Rikke Myhlendorph - slides

Report
Biblioteket som medspiller i
børns sprog- og
læseudvikling
Anvendelse af letlæsningsbøger i
praksis.
Den halve time
 Præsentation
projekt – nu: hverdag
 Teorien bag projektet
 Teori og projekt… men hvordan i
hverdagen?
 Udvælgelse af letlæsningsbøger
 Tid til spørgsmål
 Før:
Min baggrund.
 Uddannet
folkeskolelærer og
læsevejleder, samt en PD i læsning og
skrivning
 Beskæftiget mig med børns sprog- og
læseudvikling - altid.
 Arbejdet på skoler, tværkommunalt og på
PPR
 Nu ansat ved Ishøj Bibliotek som
Pæd.konsulent
Hvorfor ”projekt medspiller”

Vi arbejder alle på det samme projekt:
At give børn lyst til at læse – og gøre dem
dygtige til det…
 Giver kunder i biksen
 Vi har en viden og materialer som andre kan
bruge
 Skabe bedre kontakt mellem skoler, institutioner
og biblioteket
 Samarbejde med center for børn og
undervisning (skoleforvaltningen)
Startprojekt: 1.klasses læsning.
Startprojekt: 1.klasses læsning.
Formål:
 at markere biblioteket som medspiller
 skabe tidlig kontakt til skolerne (bib-orientering)
 Rykke biblioteket ud på skolerne
(a la børnehavebiblioteker)
 Skabe kontakt mellem biblioteket, forældre/børn og skole
 Give børnene hurtig adgang til litteratur der passer til deres
alder/læseudvikling
 Formidle viden til forældre om børns sprog- og læseudvikling bl.a.
via hjemmesiden
Viden = Konkret information og ideer til materialer og gode øvelser/lege
Hvorfor?

Der er brug for mindst 5 relevante bøger pr. barn
for at tilvejebringe blot det mest elementære
tekstbaserede miljø.
(Neumann, S.B. Books make a difference: A study of access to literacy.)
Relevant: Bøgerne skal passe i sværhedsgrad og
interesser til det enkelte barn, samt skal afspejle
forskelligheder i kulturel og familiemæssig
baggrund.
Hvorfor?
 Reading
makes you smarter.
(Anne E. Cunningham: The cognitive consequences of reading
volume).
Mængden af tid brugt på læsning har
indflydelse på udviklingen af en lang
række kognitive domæner: Ordforråd,
læseforståelse, kritisk og analytisk
tænkning og viden om verden.
Læsning er anderledes end andre medier
 Bøgerne
præsentere os for langt flere
sjældne og nye ord, når vi læser eller får
læst op, end vi gør ved noget andet medie
eller samtale.
 Børnebøger har generelt et sprog der er
mere varieret end sproget i en samtale
mellem to veluddannede voksne.

Anne E. Cunnighams opfordring til fagpersonale
der har at gøre med børn:
Alle børn – og særligt de svage læsere –
kommer i kontakt med så meget tekst som
muligt.
De svage læsere kan benytte lydbøger: det
vigtige er den dosis af ord børnene bliver
præsenteret for dagligt.
De bøger vi læser højt for børnene skal ligge
over det niveau de selv mestre, da det vil give
dem et forspring når de selv skal til at læse
svære tekster.
Men det kræver at børnene (og
lærerne) har adgang til
litteraturen
Steffensen og Weinreich: Børn læser bøger, 2000
Indholdet i 1.klasses læsning:

1. klasserne bliver inviteret på biblioteksbesøg:
Mini-biblioteksorientering + udlån af læse-mix
kasse.
 Læse-mix kasse = en kasse med
letlæsningsbøger tilpasset klassens læseprofil.
 Info-brev til forældrene om barnets besøg på
biblioteket og bibliotekets tilbud: info om
hjemmesiden, folder om gode bøger m.m.
 Mulighed for at forny læse-mix kassen løbende
gennem skoleåret.
Nu: (3 år efter start)
 Ikke
mere 1.klasseslæsning
 Ordningen er udvidet så den gælder for
bh.kl. til og med 3.kl.
 Dog kun 1.klasse der kommer til
biblioteksorientering
Resultat:





