Samlet slideshow for juni-afholdelsen

Report
1
Nyt på skatteområdet
www.tvc.dk
2
Om os
Jørgen Frausing
Morten Breum-Leer
 Senior Tax Manager
 Advokat og partner
 Advokatfirmaet Tommy V. Christiansen
 Advokatfirmaet Tommy V. Christiansen
 [email protected][email protected]
 +45 40 89 69 32
 +45 20 74 48 00
www.tvc.dk
3
Agenda
•
Partnerselskaber
– Introduktion og karakteristika
– Håndtering af overskudsdeling
•
Gennemgang af udvalgte skattelove vedtaget i Folketingsåret
2013/2014 og ny vækstpakke
– L 200 – indgreb mod spekulation i VSO
– Ny vækstpakke
•
Aktuelle muligheder for at spare i skat ved generationsskifte
– Værdiansættelse – særligt vedrørende fast ejendom og overvejelser i anledning af
kommende nyt system for ejendomsvurderinger
– Ejertidsnedslag
– Kautionspræmier
•
Generationsskifte/omstruktureringer – muligheder og faldgruber
– Udlån i VSO – en mere restriktiv praksis
– Intensitetskrav – opretholdelse af virksomhedsordning
– A/B modellen – forlods udbytteret – SKAT tester praksis
www.tvc.dk
4
Undervisningsformen
• Frem for alt – vi er her for jer!
• Stil gerne spørgsmål undervejs
• Vi tager 1 – 2 pauser undervejs – vi har rigeligt at tale om
www.tvc.dk
Partnerselskabet, hvad, hvorfor og hvorfor ikke?
www.tvc.dk
6
Definition af partnerselskabet
Definition af P/S i SEL § 5, nr. 21, jf. LEV § 2, stk. 2:
”Et kommanditselskab, jf. § 2, stk. 2 i lov om visse erhvervsdrivende
virksomheder, hvor kommanditisterne i selskabet har indskudt en bestemt
kapital, som er fordelt på aktier”.
LEV § 2, stk. 2:
•
”Ved et kommanditselskab forstås en virksomhed, hvor en eller flere deltagere,
komplementarerne, hæfter personligt, uden begrænsning, og hvis der er flere,
solidarisk for virksomhedens forpligtelser, mens en eller flere deltagere,
kommanditisterne, hæfter begrænset for virksomhedens forpligtelser. For
kommanditselskaber, der er stiftet efter den 1. juni 1996, skal de fuldt ansvarlige
deltagere have forvaltningsmæssige og økonomiske beføjelser”.
www.tvc.dk
7
Præsentation af partnerselskabet
To grupper af selskabsdeltagere:
Person A og B: Kommanditaktionærer:
1.
2.
•
•
•
•
•
Kommanditaktionærer
Komplementarer
Person A
Person B
50 %
50 %
Selskabsretligt: Aktionærer
Kan være fysisk person eller selskab
Ejer andel af P/S’et
Hæfter kun med indskudt kapital
Skatteretligt: Driver selvstændig virksomhed.
Komplementar:
Komplementar
ApS/IVS
P/S
•
•
•
•
•
•
•
Fuldt ansvarlig deltager
Kan være fysisk person eller selskab
Kan – men skal ikke – være medejer af P/S’et
(kommanditaktionær)
Skal have forvaltningsmæssige beføjelser
Skal have økonomiske beføjelser
Hæfter med hele sin egenkapital
Kendes fra K/S.
8
Præsentation af partnerselskabet
Partnerselskabet
Person A
Person B
50 %
50 %
Komplementar
ApS/IVS
•
•
•
P/S
•
•
Selskabsretligt: Reguleret af selskabsloven som
aktieselskab. Indskud min. DKK 500.000
(125.000) og DKK 1 i komplementar (IVS)
Modifikation: Personligt hæftende deltager.
Skatteretligt: P/S eksisterer ikke – beskatning
hos deltagerne
• Fradragskontoreglerne finder anvendelse –
kan kun fradrage så stort et beløb, som der
hæftes for.
• Praksis fra SKAT stadig mere restriktiv – et
godt sted at være opmærksom!
Regnskabsmæssigt: Sidestilles med et A/S
Selvstændigt moms- og afgiftsubjekt
9
Årsrapport
• Partnerselskabets årsrapport skal indsendes og
offentliggøres efter de samme regler, som gælder for
aktieselskaber.
• Regnskabet, herunder omsætning og resultat, vil være det
samme, som hvis selskabet havde været et A/S.
• Dog vil passivposten ”udskudt skat” ikke ligge i selskabet
men på aktionærniveau (pænere balance, bedre mulighed
for udlodning).
10
Partnerselskabets fordele – WII FM
•
Selskabsretlig hæftelsesbegrænsning for kommanditaktionærer svarende til et A/S.
•
Veldefineret og moderne regulering i selskabsloven, som i stort omfang svarer til,
hvad der gælder for A/S.
•
Skatteretlig transparens – giver en række fordele:
•
Beskatning direkte hos selskabsdeltageren.
•
•
– Fysiske personer kan anvende virksomhedsskatteordningen.
– Selskabsbeskattede selskaber beskattes direkte af andel af overskud og
underskud, men ikke af udbytteudlodninger.
P/S’et sambeskattes ikke med andre selskaber og hæfter derfor ikke over for SKAT
(i kraft af sambeskatningen).
Ved deltagelse i flere P/S’er opnås for selskabsdeltageren en beskatning, der har
sambeskatningens fordele.
11
Partnerselskabets fordele – WII FM
•
I traditionel holdingkonstruktion er udbytte skattepligtigt, hvis ejerandelen er
under 10 %.
P/S’et har ikke tilsvarende begrænsninger.
OBS: Forslag i vækstpakke 2014 - 70 % af udbytterne fra porteføljeaktier
medregnes i danske selskabers skattepligtige indkomst (i modsætning til i
dag, hvor 100 % medregnes). Det medfører en reel udbyttebeskatning på
godt 15 % fra 2016.
Den enkelte deltager kan i vidt omfang bestemme, om indkomsten skal indgå i et
holdingselskab, hvorfra der modtages løn, eller i virksomhedsskatteordningen.
•
•
•
•
I teorien ikke mulighed for skattefri omdannelse fra selskabsbeskatning til
deltagerbeskatning. I praksis er det dog muligt at lempe virkninger af overgangen i
en række tilfælde.
•
Progressionsgrænsen for lavt beskattet udbytte finder også anvendelse i et P/S,
hvis strukturen tilrettelægges rigtigt.
12
P/S eller A/S med holding ved mange ejere?
Person 3
Person 1
Forudsætning
Resultat før skat i A/S
Skat i A/S
Udlodning til aktionærer
Person 2
Holding
82%
9%
9%
Drift A/S
10.000.000
2.450.000
7.550.000
Fordeling
Hovedaktionær - holding
Minoritetsaktionær - holding
Minoritetsaktionær - personlig
Holding
82%
9%
9%
Andel af
resultat før
skat
8.200.000
900.000
900.000
Effektiv
beskatning
person
56%
67 % (ca. 64 %)
56%
Den ugunstige skattemæssige situation for holding med 9 % skyldes beskatning af
det udbytte, som selskabet modtager.
13
P/S eller A/S med holding ved mange ejere?
Person 3
Person 1
Forudsætning
Resultat før skat i P/S
10.000.000
Udlodning til aktionærer
10.000.000
Person 2
Holding
82%
9%
9%
Drift P/S
Fordeling
Hovedaktionær - holding
Minoritetsaktionær - holding
Minoritetsaktionær - personlig
Holding
82%
9%
9%
Andel af
resultat før
skat
8.200.000
900.000
900.000
Effektiv
beskatning
person
56%
56%
49%
Den tilsyneladende lavere skattesats for personligt ejerskab skyldes indregning af
topskattegrænse. Hvis personen i forvejen betalte topskat, ville skattesatsen stort
set svare til den effektive beskatning ved ejerskab gennem selskaber.
14
Hvorfor bliver P/S fravalgt?
De årsager, vi hyppigst har oplevet, til fravalg af P/S, er:
•
For svært at forstå.
•
Nødvendiggør flere selskaber (komplementar og P/S) – gør det kompliceret.
•
Vanskeligt at forstå forskelle mellem skatteret og civilret.
•
Skat ved ind- og udtræden virker besværlig – holdingselskaber kan jo sælge
skattefrit.
•
Ikke mulighed for skattefri fusion eller spaltning.
•
Revisionspligt og offentliggørelse af årsrapport.
www.tvc.dk
Transparens og fordeling af overskud
www.tvc.dk
16
Skattemæssig transparens
•
Skattemæssigt eksisterer et P/S ikke og betegnes derfor som skattemæssigt
transparent, jf. eksempelvis Skatterådet i SKM 2011.155 SR:
”Partnerselskabet er ikke et selvstændigt skattesubjekt, det vil sige, at
beskatningen sker direkte hos deltagerne. Deltagerne beskattes af deres ideelle
andel af partnerselskabets resultat. Beskatningen hos de enkelte deltagere sker i
overensstemmelse med hver deltagers egen skattemæssige status”…
”Et partnerselskab er således civilretligt reguleret under selskabslovens rammer,
men beskatningen sker – i modsætning til aktie- og anpartsselskaber – hos
deltagerne”.
•
Eller – med andre ord og lidt forenklet: Selskabsretligt behandles et P/S i det
væsentligste som et A/S. Skatteretligt som et I/S (K/S).
•
Det vil således også være kommanditaktionærens ”personlige” skattemæssige
status, der vil afgøre, hvorledes en given indkomst beskattes.
Beskatningsgrundlaget opgøres også for P/S’ets deltagere efter
skattelovgivningens almindelige regler.
www.tvc.dk
17
Skattemæssig transparens
•
Ingen beskatning af resultat, herunder fradrag af skattemæssige afskrivninger i
P/S’et.
•
Kommanditaktionærerne beskattes direkte af deres andel af resultatet.
•
Komplementaren beskattes direkte af overskudsandel eller anden økonomisk
beføjelse.
•
Kommanditaktionærerne kan skattemæssigt afskrive på de
afskrivningsberettigede aktiver i forhold til ejerandel.
•
Tilsvarende for komplementaren, som dog i praksis normalt ikke har ejerandel.
www.tvc.dk
18
Et praktisk eksempel
Hansen og Jensen ejer hver især 50 % af P/S
og komplementar.
Hverken Hansen eller Jensen arbejder i P/S’et.
Komplementaren modtager fast årligt vederlag
på DKK 100.000.
Komplementaren har ikke ejerandel.
Komplementaren:
•
•
Hansen
Jensen
50 %
50 %
Komplementaren beskattes af vederlag på DKK
100.000 direkte. Dette beror på indbyrdes
aftale og sker uafhængigt af det
regnskabsmæssige og skattemæssige resultat,
der realiseres.
Se grundlæggende U1983.1111 og
SKM2012.715.SR.
Hansen og Jensen:
Komplementar
ApS
•
•
P/S
Beskattes hver især af 50 % af det
skattemæssige resultat, der er tilbage, når
komplementarens honorar er udredt.
Jf. SKM2012.715.SR er der ikke tale om, at
betalingen til komplementaren fragår i
kommanditaktionærernes indkomstopgørelse,
men en direkte beskatning.
19
Et praktisk eksempel – 1
•
Selskabsretligt udarbejdes årsrapport og udbetalingerne til Hansen og Jensen har
karakter af udbytte, som udloddes på generalforsamlingen og fordeles 50:50.
•
Beskatningen hos Hansen og Jensen er imidlertid uafhængig af, om der
selskabsretligt udloddes.
•
Illustrerer et helt centralt punkt:
P/S’et har ”2 uafhængige liv” – et skatteretligt og et
civilretligt og selskabsretligt.
Regnskab
P/S driftsresultat
Arbejdsvederlag
Resultat
P/S
Skattemæssigt
Jensen
Hansen
200.000 Arbejdsvederlag
-
-
0 Andel af resultat
100.000
100.000
100.000
100.000
200.000 I alt
20
Vigtige sondringer
Hansen
Jensen
50 %
50 %
Komplementar
ApS
P/S
•
Skatteretligt – én verden – følger personselskaberne.
•
Selskabsretligt – en anden verden – følger kapitalselskaberne.
•
Brændpunktet mellem disse 2 ”verdener”, og der hvor de
berører hinanden, er bl.a. netop spørgsmålet om skævdeling.
Vederlag til kommanditaktionærerne bør opdeles i tre grupper –
civilretligt:
1.
Arbejdsvederlag
2.
Tantieme eller bonus
3.
Udbytte
Skatteretligt eksisterer denne opdeling som udgangspunkt ikke i
personselskaberne.
21
Fordeling af udbytte - skævdeling
Hansen mener, at han skal have et større udbytte end Jensen fordi han er kønnere.
Kan han det?
Selskabsretligt er spørgsmålet, om P/S’et skal fordele sit udbytte i forhold til
ejerandele, medmindre vedtægterne bestemmer andet (kapitalklasser).
• Søren Friis Hansen: Ja.
Hansen
Jensen
• Børjesson, Kruhl og Sørensen: Uklart
50 %
50 %
• Erik Werlauff: Ja
• Troels Michael Lilja: Ja
• Trine Bonde Jensen: Nej
• Vores holdning: Ja
Komplementar
ApS
» Konstatering: Uenighed i teori og derfor principielt usikkerhed.
» Dette spørgsmål er selskabsretligt – ikke skatteretligt.
» Hansen kan under alle omstændigheder få sin vilje, hvis
selskabets vedtægter opererer med kapitalklasser med
P/S
forskellige udbytteret.
•
22
Fordeling af udbytte - skævdeling
Er der fastsat vilkår om skævdeling af udbytte i vedtægterne, er
dette ligeledes skattemæssigt en aftale om skævdeling af
overskud, jf. til eksempel LSR 10-02035:
Hansen
Jensen
50 %
50 %
Komplementar
ApS
– Overskud i P/S skulle i henhold til vedtægterne
fordeles med 20 % til komplementar og 80 % til
kommanditaktionærer.
