødvendigt at interagere
succesfyldt med omgivelserne for at lykkes.
KØBENHAVNS KOMMUNE
Sundheds- og Omsorgsforvaltningen
Side 17 / Tilføj præsentationens titel i Vis --> Sidehoved/Sidefod
8. april 2015
Ole Pass, oktober 2013
• Ole Pass, formand for social og beskæftigelseschefern eoktober 2013
• “Efter i mange år, med rette at have arbejdet hårdt for at inddrage borgerne er tiden
moden til at ændre kurs 180 grader og i stedet udvikle metoder til, hvorledes borgerne
bedst inddrager os, når de har et problem eller en opgave, de ønsker løst. Vi skal gøre os
tilgængelige fysisk, men frem for alt også mentalt og for alvor acceptere borgeren som
eksperten og herren i eget liv.”
• http://www.denoffentlige.dk/socialcheferne-p%C3%A5-tide-vende-kursen
• Det samme paradigmeskift i tilgang til borgerne. Ny forståelse af
faglighed og tilgang til borgerne.
KØBENHAVNS KOMMUNE
Sundheds- og Omsorgsforvaltningen
Side 18 / Tilføj præsentationens titel i Vis --> Sidehoved/Sidefod
8. april 2015
Definition af NPG
• Institutionel orienteret tilgang til styring: handlinger og indsatser kan ikke forstås
uafhængigt af de sammenhænge de indgår i.
• Værdien af services og aktiviteter skabes i komplekse interaktionsprocesser ml mange
aktører. Eksempel: Effekten af sundhedsplejerskens vejledning til mig som nybagt mor er
også afhængig af mit liv i øvrigt, af mit netværk og af den kvalificering af hendes ord, som
jeg får henne i mødregruppen.
• Definition: ”Hvordan en organisation samarbejder med sine interessenter og netværk for
at påvirke outcome af policy” (Bovaird).
• ”Good governance” bliver kontekstafhængigt – konkurrence, netværk og samstyring.
(stadig risiko f øget ulighed og ”organisatorisk egoisme”).
KØBENHAVNS KOMMUNE
Sundheds- og Omsorgsforvaltningen
Side 19 / Tilføj præsentationens titel i Vis --> Sidehoved/Sidefod
8. april 2015
NPG definition:
> ”as in new public management a lot of attention was paid to measurement of results
(both organizational and individual) in terms of output, public governance pays a lot of
attention to how different organizations intreract in order to achieve a higher level of
desired results – the outcomes achieved by stakeholders. Moreover, in public governance,
the ways in which decisions are reached – the processes by which different stakeholders
interact – are also seen to have a major importance in themselves, whatever the outputs
or outcomes achieved” (Bovaird 2009)
Det anerkendes, at ingen aktør er magtfuld eller kompetent nok
til at nå de ønskede outcomes alene hvorfor mediation
og forhandlinger mellem interesser bliver ligeså vigtigt
som off . handling, faglighed og planlægning.
KØBENHAVNS KOMMUNE
Sundheds- og Omsorgsforvaltningen
Side 20 / Tilføj præsentationens titel i Vis --> Sidehoved/Sidefod
8. april 2015
Partnerskab definition
• ”Et partnerskab er et struktureret, forpligtende, gensidigt
fordelagtigt og dialogbaseret frivilligt samarbejde mellem
organisationer fra forskellige sektorer, der ved at kombinere
deres ressourcer og kompetencer arbejder sammen for at
udvikle (nye) sociale aktiviteter”
• ”Partnerskabet adskiller sig fra andre øvrige samarbejdsformer
ved, at det forudsætter ligeværdighed, fællesskab og dialog”.
•
(Hjære, 2005; Center for frivilligt socialt arbejde 2003
KØBENHAVNS KOMMUNE
Sundheds- og Omsorgsforvaltningen
Side 21 / Tilføj præsentationens titel i Vis --> Sidehoved/Sidefod
8. april 2015
Social innovation
1.
2.
3.
4.
5.
Nyt fænomen blandt praktikere og forskere fra årtusindeskiftet.
Social innovation som metode er meget lig samproduktion.
Social forandring ved at mobilisere en mangfoldighed af aktører omkring
løsning af sociale udfordringer - sammen med de borgere, det omhandler,
frem for til dem.
Deltagelsen af mange aktører er selve det kit, der skaber forandringen for de
udsatte borgere, man ønsker at forandre forhold for. Nye handle og
deltagelsesrum i koblingerne, der relationelt rækker ud over den enkelte
organisation og borger.
