Bilag til pkt. 6.ppt. - Hospitalsenheden Vest

Report
Hospitalsenheden Vest
Det sygeplejefaglige Råd 01.06.12
Praksisrettede og udfordrende efter – og videreuddannelser i VIA
Kirsten Roelsgaard, Områdechef
Højskolen for Videreuddannelse og Kompetenceudvikling, Social – og sundhedsområdet
FORMÅL MED MØDET
1. Hvordan skabes et tættere samarbejde
mellem hospitalsenheden Vest og VIA med
henblik på at tilgodese hospitalets
forventninger, ønsker og behov på
videreuddannelsesfeltet?
2. Mulighedsrummet i diplomuddannelserne
3. Rotationsprojekter - status
SUNDHEDSOMRÅDET I VOK
Siden UC’ernes tilblivelse har området varetaget videreuddannelse og
kompetenceudvikling for en mangfoldighed af fagligheder, professioner og
aftagermiljøer
Der er tale om mindst 10 forskellige sundhedsprofessioner (ergo – og
fysioterapeuter, sygeplejersker, diætister, human ernæring, bioanalytiker,
jordemødre, radiografer, farmakonomer, tandplejere )
Området er kendetegnet ved et højt aktivitetsniveau med relativt få fastansatte
knyttet til sundhedsområdet
11 personer - 3 i Holstebro, 8 i Århus hvoraf en er knyttet til
sundhedsplejerskeuddannelsen
Aktivitetsniveau:
Førende national udbyder af de sundhedsfaglige diplomuddannelser
Aktivitetsniveau
Uddannelser
Antal studerende i 2011
1610 studerende fordelt på 109 moduler.
Incl. moduler for ledige
Sundhedsplejerske udd.
Antal studerende
52 studerende (1½ år)
Kurser, konference, iv:
Antal deltagere i 2011
1264 deltagere fordelt på 77 aktiviteter
HVORDAN ARBEJDE MED KVALITET
OG EN KLINISK RETTETHED?
 Følgegrupper fra klinisk praksis ved moduler,
hvor der er en klinisk rettethed og øgede
specialist kompetencer
 Efteruddannelsesdidaktik med fokus på
voksne og transfer
 Undervisere med højt fagligt niveau og
didaktisk kompetence eks. transfer, blended
forløb, innovativ didaktik.
 Opbygning, der tilgodeser metode og indhold
Hvordan udvikle moduler med en praksis rettethed
VIA
Professions feltet
Grunduddannelse
Følgegruppe
- udvikling
- planlægning
- undervisning
- vejledning
Efter- og videreuddannelse
EKSEMPLER PÅ SAMARBEJDER
 Vi har igennem mange år udviklet klinisk rettede diplommoduler og øget
specialisering i samarbejde med ledere, faglige selskaber, kliniske
specialister og phd’er.
Inkontinens
Ortopædkirurgiske lidelser
Palliativ indsats - 3 moduler
Kræftområdet - brystkræft
Hjertelidelser
Neurolidelser
Øjenlidelser
Nefrologi
Syge børn
Geriatriske felt
Operationssygeplejersker
Udannelsesforløb for genetiske assistenter
SUNDHEDSFAGLIGE
VIDEREUDDANNELSE
Eksempler på samarbejder:
Operationssygeplejersker
• Indhold:
• Identificering af udviklingsområder
• Litteratursøgning i forhold til
udviklingsområder i operationsfeltet
• Patienforløb
• udvikling af pædagogisk praksis
• Præsentation af ny viden i relation til de
identificerede udviklingsområder
• Fagligt aktuelle emner
• Indhold:
• Infektionsprofylakse
• Peropertivt profylakse
• Accelereret patientforløb
• Indhold:
• tværfaglighed i relation til elektive, akutte og
kritiske operationer
• Udvikling og implementerin af
dokumentionsredskaber i
operationssygeplejen
• Fagligt aktuelle emner
Basiskursus for operationssygeplejersker
Diplommodul "Udvikling i
klinisk praksis identificering af
udviklingsbehov"
Diplommodul "Udvikling i
klinisk praksis dokumentation og
implementering"
Efteruddannelse for erfarne
operationssygeplerjsker
•
•
•
•
•
Indhold:
Kvalitetsudvikling - Akkreditering
Juridiske aspekter
Ny teknologi
MIDTVEJS I FORLØBET UDTALER
DE STUDERENDE FØLGENDE
 Overrasket over at de udfordres og lærer nyt
Flere af de studerende har tidligere været på Regionens
operationssygeplejekursus, som de har rost meget. De var bange for at de ikke ville
få så meget nyt med fra diplommodulerne, men de siger nuværende, at de to
elementer ikke kan sammenlignes, og at det er nogle helt andre ting de får med
herfra
 De peger særligt på, at de har fået noget at argumentere med i
deres travle højeffektive hverdag.
Det tyder på at Regionen og VIA på den måde bidrager med et
seriøst samlet tilbud af høj faglig relevans og kvalitet.
EVALUERING AF MODULER I
SUNDHEDSFAGLIG DIPLOMUDDANNELSE







