Den europæiske union

Report
Den europæiske union
EU´s historie
EU´s institutioner og beslutningsproces
Skeptiske danskere
EU og demokratiet
EU´s udvikling i fremtiden
EU´s historie
• De europæiske Fællesskaber (EF) blev dannet i 1957, da
Vesttyskland, Frankrig, Italien, Holland, Belgien og
Luxembourg underskrev Rom-traktaten.
• 6 år tidligere, i 1951, havde de samme lande dannet
forløberen for EF, Det europæiske Kul- og Stålfællesskab.
• Formålet med EF var
– dels at forhindre en gentagelse af fortidens krige i Europa
– dels at indlede et økonomisk samarbejde for at skabe
større velstand.
• Tankegangen bag dette er, at lande som handler med
hinanden ikke går i krig med hinanden, fordi det skader
økonomien.
EU´s historie fra folketingets
mediatek
Tryk her for video
1951: Traktaten om Det Europæiske Kul- og
Stålfællesskab
Vesttyskland, Frankrig, Italien, Holland, Belgien,
Luxenborg
1957: Rom-Traktaten (EF)
• Traktaten om Det Europæiske Økonomiske
Fællesskab (EØF) – træder i kraft.
Landene var blevet enige om at arbejde
hen imod et fælles marked.
• Afskaffelse af indre toldmure og etablering
af en vis beskyttelse mod varer udefra.
1973 – Danmark, Irland, England kommer med
Afstemningen i Danmark
2 oktober 1972
Valgdeltagelse: 90,1%
Ja:
63,4%
Nej:
36,6%
1981- Grækenland
1986 – Spanien, Portugal
1986: EF-pakken
• Etablering af det
indre marked – den
europæiske industri
skulle være mere
konkurrencedygtig
• Styrkelse af det
udenrigspolitiske
samarbejde ved at
formulere en fælles
europæisk
udenrigspolitik.
Afstemningen i
Danmark
27 februar 1986
Valgdeltagelse: 75,4%
Ja:
56,2%
Nej:
43,8%
1993: EF bliver til EU
•
Traktaten om Den Europæiske Union
(Maastricht-traktaten) blev vedtaget:
–
–
•
oven på omvæltningerne i Europa
efter den Kolde Krigs afslutning.
fordi flere medlemslande ønskede
mere integration og tættere
samarbejde.
Nye områder i traktaten var bl.a.:
–
–
–
–
fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik
retlige og indre anliggender:
visumpolitik, asyl- og
indvandringspolitik, grænsekontrol,
politi- og strafferetlige samarbejde,
fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik.
en styrkelse af miljøbestemmelserne
Den Økonomiske og Monetære
Union (ØMU) - det styrkede
økonomiske samarbejde med en
fælles mønt, euroen.
Afstemningen i Danmark
Maastricht-traktaten
2 juni 1992
Valgdeltagelse:
Ja:
49,3%
Nej:
50,7%
83,1%
Maastricht-traktaten + Edinburgafgørelsen
18 maj 1993
Valgdeltagelse:
86,5%
Ja:
56,7%
Nej:
43,3%
Danmarks nej til Maastricht
• Den 2. juni sagde danskerne nej til Maastrichttraktaten.
• Det danske nej sendte chokbølger ud i
Europa. Maastricht-traktaten kunne kun
gennemføres, hvis samtlige medlemslande
godkendte den.
• Danmark blokerede altså for at de andre
lande kunne gennemføre traktaten
• Der måtte findes en løsning på det danske nej
til traktaten, så de andre lande kunne
fortsætte deres samarbejde med Maastrichttraktaten.
Danmarks ja til Maastricht med
undtagelserne
• I Edinburgh i december 1992 forhandlede den danske
regering med de 11 andre EF-lande om at få de danske
krav med i traktatgrundlaget. Forhandlingerne endte
med, at Danmark fik indført fire forbehold:
– Unionsborgerskabet træder ikke i stedet for det nationale
statsborgerskab, og det afgøres udelukkende efter dansk
lovgivning, hvem der får dansk statsborgerskab.