– Blev skattemæssigt lagt til grund.
Dette gælder uanset, om der rent faktisk udloddes udbytte,
eller der eksempelvis er underskud og ikke udloddes udbytte.
So far – so good…
P/S
23
Arbejdsvederlag – eksempel 2
•
Hansen og Jensen bliver nu enige om, at de begge skal udføre
arbejde for P/S’et.
(Hansens gode udseende er falmet, og udbytteskævdelingen omtalt i
tidligere eksempel er derfor faldet væk)
•
Hansen
Jensen
50 %
50 %
Komplementar
ApS
P/S
For dette arbejde skal Jensen og Hansen hver have et
månedligt vederlag på DKK 25.000, i alt DKK 50.000.
–
–
–
–
Hvordan behandles dette skattemæssigt?
Hvad sker der, hvis P/S’et realiserer underskud?
Hvordan behandles dette regnskabsmæssigt?
Er det selskabsretligt lovligt?
24
Arbejdsvederlag – eksempel 2
NB: Forskel mellem skatteret og civilret!
•
Skatteretligt er der tale om indtægt ved selvstændig erhvervsvirksomhed.
Dog efter praksis mulighed for at det kan vælges, at P/S’et indeholder løn af
arbejdsvederlaget, og behandler det som A-indkomst.
Arbejdsvederlaget beskattes hos Jensen og Hansen – som udgangspunkt
uafhængigt af P/S’ets resultat (forenklet):
–
•
Regnskab
P/S
Skattemæssigt
Jensen
Hansen
P/S driftsresultat
200.000 Arbejdsvederlag
300.000
300.000
Arbejdsvederlag
Jensen og Hansen
-600.000 Andel af resultat
-200.000
-200.000
100.000
100.000
Resultat
-400.000 I alt
Bemærk, at der hæves et beløb, som overstiger det skattemæssige resultat uden skattemæssig
effekt. Effekt indtræder først ved hævning fra VSO.
25
Arbejdsvederlag
•
Foranstående er i overensstemmelse med bogen ”Partnerselskaber”, side 94.
•
Men forfatteren anfører, at en aftale om arbejdsvederlag ikke kan tillægges
skattemæssig betydning.
– Udsagnet kan ikke være korrekt, hvis én selskabsdeltager arbejder for P/S’et og
modtager vederlag for dette, og en anden ikke arbejder for P/S’et og derfor ikke
modtager arbejdsvederlag, jf. TfS 1999, 274 LR.
– I TfS 1999,274 LR skulle arbejdsvederlag til 6 interessenter, der arbejdede i I/S’et,
beskattes hos disse, og restoverskud skulle beskattes med 1/7 til hver af de i alt 7
interessenter.
– For at illustrere dette, tager vi lige et nyt eksempel…
www.tvc.dk
26
Arbejdsvederlag – eksempel 3
Hansen
Jensen
50 %
50 %
Komplementar
ApS
P/S
•
Hansen og Jensen er fortsat enige om, at de begge skal udføre
arbejde for P/S’et, men Hansen skal arbejde mindre end
Jensen.
•
For dette arbejde skal Jensen have et månedligt vederlag på
DKK 25.000, og Hansen på DKK 15.000
–
–
–
–
Hvordan behandles dette skattemæssigt?
Hvad sker der, hvis P/S’et realiserer underskud?
Hvordan behandles dette regnskabsmæssigt?
Er det selskabsretligt lovligt?
27
Arbejdsvederlag – eksempel 3
NB: På ny – forskel mellem skatteret og civilret!
•
Skatteretligt er der tale om indtægt ved selvstændig erhvervsvirksomhed.
Dog efter praksis mulighed for at det kan vælges, at P/S’et indeholder løn af
arbejdsvederlaget og behandler det som A-indkomst.
Skatteretligt er der tale om en aftale om fordeling af resultat.
–
•
•
Arbejdsvederlaget beskattes hos Jensen og Hansen – som udgangspunkt
uafhængigt af P/S’ets resultat (forenklet):
Regnskab
P/S Skattemæssigt
Jensen
Hansen
P/S driftsresultat
200.000 Arbejdsvederlag
300.000
180.000
Arbejdsvederlag
Jensen og Hansen
-480.000 Andel af resultat
-140.000
-140.000
160.000
40.000
Resultat
-280.000 I alt
Hertil er resultatet ukontroversielt. Man deler et overskud i to portioner af forskellig
størrelse.
28
Arbejdsvederlag – eksempel 4
Nu kommer så et mere kontroversielt eksempel:
Hansen
Jensen
50 %
50 %
Komplementar
ApS
P/S
•
Hansen og Jensen er enige om, at alene Jensen skal udføre
arbejde for P/S’et.
•
For dette arbejde skal Jensen have et månedligt vederlag på
DKK 50.000
–
–
–
–
Hvordan behandles dette skattemæssigt?
Hvad sker der, hvis P/S’et realiserer underskud?
Hvordan behandles dette regnskabsmæssigt?
Er det selskabsretligt lovligt?
29
Arbejdsvederlag – eksempel 4
Arbejdsvederlaget beskattes hos Jensen – som udgangspunkt uafhængigt af P/S’ets
resultat (forenklet):
Regnskab
P/S Skattemæssigt
Jensen
Hansen
P/S driftsresultat
200.000 Arbejdsvederlag
600.000
0
Arbejdsvederlag
Jensen
-600.000 Andel af resultat
-200.000
-200.000
400.000
-200.000
Resultat
-400.000 I alt
Det specielle er her, at det samlede resultat er positivt, men at det fordeles med et
negativt resultat til den ene deltager og et positivt resultat til den anden deltager.
Kan man det? – eller skal det ske som følger:
Regnskab
P/S Skattemæssigt
Jensen
Hansen
P/S driftsresultat
200.000 Arbejdsvederlag
600.000
0
Arbejdsvederlag
Jensen
-600.000 Andel af resultat
-400.000
0
200.000
0
Resultat
-400.000 I alt
30
Arbejdsvederlag – konklusion i eksempel 4
•
Skatteretlig anerkendelse af dette forudsætter, at det samtidig anerkendes, at én
deltager kan have en større andel af skattepligtige indtægter og en lavere andel af
fradragsberettigede udgifter.
•
Sætter størrelsen af indtægterne derfor et maksimum for skævdelingen?
– Eksempelvis hvis et P/S har skattepligtige indtægter på DKK 100, kan en deltager da
oppebære overskudsandel på DKK 150?
– Umiddelbart ikke afgørelser, der klart tager stilling til dette. I U.1983.1111 Ø er
bruttoindtægter og udgifter ikke oplyst, og der tages derfor ikke stilling.
– Der synes at måtte være en grænse, da resultatet i modsat fald bliver en fiktion.
– Se evt. Liselotte Madsen i Den skatteretlige behandling af Personselskaber:
• Liselotte Madsen mener, at grænsen skatteretligt går ved at alt overskud kan
fordeles til én deltager, således at den anden deltager får resultat på DKK 0, men
ikke at én deltager kan have overskud og en anden underskud, når det samlede
resultat er positivt. Tilsvarende vedrørende underskud.
• Liselotte Madsen anfører, at U.1983.1111 Ø er forkert, da afgørelsen når til, at et
samlet positivt resultat, fordeles med et større positivt resultat til den ene deltager,
og et negativt resultat til den anden deltager.
• Opfattelsen har støtte i LSR 10-02035 fra afgørelsessiloen.
www.tvc.dk
31
Arbejdsvederlag - selskabsretligt
•
Et P/S kan – ligesom et A/S – kun uddele sit overskud ved udlodning af udbytte.
•
Hvis kapitalejeren ikke erhverver endelig ret til arbejdsvederlaget, er der reelt tale
om overskudsandel. Og denne skal iagttage selskabslovens regler om udlodning af
udbytte.
•
Et løbende arbejdsvederlag til en kapitalejer skal derfor bero på en aftale
(eksempelvis en ansættelseskontrakt), hvorved kapitalejeren erhverver endelig ret
til det løbende arbejdsvederlag.
•
Dette indebærer samtidig, at arbejdsvederlaget i regnskabet skal behandles som en
lønudgift.
NB: Dette ændrer imidlertid ikke ved, at der skatteretligt er tale om indkomst
ved selvstændig erhvervsvirksomhed.
Kan et P/S med et driftsmæssigt underskud overhovedet udbetale arbejdsvederlag
(løn) til sine ejere?
–
•
•
Ja – ikke anderledes end et A/S.
www.tvc.dk
32
SKM2013.685.SR
•
Et partnerselskab, der driver revisionsvirksomhed, indehaves af kapitalselskaber,
hvis andele, igennem andre kapitalselskaber, indehaves af et antal
statsautoriserede revisorer.
•
Revisorerne deltager aktivt.
•
Omdannet fra I/S.
•
A conto overskud faktureres fra H4 ApS
til P/S.
Hansen
Jensen
Olsen
100 %
100 %
100 %
H1 ApS
H2 ApS
H3 ApS
100 %
100 %
100 %
H4 ApS
H5 ApS
H6 ApS
20 %
40%
40 %
Komplementar
ApS
P/S
33
SKM2013.685.SR
•
Spørgsmål 1: Kan H4 ApS’ ideelle andel af driftsresultatet i P/S, faktureres fra H4
ApS til P/S, uden skattemæssige konsekvenser for H4 ApS? (SKAT: Ja)
– SKAT: SKAT skal indledningsvis bemærke, at der ved besvarelsen nedenfor ikke
er taget stilling til, hvilke selskabsretlige konsekvenser den pågældende
disposition vil udløse.
– SKAT: Udlodning af overskud fra et partnerselskab til selskabsdeltageren udløser
ingen skattemæssige konsekvenser. Hvorvidt det i partnerselskabet optjente
overskud løbende udloddes i takt med indkomsterhvervelsen (a conto) eller først
på et senere tidspunkt, er herved uden betydning.
– Selskabsretligt: Overholdes selskabslovens regler vedrørende kapitalafgang, når
der udstedes en faktura på en overskudsandel?
www.tvc.dk
34
SKM2013.685.SR
•
Spørgsmål 2: Kan der foretages a conto-faktureringer af driftsresultatet fra H4 ApS
til P/S uden skattemæssige konsekvenser for Hansen? (SKAT: Ja)
•
SKAT: Som der under besvarelsen af spørgsmål 1 er redegjort for, udløser en
overførsel af a conto-overskud til partnerselskabet ingen skattemæssige
konsekvenser – hverken for partnerselskabet eller partneren. Hansen er, som den
indirekte indehaver af kapitalandelene i H4 ApS, hverken selskabsretligt eller
skattemæssigt lodtager i den pågældende disposition.
www.tvc.dk
35
Arbejdsvederlag, tantieme og udbytte
Hansen
Jensen
50 %
50 %
Komplementar
ApS
P/S
•
Hansen og Jensen bliver nu enige om, at de nu begge
skal arbejde i P/S’et.
•
De modtager hver et arbejdsvederlag på DKK 50.000
pr. måned.
•
Da året er omme, er det gået godt i P/S’et. Jensen
mener imidlertid, at det er ham, som har skaffet det
gode resultat, da Hansens fokus har været på at forsøge
at få det gode udseende tilbage …
•
Der er ikke nogen udbyttedifferentiering i vedtægterne.
Hvordan håndteres nu Hansens ønske?
36
Tantieme
•
Ledelsen i et P/S kan – ligesom i alle andre selskabsformer – tildele tantieme til en
medarbejder, der har performet godt.
•
I et P/S vil en sådan aftale normalt skulle lægges til grund, herunder da parterne
har interessemodsætninger.
•
Er der ikke udbyttedifferentiering i vedtægterne, vil differentiering mellem
deltagerne ofte være aftalt til at ske på denne måde.
•
Selskabsretligt er der fortsat tale om en lønudgift, som følgelig indgår i
resultatopgørelsen.
•
Skatteretligt er der – som ved de øvrige arter – tale om indkomst ved selvstændig
erhvervsvirksomhed.
www.tvc.dk
37
Opsummering
REGNSKAB
SELSKABSRET
SKAT
Indgår i
resultatopgørelsen som
lønomkostning.
Løbende, endelig retserhvervelse til
vederlaget.
Aftale herom.
Mulighed for individuel løn.
Indkomst ved
selvstændig
erhvervsvirksomhed.
(Aftale om
overskudsfordeling)
Indgår i
resultatopgørelsen som
lønomkostning.
Kriterier for tantieme kan og bør
være fastsat i aftalegrundlag.
NB: Selskabet som part!
Mulighed for individuel tantieme.
Indkomst ved
selvstændig
erhvervsvirksomhed.
(Aftale om
overskudsfordeling)
Disponering af overskud
(før skat) i regnskabet.
Fordeles efter ejerandel,
medmindre andet fastsat i
vedtægter.
Indkomst ved
selvstændig
erhvervsvirksomhed.
LØN
(arbejdsvederlag)
TANTIEME
UDBYTTE
38
Folketingssamling 2013-2014
www.tvc.dk
39
L 4 Lov om ændring af fusionsskatteloven,
selskabsskatteloven, lov om skattefri virksomhedsomdannelse
og ejendomsværdiskatteloven
(Skattefri omstrukturering med deltagelse af selskaber
hjemmehørende i EØS-lande, skattefri sammenlægning af
vandforsyninger og nedslag for ejendomsværdiskat mv.)
www.tvc.dk
40
Loven omfatter følgende punkter
•
Udvidelse af adgangen til at foretage skattefri omstrukturering mv., hvori udenlandske
selskaber indgår
•
Adgang til at foretage skattefri sammenlægninger af skattepligtige og skattefri
vandforsyninger
•
Adgang til at Energinet.dk kan foretage skattefri tilførsel af aktiver
•
Nedslag i ejendomsværdiskatten for folkepensionister bosat i udlandet
www.tvc.dk
41
Udvidelse af adgangen til at foretage skattefri omstrukturering mv.,
hvori udenlandske selskaber indgår
• Udvidelsen betyder, at selskaber i EØS-lande, der ikke samtidig er medlemmer af
EU, får samme adgang til at deltage i skattefri fusioner, spaltninger og tilførsler af
aktiver som selskaber i EU-lande
www.tvc.dk
42
Adgang til at foretage skattefri sammenlægninger af skattepligtige og
skattefri vandforsyninger
•
•
•
•
•
Ændringen om adgang til skattefri sammenlægning af skattepligtige og skattefri
vandforsyninger vil gøre det økonomisk mere attraktivt at etablere større
enheder inden for vandsektoren
Der gives adgang til skattefrit at lægge et lille skattefritaget
vandforsyningsselskab mv. sammen med et stort skattepligtigt
vandforsyningsselskab mv., uden at der ydes vederlag for den modtagne formue.