”Jeg oplever, at uddannelsen er udfordrende, og at jeg bruger andre sider af
mig selv”.
”Jeg nyder muligheden for at fordybe mig i et stofområde, men oplever også at
det sætter mig bedre i stand til at hæve mig op over min praksishverdag og se
den i et nyt og større perspektiv”.
”Jeg er blevet mere optaget af udvikling og kvalitetssikring i dagligdagen, og jeg
involverer mig mere i denne type opgaver”.
”Jeg oplever, at jeg bliver mere analytisk og mere kritisk i forhold til den praksis,
der udøves, men på den gode måde”.
”Det giver en saltvandsindsprøjtning og masse af fornyet energi, som man kan
tage med sig tilbage på arbejdet”.
”Det er nemt at relatere teorien til praksis. Undervisningen er i høj grad bygget
op om at drage praksis ind og underviserne er gode til sætter teorien i relation
til deltagernes praksiseksempler”.
”Diplomuddannelsen har givet mig en større viden om og forståelse for hvilke
faktorer, der er i spil, når forandring og nye tiltag skal lykkes i praksis. Her i
blandt også metoder til kvalitetsudvikling og implementering”
EKSEMPLER PÅ SAMARBEJDER
OG ROTATIONSPROJEKTER








I samarbejde med Dansk Selskab for Medicinsk Genetik – i gang med at udvikle
en hel diplomuddannelse med specifikke og generelle moduler målrettet
genetiske assistenter.
I samarbejde med Farmakon i Hillerød udviklet modul rettet imod
farmakonomer.
Til Vestegnens kommuner er der udviklet fagspecifikke kurser
Udviklet kurser i samarbejde med Aarhus Kommune til understøttelse af deres
masterplan for alle lokalcentre
Der er udbudt moduler rettet imod kronikerområdet sundhedsfremme og
forebyggelse i relation til mennesker med kroniske sygdomme,
konsultationssygepleje med fokus på kroniske patienter i almen praksis
Udviklet specifikke diplommoduler til rotationsprojekt i Randers hvor 120
sygeplejersker får videreuddannelse - afsluttes forår 2012
Udviklet specifikke diplommoduler til rotationsprojekt i Viborg Kommune hvor
60 sygeplejersker får videreuddannelse - afsluttes forår 2012
Rotationsprojekt mellem Århus kommune og Århus Universitetshospital for i alt
80 sundhedspersonale der skal have 20 ECTS point.
ROTATIONSPROJEKTER – MULIGHED
FOR EFTERUDDANNELSE AF ANSATTE
 Den primære interesse i jobrotation er typisk at få efter
– og videreuddannet ansatte samt
fastholdelsesperspektiv for især nyledige
 Det er vigtigt sammen med jobcenter og VIA at
afdække
Hvilken efter – eller videreuddannelse skal
iværksættes?
Hvilke muligheder er der ifølge gældende
lovgivning?
Hvordan kan efter – videreuddannelsen bedst
finansieres?
ROTATIONSPROJEKTER – MULIGHED
FOR EFTERUDDANNELSE AF ANSATTE
