Fra gråzonebørn til bogstavbørn

Report
AARHUS
UNIVERSITET
INSTITUT FOR UDDANNELSE OG PÆDAGOGIK (DPU)
FRA GRÅZONEBØRN TIL
BOGSTAVBØRN
SØREN LANGAGER
SØREN LANGAGER
19. MARTS 2014
AARHUS
UNIVERSITET
INSTITUT FOR UDDANNELSE OG PÆDAGOGIK (DPU)
FRA GRÅZONEBØRN TIL BOGSTAVBØRN
- socialt udsatte børn, diagnosernes himmelflugt og inklusionens
paradokser
1.
Prolog: Benævnelser af udsatte børn – lille tilbageblik
2.
Udsathedens facetter – tendenser i tiden
3.
Diagnosernes himmelflugt – det nye neuroparadigme
4.
På inklusionens skyggeside? – Alle skal med, også i skolen
5.
Epilog: Konkurrencestatens udsatte børn?
SØREN LANGAGER
19. MARTS 2014
AARHUS
UNIVERSITET
INSTITUT FOR UDDANNELSE OG PÆDAGOGIK (DPU)
Benævnelser af udsatte børn – lille strejftog i tiden
1980erne:
1990erne:
2000erne:
2010erne
- Krudtugler, fighter-børn, hyperaktive børn, vilde børn,
impulsive børn, actionprægede børn, tornadobørn,
tigerdyrsbørn
- DAMP, MBD (”Børn i kemiske håndjern”)
- Socio-emotionelle børn, kontaktsøgende børn, urolige
børn, risikobørn
- Bimmerbørn, zapperbørn, flimmerbørn, radarbørn,
missilbørn
- Antisociale, uopdragne, forstyrrende,
adfærdsvanskelige børn
- Negativ social arv børn, udsatte og sårbare børn,
gråzone-børn, børn med sammensatte vanskeligheder
- AKT-børn, ADHD-børn, ASD-børn (’bogstavbørnene’
som begreb)
- ADD-børn, GUU-børn, GA-børn, FSS-børn - DMDD-børn?
SØREN LANGAGER
19. MARTS 2014
3
AARHUS
UNIVERSITET
INSTITUT FOR UDDANNELSE OG PÆDAGOGIK (DPU)
UDSATHEDENS FACETTER – TENDENSER I TIDEN
(udkast)
• Udsatte børn (0-17 år) under Servicelovsindsats:
30.000
(halvdelen under forebyggende foranstaltninger)
• Elever med særlige behov i specialundervisning:
30.000
(indtil 2012 loven ca. 70.000)
• Estimeret antal børn (0-15 år) med ADHD
30.000
(knapt 20.000 i medicinsk behandling (0-19 år))
• Børn (0-15 år) i risiko for fattigdom (ROP50):
60.000
(ROP60: 120.000)
SØREN LANGAGER
19. MARTS 2014
4
AARHUS
UNIVERSITET
INSTITUT FOR UDDANNELSE OG PÆDAGOGIK (DPU)
Udsathedens facetter – tendenser i tiden
(udkast)
Negativ social arv/social ulighed (familie/netværk)
* Fokus?
Resiliens/modstandskraft/robusthed (individ/barn)
* Forebyggelse: Forældretræningsprogrammer (PMTO, mv.)
‘Diagnosespotning’ (daginstitutioner/indskoling)
SØREN LANGAGER
19. MARTS 2014
5
AARHUS
UNIVERSITET
INSTITUT FOR UDDANNELSE OG PÆDAGOGIK (DPU)
Tidlig opsporing – i forebyggelsens navn
-
ADHD skal kunne henføres tilbage til de første syv leveår
-
ASD symptomer opstår typisk i 6-18 måneders alderen
-----------------------National handlingsplan ADHD (Socialstyrelsen 2013)
Her foreslås så tidlige forebyggelsesinitiativer, at ”kommunernes
indsats ikke blot skal gives til personer med en ADHD-diagnose,
men også til mennesker, der har lignende vanskeligheder, men
som endnu ikke har fået en diagnose.”
