Introduktion til nybrud omkring 1900

Report
AT 7 introduktion
Filosofiske reflektioner
Nybrud omkring år 1900
Foredragsrække med fokus på:
Objektivitetens sammenbrud
Subjektets aktive rolle
Indhold: En række idéhistoriske nedslag, der er relevante i
forhold til nybruddet omkring år 1900.
Tag noter så I kan bruge foredragene til at perspektivere med når
i kommer til AT 7 sag (og senere til eksamenen).
(AT 7 sag: Fokus er synopsisfremlæggelsen - FG´s synopsismodel
og talepapir).
Græsk naturfilosofi – kulturens vugge
Filosofi: Kærlighed til visdom eller ven af indsigt. At
opstille og besvare livets store spørgsmål.
(Filos = kærlighed/ven; sofia= visdom/ indsigt).
Vestens filosofi opstår omkring 500 f.Kr. på Lilleasiens
vestkyst.
De første filosoffer var naturfilosoffer, der af spekulativ vej
forsøgte at forstå tilværelsens inderste væsen.
Ontologi = læren om det værende
Naturfilosofferne
Naturfilosofferne var monister.
Thales fra Milet (635-546 f.Kr.): Vand er altings urstof.
Heraklit fra Efesos (540-480 f.Kr.): Ild er verdens
ophav. ”Man kan ikke stige ned i den samme flod to
gange”.
Anaximenes (585-525 f.Kr.): Luft.
Anaximimander (610-546 f.Kr.): ”apeion”. Stof der har
en helt anden karakter end det vi kan sanse.
Atomisterne
Demokrit (460-380 f.Kr.), Leukippos (480/470 f.Kr.), Epikur (341270 f.Kr.).
Atomteorien: Det eneste virkelige er atomer (materielt) og det
tomme rum (immaterielt).
Atomerne er udelelige, massive, kompakte og adskiller sig fra
hinanden i form og størrelse (der findes også sjæleatomer!).
Atomerne er i stadig bevægelse og kan indgå i forbindelse med
hinanden hvorved mangfoldigheden af fænomener opstår.
Enhver begivenhed er led i en kæde af årsag og virkning – intet
sker tilfældigt.
Platon (428-348 f.Kr.)
Platons ontologi: Idelæren – en dualisme.
Fænomenverdenen: Tingenes verden. Erkendes gennem
sansning. Foranderlighed.
Idéernes rige: Tingenes årsag. Erkendes gennem tænkning.
Uforanderlighed.
Hulelignelsen.
Mennesket har et ben i de to verdener: Kroppen hører til
fænomenverdenen mens sjælen er beslægtet med idéerne og
derfor er udødelig.
Ontologi i antikken
Ontologi/ metafysik: Læren om det værende.
Vi møder ikke umiddelbart virkelighedens sande natur
i erfaringen. Der er en sandhed bag forandringen.
Subjektet kan med sin fornuft begribe en virkelighed
der er ”skjult” bag sanseerfaringen.
Øvelse 1: Ontologi
Overvej hvilken af følgende 3 ontologiske positioner der passer bedst
til det du mener:
Materialisme: Alt hvad der eksisterer består af ting, der har fysiske
egenskaber. Virkeligheden kan i sidste ende forklares ved fysikken
og bevidsthed er blot fysiske processer i centralnerve systemet.
Dualisme: Alt værende er enten af materiel eller sjælelig natur.
Materie og bevidsthed er to principielt forskellige ting.
Idealisme: Ånden eller bevidstheden betragtes som tilværelsens
grundlæggende princip. Den materielle verden er en slags
skyggebillede af en egentlig virkelighed, der ligger bag, og som har
en bevidsthedsmæssig natur.
Argumenter for din position overfor sidemanden.
Empirisme – sansning som erkendemiddel
Britisk filosofi: John Locke (1632-1704), George Berkeley (1685-1753) og
David Hume (1711-1776).
I 1600 og 1700 tallet diskuteres erkendelsesteori (epistemologi): Hvordan kan
man opnå sikker viden?
1) Den primære kilde til sikker viden er sanseerfaringen.
2) Alle begreber er afledt af sanseerfaringen. ”Intet er i intellektet, som ikke
først har været i sanserne” (J. Locke).
3) Bevidstheden er som udgangspunkt en renvasket tavle/ ”tabulae rasa” (J.
Locke).
4) Undgå metafysisk spekulation og foretræk naturvidenskabelig erkendelse.
”Tomme begreber bør overlades til flammerne” (D. Hume).
Empirisme – sansning som erkendemiddel
Erkendelsen kan typisk forstås som en proces:
Fysiske legemer eksisterer uafhængigt af bevidstheden i rum
og tid.
De påvirker vores sanseorganer og der sendes signaler til
vores hjerne.
Vi erfarer sansedata (simple idéer som farve, lugt m.m.).
Disse idéer kan sammenfattes af forstanden til sammensatte
idéer (f.eks. Et æble, en bog …).
