Litteraturpædagogik med udgangspunkt i to fortællinger til

Report
Litteraturpædagogik ud fra teksterne
1.
2.
3.
To fremlæggelser fra praktikken (ca.45 min.)
Arbejde i teams med ”Hos regnormene” og ”Drengen der gik over
gevind” (ca. 50 min.)
Den litteraturpædagogiske praksis med og omkring teksterne –
med udgangspunkt i den procesorienterede tilgang (TIH)


1.
2.
3.
Oplæg og øvelser (ca. 60 min.)
Frokost
Gruppearbejde – skitser til undervisning med teksterne (lægges
på studienet) (ca. 30 min.)
Kickstart på filmproduktionen i næste uge – vi formulerer
rammer/ regler for jeres film (ca. 45 min.)
God weekend!
 Alle har forberedt en analyse hjemmefra
 Holdet deles ind i teams med ca. 4 i hver
 (fase 1) Teammedlemmerne præsenterer
analysen for de andre i teamet – 1 starter og de
andre tager over, supplerer… (20 min.)
 (fase 2) Teamet samler en fælles analyse, som de
vil præsentere for et andet team (10 min.)
 (fase 3) Teamene går sammen med et andet
team – ét teammedlem præsenterer en samlet
analyse af teksten for det andet teams
medlemmer (15 min.)
Én definition: ”Den lærerfaglige analyse og
fortolkning er den analyse og fortolkning som
indgår i lærerens faglige forberedelse.”
Er den hensigtsmæssig?
Thomas Illum Hansen i ”Procesorienteret
litteraturpædagogik:
 Synlig sammenhæng mellem den lærerfaglige
analyse og den litteraturpædagogiske praksis
 Hvis praksis skal være flerstemmig og åbent
fortolkende, må:
 Den lærerfaglige analyse ikke være
mesterfortolkninger eller ideallæsninger
 Den lærerfaglige analyse og karakteristik af teksten
finde og fremhæve de træk ved teksten der kan skabe
en flerstemmig fortolkningsproces
Den procesorienterede litteraturpædagogik som
beskrevet af TIH er ikke en ”anything goes”
tilgang. Læreren skal tværtimod have et godt
overblik over teksten, have foretaget en
udtømmende analyse – dog hele tiden med
blik for den litteraturpædagogiske praksis (jf.
”Stjernebilleder, b.1 s.48)
”Tekster er på én gang under- og overbestemt.
Underbestemt fordi litteraturens tomme pladser
og ubestemthedssteder kalder på læserens
udfyldning og fortolkning. Overbestemt fordi
litteraturen fastholder og synliggør
menneskelige erfarings- og forståelsesmønstre
ved at væve ting, handlinger og stemninger tæt
sammen i det fiktive univers. Tilsammen udgør
de to bestemmelser litteraturens pædagogiske
potentiale.”
”…ligner hinanden”, ”…uden at lukke op for
tænderne”, ”…ville tilsyneladende have, at jeg
skulle have den bolle”, ”…hårdt bump og puffede
…”, ”…så ikke på koppen da hun skænkede”,
”…tomme glasagtige udtryk”, ”så hun tværs
igennem mig”, ”…som gelé”, ”…hendes stive
blik”, ”…marcipanhvide hud”, ”Spis nu. Det er
dejligt vejr i dag”, ”…samme tonefald”, ”…luften
var søvndyssende”, ”…i gåsegang”, …tasker
svingede i takt”, ”Blikket var hverken ondt eller
venligt”, ”…iskoldt, mørkeblåt glasperleblik”,
”Potentielt materiale”, ”…giftiggrøn”
 Hvordan ligner servitricerne blomkål?
 Hvorfor kunne Hp tænke sig sine forældre lidt i
baggrunden, når nu de slet ikke indgår i teksten?
 Hvad er ”blomkålsmenneskene”, hvis de hverken er
mennesker eller robotter?
 Hvordan får forskningsfolkene fat i ”menneskeligt
materiale?
 Er det gener eller DNA de skal bruge?
 Hvordan skal det forstås at ”de tager sig godt af alle,
som stiller sig til rådighed”?
 Er den ”…mærkelige affaldsbunke” døde
kålhovedmennesker?
”Gode tekster” er hverken for åbne eller for
lukkede.
Der skal være noget at holde sig ved, samtidig
med, at teksten skal besidde en grad af
åbenhed, der kan stimulere en flerstemmig
fortolkningsproces.
Den litteraturpædagogiske praksis:
1. Ind i værkets verden
2. Inden for værkets verden
3. Ud af værkets verden
Lukkede spg.
Specifikke spg.
Generelle spg.
Åbne spg.
 Ofte brugt som kontrolspørgsmål
 Eks. Hvilken farve slips havde manden på?
 Har dog sin berettigelse i undervisningen:
 Nogle elever har brug for at gå fra det lukkede til det mere åbne
(overvågning af egen læseforståelse)
 Lukkede og specifikke spørgsmål kan åbne for fortolkningen