(Rasmussen 2013)
SØREN LANGAGER
19. MARTS 2014
AARHUS
UNIVERSITET
INSTITUT FOR UDDANNELSE OG PÆDAGOGIK (DPU)
DIAGNOSERNES HIMMELFLUGT – DET NYE
NEUROPARADIGME
”I dag er to tredjedele af de anbragte børn og unge diagnosticerede
og medicinerede. For 7 år siden var ingen af de anbragte
diagnosticerede.” Det er den udvikling, som Skole- og
behandlingshjemmet Orøstrand har været en del af. .. En betydelig
udvikling af socialpædagogikkens anvendelse af diagnoser, og
dermed medicin, er blevet hverdag.”
(Tore Kargo (2011). Den medicinerede døgninstitution – en ny virkelighed)
SØREN LANGAGER
19. MARTS 2014
AARHUS
UNIVERSITET
INSTITUT FOR UDDANNELSE OG PÆDAGOGIK (DPU)
Diagnosernes himmelflugt – ADHD som eksempel
• Inden for ADHD området er registreret mere end en tidobling af antal
personer i behandling med medicin (Ritalin o.l.) mod ADHD på ti år og
omfatter nu mere end 35.000 personer
(Lægemiddelstyrelsen 2012)
•Blandt 0-5 årige er antallet af børn i behandling mod ADHD steget med
mere end 600 % gennem de seneste ti år
(Lægemiddelstyrelsen 2011)
•Blandt 10-14 årige piger er antal elever i behandling mod ADHD steget
med 2000 % gennem de seneste ti år - blandt 15-19 årige piger er
stigningen knap 7000 %
(Statens Serum Institut 2012)
SØREN LANGAGER
19. MARTS 2014
AARHUS
UNIVERSITET
INSTITUT FOR UDDANNELSE OG PÆDAGOGIK (DPU)
Diagnosernes himmelflugt (fortsat)
• Inden for autismespektrumforstyrrelser (ASD) er antallet af personer
med denne problematik steget fra omkring 30.000 i 1997 til 50.000 i
dag – en stigning på knap 70 % på 15 år
(Socialstyrelsen 2012).
• På voksenområdet er der på 8 år sket en stigning i antallet af nye
borgere i kontakt med den regionale psykiatri på mere end 40 % i
perioden 2000-2008
(DSI 2011:7).
SØREN LANGAGER
19. MARTS 2014
AARHUS
UNIVERSITET
INSTITUT FOR UDDANNELSE OG PÆDAGOGIK (DPU)
ADHD som henvisningsdiagnose –børn og unge
- Hele landet:
24 % af alle nyhenvisninger
- Region Sjælland:
35 % af alle nyhenvisninger
- Region Nordjylland:
19 % af alle nyhenvisninger
(BupBase 2010)
* Forbruget af ADHD-medicin er dobbelt så stort i Region Midtjylland
sammenlignet med Region Syddanmark (målt pr. 1000 indbyggere)
(Lægemiddelstyrelsen 2012)
SØREN LANGAGER
19. MARTS 2014
AARHUS
UNIVERSITET
INSTITUT FOR UDDANNELSE OG PÆDAGOGIK (DPU)
’Gråzonebørn’ eller ’Bogstavbørn’?
ADHD som det grundlæggende problem, som ’skaber’ andre
lidelser, dvs. giver ’tillægsdiagnoser’…
eller
ADHD optræder side om side med andre lidelser, hvor det er
selvstændige lidelser, som ofte optræder samtidigt..”
(Sindø 2009)
SØREN LANGAGER
19. MARTS 2014
11
AARHUS
UNIVERSITET
INSTITUT FOR UDDANNELSE OG PÆDAGOGIK (DPU)
SØREN LANGAGER
19. MARTS 2014
AARHUS
UNIVERSITET
INSTITUT FOR UDDANNELSE OG PÆDAGOGIK (DPU)
Medikaliseringens dilemma
”Børn og unge med ADHD har i omkring 80 % af tilfældene
associerede vanskeligheder i form af adfærdsforstyrrelse,
angst, lavt selvværd, ringe social kompetence m.m. Disse
associerede vanskeligheder bedres ikke eller kun i ringere
grad af centralstimulantia.”
(Trillingsgaard m.fl. 2009:5).