– Danmark indfører ikke euroen som møntfod.
– Danmark deltager ikke i EU’s fælles forsvarspolitik.
– Danmark deltager ikke i den del af det retlige samarbejde,
hvor der bruges flertalsafgørelser og Danmark kan risikere
at blive nedstemt. Det er i dag EU’s asyl- og
indvandringspolitik samt det civilretlige samarbejde.
Diskussion
• Fordele og ulemper ved de danske
forbehold.
• Skal vi beholde dem, eller slippe af med
dem?
– Unionsborgerskab
– Tredje fase af Den Økonomiske og
Monetære Union (euroen)
– Afgørelser og aktioner på forsvarsområdet
– Overstatsligt samarbejde om retlige og indre
anliggender
1995 - Østrig, Finland, Sverige
2004 – Tjekkiet, Estland, Cypern, Letland,
Litauen, Ungarn, Malta, Polen, Slovenien, Slovakiet
2007 – Rumænien, Bulgarien
Toldunion
• I en toldunion opkræver landene
ikke told på varer indbyrdes, men
har fælles toldsatser udadtil.
• Told er en afgift, som staten
lægger på importerede varer.
• En toldunion betyder at det er
billigere at købe varer i lande
inden for toldmuren end udenfor
• For f.eks Afrika gav det det
problem at de fik hårde
konkurrencevilkår når de prøvede
at sælge deres varer i Europa
Fællesmarked
• I et fællesmarked
skal personer,
tjenesteydelser og
kapital frit kunne
cirkulere mellem
medlemslandene.
Fælles landbrugspolitik
•
•
•
Den fælles landbrugspolitik består i, at
landene indbyrdes aftaler prisen på
forskellige landbrugsprodukter samt hvor
meget, der skal produceres af dem.
Formålet med landbrugspolitikken var at
gøre EF selvforsynende med landbrugsvarer
og sikre landbrugserhvervets eksistens.
Landbrugspolitikken har dog også en række
negative effekter.
– En af de negative effekter er, at ulandene ikke
kan sælge deres landbrugsprodukter til EU på
grund af tolden.
– En anden negativ effekt er, at landbrugsvarer
bliver dyrere for forbrugerne i EU.
Her fordeler belgiske
mælkeproducenter tre millioner liter
mælk i protest mod de lave
mælkepriser. Foto: Yves
Herman/reuters/Scanpix
Diskussion
• Hvilke fordele og ulemper er der ved en
toldunion?
• Hvilke fordele og ulemper er der ved et
fællesmarked?
• Hvilke fordele og ulemper er der ved en fælles
landbrugspolitik?
• Er det fair at nogle lande slutter sig sammen
på den måde?
• Hvilke konsekvenser kan i forestille jer at det
har givet for samhandlen i verden generelt?
EU´s arbejde fra folketingets
mediatek
Tryk her for video
Positive effekter i medlemslande
• Medlemskabet af EU har haft store
positive effekter i nogle af landene.
• Lande som Grækenland og Irland var
betydeligt fattigere, før de blev
medlemmer, og i lande som
• Spanien og Portugal, der tidligere var
diktaturer, har medlemskabet været
med til at sikre en demokratisk
udvikling.
EU´s udvikling via traktater
•
•
•
•
•
•
Rom-traktaten (undertegnet i 1957)
Den Europæiske Fællesakt (1986)
Maastricht-traktaten (1992)
Amsterdam-traktaten (1997)
Nice-traktaten (2001)
Lissabon-traktaten (2009)
EU´s traktater fra folketingets
mediatek
Tryk her for video
Københavnerkriterierne
For at kunne blive medlem af EU skal et
land opfylde Københavnskriterierne, som
blev vedtaget på et topmøde i København
i 1993:
– Landet skal være et demokrati
– Landet skal overholde
menneskerettighederne
– Landet skal være en retsstat
– Landet skal have markedsøkonomi
– Landet skal acceptere EU´s målsætning om
en politisk, økonomisk og monetær union
EU´s institutioner og
beslutningsproces
EU´s institutioner fra folketingets
mediatek
Tryk her for video
Kommissionen
• Medlemslandenes regeringer
udpeger kommissionens medlemmer
(kommissærerne), og disse har eneret
på at fremsætte lovforslag i EU.