Reglerne om overdragelse udformes således, at det skattepligtige
vandforsyningsselskab ikke kan afskrive på de - ellers afskrivningsberettigede aktiver, der modtages fra det skattefritagne vandforsyningsselskab.
Det modtagende skattepligtige vandforsyningsselskab mv. angiver ved
selvangivelsen, om den skattefri vandforsyningsvirksomhed er overtaget
skattefrit eller skattepligtigt efter selskabsskatteloven.
Ved en afgørelse fra Skatterådet, SKM2011.628.SR, fandt rådet, at en fusion
mellem et vandværk, der var skattepligtigt og et vandværk, der ikke var
skattepligtigt, ville udløse tilskudsbeskatning hos det modtagende vandværk af
de overdragne nettoaktiver.
www.tvc.dk
43
Adgang til at Energinet.dk kan foretage skattefri tilførsel af aktiver
•
•
•
Energinet.dk er ikke omfattet af reglerne i fusionsskatteloven om skattefri
tilførsel af aktiver.
Det vil sige, at Energinet.dk til forskel fra DSB, Naviair og Danpilot ikke uden
beskatning kan udskille aktiviteter til datterselskaber.
Det ændres så Energinet.dk kan anvende bestemmelserne i fusionsskattelovens
kapitel 5 om skattefri tilførsel af aktiver ved overdragelse til et datterselskab, der
er fuldt selskabsskattepligtigt til Danmark.
www.tvc.dk
44
Nedslag i ejendomsværdiskatten for folkepensionister bosat i
udlandet
•
•
•
•
•
•
•
Personer, som er bosat i Danmark, skal betale ejendomsværdiskat af såvel
danske som udenlandske ejendomme.
Personer, som er bosat i udlandet, og som ejer fast ejendom i Danmark, skal
betale ejendomsværdiskat af deres faste ejendom i Danmark.
Efter de gældende regler har kun personer, som har nået folkepensionsalderen,
og som er hjemmehørende i Danmark, mulighed for at få nedslag i
ejendomsværdiskatten
Det foreslås at udvide adgangen, så også personer, der ikke er hjemmehørende
her i landet, får mulighed for at få nedslaget.
Baggrunden for forslaget er en henvendelse fra EU-Kommissionen, hvori det
gøres gældende, at de eksisterende regler ikke er i overensstemmelse med EUretten.
Adgangen til nedslag bliver ikke kun udvidet til personer bosat i et andet
medlemsland i EU eller EØS, men generelt til personer bosat i udlandet, når
disse betaler ejendomsværdiskat af fast ejendom i Danmark.
Nedslaget vil efter loven være betinget af, at personen meddeler de oplysninger
om den årlige indkomst, som er nødvendige for at kunne beregne nedslaget.
www.tvc.dk
45
L 47 Lov om ændring af ligningsloven, momsloven, lov om
anvendelse af Det Europæiske Fællesskabs forordning om
toldmyndighedernes indgriben over for varer, der mistænkes
for at krænke visse intellektuelle ejendomsrettigheder, og om
de foranstaltninger, som skal træffes over for varer, der
krænker sådanne rettigheder, selskabsskatteloven og
forskellige andre love
www.tvc.dk
46
Loven omfatter følgende punkter
•
Ændring af reglerne for virksomheders fradrag for udgifter til bestikkelse
•
Omvendt betalingspligt for moms ved handel med mobiltelefoner, bærbare
computere mv.
•
Justering af den subjektive skattepligt for erhvervsdrivende foreninger mv.
www.tvc.dk
47
Ændring af reglerne for virksomheders fradrag for udgifter til
bestikkelse
•
Skatteministeriet er blevet opmærksom på, at det er uklart, om der er fradragsret for udgifter
til bestikkelse i den private sektor.
•
Mens det direkte af ligningsloven fremgår, at bestikkelse og gaver til embedsmænd ikke kan
fradrages, er der ingen tilsvarende bestemmelse vedrørende bestikkelse og gaver til private
personer, virksomheder, organisationer eller foreninger.
•
SKAT har i 2006 udsendt en meddelelse, hvorefter der ikke er fradragsret for bestikkelse og
gaver, der ikke er lovlige i det pågældende land.
•
Det er dog uklart, om der kan være fradrag for bestikkelse af private i de lande, hvor
bestikkelse er lovlig.
•
Skatteministeriet har meddelt OECD, at man vil søge lovreglerne ændret.
www.tvc.dk
48
Omvendt betalingspligt for moms ved handel med mobiltelefoner,
bærbare computere mv.
•
Det er vedtaget, at momslovens regler om omvendt betalingspligt udvides til også
at omfatte indenlandske leverancer af mobiltelefoner, integrerede kredsløbsanordninger, spille-konsoller, tablet-pc’er og bærbare computere med undtagelse
af salg fra momsregistrerede virksomheder, hvis afsætning udelukkende eller
overvejende sker til private.
•
Kun i B2B.
•
Gælder ikke, hvor afsætningen sker fra en momsregistreret virksomhed, hvis
afsætning udelukkende eller overvejende sker til private forbrugere.
•
Måles på hvis mere end 50% af virksomhedens salg foregår til virksomheder.
•
Lovændringen har virkning fra 1. juli 2014.
www.tvc.dk
49
Justering af den subjektive skattepligt for erhvervsdrivende
foreninger mv.
•
Ved lov nr. 254 af 30. marts 2011 blev der gennemført en ændring af
selskabsskatteloven, så der blev indført en generel skattepligt for alle selskaber mv.
omfattet af § 3 i lov om visse erhvervsdrivende virksomheder.
•
Foreninger mv., der ikke omfattes af den nye formulering af selskabsskattelovens §
1, stk. 1, nr. 2, får mulighed for at vælge, at ændringen har tilbagevirkende kraft.
•
Konsekvensen af dette valg er, at skatteansættelsen skal genoptages for de
indkomstår, hvor foreningen mv. har været skattepligtig.
•
Der skal således indgives ansøgning til SKAT senest 3 år efter udløbet af det
pågældende indkomstår, hvor der ønskes foretaget ændringer.
•
Det vil sige, at foreninger mv., hvis indkomstår følger kalenderåret og således er
blevet fuldt skattepligtige den 1. januar 2011, skal indgive ansøgning til SKAT
senest den 31. december 2014 for at kunne ændre for indkomståret 2011.
www.tvc.dk
50
L 48 Lov om ændring af lov om inddrivelse af gæld til det
offentlige og kildeskatteloven
www.tvc.dk
51
Loven omfatter følgende punkter
•
Adgang til CPR-nr. for kommunalt ejede forsyningsvirksomheder i forbindelse
med overdragelsen af fordringer til SKAT
•
Henstand med indregnet restskat.
www.tvc.dk
52
Adgang til CPR-nr. for kommunalt ejede forsyningsvirksomheder i
forbindelse med overdragelsen af fordringer til SKAT
•
Loven tilvejebringer det fornødne hjemmelsgrundlag på området, således at de kommunalt
ejede forsyningsvirksomheder eller den, der på vegne af en kommunalt ejet
forsyningsvirksomhed opkræver fordringen, fremover altid vil være i stand til at levere det
fornødne CPR-nr. på skyldneren ved overdragelse til SKAT.
•
Det ændres så det i lov om inddrivelse af gæld til det offentlige fastslås, at en kommunalt ejet
forsyningsvirksomhed eller den, der på dennes vegne opkræver fordringen, har pligt til at
videregive skyldnerens personnummer i forbindelse med overdragelsen af fordringen til
inddrivelse hos restanceinddrivelsesmyndigheden, som er SKAT.
•
Også for fordringer, som inden lovens ikrafttræden er overdraget til inddrivelse hos SKAT
uden at være påført skyldnerens CPR-nr., er adgang for en kommunalt ejet
forsyningsvirksomhed mv., til at kræve CPR-nr. oplyst med henblik på videregivelse til SKAT.
•
Loven trådte i kraft 1. januar 2014.
www.tvc.dk
53
Henstand med indregnet restskat
•
Det indsættes i kildeskattelovens § 89 et stk. 2, med en hjemmel til at give en
person, der anmoder herom, henstand med indregnet restskat mv., hvis
indregningen medfører, at der hos personen ikke vil kunne gennemføres
inddrivelse ved en afdragsordning, der er baseret på personens aktuelle
nettoindkomst, i tilfælde af forfalden gæld til det offentlige.
•
Reglen er således objektiv og kræver ikke et konkret skøn, som det er tilfældet med
kildeskattelovens § 73 D.
•
Loven har til formål at skabe hjemmel til at yde personer med en lav indkomst
henstand med restskat, som er blevet indregnet i personernes forskudsskat.
•
En sådan henstandspraksis blev indført i 2006, men i 2012 blev det konstateret, at
denne praksis ikke havde hjemmel i lovgivningen, og den blev derfor bragt til
ophør.
www.tvc.dk
54
L 60 Lov om ændring af pensionsafkast-beskatningsloven,
pensionsbeskatningsloven, kildeskatteloven og
arbejdsmarkedsbidragsloven.
Forrentning af negativ institutskat, etablering af en
godkendelsesordning for ikke-fradragsberettigede pensionsindbetalinger og tilbagebetaling mv. af ikke-fradragsberettigede indbetalinger til ratepension i indbetalingsåret.
www.tvc.dk
55
Loven omfatter følgende punkter
•
SKATs godkendelse af ikke-fradragsberettigede indbetalinger
•
Tilbagebetaling og overførsel til en anden pensionsordning i indbetalingsåret af
ikke-fradragsberettigede indbetalinger
www.tvc.dk
56
SKATs godkendelse af ikke-fradragsberettigede indbetalinger
•
Der indføres en ordning, hvorefter en pensionsopsparer allerede i en nær
tidsmæssig forbindelse med indbetalingen til en pensionsordning kan få en
afgørelse fra SKAT om, at indbetalingerne, herunder indbetalinger til udenlandske
pensionsinstitutter, ikke har været fradrags- eller bortseelsesberettigede ved
opgørelsen af den skattepligtige indkomst, og derfor kan udbetales skatte- og
afgiftsfrit.
•
Baggrunden er, at det, når udbetaling fra pensionsordningen begynder, kan være
vanskeligt for pensionsopspareren at dokumentere, at der er sket indbetalinger til
en pensionsordning uden fradrags- eller bortseelsesret.
•
Ordning vil på udbetalingstidspunktet dermed blive en administrativ lettelse for
pensionsopspareren og på længere sigt også for SKAT.
•
Loven har virkning for alle indbetalinger, uanset hvornår indbetalingen er sket.
www.tvc.dk
57
Tilbagebetaling og overførsel til en anden pensionsordning i
indbetalingsåret af ikke-fradragsberettigede indbetalinger
•
Ændringen går ud på at indføre mulighed for, at indbetalinger til ratepension og
ophørende alderspension, der ikke har været fradrags- eller bortseelsesret for,
enten kan udbetales til pensionsopspareren eller overføres til en fradragsberettiget
pensionsordning allerede i det år, hvor indbetalingen er sket.
•
Efter gældende ret kan udbetaling til pensionsopspareren henholdsvis overførsel
til en fradrags- eller bortseelsesberettiget pensionsordning først ske efter udløbet
af indkomståret.
www.tvc.dk
58
L 67 Indberetning og automatisk
udveksling af skatterelevante oplysninger
om finansielle konti samt ophævelse af
bagatelgrænser for ind- og udbetalinger
mv.
www.tvc.dk
59
Loven omfatter følgende punkt
•
Opfølgning på aftale mellem Danmark og USA om øget efterrettelighed
vedrørende international beskatning
www.tvc.dk
60
Opfølgning på aftale mellem Danmark og USA om øget
efterrettelighed vedrørende international beskatning
•
Ved aftalen, forpligter Danmark sig til at indsamle og videregive oplysninger i 2015
vedrørende kalenderårene 2013 og 2014.
•
Samtidig forpligter USA sig til at give Danmark oplysninger om danske skattepligtiges
konti og depoter i amerikanske finansielle institutter.
•
USA har efter indgåelsen af aftalen tilkendegivet, at man har til hensigt at ændre på
tidsplanen for implementeringen af FATCA, så man ikke længere vil stille krav om
indberetning vedrørende 2013.
•
De nye indberetningspligter og pligter til at gennemføre procedurer til identifikation af
indberetningspligtige konti er foreslået udformet som bestemmelser, hvor
Skatteministeren bemyndiges til at fastsætte nærmere regler.
•
Dette skyldes, at EU-Kommissionen har fremsat det ovennævnte direktivforslag,
hvorefter der skal udveksles oplysninger mellem EU-landene svarende til de
oplysninger, som efter aftalen mellem Danmark og USA skal udveksles mellem
Danmark og USA.
•
Loven trådte i kraft den 1. januar 2014.
www.tvc.dk
61
L 79 Lov om ændring af kulbrinteskatteloven, lov om
ansættelse og opkrævning mv. af skat ved kulbrinteindvinding
og lov om etablering og benyttelse af en rørledning til
transport af råolie og kondensat.