I Jobrotation anvendes typisk to finansieringsmuligheder.
1. Virksomheden sender ansatte på uddannelse og
modtager jobrotationsydelse svarende til 160 % af
højeste dagpengesats. Virksomheden betaler løn til de
ansatte og betaler uddannelsesafgiften. Virksomheden
ansætter en ledig som vikar (jobrotationsydelse kan
ikke kombineres med løntilskud)
2. Virksomheden sender ansatte på uddannelse og
modtager SVU. Virksomheden betaler løn til den ansatte
og betaler uddannelsesafgiften. Virksomheden
ansætter en ledig som vikar med løntilskud (eventuelt
efterfulgt af ordinær ansættelse)
ROTATIONSPROJEKTER – MULIGHED
FOR EFTERUDDANNELSE AF ANSATTE
Der er fire typiske finansieringsmodeller som retter sig mod forskellige grupper
af ansatte med forskelligt uddannelsesniveau
 Jobrotationsydelse. Ansatte der ikke i forvejen har en erhvervsuddannelse
eller derover. Inden for given pulje kan KVU’ere og MVU’ere også modtage
jobrotationsydelse. Puljen administreres af Arbejdsmarkedsstyrelsen og
fordeles efter først-til-mølle princippet. 160% af max dagpengesatsen i
2011 ca. 166 kr. pr. time. Der skal ansættes vikar
 SVU. Ansatte over 25 år. 80 % af max dagpengesatsen ca. 3.064 kr. pr. uge
for fuldtidsansatte. Ansatte skal opfylde betingelserne for at kunne
modtage SVU (f.eks beskæftigelse 26 uger før ansøgning)
 VEU – godtgørelser. Ansatte der ikke i forvejen har en erhvervsuddannelse
eller derover
 Voksenlærlingetilskud . Ansatte over 25 år der ikke i forvejen har en
erhvervsuddannelse eller derudover
ROTATIONSPROJEKT
Rotationsprojekt Regionshospital Viborg og Regionshospital Herning-Holstebro
Antal sygeplejersker i rotation
20-24 fra hvert hospital = 40-48 sgpl
Antal ECTS-point
20 ECTS-point (5+5+10)
Antal hold
2 med stud fra hvert hospital
Tider 14 uger
1.hold: 08.10.2012 – 25.01.2013
2.hold: 28.01.2013 – 10.05.2013
Vikarer
Trainee forløb på 7 uger
Trainee forløb starter 7 uger før
– 4 ugers virksomhedspraktik og
3 ugers trainee kursus
ROTATIONSPROJEKT
Tanker / ønsker fra oversygeplejerskegruppen på
de to hospitaler:
Forslag til moduler

Patientforløb – tværgående – patientbrugerperspektivet – sammenhængende
Team-funktionen
Patentinddragelse
Rs18: Sammenhæng i patient-og
brugerforløb i sundhedsvæsnet
5 ECTS-point – dette modul opleves
væsentligt for alle parter
Generelle kompetencer – viden om
sundhedsfremme – begreber
Motiverende samtale
Empowerment – self-efficacy
Kommunikation – ”ny adfærd” som
sygeplejersken præsenterer i pt-sgpl
samarbejdet
Rs 35: Sundhedsfremme og forebyggelse
i forhold til udvalgt målgruppe 5 ECTSpoint
Eller
Rs 34: Rehabilitering i forhold til udvalgt
gruppe 5 ECTS-point