• Kommissionen skal desuden sørge for,
at beslutninger bliver ført ud i livet.
• Kommissærerne skal ikke varetage
de nationale interesser, men derimod
fællesskabets.
• Dog kan landende vælge at pleje
egne interesser ved at gå efter
bestemte kommissionsposter.
• Der er 27 kommissærer i alt, én fra
hvert land.
Ministerrådet
• Lovgivningen i EU vedtages af landenes
ministre.
• Oprindelig havde landene vetoret i
”vitale spørgsmål”, men gradvis kan flere
og flere beslutninger træffes med
”kvalificeret flertal” efter stadig mere
komplicerede afstemningsregler.
• Ministerrådet er EU´s mest magtfulde
institution, især når stats- og
regeringscheferne mødes under navnet
”Det Europæiske Råd”.
Europa-Parlamentet
•
•
•
•
Fra 1979 indførte man direkte valg til
den tredje vigtige institution i EF/EU,
hvor der tidligere havde siddet
medlemmer udpeget af de lokale
parlamenter.
Europa-Parlamentet var oprindelig
rådgivende for Kommissionen og
Ministerrådet, men er i dag blevet
langt mere betydningsfuldt, idet
hovedparten af EU´s lovgivning skal
godkendes her.
Europa-Parlamentet består indtil 2014
af 754 direkte folkevalgte medlemmer
fra medlemsstaterne, heraf 13 danske,
der sidder i en periode på fem år.
Efter 2014 nedsættes antallet af
medlemmer til 736.
EU-love
• Ligesom folketinget er EU´s
styringsredskab love
• Der findes to slags EU-love:
– ”Forordninger”, som har umiddelbar
retsvirkning i medlemslandene
– ”Direktiver”, som først skal vedtages i de
nationale parlamenter.
Kvalificeret flertal
• For at et forslag kan vedtages med
kvalificeret flertal i Ministerrådet, skal
tre betingelser være opfyldt:
– Kvalificeret flertal : 255 ud af de 345
stemmer
– Flertal af medlemslande
– Flertal på 62% af EU´s befolkning
EU´s beslutningsproces
Stemmefordeling i Ministerrådet
Tyskland, Frankrig, Italien, Storbritannien
29
Spanien, Polen
27
Rumænien
14
Holland
13
Belgien, Tjekkiet, Grækenland, Ungarn, Portugal
12
Østrig, Sverige, Bulgarien
10
Danmark, Irland, Litauen, Slovakiet, Finland
7
Cypern, Estland, Letland, Luxembourg, Slovenien
4
Malta
3
I alt
345
Stemmer pr. million borgere
8.0
7.0
6.0
5.0
4.0
3.0
2.0
1.0
0.0
Tyskland, Spanien, Polen Rumænien
Frankrig,
Italien,
Storbritannien
Holland
Belgien,
Tjekkiet,
Grækenland,
Ungarn,
Portugal
Østrig,
Sverige,
Bulgarien
Danmark,
Irland,
Litauen,
Slovakiet,
Finland
Cypern,
Estland,
Letland,
Luxembourg,
Slovenien
Malta
Gennemsnit
Diskussion
• Det kan virke
uretfærdigt, at landene
ikke har lige mange
stemmer
• Er denne fordeling
retfærdig?
• Hvilke fordele og
ulemper er der ved
– Tysklands ca. 82 millioner
fordelingen?
indbyggere har 29
stemmer, mens Danmarks • Hvorfor tror I det er
sådan?
kun ca. 5 millioner
indbyggere har 7
• Bør det ændres?
stemmer.