Værdien derfor, som i NPG, ikke kun i outcome, men også i de
deltagelsesnetværk (sociale kapital), der skaber forandringen.
KØBENHAVNS KOMMUNE
Sundheds- og Omsorgsforvaltningen
Side 22 / Tilføj præsentationens titel i Vis --> Sidehoved/Sidefod
8. april 2015
Social innovation
1.
2.
3.
4.
Man identificerer ikke problem og løsning fra start af – disse skabes i
netværkskonstellationer af mange parter i fællesskab. Outcome er udeterminerbart modsat udvikling af ”best practice” og NPM-processer.
Fusion mellem borgernes egen viden og den faglige viden, fx en frivillig, borgeren og
den professionelle
Via deltagelse, samarbejde og partnerskaber kan social innovation ”enhance societys
capacity to act” og forandre de strukturer og systemer, der skaber marginalisering og
ulighed. (EU-citat)
Samproduktion ml kommuner og civilsamfund rummer et stort socialt
innovationspotentiale.
KØBENHAVNS KOMMUNE
Sundheds- og Omsorgsforvaltningen
Side 23 / Tilføj præsentationens titel i Vis --> Sidehoved/Sidefod
8. april 2015
Def. samproduktion –Bovaird
“User and community co-production is the provision of services through regular,
long-term relationships between professionalized service providers (in any sector)
and service users and or other members of the community, where all parties make
substantial resource contributions.” Bovaird (2007)
KØBENHAVNS KOMMUNE
Sundheds- og Omsorgsforvaltningen
Side 24 / Tilføj præsentationens titel i Vis --> Sidehoved/Sidefod
8. april 2015
Pestoff: 3 niveauer af samproduktion
• Co-governance : Civilsamfundet deltager sammen m det off I både planlægning og
levering af off service.
• Co-management: Civilsamfundet deltager sammen med det off og private
virksomheder I produktionen af services I samarbejdende konstellationer.
• Co-production: Borgere og frivillige deltager I produktionen af egen eller andres
off service. Kan også referere til borgeres/frivilliges levering af services uden off
indblanding, men blot med off financiering og regulering.
• Co- production betyder = samskabelse som er et ligeværdigt samarbejde om at
udvikle, gennemføre og evaluere velfærdsydelser – altså en samlet kæde eller
cirkelbevægelse som kan gentages uendeligt
KØBENHAVNS KOMMUNE
Sundheds- og Omsorgsforvaltningen
Side 25 / Tilføj præsentationens titel i Vis --> Sidehoved/Sidefod
8. april 2015
Co-production
• Nødvendigt og vigtigt at belyse borgeres muligheder for at have
indflydelse og påvirke beslutninger samt belyse det civile
samfunds rolle og mulighed for at beskytte og arbejde for
borgernes interesser
•
Viktor Pestoff
KØBENHAVNS KOMMUNE
Sundheds- og Omsorgsforvaltningen
Side 26 / Tilføj præsentationens titel i Vis --> Sidehoved/Sidefod
8. april 2015
Frivilligrådet
• Samskabelse er nyskabende og har som mål at skabe ny velfærd i en lokal
kontekst.
• Samskabelse skaber nye kvaliteter gennem kombinationer af forskellige
ressourcer og kompetencer. Målgruppen selv tager ejerskab for problemer, og
de omgivende aktører ændrer rolle fra hjælpere til samarbejdspartnere.
• Samskabelse er en dialogbaseret proces, hvor man sammen definerer fx problem
og handling.
• Samskabelse udbreder initiativret og deltagelsesret.
• Samskabelse rummer bevidsthed om gensidig afhængighed.
• Samskabelse forudsætter åbenhed og risikovillighed.
KØBENHAVNS KOMMUNE
Sundheds- og Omsorgsforvaltningen
Side 27 / Tilføj præsentationens titel i Vis --> Sidehoved/Sidefod
8. april 2015
Organisering af samproduktion
• Mødes et fælles 3 sted - facilitering af ligeværdig dialog
• ”Cut across governmental silos”
• Identificere udfordringer og muligheder i fællesskab – redefinere
opgaven. Se udover egen opgaveløsning og se ressourcer bredt.
• Netværksstyring – lede ud af egen organisation, ikke kun indad.
• Kompetenceudvikling – (netværksstyring, faglighed som
faciliteringsrolle, meningsskabelsen,)
• Fokus på organisatorisk læring – forhandle roller på nye måder
KØBENHAVNS KOMMUNE
Sundheds- og Omsorgsforvaltningen
Side 28 / Tilføj præsentationens titel i Vis --> Sidehoved/Sidefod
8. april 2015
Processen
Identificere samarbejdspartnere bredt – ønsker, udfordringer muligheder og behov.