SØREN LANGAGER
19. MARTS 2014
AARHUS
UNIVERSITET
INSTITUT FOR UDDANNELSE OG PÆDAGOGIK (DPU)
SØREN LANGAGER
19. MARTS 2014
AARHUS
UNIVERSITET
INSTITUT FOR UDDANNELSE OG PÆDAGOGIK (DPU)
Det ændrede diagnostiske fokus
- fra ’enten-eller’ til ’mere eller mindre’ (spektrumkarakteristikken)
- opløsning af skellet normalitet og sygdom (normal/anormal)
- fra helbredelse til velvære/wellness
(ikke fra dårligt til godt, men fra én tilstand til en bedre)
SØREN LANGAGER
19. MARTS 2014
AARHUS
UNIVERSITET
INSTITUT FOR UDDANNELSE OG PÆDAGOGIK (DPU)
Det ændrede diagnostiske blik
”Så dette er uden tvivl en ny form for årsagsforklaringer, der allerede
har indflydelse i klasseværelset, i militæret, på klinikken og andre
steder. Disse måder at tænke på spreder sig på næsten samme
måde som de processer, hvormed psykologien blev spredt i det 20.
århundrede og blev kulturelle fænomener.
Så de her måder at tænke på udtrykt i neuroner og hjerner og
måderne, hvorpå mennesker transformeres ved at handle i forhold til
deres hjerner, synes at blive meget almindelige i vestlige samfund.”
(N. Rose 2007:2)
SØREN LANGAGER
19. MARTS 2014
AARHUS
UNIVERSITET
INSTITUT FOR UDDANNELSE OG PÆDAGOGIK (DPU)
DSM V: Disruptive Mood Dysregulation Disorder
(DMDD)
“Ny diagnose til børn, som tre eller flere gange om ugen har
temperamentsudbrud, der er groft ude af proportioner i intensitet eller
varighed i forhold til situationen. Forslaget startede faktisk ud som
”Temperament Dysregulerings forstyrrelse med Dysfori", men blev
ændret, så diagnosen ikke direkte omfatter ondsindede raserianfald
(dysfori).”
(David Dobbs: The New Temper tantrum Disorder. Slate.com, råoversættelse)
SØREN LANGAGER
19. MARTS 2014
17
AARHUS
UNIVERSITET
INSTITUT FOR UDDANNELSE OG PÆDAGOGIK (DPU)
Børn med ADHD – sociale vanskeligheder
- Børn med ADHD har 6,6 gange større sandsynlighed for
konflikter med deres skolekammerater
- Børn med ADHD har 6 gange større sandsynlighed for
konflikter med deres lærere
- Børn med ADHD har 50 gange mindre chance for at have en
ven
(Bengtsson, Hansen og Bøgeskov 2011)
SØREN LANGAGER
19. MARTS 2014
18
AARHUS
UNIVERSITET
INSTITUT FOR UDDANNELSE OG PÆDAGOGIK (DPU)
Det pædagogiske dilemma: Anerkendt eller erkendt
tilstedeværende?
- ’At være social’:
- Socialt kodekendskab (socio-kulturelle normer og konventioner)
- Social indstilling (opmærksomhed på andre, indordning
under fællesskabet)
- ’At blive social’:
- Social attraktivitet (tilvalgt af andre, ’god anderledeshed’)
- Kunne noget særligt at bidrage med (kreativitet & samarbejde)
SØREN LANGAGER
19. MARTS 2014
AARHUS
UNIVERSITET
INSTITUT FOR UDDANNELSE OG PÆDAGOGIK (DPU)
PÅ INKLUSIONENS SKYGGESIDE? – ALLE SKAL MED
Skolereformen 2014: Tre overordnede mål:
1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan.
2. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold
til faglige resultater.
3. Tilliden til og trivslen i folkeskolen skal styrkes blandt andet gennem
respekt for professionel viden og praksis.
Målene tager afsæt i få kvantificerbare måltal:
• Mindst 80 procent af eleverne skal være gode til at læse og regne i
de nationale test.
• Andelen af de allerdygtigste elever i dansk og matematik skal stige
år for år.
• Andelen af elever med dårlige resultater i de nationale test for
læsning og matematik skal reduceres år for år.
• Elevernes trivsel skal øges.