– 4 tyskere har samme altså
stemmevægt som én
dansker.
Fremtidige ændringer
• Fra 2014 ændres reglerne således, at der kun
skal opfyldes to betingelser for at vedtage
beslutninger med kvalificeret flertal:
– Mindst 55% af medlemslandene skal stemme for
– Flertal på 65% af EU´s befolkning
• Denne ændring er til fordel for de store lande,
da det herefter primært vil være mængden
af indbyggere, der er afgørende.
EU-domstolen
• Den sidste betydningsfulde institution er EFDomstolen, som stadig
hedder sådan, fordi den
kun dømmer i sager, der
vedrører den del af EU,
som stadig kaldes EF
• Ifølge EU´s traktater har
EU-ret forrang for
nationale love.
Det indre marked
• Med vedtagelsen af Den Europæiske Fællesakt
besluttede EF-landene at indføre Det indre
Marked, hvor der er fri bevægelighed for varer,
personer, tjenesteydelser og kapital.
• Med indførelsen af fri bevægelighed for varer
blev det nødvendigt med en lang række
harmoniseringer, idet landene ellers ville kunne
afvise de andre landes varer med henvisning til,
at de ikke opfyldte særlige nationale standarder.
• Et af de mere muntre eksempler på dette var, at
en af harmoniseringerne handlede om, hvor krum
en agurk må være for at kunne sælges i EU.
Maastricht-traktaten
• Med vedtagelsen af
Maastricht-traktaten i 1992
skiftede EF navn til EU.
• Samarbejdet blev udvidet på
en lang række punkter.
• Det mest vidtgående var
vedtagelsen om at indføre en
økonomisk og monetær union
(ØMU´en) med fælles
møntfod og centralbank
De tre søjler i Maastrichttraktaten
Søjle 1
Søjle 2
Søjle 3
De Europæiske Fællesskaber
(EF)
Fælles udenrigs- og
sikkerhedspolitik (FUSP)
Retlige og indre anliggender
(RIA)
Det indre Marked, ØMU´en,
landbrug, social dimension,
strukturpolitik, ulandspolitik
Udenrigs-og sikkerhedspolitik
Strafferetligt samarbejde,
politisamarbejde
Ministerrådet beslutter
Ministerrådet beslutter
Domstolen dømmer ikke
Domstolen har i visse tilfælde
en begrænset rolle
Mellemstatsligt samarbejde
Mellemstatsligt samarbejde
Ministerrådet og Parlamentet
beslutter
Domstolen dømmer
Overstatsligt samarbejde
De enkelte søjler
• I det mellemstatslige samarbejde i søjle 2 og 3 træffes
beslutninger kun i enighed mellem landene, og
Domstolen dømmer ikke i disse emner.
• I det overstatslige samarbejde i søjle 1 træffes
beslutninger med kvalificeret flertal i Ministerrådet, det vil
sige, at det enkelte land her har afgivet sin suverænitet
for til gengæld at opnå indflydelse på beslutningerne.
• Med Amsterdam-traktaten blev udlændinge- og
asylpolitik flyttet fra søjle 3 til søjle 1, og Europaparlamentet fik øget sin indflydelse på lovgivningen.
• I Nice-traktaten ændrede man på fordelingen af
stemmer i Ministerrådet inden den store udvidelse i 2004.
EU-modstanden i Danmark
• EU-modstanden i Danmark har med
årene ændret karakter.
• De fleste ”modstandere” ønsker ikke
fuldstændig dansk udmeldelse af EU,
men blot at EU skal være et rent
mellemstatsligt samarbejde på nogle
afgrænsede områder.
• Nogle har karakteriseret danskernes
holdning som ”lilleputchauvinisme”:
Vi mener, at vores velfærdsstat og
demokrati er bedre end de andre
landes - ikke på trods af, men netop
fordi vi er et lille land.
