Effektiviseringsstrategi 2015-2018

Report
Effektiviseringsstrategi
2015-2018
Børne- og Ungdomsforvaltningens budgetseminar
26. og 27. februar 2014
1
Hvorfor
effektiviseringer?
Effektiviseringer – Hvorfor og hvor meget?
Sikre en effektiv opgaveløsning.
Rum til investeringer, udvikling og omprioriteringer.
Sikring af en sund nationaløkonomi og en effektiv offentlig sektor ligger
loft over kommunernes serviceudgifter.
Vækst i børnetal vs. nulvækst i serviceudgifter medfører
demografiudgifter på ca. 200 mio. kr., men ikke større budget i KK.
Årlige effektiviseringer, mio. kr.
Effektiviseringsbehov
320
300
280
260
240
220
279
251
257
2011
2012
2013
294
300
2014
2015
Københavns kommunes effektiviseringsbehov udgør 300 mio. kr. i 2015.
BUU skal bidrage årligt med ca.100-160 mio. kr.
Ca. 43 pct.
Tværgående effektiviseringer 20 mio. kr.
Forvaltningsspecifikke effektiviseringer 100 mio. kr.
Dertil kommer andre finansieringsudfordringer 40 mio. kr.
2
Stigende krav til effektiviseringer i BUF
BUF skal henover de næste fire år finde op mod 600 mio. kr. i
effektiviseringer
200
180
160
140
120
Ca. 600
mio. kr.
over 4 år
100
80
60
40
2015
2016
Effektiviseringskrav
2017
2018
Øvrige udfordringer
3
Effektiviseringskravet ift. BUF’s budget
Effektiviseringsbehov
Samlet ramme
Effektiviseringsbehovet udgør en
begrænset del af BUF’s samlede
driftsbudget på i alt 9,6 mia. kr.,
svarende til i omegnen af 1,5 % årligt.
78 pct. af det samlede budget til
børne- og ungdomsområdet i 2014
ligger decentralt. Ca. 80 pct. udgøres
af løn.
4
Samlet billede – intet fald i udgifterne
Siden 2007 er stigningen i antallet af børn (14,7 pct.) forløbet parallelt med stigningen i
driftsbudget (14,9 pct.)
Udvikling i børn vs. udvikling i budget
Antal børn, 0-17 år
Mia. kr.
10,0
100.000
98.912
90.000
80.000
9,0
86.213
7,9
70.000
8,0
7,0
6,9
60.000
6,0
50.000
5,0
2007
2008
2009
Børn 0-17 år i KK, kilde: DST
2010
2011
2012
2013
Vedtaget budget - faste priser
Konklusion: Hidtidige effektiviseringer og besparelser er
vendt tilbage til området til at finansiere demografisk vækst,
nye tiltag og initiativer.
5
Behov for effektiviseringer - for at kunne
finansiere nye tiltag og initiativer
Mio. kr. (2014 p/l)
450
400
350
300
250
200
150
100
50
0
2014
Effektiviserings
-måltal i KK
2015
2016
2017
Øvrige, eksempelvis skæve DUT sager, bevillinger der udløber, indtægtstab på salg af ejendomme,
byggesagsgebyrer og reetablering af puljen til uforudsete udgifter fra 2015
Kernedrift mv.
Demografiregulering
6
Hvad har BUU gjort tidligere?
Resultat af effektiviseringer og tildelinger
150
Mio. kr.
100
Nye budgettildelinger (eksklusiv demografi)
50
Tværgående effektiviseringer/Citizen og
Statens afbureaukratiseringer (2011)
0
2011
2012
2013
Stigende profiler og afledte effekter
2014
Nye forvaltningsspecifikke effektiviseringer
-50
-100
-150
Mio. kr.
Nye forvaltningsspecifikke effektiviseringer
Stigende profiler og afledte effekter
Tværgående effektiviseringer/Citizen og Statens
afbureaukratiseringer (2011)
Nye budgettildelinger eksklusiv demografi
Nettoresultat
2011
-74,4
0
2012
-54,2
-25,5
2013
-19,2
-60,9
2014
-70,8
-14,5
-22,1
70,2
-26,3
-9,5
62,2
-27
-8,2
100,1
11,8
-20
90,8
-14,5
7
Hvad har BUU gjort tidligere?