(Harmonisering af beskatningen af kulbrinteindvinding mv.)
www.tvc.dk
62
Harmonisering af beskatningen af kulbrinteindvinding mv.
Det er den udmøntning af aftalen om harmonisering af beskatningen i Nordsøen.
•
Harmoniseringen indebærer, at de selskaber, der i dag beskattes efter de gamle
regler i kulbrinteskatteloven, fra indkomståret 2014 vil blive beskattet efter de
samme regler, som i dag gælder for eneretsbevillingen og for tilladelser til
indvindingsvirksomhed meddelt den 1. januar 2004 eller senere.
•
For de berørte tilladelser betyder forslaget, at kulbrinteskattesatsen nedsættes fra
70 til 52 %, at det særlige kulbrintefradrag reduceres, samt at feltafgrænsningen og
produktions-, dispensations- og rørledningsafgiften ophæves.
•
Herudover fastsættes overgangsregler for kulbrintefradraget og uudnyttede
feltunder-skud, som sikrer, at de nye beskatningsregler indtræder gradvist.
•
Forslaget ændrer ikke på beskatningen af tilladelser tildelt efter den 1. januar 2004
og eneretsbevillingen.
www.tvc.dk
63
L 80 Lov om ændring af lov om vurdering af landets faste
ejendomme og tinglysningsafgiftsloven
(Vurderingerne i 2013-2015 og tinglysningsafgift af
handelsprisen)
www.tvc.dk
64
Vurderingerne i 2013-2015 og tinglysningsafgift af handelsprisen
•
Bestemmelser går ud på, at vurderingen af ejerboliger pr. 1. oktober 2013 foretages
på den måde, at vurderingen fra 2011 videreføres, idet 2011-vurderingerne dog
reduceres med 2,5 %
•
Den »forlængede« 2011-vurdering vil hermed være gældende frem til vurderingen
pr. 1. oktober 2015. Den »forlængede« 2011-vurdering skal betragtes som en
almindelig vurdering foretaget pr. 1. oktober 2013.
•
Vurderingen af erhvervsejendomme mv. pr. 1. oktober 2014 foretages på den
måde, at vurderingen fra 2012 videreføres uændret. Den »forlængede« 2012vurdering skal betragtes som en almindelig vurdering foretaget pr. 1. oktober 2014.
•
Ejendomsvurderinger kan påklages efter skatteforvaltningslovens bestemmelser
herom. Klagefristen er den 1. juli i året efter vurderingsåret. Vurderingerne
foretages pr. 1. oktober og offentliggøres omkring den 1. marts året efter.
•
Klagefristen er hermed ca. 4 måneder.
www.tvc.dk
65
Vurderingerne i 2013-2015 og tinglysningsafgift af handelsprisen
•
Klager afgøres med anvendelse af de vurderingsværktøjer, der er til rådighed.
•
Det nuværende vurderingssystem er blevet kritiseret for at være for upræcist.
•
Denne usikkerhed kan sammen med den opmærksomhed, der er skabt omkring
ejendomsvurderingerne, forventes at ville generere et ikke ubetydeligt antal klager.
•
Det ville være betænkeligt – også ud fra en retssikkerhedsbetragtning – at lade
SKATs behandling af klager bero på anvendelsen af et vurderingssystem. Derfor
bør behandlingen af klager over vurderinger foregå på et tidspunkt, hvor et nyt
vurderingssystem er på plads.
•
Det foreslås derfor, at klagesagsbehandlingen samles, således at der kun kan
klages over vurderingerne fra og med 2013 inden for det tidsrum, hvor det er
muligt at klage over den vurdering, der skal foretages pr. 1. oktober 2015. Dette vil
sige i tidsrummet fra ca. 1. marts 2016 til 1. juli 2016.
•
SKAT vil som nævnt skulle behandle klagerne med anvendelse af det nye
vurderingssystem.
www.tvc.dk
66
Vurderingerne i 2013-2015 og tinglysningsafgift af handelsprisen
•
I samme forbindelse får SKAT mulighed for at kunne ændre 2011-vurderinger
efter skatteforvaltningslovens revisionsbestemmelse, der forlænges til 1. juli 2015.
Den gældende tidsfrist er udløbet. Det foreslås derfor, at ændringer af 2011vurderingen efter denne bestemmelse kun kan foretages til gunst for borgeren.
•
Muligheden for at få foretaget vurderinger uden
vurderingsterminer suspenderes frem til 1. marts 2016.
•
Afgiftsgrundlaget til beregning af tinglysningsafgift ændres, således at for
ejerboliger udgør afgiftsgrundlaget fremover ejerskiftesummen.
•
Samtidig indføres en værnsregel således, at hvis ejerskifte af en ejerbolig er sket
mellem interesseforbundne parter, herunder eksempelvis ved familiesalg, og
ejerskiftesummen udgør et beløb, der er mindre end 85 % af den seneste
offentliggjorte ejendomsværdi, beregnes afgiften af 85 % af ejendomsværdien.
www.tvc.dk
for
de
almindelige
67
Vurderingerne i 2013-2015 og tinglysningsafgift af handelsprisen
•
Endelig fremgår det af regeringens udspil, at klager over beløbsmæssige
vurderingskøn fremover skal behandles af vurderingsankenævnene, mens klager,
som vedrører fortolkningen af reglerne, skal behandles af Landsskatteretten.
www.tvc.dk
68
L 81 Lov om ændring af fusionsskatteloven,
selskabsskatteloven, kildeskatteloven og aktieavancebeskatningsloven.
(Indgreb mod omgåelse af udbyttebeskatningen i forbindelse
med kontante udligningssummer)
www.tvc.dk
69
Indgreb mod omgåelse af udbyttebeskatningen i forbindelse med
kontante udligningssummer
•
Lovændringen går ud på at imødegå omgåelse af udbyttebeskatningen.
•
Formålet med loven er at sikre, at skattepligtige udbytter ikke konverteres til
skattefrie kontante udligningssummer.
•
Dette kan ske ved en skattefri aktieombytning, hvor aktionærerne vederlægges i
aktier kombineret med en kontant udligningssum svarende til deres andel af det
påtænkte udbytte.
•
Aktieombytningen indebærer, at de aktionærer, der kunne modtage skattefrit
udbytte uden en aktieombytning, fortsat er skattefri.
•
De aktionærer, der er skattepligtige før aktieombytningen, bliver skattefri efter
aktieombytningen, fordi den kontante udligningssum efter gældende regler
beskattes efter aktieavancebeskatningsloven.
www.tvc.dk
70
L 91 Lov om ændring af selskabsskatteloven. (Henstand med
exitskat ved selskabers overførsel af aktiver og passiver til et
andet EU/EØS-land)
www.tvc.dk
71
Henstand med exitskat ved selskabers overførsel af aktiver og
passiver til et andet EU/EØS-land
•
Lovændringen indebærer en justering af reglerne om beskatning ved et selskabs
overførsel af aktiver og passiver til et andet EU/EØS-land.
•
Udgangspunktet er fortsat, at exitskatten skal betales umiddelbart i forbindelse med
overførslen. Der etableres en henstandsordning (afdragsordning), der gør det muligt at
udskyde betalingen af exitskatten mod forrentning.
•
Den eneste betingelse for at få henstand er, at der indgives en rettidig selvangivelse for
det indkomstår, hvori overførslen har fundet sted, og man samtidig giver SKAT
meddelelse om man ønsker henstand.
•
Henstandsbeløbet afdrages i takt med, at der oppebæres afkast (indtægter, gevinster,
udbytter) af de overførte aktiver, som ville være blevet beskattet i Danmark, hvis
aktiverne var forblevet her i landet.
•
Dog skal det årlige afdrag mindst udgøre et beløb svarende til 1/7 af den opgjorte
exitskat.
www.tvc.dk
72
Henstand med exitskat ved selskabers overførsel af aktiver og
passiver til et andet EU/EØS-land
•
Ved henstand etableres der en henstandssaldo for de aktiver og passiver, der er overført
i indkomståret, og hvor der er bedt om henstand med betaling af den opgjorte exitskat.
•
For selskaber og foreninger mv., oprettes en henstandssaldo, der omfatter den samlede,
beregnede exitskat for aktiver og passiver, der er overført i samme indkomstår, og for
hvilke der ydes henstand med betaling af exitskatten.
•
Hvis der overføres aktiver og passiver i et efterfølgende indkomstår, oprettes der en ny
henstandssaldo for den beregnede skat af disse aktiver og passiver. De pågældende
henstandssaldi er skattemæssigt adskilte og afdrages hver for sig.
•
Henstandsbeløbet udgør en gæld til Danmark, som skal betales.
•
Afdragsprofilen er udformet således, at der skal betales afdrag på gælden i takt med, at
de omfattede aktiver giver et afkast i form af indtægter, realiserede gevinster mv., som
ville være blevet beskattet i Danmark, hvis aktivet ikke var blevet overført til
hovedkontoret eller til et fast driftssted i et land, der er medlem af EU/EØS.
www.tvc.dk
73
Henstand med exitskat ved selskabers overførsel af aktiver og
passiver til et andet EU/EØS-land
•
Som et minimum skal indkomstårets afdrag dog udgøre et beløb svarende til 1/7 af
henstandsbeløbet ved saldoens etablering. Der opgøres også et afdragsbeløb for
det indkomstår, hvori overførslen er foretaget.
•
Det til enhver tid skyldige beløb, der indestår på henstandssaldoen, forrentes.
•
Rentesatsen er efter forslaget en sats på 1 procentpoint over Nationalbankens
diskonto, dog mindst en sats på 3 % p.a.
•
Der skal foretages betaling til nedbringelse af henstandsbeløbet, indtil det er
afdraget fuldt ud.
•
Dette gælder f.eks. også i den situation, hvor alle de aktiver og passiver, der er
knyttet til en given henstandssaldo, er afstået, men hvor der fortsat resterer en
positiv saldo.
www.tvc.dk
74
L 95 Lov om ændring af kildeskatteloven og
selskabsskatteloven.
(Tilpasning af procenttillæg og reduceret markedsrente til ny
referencerente mv.)
www.tvc.dk
75
Tilpasning af procenttillæg og reduceret markedsrente til ny
referencerente mv.
•
Denne lovændring har til formål at neutralisere effekten af den nye referencerente
ved at tilpasse procenttillæggene for afregning af indkomstskatter, så
renteniveauet bliver afpasset med renteniveauet for den tidligere referencerente.
•
Loven om ændringerne af kildeskatteloven får virkning for afregning af
indkomstskatter fra indkomståret 2013.
•
Indkomstskatterne for indkomståret 2013 afregnes i kalenderåret 2014.
•
Loven om ændringen af selskabsskatteloven, får virkning for selskabernes,
foreningernes mv. betaling af indkomstskat fra indkomståret 2014.
•
De foreslåede regler får således virkning for betaling af frivillig a conto skat for
indkomståret 2014, som betales i løbet af kalenderåret 2014, og for restskattetillæg
og godtgørelsesprocent for overskydende skat vedrørende indkomståret 2014.
www.tvc.dk
76
Tilpasning af procenttillæg og reduceret markedsrente til ny
referencerente mv.
Tabel 1. Rentesatser mv. ved afregning af indkomstskat for personer i indkomstårene 20092012 ved forskellige opgørelsesmetoder
(pct.)
Indkomstår
2009
2010
2011
2012
2013
Gns.
Dag-til-dag-renten
Før L 67 Efter L67 Efter L 95
4,6
7,4
4,2
4,2
6,5
3,3
3,4
6,9
3,7
2,7
6,7
3,5
6,2
3,0
3,7
6,9
3,7
Kilde: Skatteministeriet
www.tvc.dk
Restskattetillæg
Før L 67 Efter L67 Efter L 95
6,6
9,4
6,2
6,2
8,5
5,3
5,4
8,9
5,7
4,7
8,7
5,5
8,2
5,0
5,7
8,9
5,7
Godtgørelse for overskydende
skat
Før L 67 Efter L67 Efter L 95
0,6
3,4
0,5
0,5
2,5
0,5
0,5
2,9
0,5
0,5
2,7
0,5
2,2
0,5
0,5
2,9
0,5
77
L 103 Lov om ændring af ligningsloven, momsloven og
forskellige andre love.
(Fremrykning af skatte- og afgiftslempelser fra Aftaler om
Vækstplan DK og forhøjelse af beskæftigelsesfradrag mv.)
www.tvc.dk
78
Fremrykning af skatte- og afgiftslempelser fra Aftaler om Vækstplan
DK og forhøjelse af beskæftigelsesfradrag mv.
•
Med denne lov udmøntes i henhold til Aftaler om finansloven for 2014 fremrykningen
af en række skattelettelser i Aftale om en skattereform fra 2012 og Aftaler om
Vækstplan DK.
Følgende elementer i Aftale om en skattereform fra 2012 fremrykkes:
•
Forhøjelse af beskæftigelsesfradraget i perioden 2014 til 2017, således at
beskæftigelsesfradraget udgør 7,65 % i 2014 stigende til 8,75 % i 2017. Det maksimale
beskæftigelsesfradrag udgør DKK 25.000 i 2014 stigende til DKK 28.600 i 2018. Herved
øges gevinsten ved at være i arbejde for lønmodtagere.
•
Forhøjelse af det ekstra beskæftigelsesfradrag for enlige forsørgere, så det får fuld
virkning fra 2014. Det ekstra beskæftigelsesfradrag vil således fra 2014 udgøre 5,4 %,
dog maksimalt DKK 17.700. Det maksimale samlede beskæftigelsesfradrag for enlige
forsørgere kan således udgøre DKK 42.700 i 2014. Dermed vil enlige forsørgere få
markant mere ud af at arbejde.
www.tvc.dk
79
Fremrykning af skatte- og afgiftslempelser fra Aftaler om Vækstplan
DK og forhøjelse af beskæftigelsesfradrag mv.