Partiernes modstand mod EU
• EU-skepsissen er ikke lige udbredt i alle
politiske partier.
• De eneste to partier i Danmark i dag, der er
udpræget skeptiske, er Dansk Folkeparti og
Enhedslisten.
• De to partier er dog skeptiske med forskellige
begrundelser.
– Dansk Folkeparti vil gerne værne om nationale
værdier og danskheden
– Enhedslisten mener, at EU øger den økonomiske
ulighed og ødelægger demokratiet..
EU og demokratiet
•
•
Det siges, at EU lider af et ”demokratisk underskud”. Dette
synspunkt deles også af tilhængere af EU.
De mest almindelige kritikpunkter mod demokratiet i EU
er:
–
–
–
–
Beslutningerne træffes langt væk fra borgerne
Beslutningsprocesserne er alt for indviklede
EU styres af en elite
De vigtigste beslutningstagere er ikke direkte valgt af folket
Subsidiaritetsprincippet
For at imødekomme problemet med at
beslutningerne træffes langt væk fra
borgerne har man i EU indført det såkaldte
”subsidiaritetsprincip” eller
”nærhedsprincip”.
• Princippet betyder kort sagt, at EU ikke skal
tage sig af problemer, de enkelte lande
selv kan løse.
• Beslutningerne skal træffes så tæt på
borgerne som muligt.
•
Indviklede
beslutningsprocedurer
• De indviklede beslutningsprocesser er det
straks vanskeligere at gøre noget ved.
• Grunden til at processerne er så indviklede, er,
at de er resultater af meget komplicerede
kompromisser, som landene har indgået i
forbindelse med forhandlingerne om de
forskellige traktater.
• Alle vil gerne gøre reglerne enklere – men
ingen vil selv afgive indflydelse, hvis det er
prisen.
Elitært EU
• Synspunktet om, at EU styres af en elite, er også svært at
afvise. En løsning på problemet er tæt knyttet sammen
med spørgsmålet om, hvordan man giver
befolkningerne større demokratisk indflydelse i EU.
– En nærliggende løsning er at give det folkevalgte EuropaParlament større magt,
– Men man ikke kan give magt til nogen uden at tage magt
fra andre. I dette tilfælde vil magten blive taget fra enten
de nationale parlamenter eller fra ministrene i
Ministerrådet. Det vil være et skridt i retning af at gøre EU til
en føderation (forbundsstat) – og dermed vil det flytte
mere magt ”ned til Bruxelles”
– Det har også været foreslået at indføre folkevalgte
kommissærer. Men også her gælder det, at dette vil være
en styrkelse af kommissionens magt.
De vigtigste beslutningstagere er
ikke direkte valgt af folket
• Hvis man er føderalist (tilhænger af en
forbundsstat) vil man ikke have noget imod at
styrke demokratiet i EU ved at give mere magt til
Europa-Parlamentet.
• Modstandere af en forbundsstat mener, at man
skal løse demokratiproblemerne ved at give mere
magt til de folkevalgte i de enkelte lande, nemlig
de nationale parlamenter.
• Dette vil dog sætte integrationen i stå.
• Der vil næppe blive vedtaget mange lovforslag,
hvis man bestemte, at de skulle vedtages i alle 27
landes parlamenter.
Diskussion
• Demokratidiskussionen i EU befinder sig i
et dilemma:
– Hvis man vil gøre EU mere demokratisk og
samtidig funktionsdygtigt, må man bevæge
sig i retning af en føderation, men er det
demokratisk?
• Interesserer I jer for hvad der sker i EU?
• Hvad vil I forslå man skal gøre for at gøre
EU mere demokratisk og interessant for
de enkelte landes borgere?
Den anden vinkel på
demokratispørgsmålet
• Selvom EU på nogle områder ”udhuler” de nationale
demokratier, kan det også ses som et skridt i retning af at gøre
verden mere demokratisk.
