EU*s klimapolitik - DEO | Undervisning

Report
Lobbyisme i EU
Demokraticafé om lobbyisme
Handelsskolen København Nord
24. marts 2010
Lobbyisme i EU
1. Hvad er lobbyisme?
2. Hvem er lobbyisterne? Hvad vil de?
3. Hvordan foregår lobbyisme?
4. Fordele og ulemper
5. Hvad gør vi?
Hvad er lobbyisme?
Definition:
Lobbyisme er når
organisationer og erhvervsliv
arbejder for at få indflydelse
på politiske beslutninger.
Hvem laver
lobbyisme?
• Bank- og finanssektoren
• Industrien
– Grøn industri
– Oliebaseret industri
•
•
•
•
Frivillige organisationer
Forbrugerorganisationer
Fagforeninger
Miljøorganisationer
Snak med din sidemand
– og skriv:
1. Hvorfor lobbyisme?
Hvad prøver de at opnå?
2. Hvorfor laver de
lobbyisme i EU?
EU’s institutioner
EUKommissionen
Ministerrådet
EuropaParlamentet
Grundfos og el-motorerne
Lobbykonsulentfirma lagde den
overordnede strategi:
1. Pres EU-Kommissionen for at
fremsætte forslag.
2. Hjælp med at skrive
Kommissionens lovforslag.
3. Lav lobbyarbejde i Parlamentet
for at sikre flertal.
4. Sørg for at især Danmark og
Tyskland taler Grundfos' sag i
Ministerrådet.
Kommissionen
Kommissionen
=
EU’s regering
Initiativret
=
stiller lovforslag
Grundfos i Kommissionen
”Det, der for alvor bragte
os videre, var, at vi
begyndte at tale med
Kommissionen.
Vi fik møde med
energikommissæren, og
han insisterede på at gøre
noget...”
- Mads Sckerl i Ingeniøren
Lobbyisternes muligheder i
Kommissionen
• Kontakt til
kommissærer
• Indflydelse i udvalg
og arbejdsgrupper,
der skriver
lovforslag
• Mulighed for at give
høringssvar
Mødesalen i Berlaymontbygningen
Kommissionens behov for
viden og lobbyister
• Kommissionen har en
’lille’ stab (25.000)
• Stort behov for nøjagtig
viden om forholdene i
lande og virksomheder
• Stort behov for
ekspertise på
specifikke områder
• Penge = information
• Viden = magt
Beslutninger i Parlamentet
• Medbestemmelse på 80-90% af al EUlovgivningen
• Mange forslag ændres i Parlamentet
Uenigheder:
- Politiske
- Nationale forskelle
EU-parlamentets sammensætning
Venstrefløjsgruppen
(GUE/NGL)
5%
Frihedsgruppen
(EFD)
4%
Uden for
gruppe
4%
Konservative
EU-kritikere
(ECR)
7%
Grønne
(Greens/EFA)
8%
Konservative
(EPP)
36%
Liberale (ALDE)
11%
Socialdemokrater
(S&D)
25%
Grundfos i EU-Parlamentet
Grundfos’ strategi for at få flertal:
• Find de rette folk i de rette udvalg,
• Overbevis parlamentarikere med
flere partifarver og nationaliteter.
”Vi gik efter tyske, danske, luxembourgske
politikere fra Socialdemokraterne,
Konservative og De grønne.
Det er vigtigt med blandingen, hvis man vil
have vind i sejlene. Det kræver bred
opbakning, så det skal ikke bare være en
dansk sag.”
- Mads Sckerl fra Grundfos i Ingeniøren
Parlamentets behov for
lobbyister
• Informationer og
analyser
• Stemningsvurdering
• God omtale
Grundfos allierede sig
med NGO’er - det gav
information og god
PR.
Ministerrådet
• Traditionelt – og stadig
mere magtfuldt end
Parlamentet
• Fagministrene fra en
national virkelighed
• Ofte nationale
interesser og hensyn
Klima- og energiminister Lykke Friis
Lobbyistens håndbog
DI’s anbefalinger til lobbyister
i Bruxelles:
1. Se samarbejde som et
tillidsforhold.
2. Hvor befinder sagen sig i det
politiske system.
3. Hvor ligger det politiske
kompromis.
4. Giv altid seriøs og faglig
information - ellers er man
færdig.
Demokratiet og lobbyismen
Fordele:
• Viden, information
og analyser til
politikere
• Kontakt mellem
politikerne og
befolkning/
ehvervsliv
Ulemper:
• Fordele til de
pengestærke
• Ugennemsigtighed:
Hvem bestemmer?
• Interessekonflikter –
for eksempel
svingdørsproblematik
Hvad gør vi?
• Strengere
svingdørslovgivning?
• Obligatorisk
lobbyregister?
• Danske embedsmænd til
Bruxelles?
• Støtte til danske
virksomheder?
• Støtte til NGO’er?
EU-netværket
Dette undervisningsmateriale er produceret af
Oplysningsforbundet DEO i marts 2010
Materialet kan frit benyttes i undervisningssammenhænge –
men må ikke anvendes kommercielt uden DEO’s tilladelse.
Hvis du ændrer væsentligt på præsentationen bedes du slette
DEO’s logo før fremvisningen.
Kontakt: [email protected]

similar documents