SØREN LANGAGER
19. MARTS 2014
20
AARHUS
UNIVERSITET
INSTITUT FOR UDDANNELSE OG PÆDAGOGIK (DPU)
‘Alle skal med – målsætninger for de mest
udsatte frem mod 2020’
• I 2020 har mindst 50 % af udsatte børn og unge som 25årige gennemført en ungdomsuddannelse
• I 2020 er udsatte børns faglige niveau i læsning og
matematik i folkeskolen forbedret (indikatoren er endnu
ikke operationaliseret)
(Regeringen 2013, side 12)
SØREN LANGAGER
19. MARTS 2014
21
AARHUS
UNIVERSITET
INSTITUT FOR UDDANNELSE OG PÆDAGOGIK (DPU)
”Jeg gør lidt en dyd ud af, at eleverne godt er klar over, at vi ikke alle
sammen er lige dygtige til det hele.”
”De elever, der kan, de skal nok klare sig, og dem der ikke kan, de kan
ikke ligegyldigt hvad…”
”Jeg synes det er vigtigt at være klar over, at det ikke kan nytte noget,
at vi tror, at vi kan få alle sammen op på et bestemt niveau… og derfor
synes jeg, det er okay at gøre forskel.”
”Middelgruppen … har problemer nok med at være med, men de
fagligt svageste, de har ikke en chance. Det er dem, jeg kan se sidder
og stener,…”
(lærerudsagn fra UVD-projektet 2013 (Tetler m.fl.))
SØREN LANGAGER
19. MARTS 2014
22
AARHUS
UNIVERSITET
INSTITUT FOR UDDANNELSE OG PÆDAGOGIK (DPU)
Inklusionens dobbelttydighed
Enten
Den horisontale inklusionslogik
* ’ude-inde’ perspektiv
* det nivellerede fællesskab
(reformpædagogisk ideal)
Eller
Den vertikale inklusionslogik
* ’oppe-nede’ perspektiv
* det hierarkiserede fællesskab
(aktuel politisk tendens)
SØREN LANGAGER
19. MARTS 2014
23
AARHUS
UNIVERSITET
INSTITUT FOR UDDANNELSE OG PÆDAGOGIK (DPU)
Den ’glemte’ forskelssætning
* Øget inklusion:
Uddannelse/arbejde
- ændret læringskultur
- langsigtet plan
* Mindsket eksklusion:
Udredning/diagnose
- individuel hjælp og støtte
- her-og-nu løsning
SØREN LANGAGER
19. MARTS 2014
24
AARHUS
UNIVERSITET
INSTITUT FOR UDDANNELSE OG PÆDAGOGIK (DPU)
”Hovedparten af elever i specialklasser og specialskoler skal tilbage i
folkeskolen.”
(Rejseholdet 2010, anbefaling 6)
”Regeringen vil justere vejledningsmaterialet, så det klart fremgår, at
specialundervisning ikke kan tildeles alene på baggrund af en
diagnose.”
(Kommunernes Landsforening 2010)
”I forbindelse med ønsket om omstilling til øget inklusion …, er der
opstået behov for også at ændre de eksisterende kategorier for
henvisning til specialundervisning. Ønsket er at bevæge sig væk fra
den klassiske diagnosticering og mod et mere bredt fokus på de
særlige undervisningsmæssige behov.”
(UVM 2013)
SØREN LANGAGER
19. MARTS 2014
25
AARHUS
UNIVERSITET
INSTITUT FOR UDDANNELSE OG PÆDAGOGIK (DPU)
Pædagog:
”For at få hjælp til at arbejde med de vanskeligheder, den dreng er i,
er vi jo nødt til at beskrive et monster”
Forvaltningschef ifm. visitationsmøde:
”Jeg forsøger at sidde og lytte mig til, og læse mig til: Tror jeg på, at
der kommer en diagnose ud af det her? Og hvis jeg tror på, at der
kommer en diagnose ud af det her, hvor diagnosen bliver det primære
problem, så kan jeg nemmere forestille mig, hvor kan det her barn kan
falde godt til, …”
(Røn Larsen 2012).
