Anvendelsen af Luhmanns systemteori i analysen og

Report
Anvendelsen af Luhmanns systemteori i
analysen og udviklingen af socialt
arbejdes refleksion og selvbeskrivelse
Maria Appel Nissen, Institut for Sociologi og Socialt Arbejde, Aalborg Universitet
Konferencen Systemteorien i Anvendelse. Århus Universitet.
CESAU – Center for Sociologiske Studier, den 3. december 2010
Anvendelsen af Luhmanns systemteori
Kan systemteorien anvendes til at identificere alternativer, som har konsekvenser i
samfundet, og som sådan kan blive diskuteret som forskellige svar på eller
løsninger af samfundets problemer? (Jf. Hagen 1999:261)
Kan systemteorien selv bidrage til alternativer?
Den funktionelle metodologi og analyse
Specifikation: tre analyser af forskellig orden
Systemanalysen (empirisk analyse af sociale systemer)
Refleksion over funktionelle ækvivalente (generaliseringspotentialer)
Reformulering (generalisering og teoriudvikling)
Refleksionsteori
Teori om systemet, i systemet, for systemet (Hagen 2006)
Bidrager til at regulere systemers operationer
Forståelse og forklaring af virkeligheden
En model af virkeligheden der er virksom i systemet
Perspektiver på problemer og hvordan man kan gribe ind overfor dem
En problemhorisont
Professionalitet som en teoretiseret praksis i et differentielt forhold mellem viden og
erfaring (Von Ottingen 2007)
Integration mellem teori og praksis
Samfundets (øvrige) systemer
Systemintegration
Videnskabssystemet
/samfundsvidenskab
At have greb om noget
(”praksisteori”)
At begribe hvordan og hvorfor
man gør, som man gør
At begribe noget (teori,
metode, empiri,
videnskabsteori)
At løse problemer
Kritisk-konstruktiv analyse
(fortid/fremtid)
At analysere problemer
(samfundsvidenskabelig
analyse og kritik)
Hvilke teorier kan bruges?
Teorier, der beskriver det
konkrete
(”hverdagsbegreber”)
Teori og begreber der kan
forskyde vores måde at
opfatte og håndtere
virkeligheden på
Hvilke teorier er ”sande”?
Teorier, der kan beskrive
mange forskellige forhold/det
generelle (”abstrakte
begreber”)
Udvikling af praksis / teoriudvikling
Den funktionelle metodologi
Et program for forståelse
Den funktionelle analyse anvender relationer med det formål at forstå det
eksisterende som kontingent og det forskelligartede som sammenligneligt. Den
relaterer det givne, det være sig tilstande eller hændelser, til perspektiver på
problemer, og søger at gøre det foreståeligt, at problemet kan løses på såvel en
som på en anden måde. Relationen mellem problem og problemløsning bliver
således ikke taget op for sin egen skyld, men som ledetråd for spørgsmålet om
andre muligheder, som ledetråd for eftersøgningen af funktionelle ækvivalenter
(Luhmann 2000:91)
Den funktionelle metodologi
Et program for forklaring
Frugtbarheden af den funktionelle metode og dens resultaters forklaringsværdi
afhænger af, hvorledes relationen mellem problem og mulig problemløsning kan
specificeres. Specificering betyder at angive snævrere betingelser for muligheden
og for empirisk videnskab betyder det rekurs til kausalitet. Ganske vist består den
funktionelle metode ikke blot i at afdække kausallovmæssigheder med det mål at
kunne forklare eksisterende bestemte årsagers bestemte virkninger som
nødvendige (eller tilstrækkeligt sandsynlige). Erkendelsen ligger nærmest på tværs
af kausaliteten, den består i sammenligning af kausaliteter…. I den forstand er den
funktionelle metode i sidste ende en sammenlignende metode og dens indføring i
realiteten tjener til at åbne det eksisterende for sideblik til andre muligheder.