– ”Normaltilstanden” i det internationale system er anarki – her
gælder ikke andre regler end den stærkes ret.
– I den sammenhæng er det noget enestående, at 27 lande, er
blevet enige om at afgive suverænitet (selvbestemmelse) for at
indgå i et samarbejde med fælles love og regler.
– Set i det lys er det måske mindre betydningsfuldt, om Folketinget
mister noget af sin magt.
– Der er også en gevinst forbundet med at det enkelte land afgiver
suverænitet, nemlig muligheden for at få større indflydelse på alle
de andre landes beslutninger.
Diskussion
• Hvad er mest demokratisk fra et dansk
perspektiv.
– Lidt magt i det store fælleskab (EU)
– Meget magt i det lille fællesskab (DK)
EU´s udvikling i fremtiden
• I 2009 trådte EU´s nyeste traktat,
Lissabon-traktaten, i kraft. Lissabontraktaten har tre overordnede formål:
1.At gøre EU mere åbent og demokratisk
2.At gøre det lettere at træffe
beslutninger i et EU med mange lande
3.At gøre EU bedre til at tackle globale
udfordringer
Forbedringen af demokratiet
• Forbedringen af demokratiet skal især ske ved, et
Europaparlamentet har fået mere magt, således
at langt de fleste love i dag skal vedtages i både
Ministerrådet og Europaparlamentet.
• Samtidig gør man det lettere at træffe
beslutninger ved at lade langt de fleste
beslutninger træffe ved flertalsafgørelser i
Ministerrådet.
• Det vil sige at landene opgiver deres vetoret på
mange områder.
EU med fast formand
• For at EU lettere kan samarbejde om globale
udfordringer i fremtiden, fx miljøproblemer
eller terrorisme, indføres en fast formand
(præsident), som udpeges af Ministerrådet for
2½ år ad gangen.
• Desuden indføres en fast formand for ”Rådet
for udenrigsanliggender”, en slags ”EUudenrigsminister”.
• Disse to personer har som opgave at sørge for
at landene samarbejder på forskellige
områder.
Hvor ender EU?
• EU er i dag en blanding af overstatsligt
samarbejde (føderation) og mellemstatsligt
samarbejde (konføderation).
• Lissabon-traktaten var et lille skridt i retning mod
mere overstatsligt samarbejde.
– De ivrigste tilhængere af denne udvikling,
føderalisterne, ønsker, at EU med tiden skal blive en
slags ”Europas forenede stater”.
– Andre ønsker, at EU skal være et praktisk samarbejde
mellem suveræne stater, altså en konføderation.
• Om udviklingen skal gå i den ene eller den anden
retning er et af fremtidens store politiske
spørgsmål.
Hvor stort skal det blive
•
•
Et andet stort spørgsmål vedrørende EU´s
fremtid er, hvor mange medlemslande,
fællesskabet vil kunne rumme.
Et godt eksempel er diskussionen om,
hvorvidt Tyrkiet en dag vil kunne blive
medlem.
– Tyrkiet ligger geografisk placeret i både
Europa og Asien, men kan endnu ikke leve
op til Københavnskriterierne på alle punkter.
– Mange mener, at Tyrkiet krænker
menneskerettighederne ved at forfølge det
kurdiske mindretal i befolkningen og ved at
udføre tortur i fængslerne.
– Andre mener, at Tyrkiet snart bør blive
medlem, fordi landet kan skabe gode
relationer mellem Europa og Mellemøsten.
– Og neden under diskussionen lurer et
spørgsmål, som kun få siger højt: Vil EU have
et muslimsk land som medlem?
Diskussion
• Skal det være et EU der
med tiden bliver en slags
”Europas forenede stater”?
• Skal det være et EU der er
et praktisk samarbejde
mellem suveræne stater,
altså en konføderation?
• Skal vi have Tyrkiet med i
EU?
• Er det religiøse spørgsmål
om et muslimsk
medlemsland relevant?

similar documents