Følgende elementer i Aftaler om Vækstplan DK fremrykkes til 2014:
•
Afskaffelse af den vægtbaserede emballageafgift.
•
Forhøjelse af skattekreditten for forsknings- og udviklingsaktiviteter i virksomhederne. Udbetaling af negativ skat. Underskud forhøjes fra DKK 5 til 25 mio.
Dermed får virksomhederne bedre muligheder for at gennemføre aktiviteter
relateret til forskning og udvikling. Det understøtter vækst og innovation.
•
Udvidelse af definitionen af små virksomheder til at omfatte virksomheder med en
omsætning mellem DKK 1 og 5 mio., hvorved disse virksomheder fremover
afregner moms halvårligt. Dermed styrkes virksomhedernes likviditet.
•
Nedbringelse af energiafgifterne på brændsler til proces til EU’s minimumsafgifter, hvilket vil mindske virksomhedernes produktionsrelaterede omkostninger.
•
Fradrag for selvstændiges syge- og arbejdsskadeforsikring. Dermed sikres der et
ligningsmæssigt fradrag for disse udgifter i lighed med det, der gælder for
selvstændiges indbetalinger til personligt medlemskab af en A-kasse.
www.tvc.dk
80
L 144 Lov om ændring af aktieavancebeskatningsloven,
selskabsskatteloven og skattekontrolloven
(Selskabers mv. registrering af fremførselsberettigede
underskud, oplysningspligt om erhvervelse af visse aktier og
investeringsbeviser mv., selvangivelse af kildeartsbegrænsede
tab mv.)
www.tvc.dk
81
Selskabers registrering af fremførselsberettigede underskud,
oplysningspligt om erhvervelse af visse aktier og investeringsbeviser
mv., selvangivelse af kildeartsbegrænsede tab mv.
•
Denne lov indeholder følgende initiativer, og det foreslås:
•
At selskaber mv. en gang for alle digitalt skal indberette fremførselsberettigede
underskud og gennemførte skattefri omstruktureringer af betydning for
underskudsanvendelsen til SKATs underskudsregister.
•
At gøre opnåelsen af skattemæssigt fradrag for tab på visse aktier og
investeringsbeviser mv. betinget af, at den skattepligtige har oplyst om
erhvervelsen af disse.
•
At det bliver en betingelse for at bevare retten til at anvende et kildeartsbegrænset
tab, at skatteyderen har selvangivet det pågældende kildeartsbegrænsede tab for
tabsåret.
•
At udvide en værnsregel i selskabsskatteloven, der skal forhindre, at finansielle
virksomheder opnår et dobbelt skattemæssigt fradrag, når de midlertidigt
overtager selskaber, som de har en nødlidende fordring mod.
www.tvc.dk
82
Selskabers registrering af fremførselsberettigede underskud,
oplysningspligt om erhvervelse af visse aktier og investeringsbeviser
mv., selvangivelse af kildeartsbegrænsede tab mv.
•
Underskudsregisteret bliver et delelement af et samlet system til indberetning af
selvangivelsen og dannelsen af årsopgørelsen med brug af underskudsregisteret til
beregning af skatten.
•
Det indføres hjemmel til, at skattepligtige selskaber mv. skal give SKAT
oplysninger om resterende, fremførselsberettigede underskud, for hvert af
indkomstårene 2002 til og med det seneste indkomstår, der udløber, før
indberetningen skal foretages.
•
Med resterende fremførselsberettigede underskud menes underskud opstået i et af
de pågældende indkomstår i perioden, og som endnu ikke er anvendt til
modregning i selskabets eller sambeskattede selskabers skattepligtige indkomst i
det pågældende eller senere år.
www.tvc.dk
83
Selskabers registrering af fremførselsberettigede underskud,
oplysningspligt om erhvervelse af visse aktier og investeringsbeviser
mv., selvangivelse af kildeartsbegrænsede tab mv.
•
Skattepligtige selskaber skal digitalt give SKAT oplysninger om skattefrie
omstruktureringer, der er gennemført frem til tidspunktet for indberetningen til
underskudsregisteret, men kun i det omfang den skattefrie omstrukturering har
betydning for retten til underskudsfremførsel og -anvendelse.
•
Det er ikke på nuværende tidspunkt fastlagt, hvornår underskudsregisteret kan
træde i kraft.
•
Derfor foreslås det, at selskaber mv. skal indberette fremførselsberettigede
underskud fra og med indkomståret 2002 til og med det indkomstår, som udløber
umiddelbart før, underskudsregisteret træder i kraft.
•
Det forventes, at underskudsregisteret sættes i drift i kalenderåret 2014 eller 2015.
Det medfører, at selskaber mv. skal indberette resterende fremførselsberettigede
underskud for perioden 2002 til og med indkomståret 2013 eller 2014.
www.tvc.dk
84
Selskabers registrering af fremførselsberettigede underskud,
oplysningspligt om erhvervelse af visse aktier og investeringsbeviser
mv., selvangivelse af kildeartsbegrænsede tab mv.
•
Skatteministeren fastsætter regler om indberetningstidspunktet, adgangen for
told- og skatteforvaltningen til, hvis der foreligger særlige omstændigheder, at se
bort fra en fristoverskridelse, perioden for indberetningen, hvilke specifikationer
indberetningen skal indeholde, og hvorledes indberetningen skal ske, hvor
selskaber mv. skal foretage indberetning til underskudsregisteret.
•
Når det ligger klart, hvornår det samlede system til indberetning af selvangivelsen
og dannelsen af årsopgørelsen med brug af underskudsregisteret til beregning af
skatten er færdigt til idriftsættelse, vil bemyndigelsen blive brugt.
•
Skattepligtige efter selskabsskatteloven og fondsbeskatningsloven omfattes af de
foreslåede regler, dvs. skattepligtige selskaber, foreninger og fonde mv., men kun i
det omfang de har fremførselsberettigede underskud.
www.tvc.dk
85
Selskabers registrering af fremførselsberettigede underskud,
oplysningspligt om erhvervelse af visse aktier og investeringsbeviser
mv., selvangivelse af kildeartsbegrænsede tab mv.
•
Selskaber mv. skal som udgangspunkt selvangive senest 6 måneder efter
indkomstårets udløb.
•
For selskaber mv., der har et fremadforskudt indkomstår 2014, der udløber i
perioden fra den 1. februar 2015 til den 31. marts 2015, er selvangivelsesfristen dog
den 1. august 2015.
•
Det er forventningen, at selve selvangivelsesløsningen for indkomståret 2014 vil
være klar i marts 2015.
•
Derved vil SKAT kunne modtage selvangivelsesoplysninger for indkomståret 2014
fra og med marts 2015.
•
Den foreslåede udskydelse af selvangivelsesfristen giver selskaberne mv. mulighed
for, i en periode på 4-5 måneder at afgive oplysninger til underskudsregisteret for
indkomstårene 2002-2013, samtidig med at selskaberne mv. afgiver
selvangivelsesoplysninger for indkomståret 2014.
www.tvc.dk
86
Selskabers registrering af fremførselsberettigede underskud,
oplysningspligt om erhvervelse af visse aktier og investeringsbeviser
mv., selvangivelse af kildeartsbegrænsede tab mv.
•
Når fremførselsberettigede underskud og gennemførte skattefri omstruktureringer
er indberettet til underskudsregisteret, vil registeret i samspil med
selvangivelsessystemet fremover foretage beregning og fordeling af
fremførselsberettigede underskud såvel for sambeskattede selskaber som for
særbeskattede selskaber med henblik på dannelse af en årsopgørelse, hvor skatten
er beregnet ved brug af de indberettede, fremførselsberettigede underskud.
•
Selskaberne vil således efter engangsindberetningen opleve underskudsregisteret
som en administrativ lettelse, idet underskudsregisteret vil overtage den manuelle
beregning og fordeling af underskud, som selskaber skal foretage i dag.
•
Foretages indberetningen efter udløbet af den frist, som vil blive fastsat i henhold
til den foreslåede bemyndigelse, eller foretages indberetningen ikke digitalt, er
konsekvensen, at de ellers fremførselsberettigede underskud fortabes.
www.tvc.dk
87
Selskabers registrering af fremførselsberettigede underskud,
oplysningspligt om erhvervelse af visse aktier og investeringsbeviser
mv., selvangivelse af kildeartsbegrænsede tab mv.
•
Engangsregistreringen ændrer derimod ikke ved selskabernes mv. eller
skattemyndighedernes adgang til at genoptage eller ændre skatteansættelsen efter
reglerne i skatteforvaltningsloven.
•
Hvis selskabets ansættelse efterfølgende ændres med den konsekvens, at
størrelsen af det indberettede fremførelsesberettigede underskud ikke er rigtig, vil
SKAT justere de indberettede tal i overensstemmelse med den nye ansættelse.
www.tvc.dk
88
Selskabers registrering af fremførselsberettigede underskud,
oplysningspligt om erhvervelse af visse aktier og investeringsbeviser
mv., selvangivelse af kildeartsbegrænsede tab mv.
•
Oplysning om erhvervelsen er en betingelse for bevarelse af erhververens senere
tabsfradrag. Dette gælder for aktier, der er optaget til handel på et reguleret
marked, for investeringsbeviser i andre akkumulerende investeringsforeninger og
investeringsbeviser i aktiebaserede investeringsinstitutter med
minimumsbeskatning.
•
Det er en betingelse, at SKAT, inden udløbet af selvangivelsesfristen, for det
indkomstår, hvor erhvervelsen har fundet sted, har modtaget oplysninger om
erhvervelsen af aktier og investeringsbeviser mv. udstedt af et investeringsselskab.
•
Betingelsen gælder kun for fysiske personer.
•
Retten til at opnå et skattemæssigt fradrag for tab på visse aktier og
investeringsbeviser mv. bliver gjort betinget af, at der er sket oplysning om
erhvervelsen af beholdningen til SKAT.
www.tvc.dk
89
Selskabers registrering af fremførselsberettigede underskud,
oplysningspligt om erhvervelse af visse aktier og investeringsbeviser
mv., selvangivelse af kildeartsbegrænsede tab mv.
•
Der har derfor siden 2002 eksisteret en pligt for den skattepligtige til at selvangive
et kildeartsbegrænset tab for tabsåret, men i praksis har det fortsat være muligt for
skatteyderen at modregne kildeartsbegrænsede tab i tilsvarende gevinster, uanset
at det kildeartsbegrænsede tab ikke er selvangivet.
•
Det bliver en betingelse for at bevare retten til at anvende et kildeartsbegrænset
tab, at den skattepligtige har selvangivet det pågældende kildeartsbegrænsede tab
for tabsåret.
•
Gælder både for personer og selskaber.
www.tvc.dk
90
Selskabers registrering af fremførselsberettigede underskud,
oplysningspligt om erhvervelse af visse aktier og investeringsbeviser
mv., selvangivelse af kildeartsbegrænsede tab mv.
•
Et selskab opnår ikke skattemæssigt fradrag for tab på fordringer mod
koncernforbundne selskaber.
•
Til gengæld har selskabet indirekte fradrag for koncernforbundne selskabers
underskud som følge af reglerne om obligatorisk sambeskatning.
•
Som undtagelse kan finansielle virksomheder i visse tilfælde opnå et
skattemæssigt fradrag for tab på fordringer mod koncernforbundne selskaber. Det
er en betingelse, at koncernforbindelsen er etableret midlertidigt og udelukkende
med henblik på den finansielle virksomheds midlertidige drift af selskabet med det
formål at afvikle et lån, som den finansielle virksomhed har ydet til selskabet.
www.tvc.dk
91
Selskabers registrering af fremførselsberettigede underskud,
oplysningspligt om erhvervelse af visse aktier og investeringsbeviser
mv., selvangivelse af kildeartsbegrænsede tab mv.
•
Anvendelsesområdet udvides for den bestemmelse i selskabsskatteloven, der
hindrer, at et midlertidigt overtaget selskab kan indgå i sambeskatning med den
finansielle virksomhed, hvis der er eller ville kunne fradrages tab på fordringer
mod det overtagne selskab.
•
Med udvidelsen vil det efter forslaget være både det midlertidigt overtagne selskab
og samtlige selskaber mv., som den finansielle virksomhed i kraft af overtagelsen
opnår bestemmende indflydelse over, som ikke kan indgå i sambeskatningen med
den finansielle virksomhed.
www.tvc.dk
92
L 153 Lov om ændring af momsloven og forskellige andre love
(Ændring af leveringsstedet for elektroniske ydelser,
teleydelser og radio- og tv-spredningstjenester solgt til private,
One Stop Shop-ordning, udvidelse af definitionen af
investeringsgoder, ophævelse af ordningen for udenlandsk
indregistrerede turistbusser mv.)
www.tvc.dk
93
Ændringer af momsloven
Loven indeholder følgende ændringer af momsloven:
•
Ændring af leveringsstedet (beskatningsstedet) for elektroniske ydelser,
teleydelser og radio- og tv-spredningstjenester solgt til private i EU-lande, hvor
sælgervirksomheden ikke er etableret, således at moms af disse ydelser fra 1.
januar 2015 skal betales i kundens land i stedet for som i dag i sælgers land.
•
Etablering af særordninger (One Stop Shop-ordninger), hvor sælgerne i eget land
kan angive og betale momsen for salg til private af elektroniske ydelser, teleydelser
og radio- og tv-spredningstjenester til alle de lande, hvor virksomheden har
kunder, og hvor virksomheden ikke er etableret.
www.tvc.dk
94
Ændringer af momsloven
Loven indeholder følgende ændringer af momsloven:
•
Udvidelse af definitionen af investeringsgoder til at omfatte it-ydelser.
•
Ophævelse af den gældende forenklede momsordning for udenlandsk
indregistrerede turistbusser.
•
Tilpasninger til EU-reglerne og andre, mindre justeringer og rettelser, herunder en
ophævelse af omvendt betalingspligt for bro- og tunnelbilletter.