Rationalisme – fornuft som erkendemiddel
Baruch Spinoza (1632-1677), Gottfried W. Leibniz (16461716), René Descartes (1596-1650).
Sikker viden om virkeligheden skyldes primært fornuften.
Sanserne kan bedrage os. Eksempler: Kæp i vand.
”Descartes tårn”.
Sanserne kan ikke alene skabe viden. Eksempel:
Observation af en planet. Forbindelsen mellem
iagttagelserne (lovmæssighederne) skyldes fornuften.
Stridspunkt: Medfødte idéer.
Erkendelsesteori i 1600- og 1700-tallet
Hvor antikke havde fokus på virkelighedens sande
natur er fokus nu blevet erkendemidlet til sand viden
Der findes to retninger, der står i modsætning til
hinanden: 1) empirismen – erkendelsen skyldes
sanseerfaringen, 2) rationalismen – erkendelsen skyldes
fornuften.
Hvad enten der er tale om sanser eller fornuft erkendes
en verden uafhængigt af subjektet.
Øvelse 2: Emprisme og rationalisme
Kan man stole på fornuften? Sanserne? Argumentér for
og imod.
Hjerner-i-kar (Putnam): Forestil dig at din hjerne tages
ud af din krop i et laboratorium. Den forbindes med
ledninger, som sluttes til en computer og nedsænkes i
et kar med næringsvæske. En ondskabsfuld
videnskabsmand fodrer dig med oplevelser via
computeren. Vil du kunne afsløre at du bliver
bedraget? Hvorfor? Hvorfor ikke?
Øvelse 3: Iagttagelser
Lav en 3 minutters samtale med din sidemand
Den der taler: Fortæl om noget der interesserer dig.
Den der lytter: Observér! Ignorér vurderinger og
følelser – koncentrér dig om facts. Skriv disse ned!
Byt roller.
Øvelse 3: konklusioner
Det er svært ikke at sammenblande iagttagelser og
vurderinger! (Eksempler: ”Du ser bedrøvet ud”, ”du
laver nervøse bevægelser med foden”).
Hvad betyder det for vores samvær med hinanden hvis
vores vurderinger fylder meget? Forslag: Adskil
iagttagelser og vurderinger. (Eksempel: ”Du er for
gavmild” bliver til ”når du giver ham 50 kr. Synes jeg at
du er for gavmild”).
Findes der ”neutrale” udtagelser? Der er altid nogen
der udtaler sig et sted fra med menneskelige interesser.
Kant (1724-1804)
Immanuel Kant betragtes som oplysningstidens største
tænker.
Vi bør undersøge forudsætningerne for erkendelsen. I
stedet for at undersøge det vi erfarer skal erfaringen selv
undersøges. Undersøg det erkendende subjekt.
Påstand: den måde vi opfatter verden på formes af
vores fornufts indretning. Fornuften er produktiv/
aktiv!
Bevidstheden er ikke en ”tabulae rasa”.
Kant (1724-1804)
Vi strukturer vores erkendelse. Eksempel: At være Forelsket – den
elskede ses kun i et lyserødt skær. Fejl og mangler sorteres fra af
bevidstheden.
Analogi: Kageforme til julekager.
Anskuelseformer: Vi bibringer selv formerne rum og tid til
sanseoplevelserne. De kommer ikke udefra men er forudsat i alle
erfaringer (de er mulighedsbetingelser for at have erfaring).
Forstandskategorier: Grundbegreber som forstanden benytter til at
skabe sammenhæng i de mange sanseindtryk. F.eks. Årsagvirkning, ting…).
Tingen-i-sig-selv og Tingen-for-os.
Kants kopernikanske vending
Det erkendende subjekt har en aktiv rolle i
erkendelsesprocessen.
Det giver ikke mening at tale om verden-i-sig-selv. Vi
kan kun vide noget om verden-for-os.
Hvor den klassiske erkendelsesteori beskæftigede sig
med erkendemidlerne er fokus her selve det
erkendende subjekt og selv grænserne for vores
erkendelse.
Nybrud omkring år 1900
Mennesket har en aktiv rolle i erkendelsesprocessen
Virkeligheden kan ikke beskrives uafhængigt af iagttageren.
Forestillingen om at vi erkender objektive uafhængige ting,
der er i-sig-selv bryder sammen. I stedet indgår vi i relationer
med verden.
Enhver beskrivelse er samtidig en selvbeskrivelse.
Udfordring: Vanskeligheden ved at finde et fast ståsted! Findes
der en Sandhed med stort S? (Absolutisme – relativisme).
Øvelse 4: Fixérbilleder
Øvelse 4: Fixérbilleder
Øvelse 4: Fixérbilleder
Øvelse 4: Fixérbilleder
Øvelse 4: Fixérbilleder
Øvelse 4: Fixérbilleder
Øvelse 4: Fixérbilleder
Øvelse 4: Fixérbilleder

similar documents