En succes. Gået fra 1.kl. til at gælde bh.kl. –
3.kl.
CA. 7 besøg ud af 11 mulige.
Lærerne ønsker at forny deres læse-mix kasser
Vi udfylder et tomrum på skolebibliotekerne
Lærerne er begyndt selv at rette henvendelse
OBS!!!
Kun en succes så længe man følger skolerne med
tæt kontakt og opfølgning.
De skal holdes i ørerne ;-)
Valg af materialer
 Hvordan
udvælger vi de letlæsningsbøger
vi har i udlånet
 Hvilke
kvalitetskriterier vægter vi
Udvælgelse af serier
 Der
skal være et bredt udvalg af materialer
til både begynderlæseren og den mere
øvede
 Der skal være drama, fantasy, eventyr,
pigebøger, drengebøger, sjove bøger og
…
kvalitetskriterier
 Bøgerne
skal være læsepædagogisk
bearbejdet
 Illustrationerne skal svare til målgruppen –
og ikke være for barnlige
 Sproget skal være korrekt og ikke
forenklet med det ene formål at holde lixtallet lavt
 Ingen tekst ind over billeder
 En læsbar typografi
er sat op efter sværhedsgrad –
og ikke nødvendigvis deres lix-tal.
 Bøgerne er duttede med 1 til 4 dutter
 Bøgerne
Find den rigtige bog
En hjælp til lix-tal
Vi har sat prikker på de orange plader efter hvor
svære bøgerne er at læse.
I skemaet kan du se hvilke bøger der passer til
forskellige klassetrin.
Men husk: Der er stor forskel fra barn til barn, så
klassetrin er kun vejledende.
•
Børnehaveklasse
og starten af
1.klasse
Svarer til lix 3-5
Bøger med små ord på to
eller tre bogstaver. Ord
med en stavelse.
Til begynderlæseren der
lige er startet
••
Fra midt i
1.klasse
Svarer til
lix 5-7
Flest lydrette ord og få
ord med 2 stavelser.
Passer til de børn der kan
bogstaverne og lydene på
bogstaverne
•••
Fra starten af
2.klasse
Svarer til
lix 7 - 10
Bøger med mere tekst. En
del ord med 2 stavelser og
enkelte ord med 3
stavelser. Ord med flere
konsonanter i træk.
Passer til de børn der kan
læse de fleste almindelige
ord hurtigt og uden lydering
og stavning
••••
Fra midt i
2.klasse
Svarer til
lix 10 - 15
Bøger med mere tekst og
mange ord med flere
stavelser.
Passer til de børn der er
blevet gode til
at læse nye ord og læser
Hvorfor ikke lix-tal?
Lix-tallet er ikke nødvendigvis et udtryk for
om bogen er let eller svær at læse.
Der er mange andre faktorer der spiller ind.
Hvad gør det svært at læse en tekst:
Konsonantophobning i start/slut
Ord med lydfølgeregler
Stumme bogstaver
Kunstigt sprog
Manglende forhåndsviden om emnet
Eks. på Lix 4-bog.
Emil og Luna i Tivoli af
Jørn Jensen.
Lydret PS fra Alinea
2 prikker
Eks. På lix 4 bog – lydret PS.
Emil og Luna i Tivoli af Jørn
Jensen
Eks. På ca. lix 4 – bog.
Max og Alf i bio
af Helle Dyhr Fauerholdt.
Lydret Dingo fra Gyldendal
1 prik
Eks. på Lix 5-bog.
Kloge Åge i fars mave
af
Kasper Syhler
Forlaget Så til hest
3 prikker
Billede af Siv og flyet
Eks. på lix 6-bog.
Søn af en bøddel
af Lene Møller Jørgensen
Forum
Placeret i LET og ikke BLÆS
Eks. på lix 8-bog.
Viola og spøgelset
af Søren Vagn Jacobsen.
Gyldendal. Grøn Dingo
3 prikker
Billede Viola og spøgelset
Eksempel på lix 8-bog.
Sarin i Svovldalen
af Benni Bødker.
PS Fantasy. Alinea.
I LET og ikke BLÆS
Billede Sarin i svovldalen
Fra start til nu.
 Vi
har udlånt godt 40 læsemix-kasser i
dette skoleår af ca. 90 bøger
 Børnene er blevet meget dygtigere, så vi
skal ændre indkøb
 Udvidet samarbejdet med skolerne
 Tab: Der er mistet 1 kasse under kørslen,
og der forsvinder bøger. Ca. 2 pr. klasse
pr. år
Flere spørgsmål?
Rikke Myhlendorph
[email protected]

similar documents