•
Loven indeholder desuden rettelse af henvisningsfejl i en række afgiftslove.
www.tvc.dk
95
L 171 Lov om ændring af lov om afgift af elektricitet, lov om
afgift af naturgas og bygas, lov om afgift af stenkul, brunkul og
koks mv. og forskellige andre love
www.tvc.dk
96
Befordring for pendlere i yderkommuner
•
Pendlere, der er bosat i visse yderkommuner, kan anvende den høje sats på DKK 2,10 pr.
km (2014) for hele strækningen ud over 24 km, uanset deres daglige befordring mellem
sædvanlig bopæl og arbejdsplads er over 120 km.
•
De omfattede kommuner er: Bornholm, Brønderslev, Frederikshavn, Faaborg-Midtfyn,
Guldborgsund, Hjørring, Langeland, Lolland, Læsø, Morsø, Norddjurs, Samsø,
Svendborg, Tønder, Vesthimmerland og Ærø.
•
Pendlere, der er bosat i en af disse kommuner, kan anvende det forhøjede
befordringsfradrag i 7 år fra det tidspunkt, den skattepligtige første gang har opnået ret
til fradraget inden udgangen af indkomståret 2018.
•
For pendlere, der har været omfattet af ordningen siden den 1/1 2007 (og tidligere),
regnes de 7 år fra det tidspunkt, hvor pendlerne første gang opnår ret til det forhøjede
befordringsfradrag. Pendlere, der har været omfattet af ordningen siden den 1/1 2007,
fortaber retten til at anvende det forhøjede befordringsfradrag fra udgangen af 2013.
www.tvc.dk
97
Befordring for pendlere i yderkommuner
•
Pendlere, der er bosat i visse yderkommuner og som opfylder de almindelige betingelser
for at kunne få befordringsfradrag, kan anvende det forhøjede befordringsfradrag til og
med indkomståret 2018, uanset hvornår de blev omfattet af ordningen.
•
Samtidig kan pendlere, der før udgangen af indkomståret 2018 er blevet eller bliver
omfattet af ordningen, anvende ordningen til og med indkomståret 2018 eller i 7 år fra
det tidspunkt før udgangen af 2018, hvor de første gang blev eller bliver omfattet af
ordningen.
•
En pendler, der har været bosat i en af de nævnte yderkommuner siden 2007, vil således
kunne anvende det forhøjede befordringsfradrag til og med indkomståret 2018.
•
En pendler, som først bliver omfattet af ordningen fra og med 2018 og bliver boende i en
yderkommune, kan ligesom efter de gældende regler anvende ordningen til og med
indkomståret 2024.
www.tvc.dk
98
L 200 Lov om ændring af virksomhedsskatteloven
(Indgreb mod utilsigtet udnyttelse af virksomhedsordningen
ved indskud af privat gæld mv.)
www.tvc.dk
99
Loven omfatter følgende punkter
•
Forhøjelse af satsen for rentekorrektion
•
Sikkerhedsstillelse med aktiver i virksomhedsordningen
•
Privat gæld i virksomhedsskatteordningen
•
Bagatelgrænse
•
Ikrafttrædelse
•
Muligheder
www.tvc.dk
100
Forhøjelse af satsen for rentekorrektion
•
Det foreslås, at rentesatsen til beregning af rentekorrektionen udskilles fra
kapitalafkastsatsen, således at rentekorrektion skal beregnes på baggrund af en
særskilt rentekorrektionssats.
•
En ændring af rentesatsen til beregning af rentekorrektion vil sikre
rentekorrektionens effektivitet og medføre, at det er mindre attraktivt at indskyde
privat gæld i virksomhedsordningen.
•
Det foreslås, at rentekorrektionssatsen forhøjes med effektivt 3 procentpoint i
forhold til, hvordan kapitalafkastsatsen opgøres i dag.
•
Samme grundlag.
•
I § 9 nedrundes med 2 procentpoint i 9a oprundes til nærmeste hele procentsats.
www.tvc.dk
101
Sikkerhedsstillelse med aktiver i virksomhedsordningen
•
Den skattepligtige anses for at have foretaget en overførsel fra virksomhedsordningen til
privatøkonomien, hvis vedkommende stiller aktiver, der indgår i
virksomhedsordningen, til sikkerhed for gæld, der ikke indgår i virksomhedsordningen.
•
Det overførte beløb svarer til størrelsen af den stillede sikkerhed.
•
Reglen gælder for sikkerhedsstillelser, der er foretaget d. 11/6-2014 og senere.
•
Den foreslåede bestemmelse begrænser ikke muligheden for at stille aktiver, der indgår i
virksomhedsordningen, til sikkerhed for gæld, der indgår i virksomhedsordningen.
•
Den skattepligtige vil derfor godt kunne optage et lån, hvor både låneprovenu og den
tilhørende gæld er placeret i virksomhedsordningen.
www.tvc.dk
102
Sikkerhedsstillelse med aktiver i virksomhedsordningen
•
Den foreslåede bestemmelse finder også anvendelse på tilfælde, hvor der sker
forhøjelse af sikkerhedsstillelser, der eksisterer ved lovforslagets fremsættelse, og
hvor forhøjelsen sker efter fremsættelsen.
•
Det er dog kun den efterfølgende forhøjelse af sikkerhedsstillelsen, der omfattes af
den foreslåede bestemmelse.
•
Er der eksempelvis stillet sikkerhed for DKK 750.000 ved lovforslagets
fremsættelse, og forhøjes sikkerhedsstillelsen med DKK 250.000 efterfølgende, så
der er stillet DKK 1.000.000 til sikkerhed, anses kun forhøjelsen, svarende til DKK
250.000, for overført fra virksomhedsordningen til den skattepligtiges
privatøkonomi.
www.tvc.dk
103
Sikkerhedsstillelse med aktiver i virksomhedsordningen
•
Den foreslåede bestemmelse omfatter også tilfælde, hvor den skattepligtige
tilbagekalder en sikkerhedsstillelse for gæld, der ikke indgår i
virksomhedsordningen, for så at stille en tilsvarende sikkerhed for den samme
gæld umiddelbart efter.
•
På den måde er det ikke muligt at skifte en sikkerhedsstillelse ud med en anden,
uanset at størrelsen af sikkerhedsstillesen er ens, eller der stilles sikkerhed for den
samme gæld.
•
Herudover foreslås det, at den skattepligtige mister mulighed for at foretage
foreløbig beskatning efter virksomhedsskatteloven, såfremt aktiver, der indgår i
virksomhedsordningen, står til sikkerhed for gæld, der ikke indgår i
virksomhedsordningen ved lovforslagets fremsættelse.
www.tvc.dk
104
Sikkerhedsstillelse med aktiver i virksomhedsordningen
•
Muligheden for ikke at foretage foreløbig beskatning i virksomhedsskatteloven
finder dog kun anvendelse på indkomst erhvervet fra og med lovforslagets
fremsættelse.
•
Det foreslås, at det tillægges virkning fra og med lovforslagets fremsættelse.
www.tvc.dk
105
Sikkerhedsstillelse med aktiver i virksomhedsordningen
Ingen ferie til revisorer!
106
Sikkerhedsstillelse med aktiver i virksomhedsordningen
•
Det foreslås, at udgifter vedrørende indkomståret skal fordeles forholdsmæssigt på
perioden før, henholdsvis fra og med lovforslagets fremsættelse, såfremt den
skattepligtige ikke kan henføre udgifterne til et bestemt tidspunkt.
•
Dette indebærer bl.a., at den skattepligtige ved opgørelsen af den skattepligtige
indkomst skal foretage afskrivninger, hensættelser og andre selvangivelsesdispositioner mv. som sædvanligt, men at fordelingen sker forholdsmæssigt på
perioden før, henholdsvis fra og med lovforslagets fremsættelse.
•
Indkomster skal placeres i den delperiode, hvor de er realiseret.
•
De faktiske forhold og de almindeligt gældende periodiseringsprincipper finder
anvendelse. Det vil sige, at beskatning sker på salgstidspunktet mv., og at retserhvervelses princippet mv. finder anvendelse.
www.tvc.dk
107
Privat gæld i virksomhedsskatteordningen
•
Det foreslås, at muligheden for at lade virksomhedens overskud blive opsparet i
virksomhedsordningen mod betaling af en foreløbig virksomhedsskat begrænses til
tilfælde, hvor indskudskontoens saldo er nul eller positiv.
•
Herved sikres det, at selvstændige ikke kan indskyde privat gæld med henblik på at
bruge virksomhedens midler til at afdrage på gælden og dermed indirekte foretage en
forlods hævning af kommende indkomstårs overskud i virksomheden uden beskatning
som personlig indkomst.
•
Uanset den foreslåede bestemmelse, vil det fortsat være muligt at have privat gæld i
virksomhedsordningen og samtidig bevare opsparingsmuligheden i ordningen, når blot
indskudskontoen ikke bliver negativ. Sådanne situationer forekommer, når den
selvstændige eksempelvis indskyder flere erhvervsmæssige aktiver end passiver, uanset
at sidstnævnte kun er privat gæld.
www.tvc.dk
108
Privat gæld i virksomhedsskatteordningen
•
Den skattepligtige vil først have mulighed for at foretage opsparing i
virksomhedsordningen på det tidspunkt, hvor den skattepligtige har foretaget et
indskud i virksomhedsordningen, som betyder, at saldoen for indskudskontoen
bliver nul eller positiv.
•
Det foreslås, at den foreslåede ændring i virksomhedsskatteloven tillægges
virkning for indkomst erhvervet fra og med lovforslagets fremsættelse (11/6 2014).
•
Det foreslås, at udgifter vedrørende indkomståret skal fordeles forholdsmæssigt på
perioden før, henholdsvis fra og med lovforslagets fremsættelse, såfremt den
skattepligtige ikke kan henføre udgifterne til et bestemt tidspunkt.
•
Indkomster skal placeres i den delperiode, hvor de er realiseret.
www.tvc.dk
109
Bagatelgrænse
•
Det foreslås, at der som en overgangsregel indføres en bagatelgrænse.
•
Efter denne finder lovforslagets punkter om sikkerhedsstillelse og privat gæld i
virksomhedsordning ikke anvendelse, hvis en negativ saldo på indskudskontoen såvel primo
som ultimo indkomståret, begge med tillæg af en eventuel sikkerhedsstillelse den 11. juni 2014,
ikke overstiger DKK 100.000.
•
Dette indebærer eksempelvis, at en skattepligtig, der har stillet aktiver for DKK 15.000, der
indgår i virksomhedsordningen, til sikkerhed for gæld, der ikke indgår i
virksomhedsordningen, samt hvor den negative saldo på indskudskontoen er på DKK 35.000,
vil være omfattet af overgangsreglen om en bagatelgrænse.
•
Ved lovforslagets fremsættelse udgør den nominelle sum af den negative saldo på
indskudskontoen og sikkerhedsstillelsen kun DKK 50.000, hvilket ikke overstiger
beløbsgrænsen på DKK 100.000.
•
Den skattepligtige vil derfor kunne fortsætte med at foretage opsparing i
virksomhedsordningen.
www.tvc.dk
110
Bagatelgrænse
VÆKSTPAKKE - tekst
(Gennem en højere bagatelgrænse (på 500.000 kr.) samt mulighed for over 3 år at
afvikle sikkerhedsstillelsen i virksomhedsordningen for de private lån, får de berørte
personer mulighed for gradvist at indrette sig på de nye regler. Det er en betingelse,
at sikkerhedsstillelsen i virksomhedsordningen er fuldstændig afviklet inden
udgangen af de 3 år. Justeringerne gør det muligt for de berørte personer at
foretage en mere smidig tilpasning af deres økonomi. Endvidere vil der blive fundet
en løsning på de situationer, hvor blandet benyttede bygninger stilles til sikkerhed
for lån.)
www.tvc.dk
111
Bagatelgrænse
•
Det foreslås dog, at den skattepligtiges mulighed for at lade virksomhedens overskud
foreløbigt beskatte, med henblik på at bogføre det resterende virksomhedsoverskud på
konto for opsparet overskud, bortfalder, hvis saldoen på den skattepligtiges
indskudskonto bliver negativ, eller hvor en negativ saldo på indskudskontoen forøges.
•
Bortfaldet sker med virkning fra og med det indkomstår, hvor saldoen bliver negativ,
eller en negativ saldo forøges.
•
Dette indebærer eksempelvis, at den skattepligtiges ret til at spare op i
virksomhedsordningen bortfalder, hvis den skattepligtige øger den negative saldo på
indskudskontoen med DKK 10.000 i et efterfølgende indkomstår, uanset at den
nominelle sum af en sikkerhedsstillelse og den negative saldo på indskudskontoen var
på DKK 50.000 ved lovforslagets fremsættelse, og den nye sum er på DKK 60.000.
www.tvc.dk
112
Ikrafttrædelse
•
Det foreslås, at loven træder i kraft den 15. september 2014.
•
Lovforslaget kan af hensyn til lovforslagets behandling i mindst 30 dage ikke
færdigbehandles inden Folketingets sommerferie.
•
Lovforslaget vil derfor blive færdigbehandlet i september 2014 med henblik på
vedtagelse sidst i folketingssamlingen 2013-14.
www.tvc.dk
113
Muligheder
Sikkerhedsstillelse med aktiver i virksomhedsordningen:
•
Lån mod kaution fra tredjemand må være ok.
•
Eks. Banken ophæver sikkerheden. Til gengæld finder låntager en kautionist, der
måske også har en virksomhedsordning.
•
Man kan flytte sikkerhedsstillelsen til private aktiver eller, hvis banken vil, lave udlån
uden sikkerhedsstillelse.
Undgå sanktionerne:
•
Skattefri virksomhedsomdannelse.