Endelig undersøger den relationer mellem relationer: Den relaterer noget til et
perspektiv på et problem for at kunne relatere det til andre problemløsninger. Og
”funktionel forklaring” kan derfor ikke være andet end konstateringen (alment) og
udelukkelsen (konkret) af funktionelle ækvivalenter (Luhmann 2000:93)
Teorien om selvreferentielle sociale systemer
At der findes systemer med evne til at kunne frembringe relationer til sig selv og til
at kunne skelne disse relationer fra relationer til deres omverden (Luhmann
2000:49)
System/omverden
Relation/element
Funktionsbegrebet - funktionsorientering
”Vi vil tale meget om ”uddifferentieringen” af funktionsindretninger; det betyder
imidlertid aldrig frakobling eller adskillelse fra den oprindelige sammenhænge
men blot etablering af funktionsrelaterede differencer inden for systemet, til hvis
problemer funktionsindretningerne relaterer sig til. Uddifferentieringen af
funktionelle subsystemer betyder fx etablering af nye system/omverdendifferencer inden for det oprindelige system. Funktionsorienteringen bevarer
følgelig ældre systemteoriers ”holistiske” træk, men den kombinerer disse med
muligheden for højere problemspecifikation. Det gælder såvel for niveauet for
reale systemer der strukturerer sig gennem orienteringen mod funktioner, som for
niveauet for en videnskabelige analyse af sådanne systemer” (Luhmann 2000:92)
Funktion/ydelse
Funktion er altid synteser af en flerhed af muligheder. De er altid synspunkter på
sammenligning af det realiserede med andre muligheder. I den forstand er de
egnede som udtryk for enhed og difference – på samme måde som hierakier er
det. De kan, ligesom subhierarkier, relateres til et systemets delområde, men de
ligger altid inden for systemets ”problemhorisont”… som ved hierarki fører altså
også funktion blikket i retning af enhed men den strammer ikke strukturen så
meget. Funktioner tjener følgelig også til et komplekst systems selvbeskrivelse, til
at indføre et udtryk for identitet og difference i systemet. Funktioner hjælper
systemet med at simplificere sig selv og med at gøre sig selv mere komplekst – en
dobbeltfunktion, som må betales ved at give afkald på selvbeskrivelsens konkrete
fuldstændighed (Luhmann 2000:350)
Funktionsbegrebet
Kommunikation
Mening
Social struktur
Operativt niveau
Information
Meddelelse
Forståelse
Sagsdimensionen
Socialdimensionen
Tidsdimensionen
Selvreference og
strukturelle
koblinger
Selektionsform
Tilslutning/afvisning
Aktualitet/mulighed System/omverden
Selektionsgevinst
Tema
Form
Identitet
Medie
Kultur
Semantik
Symbolsk
generaliseret medie
Program
Funktion
Modificeret med udgangspunkt i Nissen og Vardinghus-Nielsen 2002
Hjælp som funktionsorientering
Antagelsen er, at der findes sociale systemer, der på problemorienteret og primær
vis er rettet mod og styret af forventningen om, at det er hensigtsmæssigt og
muligt at afhjælpe (dvs. forebygge, løse eller kompensere for) sociale problemer i
og for samfundet gennem hjælp til inklusion (Nissen 2010:64, Baecker 1994)
Men hvordan?
Den funktionelle analyse
Analyse 1 – Systemanalyse
Analyse 2 – Refleksion over funktionelle ækvivalente
Analyse 3 – teoretisk reformulering (refleksion)
Analyse 1 – systemanalyse
Hvordan kommunikerer systemet om sig selv og dets relation til omverdenen, og
kan der på det grundlag specificeres et særligt system/omverden-forhold hhv. en
særlig funktionsorientering?
Hvilke problemperspektiver og problemløsningsstrategier uddifferentieres
(problemhorisont), og kan disse specificeres som funktionelle ækvivalente?