Eksempler
• 2011: Indført ny institutionsstruktur og
reduceret kompensationsordninger
• 2012: Forhøjelse af lærernes
undervisningstid
Konkrete
effektiviseringer
som præciserer
udmøntningen
på skoler og
institutioner
• 2013: Ny budgetmodel for gårdmands- og
rengøringsområdet for daginstitutioner
• 2014: Ny budgetmodel for teknisk
personale og rengøring på skoleområdet
8
Hvad har BUU fået tidligere
Eksempler på bevillinger som BUU har fået i budgetforhandlingerne
•
2011: Styrket faglighed i folkeskolen og profilskoler
•
2012: Flere timer i dansk og idræt. Inklusionspædagoger og frokostordning
•
2013: Skolemad til fattige børn, sociale normeringer
og klubber til unge
•
2014: Folkeskolereform og midler til sundhedsplejens arbejde med
udsatte familier
Konkrete nye
aktiviteter som
BUU har fået
midler til ved
budgetforhand
lingerne i BR
9
Oplæg til effektiviseringsstrategi
2015-2018
Målet
•Langsigtet 4-årigt perspektiv
•Integreret del af opgaveløsningen
•Inddragelse
•Måltal og politiske prioriteringer
•Analyser og benchmark
•Økonomisk plan med investeringsog effektiviseringsperspektiv
•Effektiviseringskatalog
Vi har en effektiviseringskultur,
hvor alle bidrager med konkrete
effektiviseringer til gavn for
vores samlede område
En flerårig strategi:
Forbedrer styringen
Giver mere intelligente
effektiviseringer
Udnytter synergier
Tilgodeser langsigtet
udvikling
Giver tid til at virke
Effektivisering er hverdag og
konkrete effektiviseringer
indtænkes i alle handlinger
10
Strategiens tre hovedelementer
Produktivitet og
mere effektiv
opgaveløsning
Prioriteringer
ml. ydelser
Omlægninger og
struktur
•På alle niveauer skal der løbende være fokus på driften,
således at opgaveløsningen sker så produktivt som
muligt.
•Børne- og Ungdomsudvalget skal forelægges materiale,
som gør det muligt at drøfte serviceniveau og prioritere
mellem forskellige områder og indsatser.
•Hver gang der foretages strukturelle omlægninger af
tilbud, skal der tages stilling til muligheden for at
effektivisere.
Effektiviseringer i
driften
Politisk
besluttede
effektivise
ringer på
tværs af
driften
11
To-delt strategi 2015-2018
1.
Effektiviseringsbidrag
fra forvaltningens
enheder
+
3.
Omlægninger
2.
Prioriteringer
+
Effektiviseringsbehov
=
Gensidigt forpligtende ”overenskomst” mellem BUU og
forvaltningens ledere. Hvert år finder BUU ved omlægninger og
prioriteringer halvdelen af effektiviseringsbehovet, mens
lederne effektiviserer for op til den anden halvdel
12
1. Prioriteringer
• Mål: Børne- og Ungdomsudvalget træffer
overordnede politiske prioriteringer i forhold til de
kommunale kerneopgaver, serviceniveau,
borgerinddragelse mv.
• Middel: Børne- og Ungdomsforvaltningen leverer
løbende materiale, som muliggør en prioritering
af områderne.
Dvs. grundige og gennemarbejde analyser, der
opstiller økonomien og synliggør prioriteringsrum,
anvender benchmark, effektanalyser mv.
13
2. Omlægninger
• Mål: Hver gang BUU præsenteres for en sag om
omlægning af et tilbud, så skal der indarbejdes
forslag om mulige effektiviseringer.
• Middel: Effektiviseringer er hverdag og konkrete
effektiviseringer indtænkes i alle dele af
forvaltningens arbejde. Eksempler:
– Ny institutionsstruktur (ny organisering og ledelsesstruktur gik
hånd i hånd med effektivisieringsbidrag)
– Folkeskolereformen (længere og mere varieret skoledag
kombineret med ny organisering af og samarbejde omkring
skoledagen)
• Konkurrenceudsættelse, fx befordring via udbud
• Bedre styring af STU-tilbud gennem annoncering
14
3. Produktivitet – Ledernes
effektiviseringsbidrag
• Mål: Der arbejdes fokuseret med effektiviseringer,
og det tænkes ind som en naturlig del i alle dele af
forvaltningens arbejde.