•
Omdanner man sin virksomhedsordninger ved skattefri virksomhedsomdannelse, så
man bibeholder muligheden for i fremtiden at kunne opspare sit overskud, nu blot som
indkomst i selskabet.
www.tvc.dk
114
Vækstpakke 2014
www.tvc.dk
115
Nye skatteinitiativer i regeringens vækstpakke
•
Regeringen nedsætter erhvervsbeskatningsudvalg
•
Regering vil styrke rammevilkårene for offshore skibe
•
Regeringen vil forenkle reguleringen af taxierhvervet
•
Regeringen tilbageruller FSA
•
Regeringen vil forenkle virksomheders momsbetaling
www.tvc.dk
116
Nye skatteinitiativer i regeringens vækstpakke
•
Forskerskatteordning lempes med DKK 10.000 pr. måned
1. Fra DKK 70.600 til DKK 60.600 mdr.
2. 26% skat i 60 mdr.
•
Regeringen på vej med nyt iværksætterfradrag
•
Regeringen vil reducere tidsforbrug ved kreditvurderinger
•
Regeringen lancerer NemVirksomhed
•
Regeringen vil lempe udbyttebeskatningen af aktier
•
Afgiftsforhøjelse på cigarillos, cigarer og cerutter mv.
www.tvc.dk
117
Fælles forståelse mellem Regeringen og Venstre
•
Afskaffelse af PSO for gas.
•
Lempelse af PSO for el samt ny anlægstilskudspulje til gartnerier:
•
De samlede PSO-udgifter i perioden 2014-2020 lempes med DKK 13,2 mia.
Tilbagerulning af FSA:
-
Fuldt finansieret tilbagerulning af forsyningssikkerhedsafgiften, dvs. den
nye brændeafgift og afgiftsforhøjelser på fossile brændsler mv.
•
Nemmere at bogføre og afregne moms og skat (NemVirksomhed).
•
Udrulning af eSKATdata.
•
Målrettet lempelse af udbyttebeskatningen for danske selskaber:
-
Forbedret adgang til kapital for særligt små og mellemstore virksomheder
gennem en målrettet lempelse af udbyttebeskatningen for danske selskaber.
www.tvc.dk
118
Fælles forståelse mellem Regeringen og Venstre
•
Nedsættelse af et erhvervsbeskatningsudvalg med afrapportering i 2015 :
-
•
Befordringsfradrag i yderområderne:
-
•
Nedsættelse af et erhvervsbeskatningsudvalg, der skal belyse mulige
uhensigtsmæssigheder ved det nuværende regelsæt for beskatning af erhvervsindkomst og det afkast af investeringer, som erhvervsdrivende foretager i egne
virksomheder. Udvalget skal på denne baggrund komme med provenuneutrale
forslag til en mere neutral og symmetrisk indretning af beskatningen samt
udmønte en pulje på DKK 200 mio. årligt fra 2016. Udvalget vil bl.a. se på
konkurrencedygtigheden af dansk skattelovgivning ift. lande, vi normalt
sammenligner os med.
Derfor gennemføres der en udvidelse af reglerne vedr. befordringsfradrag for
pendlere i udkantskommuner, så flere pendlere får gavn af øget befordringsfradrag.
Fuld momsfradrag for hotelovernatninger:
-
Der gennemføres en forhøjelse af momsfradraget for hotelovernatninger, således
at danske og udenlandske virksomheder fra og med 2015 vil have fuld fradragsret
for deres udgifter til hotelovernatninger i Danmark.
www.tvc.dk
119
Fælles forståelse mellem Regeringen og Venstre
Finansieringselementer i Vækstpakke 2014
•
Afgiftsforhøjelse på cigarillos mv.
•
One Stop Shop for moms samt andre ændringer af momsloven.
•
Virksomhedsskatteordningen:
-
”Gennem en højere bagatelgrænse (på 500.000 kr.) samt mulighed for over 3 år at
afvikle sikkerhedsstillelsen i virksomhedsordningen for de private lån, får de
berørte personer mulighed for gradvist at indrette sig på de nye regler. Det er en
betingelse, at sikkerhedsstillelsen i virksomhedsordningen er fuldstændig afviklet
inden udgangen af de 3 år. Justeringerne gør det muligt for de berørte personer at
foretage en mere smidig tilpasning af deres økonomi. Endvidere vil der blive
fundet en løsning på de situationer, hvor blandet benyttede bygninger stilles til
sikkerhed for lån.”
www.tvc.dk
120
Aktuelle muligheder - generationsskifte
www.tvc.dk
121
På ryggen af en krise - værdiansættelse
www.tvc.dk
122
Generationsskifte – mere aktuelt end
nogensinde
•
Forud for finanskrisen var der forudset et stort behov for generationsskifte i danske
virksomheder.
•
Under finanskrisen blev mange generationsskifter berostillet som følge af
usikkerhed om virksomhedens fremtid, manglende finansieringsmuligheder mv.
•
Mange virksomheder måtte lade livet under finanskrisen.
•
De som overlevede, har ofte i netop disse år mulighed for at gennemføre
generationsskifte med lav beskatning som følge af værdiansættelsesregler.
•
For fast ejendom ændres værdiansættelsesreglerne i 2015 – nedtællingen er i gang.
www.tvc.dk
123
Værdiansættelse – aftaler eller regler?
Ved generationsskifte mellem uafhængige – eksempelvis til medarbejdere – er
værdiansættelsen genstand for forhandling.
Parternes aftale antages normalt at afspejle handelsværdien og lægges derfor til grund
skattemæssigt.
•
I familieforhold ikke samme regulator - ”gavemiljø”.
•
Værdiansættelse sker derfor normalt efter særlige regler, fastsat af SKAT.
•
SKATs regler er i mange tilfælde firkantede og udelukkende baseret på
historiske oplysninger.
•
Lavere værdiansættelse medfører alt andet lige lavere skat og lavere
finansieringsbehov.
124
Værdiansættelse – 1982 cirkulæret
1. Ved overdragelse i den nære familie sker værdiansættelse efter
regler fra 1982.
2. Reglerne medfører skematiske beregninger.
3. Aktiv planlægning kan reducere værdien.
www.tvc.dk
125
Værdiansættelse – 1982 cirkulæret
Beregningens komponenter:
1. Aktiernes skattemæssige indre værdi – seneste
årsregnskab
2. Udbytteprocent – seneste årsregnskab
3. Indtjeningsevne – gennemsnit af de seneste tre afsluttede
regnskabsår
Dette betyder at en kombination af lav indtjeningsevne som ses hos
mange virksomheder i kriseårene, tilbageholdenhed med udbytte og
eksempelvis aggressive afskrivninger og investeringer alle påvirker
værdiansættelsen i nedadgående retning.
www.tvc.dk
126
Værdiansættelse – virksomhed - konklusion
Er generationsskifte i familien aktuelt, er det for mange virksomheder nu, der bør handles.
Generationsskifte behøver ikke omfatte ledelsesret – men kan alene være formuemæssigt,
dvs. et ønske om at overføre værdier til næste generation, når det kan ske skattemæssigt
gunstigt, mens ledelsesretten forbliver hos ejeren.
Hvad så?
1.
2.
3.
4.
5.
6.
7.
Få afdækket mulighederne
Mange selskaber har lige afsluttet regnskabsår
Få lavet beregninger inden årsrapport godkendes
Afskrivningsprofil overvejes
Udbytteudlodning overvejes
Aflønning tilpasses
Læg en plan
www.tvc.dk
127
Ejendomsvurderinger – nyt system på vej
www.tvc.dk
128
129
Værdiansættelse af fast ejendom
•
Principielt samme problematik ved overdragelse i familieforhold som tidligere
beskrevet.
•
1982 cirkulæret indeholder også de for mange velkendte regler om værdiansættelse af
fast ejendom ved overdragelse mellem nærtstående:
•
Gælder ved overdragelser i gaveafgiftskredsen, dvs. ægtefælle, børn, børnebørn,
stedbørn, børns ægtefælle, forældre, samlevere (2 år).
•
Overdragelser til den seneste offentliggjorte ejendomsvurdering +/- 15 % accepteres som
hovedregel skattemæssigt.
•
Undtagelser hertil hvis der siden den seneste vurdering er sket faktiske ændringer
(eksempelvis ombygning) eller retlige ændringer (eksempelvis udstykning), som endnu
ikke har vist sig i ejendomsvurderingen.
•
SKAT bærer derimod risikoen for fejl i vurderingen.
•
Er en lejlighed udlejet til nærtstående, kan vurderingen som ”udlejet” ikke anvendes –
da handelspris.
•
I en række sager er reglerne blevet udfordret af SKAT, men praksis er fast.
•
Kontantværdi – pas på med kontantomregning af gæld!
www.tvc.dk
130
Min ejendom er vurderet for lavt
Hvad betyder dette – og skal man handle?
•
Et eksempel kan belyse betydningen af en for lav
ejendomsvurdering.
•
Bemærk at konsekvenserne af en forkert ejendomsvurdering klart
er størst, hvis der er tale om en ejendom, hvor gevinsten er
skattepligtig.
www.tvc.dk
131
Eksempel
Forudsætninger:
•
Ejendomsvurderingen er DKK 1 mio. for lav i forhold til handelsværdien.
•
Overdragelse mellem forældre og børn.
•
Der er tale om en udlejningsejendom til privat beboelse, som ikke er
afskrivningsberettiget.
•
Ejendommens handelsværdi er DKK 6 mio., men ejendomsvurderingen er DKK 5 mio.
•
Ejendommen er købt i 2006 for DKK 4 mio., hvilket giver en fikseret anskaffelsessum på
DKK 4.080.000 ved salg i 2014, da der skal tillægges DKK 10.000 for hvert år
ejendommen har været ejet. Der er ikke foretaget forbedringer på ejendommen i
perioden.
•
Købesummen berigtiges fuldt ud ved gave.
•
Overdrager betaler topskat og kirkeskat, i 2014 giver dette en skattesats på 42,7 % på
ejendomsavance.
132
Ejendommens handelsværdi – DKK 6 mio.
Ejendomsvurdering DKK 6 mio.
Ejendomsavanceskat
Ejendommens handelsværdi
Ejendomsvurdering
Fikseret anskaffelsessum (8 år á 10.000)
Ejendomsvurdering minus 15 %
Ejendomsavance
Ejendomsavanceskat, marginal procent 42,7 %
6.000.000
6.000.000
4.080.000
5.100.000
1.020.000
435.540
Gaveafgift
Bundfradrag
Gaveafgiftsgrundlag
Foreløbig gaveafgift
Variabel tinglysningsafgift (0,6 % af ejendomsvurdering)
Endelig gaveafgift
59.800
5.040.200
756.030
36.000
720.030
Ejendomsavanceskat og gaveafgift i alt
1.155.570
133
Ejendomsvurdering – DKK 5 mio.
Ejendomsvurdering DKK 5 mio.
Ejendomsavanceskat
Ejendommens handelsværdi
Ejendomsvurdering
Fikseret anskaffelsessum (8 år á 10.000)
Ejendomsvurdering minus 15 %
Ejendomsavance
Ejendomsavanceskat, marginal procent 42,7 %
Gaveafgift
Bundfradrag
Gaveafgiftsgrundlag
Foreløbig gaveafgift
Variabel tinglysningsafgift (0,6 % af ejendomsvurdering)
Endelig gaveafgift
Ejendomsavanceskat og gaveafgift i alt
6.000.000
5.000.000
4.080.000
4.250.000
170.000
72.590
59.800
4.190.200
628.530
30.000
598.530
671.120
134
Hvad spares?
Skatter og afgifter ved værdi på DKK 6 mio.
1.155.570
Skatter og afgifter ved værdi på DKK 5 mio.
671.120
Difference pr. DKK 1 mio. i forkert vurdering
484.450
•
Væsentlig skattemæssig besparelse ved overdragelse til en
ejendomsvurdering, som er lavere end handelsværdien.
•
I 2015 forventes nyt vurderingssystem - målsætning at
ejendomsvurdering og handelsværdi skal svare til hinanden.
•
Uklart om 15 % reglen berøres.
•
Dvs. i 2014 et vindue for generationsskifte af fast ejendom.
www.tvc.dk
135
Aktuelt - ejertidsnedslag
www.tvc.dk
136
Ejertidsnedslag
•
Hidrører fra tidligere regler i aktievancebeskatningsloven
•
Aktier skal være erhvervet før 18. maj 1993
•
Skal være hovedaktionæraktier
•
Hvert års ejertid optjent før 1998 giver 1 % nedslag
•
Maksimalt 25 % ejertidsnedslag, svarende til ejertid fra 1973
•
Ejertidsnedslag gives i den beregnede skattepligtige avance, før beregning af skatten,
eksempelvis:
Avance
Ejertidsnedslag
Skattepligtig avance
Skat
www.tvc.dk
25 % nedslag
1.000.000 kr
250.000 kr
750.000 kr
315.000 kr
0 % nedslag
1.000.000 kr
- kr
1.000.000 kr
420.000 kr
105.000 kr
137
Ejertidsnedslag ved spaltning
Ejer
Ejertidsnedslag
•
Spaltning af holdingselskab med kontant vederlag udløser
udbyttebeskatning.
•
Spaltning af holdingselskab i to eller flere selskaber uden kontant
vederlag:
– Ophørsspaltning (nyt CVR-nr.).
– Indeholder likvider eller fyldes efterfølgende op med likvider.
– Opmærksomhed på fusionsskattelovens balancekrav – foretag
eventuelt skattefri aktieombytning til nyt selskab først og vent
3 år.
– Når afståelse kan ske skattefrit, sælger Newco 1 aktier i Drift til
Newco 2.
– Newco 1 likvideres og Ejer beskattes med ejertidsnedslag.
Holding
Drift
Ejer
Newco 1
Newco 2
Drift
www.tvc.dk
138
Ejertidsnedslag – salg til nyt selskab
•
Ejer stifter Newco – kontant indskud af DKK 50.000.
•
Newco køber eksempelvis 20 % aktier i Drift fra ejer.
•
Berigtiges DKK 50.000 kontant, resten på gældsbrev.
•
Ved salget udløses aktieavance og dermed
ejertidsnedslag.