Formulere fælles formål og værdier som guideline (ikke det samme som mål).
Identificere roller og kompetencer, og skabe fælles ejerskab. Balancere magt iht værdier.
Koordinator: binde bidrag sammen, oversætte, mediere og skabe fælles ejerskab og
kommunikation/fælles sprog.
• Sætte fælles mål, der flytter sig hele tiden.
• Kontekstafhængighed - forhandling af mening med borgere og mange aktører indebærer
forskellige løsninger og ikke ”samme pille”/indsats til hver, der kan måles, og henledes til
styrket ansvarliggørelse på baggrund af løbende feedback på mål. Snarere vil målene skulle
omgøres i henhold til praksiserfaringer.
•
•
•
•
KØBENHAVNS KOMMUNE
Sundheds- og Omsorgsforvaltningen
Side 29 / Tilføj præsentationens titel i Vis --> Sidehoved/Sidefod
8. april 2015
Eksempel: kriminalitetstruede unge
Mange kompetencer nødvendige t at spille sammen i en helhed og
øge træfsikkerheden ift at udvikle nye løsninger:
• Frivillige mentorer
• De unges egen viden og erfaring
• Socialrådgivere – myndighedsbehandling
• Jobtilbud – arbejdspladser, kooperativer, social økonomi
• Netværk og familie
• Lokalområde – generelle indsatser udsatte boligområder
• Frivillige foreninger, sportsklubber mv m nye vinkler og tilbud.
KØBENHAVNS KOMMUNE
Sundheds- og Omsorgsforvaltningen
Side 30 / Tilføj præsentationens titel i Vis --> Sidehoved/Sidefod
Udfordringer i praksis
•
•
•
•
•
•
•
•
Jura – men ingen klare svar.
Faglig definitionsret og autonomi.
Struktur
Frivilligpolitik og fagpolitik – balancering af interesser
Traditioner og NPM.
Meningsskabelse og værdier
Organisationernes kapacitet
Værktøjer og nye måder at være faglig på.
KØBENHAVNS KOMMUNE
Sundheds- og Omsorgsforvaltningen
8. april 2015
Side 31 / Tilføj præsentationens titel i Vis --> Sidehoved/Sidefod
8. april 2015
Læringsbehov
• Meningsskabelsen – hvorfor? Kommunerne bør skabe
meningsskabende strategisk politisk ramme.
• Værktøjer
• Rollen som facilitator – sætte sin faglighed i spil på en anden måde.
• En anden ledelsesrolle – skabe platforme og være katalysator for
processer. Ikke sætte retningen, men deltage i at formulere værdier
og formål. Lede ud af egen organisation.
• Åbenhed overfor at forhandle roller og mening på nye måder.
• Ydmyghed: erkendelse af ikke at vide alt og kunne alt selv.
KØBENHAVNS KOMMUNE
Sundheds- og Omsorgsforvaltningen
Side 32 / Tilføj præsentationens titel i Vis --> Sidehoved/Sidefod
8. april 2015
Kommunernes overordnede udfordring
• Udvikle nye måder at måle multidimensionelle performances
• Skabe magtbalancerende strukturer på nye måder, der rækker udover det
repræsentative demokrati.
• Formulere meningsskabende ramme – værdier. Hvorfor?
• Samarbejdsfora på alle niveauer, der kan identificere udfordringer, ressourcer og
behov.
• Skabe ”incitamentsstrukturer” der opfordrer til samarbejde i stedet for
konkurrence.
• Svært ikke at fastholde styringen og civilsamfundet som leverandører.
KØBENHAVNS KOMMUNE
Sundheds- og Omsorgsforvaltningen
Side 33 / Tilføj præsentationens titel i Vis --> Sidehoved/Sidefod
8. april 2015
Analyseresultater af casen - makro
1.
2.
3.
4.
Civilsamfundsorganisationen opnår indledende indflydelse via netværk ind i
Socialstyrelsen fordi de kan påvise effekt (managementsproget) (NPM), men det er
deres participatoriske og inddragende egenskaber (NPG) man ønsker koblet til
kommunal faglighed og myndighed f at skabe merværdi.
Nødvendigt at det off. inkluderer frem for ekskluderer og ikke kun danner netværk m
aktører, der udviser effekt i NPM-forstand og taler managementsprog hvis social
innovation skal være muligt. Og skabe brobyggende social kapital.
Management skaber ikke værdi – fungerer kun som legitimering/overflade.