Udvælgelse af organisationssystemer, som antages funktionelt at orientere sig
mod hjælp til inklusion, men på hver deres måde
Analyser af deres selvbeskrivelse baseret på viden om systemets specifikke
problemhorisont: Hjælp til familier med sociale problemer gennem forandring
System/omverden, relation/element, problembeskrivelse/problemløsning,
funktion
Analyse 1 – systemanalyse
Funktionsforhold
Familiegården
Ydelse
At løse/forebygge sociale problemer At løse/forebygge sociale
problemer
Funktionsorientering
Hjælp/ikke-hjælp
Hjælp/ikke-hjælp
Kode
Normal/unormal
Forandring/ ikke-forandring
Normal/unormal
Forandring/ ikke-forandring
Medie
Barnet
Barnet
Funktionelle bindinger
Penge, magt og ret
Penge, magt og ret
Funktionstilskrivning
Undersøgelse
Undersøgelse
Kærnehuset
Funktionsunderstøtten Solidaritet (konsensus, tilpasning,
de værdier
kontrol som forudsætning for social
orden)
Frihed (Individuel autonomi,
respekt for forskellighed,
selvbestemmelse)
Problemperspektiv
(forståelse/forklaring)
Uordentlige familieliv og individer –
vanskeligheder med forældrerollen
Psykisk sårbare familier og
individer – krænkelser og
manglende tillid
Kode
Almindelig/ualmindelig
Ydre/indre tilpasning
Analyse 1 - systemanalyse
Familiegården
Kærnehuset
Problemløsning
Kontrol og observation
Fleksibilitet i metoder
Krav til forældreadfærd
Fleksibilitet og frihed fra
observation
Kontrol af metoder
Krav til behandlere
Kode
God/dårlig kontakt
Beskrivelse, vurdering og handling
Ressourcer/problemer
God/dårlig omsorgsevne
Dit/mit ansvar
Din/min sandhed
God/dårlig
forældrekompetence
Teorier
Om barnets behov,
forældrefunktioner
Teorier om familiesystemer
(hierarkier, relationer)
Værdier
Ligeværdighed, Åbenhed, Tillid
Ro, tryghed og frihed
Åbenhed, Respekt
Risiko
Omsorgssvigt
Overbehandling
Empistemologi
Objektiv viden /fantasi
Subjektive oplevelser
/formodninger
Analyse 2: Refleksion
Hvilken betydning har disse funktionelle ækvivalente for systemers fortløbende
refleksion og selvbeskrivelse ? (evne til gennem problemspecifikation at håndtere
kompleksitet)
Analyse 2: Refleksion
Normstyring (som forudsætning for frihed)
Selvstyring (som forudsætning for solidaritet)
Integration gennem normintegration
Inklusionsmuligheder – også til hjælp - fordeles
afhængigt af normopfyldelse (eller potentialer for
normsocialisering)
Det gode liv
Integration gennem individualisering
Inklusionsmuligheder – også til hjælp – fordeles
afhængigt af individets evne til at markere sin
individualitet (eller potentialer for selvrealisering)
Frihed
Roller og sociale forventninger
(Hjælp til) socialisering gennem deltagelse i sociale
fællesskaber
Indlærte normer (social arv)
Individualitet og selvstændighed/modenhed
(Hjælp til) at realisere og frigøre sig selv så man
kan blive mere rummelig
Krænkelser og pres fra omverdenens forventninger
Forandring gennem interaktion med andre
Positiv opfattelse af nærhed og tætte miljøer
Forandring gennem selvindsigt (bevidsthed)
Positiv opfattelse af at kunne klare at være alene
Socialarbejderen som
- motiverende rollemodel (godt/dårligt)
- Ressourcefremkalder
Hjælp-til-selvhjælp
- Professionel facilitator
- Kritisk dialog
Konsensusorienteret professionel kultur
”planer” og ”fælles billeder”
Kritisk konfliktorienteret professionel
”fleksibilitet” og ”mange sandheder”
Analyse 2: Refleksion
Et sociologisk problem
”Den ene reducerer spørgsmålet om integration og fordelingen af frihed og
solidaritet til individers normer og normintegration i et fællesskab, og
underbetoner desuden betydningen af individualitet og individuel frihed. Den
anden reducerer spørgsmålet om integration og fordeling af frihed og solidaritet
til individers selvstyring og underbetoner desuden betydningen af
normfællesskab. Hver for sig gør de det vanskeligt at se hjælp som noget, der er
afledt af en integrationsproblematik, og drejer sig om både fællesskab og
selvstyring, både frihed og solidaritet, både individualitet og kollektivitet. Min
antagelse er, at et enten-eller-syn på disse forhold kan bidrage til at skabe nogle
utilsigtede, stereotype og problematiske modsætningsforhold i det praktiske
sociale arbejde, der f.eks. gør det vanskeligt at se, at individer både ønsker
fællesskab og at styre sig selv” (Nissen 2010:142)
Analyse 3: Reformulering
Kan man med systemteorien formulere, alternative problemperspektiver og
strategier for problemløsning, dvs. reformulere systemers refleksionsteori, og
således bidrage til at udvikle derers selvbeskrivelse og refleksion – deres form?