•
Med seneste formulering af ligningslovens § 16 B, stk. 1
skal beløbet ikke udbyttebeskattes.
Ejer
Ejertidsnedslag
Drift
Ejer
Newco
Drift
www.tvc.dk
140
Kautionspræmier
www.tvc.dk
141
Kautionspræmier
Behandling og opgørelse af kautionspræmier
•
•
•
•
•
Hovedaktionæren har afgivet kaution overfor selskabet.
Selskabet skal betale kautionspræmie ud fra hvad tredjemand ville have
opkrævet i samme situation.
Selskabet har fradrag for kautionspræmien.
Hovedaktionæren skal beskattes af kautionspræmien som
kapitalindkomst.
Kautionspræmien vil typisk udgøre 1-2 % af kautionsbeløbet.
142
Kautionspræmier – eksempel
Beregning af konsekvenser ved kautionspræmie
Hovedstol for kaution
Præmie
3.000.000
1,50%
Beregnet kautionspræmie
45.000
Betaler topskat
Beskatning som løn
Løn
Arbejdsmarkedsbidrag
Skat
Disponibelt
8,00%
52,14%
45.000
(3.600)
(21.586)
19.814
143
Kautionspræmier – eksempel - fortsat
Beskatning som kapitalindkomst 2013
Præmie
Skat
32,70%
Disponibelt
(14.715)
30.285
Netto gevinst
10.471
Netto gevinst om måneden
873
Modregning i negativ
kapitalindkomst
45.000
Beskatning som kapitalindkomst 2019
Præmie
Skat
Modregning i negativ
kapitalindkomst
45.000
25,70%
(11.565)
Disponibelt
33.435
Netto gevinst
13.621
Netto gevinst om måneden
1.135
144
Udviklingstendenser - faldgruber
www.tvc.dk
145
VSO - udlån
www.tvc.dk
146
Udlån i VSO
Udlån fra VSO er i visse tilfælde en hævning med beskatning af opsparet overskud til følge.
•
TfS 2001,525 LR – landbrugsvirksomhed i VSO og investeringsvirksomhed i ApS. Ingen
erhvervsmæssig forbindelse mellem disse.
•
TfS 2001,526 LR – udlån fra VSO til skatteyders datter til finansiering af huskøb.
•
• I begge sager var lån på markedsmæssige vilkår.
• LR: Hævning da tilsvarende långivning ikke ville blive ydet til tredjemand.
SKM 2013.505 H – lægevirksomhed i VSO – udlån til lægens ApS som investerede i
aktier.
Højesteret: Lånet ikke erhvervsmæssig karakter – havde ingen tilknytning til
lægevirksomhedens aktiviteter. Hævning.
SKM 2014.129 SR – landbrugsvirksomhed i interessentskab – udlån fra ene interessents
VSO til dennes ApS, som ejede bygninger og produktionsanlæg.
•
•
•
•
SR: Lån er erhvervsmæssigt, da erhvervsmæssig forbindelse mellem VSO
virksomhed og ApS – samhandel. Ikke hævning.
Forholder sig ikke nærmere til karakteren af forbindelsen.
147
Udlån i VSO
SKM 2014.70 SR
•
Påtænkt anfordringslån i VSO forbindelse med generationsskifte i familien.
•
Skatterådet:
•
100 % finansiering på anfordringslån ville ikke ske overfor en uafhængig køber
=> hævning.
• Ingen forskel at lånet blev sikret ved ejerpantebrev.
• Ingen forskel hvis finansiering var realkredit på 60 – 70 % efterfulgt af lån.
Begrundelse fra Skatterådet er ikke sammenhængende.
•
• Henviser til at det er hele købesummen der berigtiges ved anfordringslån.
• Men forkaster også alternativ hvor dette ikke sker.
Sagen indbragt for Landsskatteretten.
•
148
Udlån i VSO
•
Alternativ?
•
Sælger optager lån udenfor VSO med sikkerhed i VSO aktiver – provenu
udlånes til køber. Ser ud til at blive umuliggjort af L 200.
For indeværende er generationsskifte af virksomhed i VSO risikofyldt at gennemføre ved
sælgerfinansiering – pengeinstitutterne har her af SKAT fået foræret et de facto
monopol.
•
•
Samme problematik eksisterer ikke ved generationsskifte af virksomheder i
selskabsform. Skattefri virksomhedsomdannelse efterfulgt af overdragelse kan være en
mulighed.
149
Gaver og passivposter i forhold til VSO
•
Ydes en gave i forbindelse med overdragelse af VSO aktiver er dette en hævning.
•
Efter kildeskattelovens § 33 C kan virksomhed overdrages med skattemæssig succession.
Medfører ingen beskatning hos overdrager, men erhverver indtræder i
overdragers skattemæssige stilling.
Ydes en gave ved overdragelsen, kan der beregnes passivpost efter § 33 D, dvs. et nedslag
i gaveafgiften. Men en sådan gave vil være en hævning i VSO.
•
•
•
Efter § 33 C og ny praksis er der alternativt adgang til at foretage et nedslag i værdien af
aktiverne som følge af den latente skattebyrde.
•
Foretages et sådant nedslag og reduceres overdragelsessummen som følge heraf, er der
efter praksis ikke tale om en gave og dermed ikke en hævning i VSO.
•
Selvom størrelsen af ”kompensationen” principielt kan have samme værdi som
passivposten, er de skattemæssige konsekvenser vidt forskellige, hvis der er opsparet
overskud i VSO.
150
VSO – udviklingstendenser - intensitetskrav
www.tvc.dk
151
Intensitetskrav - udviklingstendenser
SKAT fører i øjeblikket sager på intensitetskravet i VSO.
Dvs. spørgsmålet om en given aktivitet er tilstrækkelig til at opretholde VSO.
SKATs synspunkt er eksempelvis i én sag, at ”virksomheden ikke har den fornødne
intensitet og seriøsitet, og er af ganske underordnet omfang”.
Faktum
•
SKY ejer ½ garage – bror ejer den anden halvdel.
•
Garagen har været søgt lejet ud, men har i perioder ikke været udlejet (indtægter
på 0 i 2009. 500 i 2010 og 600 i 2011).
•
Betydeligt opsparet overskud i VSO.
•
SKAT mener, at VSO er ophørt, da dette ikke er erhvervsmæssig virksomhed.
•
Konsekvens: Beskatning af opsparet overskud af væsentlig størrelsesorden.
152
Intensitetskravet
Praksis i form af kendelser fra Landsskatteretten fra 2007 anerkender at en (hel) garage er
tilstrækkelig til at opretholde VSO.
Både ejerandel og overskud var imidlertid større end i denne sag.
Anbefalinger
1. Forvent at SKAT vil stille spørgsmålstegn ved minimal VSO.
2. Oprethold en virksomhed, som
• har en vis omsætning (intensitet)
• giver overskud før renter og afskrivninger
• er drevet på rimeligt professionelle vilkår – eksempelvis lejekontrakter,
budgetter mv.
• Hvis kontrahering med nærtstående, da på markedsmæssige vilkår
• Overvej nøje om man vil gå ”til grænsen” – det er langt klogere at investere i et
relativt ”sikkert” VSO aktiv, såsom en ejerlejlighed til udlejning etc.
www.tvc.dk
153
Udviklingstendenser - A/B modellen
– forlods udbytteret
www.tvc.dk
A/B modellen
•
Udbyttedifferentiering er en alternativ måde at fordele risici ved fremtidig drift
samt finansieringen af et generationsskifte.
•
I et traditionelt generationsskifte kan ejerens mål være at generationsskifte størst
mulig formue. Er dette tilfældet, vælges ofte ikke udbyttedifferentiering,
medmindre den værdi, der skal lægges til grund ved generationsskiftet vurderes
gunstig.
•
I andre tilfælde er det enten ikke muligt at generationsskifte med skattemæssig
succession, eller ejeren har ønske om at reservere sig en given allerede optjent
værdi.
•
Skal køber låne købesummen i et pengeinstitut, vil en tung gældsbyrde påhvile
køber.
•
Samtidig er det ikke givet, at køber kan fradrage renteudgifter i virksomhedens
overskud, da dette fordrer bestemmende indflydelse.
A/B modellen
Udbyttedifferentiering tilbyder som generationsskiftemodel et alternativ hertil:
Den hidtidige ejers kapitalandele gives en udbyttepræference, som indebærer, at disse
kapitalandele modtager udbytte indtil
•
Et givent beløb er udloddet, og (evt.)
•
Et givent tidsrum er forløbet.
Til gengæld køber eller nytegner den nye ejer kapitalandele til en lav kurs.
Risikoen for, om selskabet fremadrettet kan levere et afkast, deles dermed mellem køber og
sælger. Ved interessefællesskab forudsætter modellen en forrentning af den forlods
udbytteret som vederlag for den risiko, hidtidig ejer påtager sig.
www.tvc.dk
A/B modellen – den rene form
•
Søn inddrages i ejerkredsen ved nytegning i ny klasse af kapitalandele, klasse B.
•
A-klassen har forlods ret til ethvert udbytte, indtil der er udloddet i alt DKK X,
eller der er forløbet mindst Y år.
•
Tegningskursen kan være ned til 100.
•
Normalt etableres holdingselskab således at
selve udlodningen ikke udløser skat, og skatten
først udløses ved udlodning til ”far”.
Holding
Holding
50 %
50 %
A/S
157
Udbytterettens størrelse
•
Uafhængige parter: Kurs / udbytteret fastsættes gennem forhandling:
•
•
Tidsbegrænsning kan vælges eller fravælges – beror på forhandling. Køber vil ofte
have et godt argument for, at der skal gælde en tidsbegrænsning.
Interesseforbundne parter: Ligningsrådet og senere Skatterådet har igennem sin
praksis udviklet følgende formel, TfS 2004, 832, hvis resultat er størrelsen af
udbytteretten:
(Ny kapitalejers ejerandel (decimaltal) x (selskabets værdi + tegningsbeløb)) –
tegningsbeløb / ny kapitalejers ejerandel (decimaltal)
•
Se som eksempel på anvendelse af formlen, SKM 2011.79 SR.
www.tvc.dk
158
Udbytterettens størrelse
Eksempel
•
Ejerandel = 0,4 (40 %)
•
Selskabets værdi = 10.000.000
•
Tegningsbeløb = 500.000
(Ny kapitalejers ejerandel (decimaltal) x (selskabets værdi + tegningsbeløb)) –
tegningsbeløb / ny kapitalejers ejerandel (decimaltal)
(0,4 x (10.000.000 + 500.000)) – 500.000 / 0,4 = 9.250.000
www.tvc.dk
159
Forrentning
•
Mellem interesseforbundne parter kræves efter SKATs praksis en ”forrentning ”.
•
Reelt en opskrivning af udbyttefordelens størrelse, der kompenserer for, at
værdien opgøres på indtrædelsestidspunktet og kompenserer for risiko.
•
SKAT har i flere tilfælde, bl.a. i TfS 2008, 1245 SR og TfS 2010, 272 SR,
anerkendt, at selskabets eksterne finansieringsrente efter skat kan anvendes som
rente.
•
Mellem ikke interesseforbundne parter er det principielt et
forhandlingsspørgsmål.
www.tvc.dk
160
SKAT tester A/B modellen
•
Siden september 2013 er anmodninger om bindende svar omkring A/B modellen flaget
ind til Skatterådet.
•
Endnu ingen offentliggjort afgørelse fra Skatterådet herom.
•
Indtil videre ligger sagerne i forberedelsen – eller er tilbagekaldt som følge af negativ
indstilling fra SKAT.
•
Modellen er derfor i dag risikofyldt.
www.tvc.dk
161
SKAT tester A/B modellen
De punkter, SKAT revurderer, er bl.a. følgende:
•
Forrentning (opskrivning) af den forlods udbytteret – koncernens bankrente afspejler
ifølge SKAT ikke ældre generations faktiske risiko. I konkret sag udtalte SKAT i
indstillingen, at de teoretiske modeller ikke kunne beskrive risikoen...
•
SKAT mener med afsæt i Højesterets dom i Voma Holding sagen (SKM2011.501.HR),
som vedrører kontantvederlagsforbuddet i en skattefri tilførsel af aktiver, at have fået en
generel blåstempling fra Højesteret til at bedømme alle transaktionsrækker samlet. Dette
har vidtgående konsekvenser, bl.a. at
•
•
Eneaktionærs opdeling i selskabskapitalen i flere aktieklasser – kan ifølge SKAT
(imod hidtidig praksis) føre til beskatning som følge af at SKAT ikke er enig i
værdiansættelsen af aktier i efterfølgende overdragelse til børn
Aktieombytninger og spaltninger i tilknytning til modellen kan ikke ske
skattefrit. Krav om vederlæggelse til handelsværdier ikke opfyldt med den
begrundelse, at ”skjulte merværdier” efterfølgende overføres til børn.
www.tvc.dk
162
SKAT tester A/B modellen
SKAT anfører yderligere, at aktier ikke kan værdiansættes til formueskattekursen ved
efterfølgende overdragelser til børn.
•
Skjulte merværdier overføres til børnene.
•
I konkret sag meget stor forskel mellem formueskattekurs og regnskabsmæssig
egenkapital. Endvidere antager SKAT uden at have holdepunkter for en konkret værdi, at
handelsværdien er markant højere end regnskabsmæssig værdi (trip, trap, træsko).
•
Formueskattekurs ikke bindende for SKAT; heller ikke selvom der ikke har fundet
handler sted og kursen ikke er manipuleret.
•
Praksis omkring forlods udbytteret er tænkt på mindre håndværksvirksomheder mv. og
ikke uden videre anvendelig på store virksomheder.
Status:
•
Praksis er indtil videre uændret.
•
Nye sager forventeligt på vej gennem Skatterådet – kan lede til principiel dom på
området.
www.tvc.dk
163
TAK FOR I DAG
www.tvc.dk

similar documents