• Middel: Alle ledere gives et effektiviseringsmåltal.
Dermed er ledere på alle niveauer ansvarlige for
arbejdet med at effektivisere opgaveløsningen.
Medarbejderne inddrages i arbejdet, herunder
medarbejderrepræsentanterne både centralt via
HovedMED og lokalt i MED-strukturen.
Central understøttelse og facilitering og
udarbejdelse af idekatalog med fx fokus på
produktivitet
15
Hvorfor?
3. Produktivitet – Ledernes
effektiviseringsbidrag
Forvaltningen foreslår, at alle ledere med budgetansvar involveres i
et fælles arbejde med at finde og selv udvælge gode lokale
effektiviseringer således, at løsningerne vælges så tæt på
opgaveløsningen som muligt. Der skabes løsninger tæt på driften hvor der er størst viden om budget og forbrug, indsatser og effekt.
En effektiviseringskultur hvor alle bidrager.
Hvordan?
Denne model ligger i tråd med kommunens
fokus på tillidsbaseret ledelse.
Skoleledere
Klyngeledere, Klubledere
Daginstitutionsledere
Ledere af bydækkende
tilbud
Ledere af
støttefunktioner
chefer fra administrative
enheder
Der udmeldes et effektiviseringsmåltal (procentdel af eget
budget) til alle enheder med budgetansvar.
Måltallet kan reduceres, hvis der i løbet af året findes yderligere
Måltallet ligger
fælles effektiviseringer.
Den enkelte leder tilrettelægger og gennemfører egne
effektiviseringer.
årligt i omegnen
af 1%.
16
3. Produktivitet – Ledernes
effektiviseringsbidrag – Hvordan lykkedes vi?
Perspektivet fra lederniveauet vedr. to-delt model i et 4årigt perspektiv:
 Budgetsikkerhed og stabile vilkår
 Muligheder for langsigtede effektiviseringer
 Muligheder for smidigere tilpasning på personaleområdet
Udfordringer:
 Kulturændring
 Effektiviseringer fylder mere end tildelinger
 Tveægget sværd: Løber fra ansvaret eller blander sig for meget?
Løsning:
 Gensidig forpligtelse
 Inddragelse, inddragelse, inddragelse
 Fortæl hele historien
17
3. Inddragelse, workshops, vidensdeling
X
Z
Y
Vidensdeling
Idégenererende
workshops
i
forlængelse
af budgetmøder
Workshops
Budgetmøder
Sygefravær
Senere workshops
Energioptimering
Løbende
forvaltningsunderstøttel
se
Afbureaukratisering
Skoleårets
planlægning
Egne konkrete effektiviseringer
18
Kommende budgetmøder med ledere
Område
Dato
Amager
3. marts, 9-11
Nørrebro
4. marts, 8.30-9.30
Nørrebro
Indre By/Østerbro
11. marts, 9-10
11. marts, 11.15-12.15
Deltagere
Skoleledere, klyngeledere og
netværkskoordinatorer
Sted
Artillerivej 126, 6. sal
værelse 6.06
Skoleledere
Klyngeledere og
netværkskoordinatorer
Skoleledere
Ørnevej 55, 3. sal
Valby, Vesterbro, Kgs. Enghave
12. marts, 8-10
Klyngeledere
Vanløse, Brønshøj, Husum
18. marts, 9-10
Klyngeledere
Vanløse, Brønshøj, Husum
25. marts, 9-10
Indre By/Østerbro
25. marts, 11-12
Skoleledere
Klyngeledere og
netværkskoordinatorer
Valby, Vesterbro, Kgs. Enghave
7. april, 9-11
Skoleledere
Ørnevej 55, 3. sal
Stormgade 18
Gammel Køge Landevej
3AB, 5. sal, mødelokale
Havn/Marina
Linde Alle 40-44,
Revykælderen
Linde Alle 40-44,
Revykælderen
Stormgade 18
Gasværksvejens skole,
Gasværksvej 22-24
Herudover løbende inddragelse af Hoved MED (næste møde 4. marts) og
interesseorganisationer
19

similar documents