Er der måske også behov for at udvikle systemteorien, således at det er muligt?
Analyse 3: Reformulering
En ny problemhorisont for socialt arbejde og for systemteorien?
Frihed / solidaritet
Kollektive /individuelle interesser
Sociale systemers forventninger / psykiske systemer
Magt og konflikt knyttet til forventninger om det normale, integration etc.
(Hagen 1999, 2006, Nissen 2006, 2010)
Analyse 3: Reformulering
Introduktion
Kapitel 1: En sociologisk refleksionsteori – teori og praksis
DEL I: HJÆLPENS FUNKTION
Kapitel 2: Hjælpen og samfundet
Kapitel 3: Sociale problemer, velfærdsstat og solidaritet
Kapitel 4: Forandringer
DEL II: HJÆLPENS FORMER
Kapitel 5: Hjælp og ikke-hjælp
Kapitel 6: Konformitet og afvigelse
Kapitel 7: Konflikt og magt
DEL III: REFLEKSIV INKLUSION
Kapitel 8: Risiko, tillid og refleksion
Kapitel 9: Nye horisonter
Analyse 3: Reformulering
En traditionel teoretisk horisont
En ny teoretisk horisont
Kollektive interesser står i modsætning til
individuelle/gruppers interesser. Reelt samarbejde
kræver at konflikten ophæves
Konflikten mellem kollektive og individuelle
interesser kan ikke ophæves, men det er muligt at
samarbejde (selvom man ikke er enige)
Konflikten drejer sig om en konflikt mellem
normstyring / selvstyring
Samarbejde er muligt, hvis behov for både
solidaritet og frihed iagttages og gøres til genstand
for refleksion kommunikativt og i forhandling – og
at de ses som hinandens forudsætning
Hjælp står i modsætning til kontrol og drejer sig om Hjælp drejer sig om begrænsning og udvidelse af
at fremme individets autonomi
frihed (på forskellige områder)
Hjælp står i modsætning til magt eller er
overvejende tvang
Hjælp er forbundet med konflikt og magt, men
man må skelne mellem forskellige former for
konflikt- og magtforhold
Hjælp står i modsætning til eksklusion, eller hjælp
har overvejende ekskluderende effekter
Hjælp producerer inklusionsmuligheder og
eksklusionseffekter
Der findes normale og afvigende individer eller
hjælpen definerer, hvad normalitet og afvigelse er
Normalitet og afvigelse opstår på baggrund af
forskellen mellem sociale og psykiske forhold og
udtrykker forståelses, forklarings og
forventningsproblemer (kommunikation/Handling)
Analyse 3: Reformulering
En traditionel handlingshorisont
En ny handlingshorisont
Hjælp drejer sig om at fremme individets interesser
og behov, og hjælpen bliver derfor rettet mod
individet
Hjælp er forhandling om og fordeling af kollektive
og individuelle interesser. Hjælp synliggør konflikten
og finder muligheder for samarbejde
Hjælpen kræver enten om tilpasning til normer eller Hjælp medierer mellem og muliggør både kollektive
giver frihed til selvstyring
og individuelle interesser og søger at skabe
forpligtende relationer
Refleksion drejer sig om at identificere de
begrænsende virkninger af ’rammerne’
Refleksion drejer sig om integrationsmuligheder: at
kunne synliggøre, forme, afgrænse handlerummet
Hjælpen kan kun komme i stand under ligeværdige
relationer hvor magtrelationer nedtones