Paradokset findes i de nationale policy-tekster
KØBENHAVNS KOMMUNE
Sundheds- og Omsorgsforvaltningen
Side 34 / Tilføj præsentationens titel i Vis --> Sidehoved/Sidefod
8. april 2015
Analyseresultater - meso
1. Begge aktører i partnerskabet balancerer governancerationalerne og har
forskellige pragmatiske motiver til at indgå i samarbejdet - udtrykker en gensidig
afhængighed.
2. Civilsamfundsorganisationen formår at få indflydelse via
partnerskabskonstruktionen. Men andre stemmer ekskluderes.
3. Den resultatbaserede styring i projektet kan ikke anvendes efter hensigten:
Kontekstafhængighed, helhedsorientering og co-governance.
4. Frivilligheden henvises til konkrete praktiske opgave – ikke sidestillet viden m
den certificerbare faglighed.
KØBENHAVNS KOMMUNE
Sundheds- og Omsorgsforvaltningen
Side 35 / Tilføj præsentationens titel i Vis --> Sidehoved/Sidefod
8. april 2015
Analyseresultater - mikro
1. Ledelseskonflikt og rolleforvirring . Konflikt ml NPM ”at sætte retningen” og NPG –
netværksstyring og inddragelse af mange interessenter.
2. Samarbejdet ml professionelle og frivillige rammesættes ikke, selvom det er formålet helt fra
nationalt politisk hold til praksis. (innovation, helhed og deltagelsesrum) pga den resultatbaserede
styring (NPM). Den faglige defintionsret dominerer og synergieffekten udebliver.
3. Samarbejdet mellem de udsatte borgere og medarbejderne lykkes (fælles ny viden og praksis og
mulighed f social innovation) fordi medarbejderne formår at trodse NPM og skabe en ny fælles
praksis og viden på tværs af de udsatte borgere og deres faglighed.
4. Behov for facilitering af fælles organisatorisk læring.
KØBENHAVNS KOMMUNE
Sundheds- og Omsorgsforvaltningen
Side 36 / Tilføj præsentationens titel i Vis --> Sidehoved/Sidefod
8. april 2015
Analyseresultater
1. Hvis NPM dominerer vil aktørerne blot reproducere eksisterende magtstrukturer og
opløse selve det innovative i samarbejdet.
2. Det off mister monopol på produktion af velfærd – men opretholder rollen som
rammesætter. Brug for at skabe nye magtbalancerende strukturer der sikrer brede
deltagelsesrum.
3. Casen et pejlemærke på hvordan vores velfærdssamfund kan udvikle sig: fordi det
repræsentative demokrati ikke længere alene er altafgørende og deltagelsesnetværk
bliver vigtigere, og frivilligheden i stigende omfang træder ind i det off.
4. Væsentligt hvorvidt frivillighed og borgerdeltagelse vil forblive en demokratisk modmagt,
der kan skabe inklusion, mangfoldighed og andre værdier, og ikke en instrumentel
forlængelse af markedsinspirerede effektivitetslogikker - fordi det vil øge den sociale
ulighed
KØBENHAVNS KOMMUNE
Sundheds- og Omsorgsforvaltningen
Side 37 / Tilføj præsentationens titel i Vis --> Sidehoved/Sidefod
8. april 2015
Spørgsmål til overvejelse
Hvad sker der med den universalistiske velfærd?
Hvilken rolle skal det offentlige spille i en samskabelsesdagsorden?
Hvordan sikrer vi demokrati, gennemsigtighed, retskrav?
Hvordan undgår vi øget social ulighed når vi skaber kontekstafhængige løsninger? Hvordan
sikre brede deltagelsesrum?
• Hvilke værdier er afgørende for, hvem kommunerne samarbejder med, og hvem
kommunerne ikke samarbejder med? (effektmål, deltagelsesrum, demokrati, netværk,
organisationernes evne til at tale ind i den kommunale dagsorden etc)
•
•
•
•
KØBENHAVNS KOMMUNE
Sundheds- og Omsorgsforvaltningen
Side 38 / Tilføj præsentationens titel i Vis --> Sidehoved/Sidefod
8. april 2015
Tak for opmærksomheden
Helle Hygum Espersen
Sundheds- og Omsorgsforvaltningen, Københavns Kommune.
Mail: [email protected]
Telefon: 26373692
http://www.danskekommuner.dk/Debat/Active/Strategisk-rammesatning-af-samarbejdemellem-civilsamfund-og-kommune-kan-skabe-social-innovation/
KØBENHAVNS KOMMUNE
Sundheds- og Omsorgsforvaltningen

similar documents