 Sundhedsteknologi – etiske og
Rs20: Teknologi i
udfordringer – udvikle nyt mindset – sundhedsvæsnet 5 ECTS-point
det at anvende teknologi i et
omsorgsfag. Sårcenter er langt med
telekommunikation. Ligeså apoteamet- På forskelligt niveau i de to
hospitaler og de forskellige
afdelinger.
 Både i forhold til patienten og mellem
personlige indbyrdes.
ROTATIONSPROJEKT
 Vejledning af studerende i
Rs37 Forandrings- og
hverdagen – alle andre end kliniske læreprocesser 10 ECTS-point
vejledere.
 Formidlingskompetence
 Relationskompetence
 Forandrings- og
innovationskompetencer
 Implementeringskompetence
 Innovativ kompetence
 Kvalitetsudvikling
 Kliniske retningslinier
 Certificering
Ob2 Undersøgelse af
sundhedsfaglig praksis 5 ECTSpoint
ROTATIONSPROJEKT
Overvejelser om tilrettelæggelse og output:
Vigtigt, at der tages udgangspunkt i praksis og at den
valgte teori opleves meningsfuld og kan omsættes til
refleksion over praksis.
Der skal være en rimelig vægtning mellem
undervisning og selvstudie. Temaer, der behandles i
selvstudier og studiegrupper skal inddrages i
undervisningen.
Teori og øve færdigheder - exvis i kommunikation
Kan der bygges praktik ind – udveksling mellem
kommune og region – både teori og praksis.
Efterspørger kreativitet i valg af prøvetyper – en
forventet god balance af moduler vil være 5+10+5
Handling herpå
ROTATIONSPROJEKT
De tre sundhedsfaglige valgmoduler der blev
valgt er:
 Sundhedsfremme og forebyggelse i forhold
til udvalgt målgruppe 5 ECTS-point
 Forandrings- og læreprocesser 10 ECTSpoint
 Sammenhæng i patient- og brugerforløb 5
ECTS-point
EKSEMPLER PÅ STUDIEØVELSER
Netværksanalyse
Formål:
 At den studerende får et overblik over samarbejdspartnere og
deres indbyrdes netværk i relation til egen eller en fremtidig
arbejdsplads
Indhold:
 Et netværksdiagram svarer populær sagt til et røntgenbillede af
organisationen, så man opnår indsigt til at forstå, hvordan
samarbejdet og kommunikationen i organisationen ser ud.
Diagrammet laves i et valgfrit tegneprogram – brug fx figur
og/eller WordArt i Microsoft Word.
STUDIEØVELSE
Patientforløbsbeskrivelse
Formål:
 At den studerende bliver i stand til at lave en systematisk beskrivelse af en afgrænset
patientgruppes bevægelse gennem hele eller dele af sundhedssystemet.
 At den studerende øver sig i at vurdere den organisatoriske kvalitet af en
forløbsbeskrivelse
Indhold:
 Fastlæg patientgruppen
 Definer patientforløbet: hele patientforløbet eller en afgrænset del heraf
 Lav en beskrivelse af det nuværende patientforløb (nu-forløbet) som indbefatter dels alle
involverede parter herunder involverede afsnit/enheder og personalegrupper dels en
beskrivelse af hvilke overordnede opgaver de enkelte enheder er ansvarlige for.
 Angiv hvor i forløbet der findes skriftligt materiale i form af fx patientinformation, kliniske
retningslinjer, instrukser eller samarbejdsaftaler.
 Hvis det er relevant beskrives kriterier for stratificering af patienter
 Vurder hvilke stærke og svage elementer der findes i nu-forløbet med henblik på opnåelse
af et sammenhængende forløb.
ROTATIONSPROJEKT
UDFORDRINGER - SAMARBEJDE
 Kontraktunderskrivelsen er afgørende.
 I øjeblikket forbehold grundet
 usikkerhed på finansiering
 vikarpulje
 medarbejderinteresse
Succesfuldt rotationsprojekt
 Faglig forankring
 Ledelsesopbakning – vil vi det her
 Medarbejderinteresse og dermed deltagelse
 Informative møder/pjecer
SAMARBEJDE HVORFOR ?
VIA kan tilbyde

Uddannelser med kvalitet

Tæt samarbejde og et fælles ejerskab om udviklingsprocesserne således at det
er praksisudvikling, der er i fokus

Formelt godkendte efteruddannelsesløsninger, som også er gældende udenfor
regionen

Fordelagtig driftsøkonomi - SVU og taxametertilskud
VIA arbejder for et tæt samarbejde
og et fælles ejerskab om
udviklingsprocesserne, således at det
er praksisudvikling, der er i fokus.
HVOR KAN JEG FINDE OPLYSNINGER?
Diplomuddannelser:
www.viauc.dk, vælg videreuddannelse => sundhed
Kurser:
www.viauc.dk, vælg videreuddannelse =>sundhed => kurser
Du er endvidere velkommen til at kontakte studievejleder Milter Fly på mail
[email protected] eller tlf. 87551868
Nyhedsbrev:
www.viauc.dk vælg videreuddannelse => nyhedsbrev (nederst på siden)
eller
Kirsten Willemoes Knudsen: [email protected] tlf. 8755 1927
Inge Møller Madsen; [email protected] tlf. 8755 1958
Kirsten Roelsgaard; [email protected] tlf. 8755 1867
27

similar documents