Hjælp drejer sig om fordeling af ressourcer og
handlemuligheder: Hjælperen må identificere
konfliktpunkter og skelne mellem former for
konflikter og magtforhold
Hjælp er altid godt eller hjælp har som oftest
negative virkninger for personer
Hjælpen fordeler hjælpemuligheder og må have
grunde til inklusion/eksklusion fra hjælp
Normalitet og afvigelse er enten noget objektivt
derude eller socialt konstrueret
Normalitet og afvigelse er knyttet til hændelser, der
anses som konforme/afvigende og dermed til
forventninger: Kan undersøges, legitimeres og
kritiseres i lyset af faktiske hændelser
(Nissen 2010)
Potentialer og udfordringer
Potentialer
Systematiske sammenlignende studier af samfundets sociale systemer
Adresserer systemers måde at fungere på
Forståelse/forklaring – ”black box”
Systemkvalitet/måden virkninger genereres
Et alternativ til analyser af systemers ’output’
Skemabaseret teknologi for ikke trivielle systemer (jf. Von Oettingen)
Blikket for det paradoksale
Evne til refleksion og adekvat problemløsning
Udfordringer
sociale systemers operationsmåder i praksis
systemteoriens begrænsninger og udviklingspotentialer i forhold til at begribe,
hvordan problemer i praksis løses
systemteoretiske analyser, der reflekterer normative implikationer
At starte et sted
Analyser af kommunikation, semantik m.m. der har en kobling til systembegrebet,
funktionsforhold og refleksionsteori (systemanalyse)
Tager spørgsmålet om sammenligningsmuligheder i betragtning i udvælgelsen af
empiri og enheder for observation (funktionelle ækvivalente)
Forholder sig til teoriens kapacitet til at reflektere over og reformulere de
funktionelle ækvivalente, der identificeres (udvikling af samfundets socialsystemer
og af teori)
Referencer
Baecker, Dirk (1994): ”Soziale Hilfe als Funktionssystem der Gesellschaft” i Zeitschrift für
Soziologie, år 23 (2):93-110
Hagen, Roar (1999): Rasjonel Solidaritet. Olso Universitetsforlag
Hagen, Roar (2006): Nyliberalisme og samfunnsvitenskapene. Oslo Universitetsforlag
Luhmann, Niklas (2000): Sociale Systemer – Grundris til en almen teori. Hans Reitzels Forlag
Nissen, Maria Appel og Vardinghus-Nielsen (2002): ”Hvad sker der i skolebestyrelser? – en
model til analyse af sociale systemers kommunikation” i, Jens Rasmussen (red.): Luhmann
Anvendt. Forlaget Unge Pædagoger.
Nissen, Maria Appel (2005): Behandlerblikket. Om sociale problemers tilblivelse, intervention
og forandring i socialt arbejde med familier og børn med udgangspunkt i analyser af
behandlingskommunikation på
Nissen, Maria Appel (2006): Behandlerblikket. Risiko og refleksion i socialt arbejde med
familier og børn. I Nordiske udkast. Nr. 1:61-80
Nissen, Maria Appel (2010): Nye horisonter i socialt arbejde. En refleksionsteori. Akademisk
Forlag.
Von Oettingen, Alexander (2007): ”Pædagogiske handlingsteorier i differencen mellem teori
og praksis”, i Von Oettingen og Wiedemann (red.): Mellem teori og praksis. Aktuelle
udfordringer for pædagogiske professioner og professionsuddannelser. Syddansk
Universitetsforlag.

similar documents