SØREN LANGAGER
19. MARTS 2014
26
AARHUS
UNIVERSITET
INSTITUT FOR UDDANNELSE OG PÆDAGOGIK (DPU)
•
•
•
•
•
•
•
•
•
•
•
•
Overskuelige og strukturerede rammer (ASD)
Tydelige regler (ASD)
Forberedelse af forandringer (ASD)
Støtte omkring gruppearbejde (ASD)
Særlig opmærksomhed ved ustrukturerede situationer (ASD)
1:1 undervisning optimal (ASD)
Forudsigelighed og kontrol nødvendig (ADHD)
Manglede evne til at lære af sine fejl (ADHD)
Meget svært ved at se egen andel i en konflikt (ADHD)
Følger ikke instrukser (ADHD)
Svært ved at gøre opgaver færdige (ADHD)
Bryder sig ikke om mentalt anstrengende opgaver (ADHD)
• Manglende evne til selvregulering
SØREN LANGAGER
19. MARTS 2014
27
AARHUS
UNIVERSITET
INSTITUT FOR UDDANNELSE OG PÆDAGOGIK (DPU)
Hypotese: Børn med ADHD har en anden tidsopfattelse, hvorfor
de oplever at ’tiden rundt om dem’ går så langsom, at de bliver
utålmodige og derfor fremstår rastløse og hyperaktive.
(Kingo i Hollesen 2013).
SØREN LANGAGER
19. MARTS 2014
28
AARHUS
UNIVERSITET
INSTITUT FOR UDDANNELSE OG PÆDAGOGIK (DPU)
”HVAD MAN IKKE FORSTÅR, MÅ MAN LÆRE”
(UDKAST)
* Forståelsens selvfølgelighed
Fornuft
(‘den sunde’)
Refleksion
(metalæring)
Rationalitet
(ræsonneren)
Motivation
(egeninteresse)
SØREN LANGAGER
19. MARTS 2014
29
AARHUS
UNIVERSITET
INSTITUT FOR UDDANNELSE OG PÆDAGOGIK (DPU)
Faglige læringsmål formuleres typisk
på tre niveauer:
3. niveau: Refleksionsmål
2. niveau: Kompetencemål
1. niveau: Færdigheds- og vidensmål
SØREN LANGAGER
19. MARTS 2014
30
AARHUS
UNIVERSITET
INSTITUT FOR UDDANNELSE OG PÆDAGOGIK (DPU)
”Det, der karakteriserer faglig undervisning er, at den er reflekteret.
Barnet kommer til at kunne reflektere over de færdigheder, som det
kender umiddelbart. Det kommer til at kunne reflektere over de
færdigheder, som det nogle gange kan udføre spontant.”
(Hedegaard 1994).
”Hvis man vil arbejde rationelt med sådanne transformationer [af
udviklende læreprocesser, sl], dvs. med at få en bedre, mere holdbar
og hensigtsmæssig forståelse af sine holdninger, sine handlinger og
sin omverden, sker det typisk gennem refleksion,… ”
(Mezirow i Illeris 2013).
SØREN LANGAGER
19. MARTS 2014
31
AARHUS
UNIVERSITET
INSTITUT FOR UDDANNELSE OG PÆDAGOGIK (DPU)
KONKURRENCESTATENS NYE BØRN
SØREN LANGAGER
19. MARTS 2014
32
AARHUS
UNIVERSITET
INSTITUT FOR UDDANNELSE OG PÆDAGOGIK (DPU)
”Neurologiske handicap, herunder autisme, ADHD, ordblindhed og
andre kognitive funktionsnedsættelser påvirker millioner af børn verden
over, og nogle diagnoser synes at være stigende i hyppighed.
Industrikemikalier, der skader hjernens udvikling, er blandt de kendte
årsager til denne stigning i udbredelsen.
…
Selvom genetiske faktorer spiller en rolle, kan de ikke forklare de seneste
stigninger i rapporteret prævalens og ingen af de gener, der er opdaget
indtil nu, synes at være ansvarlig for mere end en lille del af tilfældene
…
Der er stærke beviser for, at industrikemikalier spredes bredt i miljøet og
er vigtige bidragydere til det, vi har kaldt den globale, tavse pandemi af
neurologisk toksicitet.”
Philippe Grandjean, Philip J Landrigan, Lancet Neurol 2014; 13: 330–38, side 330 (råoversættelse)
SØREN LANGAGER
19. MARTS 2014
33

similar documents