Eks.: Hvad nu hvis slipsets farve har en helt særlig symbolsk betydning
for teksten som helhed
 Individuelt: Formuler 5 lukkede og specifikke spørgsmål til
den tekst, I har analyseret til i dag
 Parvist: del med hinanden, hvor I redegør for jeres valg af
spørgsmål
Kritisable spørgsmål, da generelle udsagn
omkring teksten kræver fortolkning
Der er sjældent kun ét gyldigt svar på et
generelt spørgsmål
 Eks.: Hvad er budskabet i novellen ”Malles ark”?
Mulige generelle og lukkede spørgsmål til
dagens tekster?
 Såkaldte autentiske spørgsmål – fortolkningsspørgsmål
 Er ikke nemme at stille, da de ofte bliver for åbne
 Eks.: ”Hvad synes I om historien”
 Kan med fordel stilles konkluderende i slutningen af et forløb
omkring en tekst, hvor der tages udgangspunkt i elevernes
iagttagelser i teksten
 Eks.: ”Hvad synes I om slutningen, hvor Malle bliver begravet
sammen med arken?”
 Her kan eleverne anlægge forskellige perspektiver, der sammenfatter
deres arbejde med teksten
 Individuelt: Formulér 3-5 generelle og åbne spørgsmål til den tekst,
I har analyseret til i dag
 Parvist: Stil spørgsmålene til hinanden og vurder, om de tillader
forskellige perspektiver til at komme frem
 Specifikke spørgsmål til de tomme pladser,
teksten rummer
 Eks.: ” Hvorfor kunne HP tænke sig sine forældre lidt i
baggrunden, når nu de slet ikke indgår i teksten?”
Individuelt: Formuler 5 specifikke og åbne
spørgsmål til tekstens underbestemthed
Fang en makker: Stil spørgsmålene til makkeren og
drøft kort, hvordan spørgsmålene kan åbne for
fortolkningen af teksten
 Eks. ”Hvad betyder det, at Malle og soldaterne
har store fødder? Eller ”Hvilken betydning har
det at slipset er blåt og ikke rødt?”
 Obs. faren ved disse spørgsmål kan være, at
eleverne ikke kan/ vil følge den symbolske
fortolkning, eller at eleverne bliver forført til at
overfortolke – her er det afgørende at finde
belæg for symbolske tolkninger i teksten
 Individuelt: Formulér 2-3 åbne og specifikke
spørgsmål til tekstens overbestemthed
 Erfaringsspørgsmål: ”Hvordan ville du have
handlet, hvis du var Malles ven?” Har I hørt om
nogen, der har begået selvmord?”
 Obs. husk filmen med ”Engelbert H”, hvor elevernes
erfaringsverden kom til at overskygge tekstens
potentiale for nye erkendelser hos eleverne
 Elevernes egne spørgsmål
 Tekniske spørgsmål – fortæller, komposition,
handling, personer, miljø, temaer…
At stille relevante spørgsmål er ikke helt nemt! Er
det?
Ethvert tekstvalg må bero på lærerens kendskab til
elevernes faglige viden og kunnen!
 Forventningsopgaver – elevernes forventningshorisont
skal aktiveres
 Eks. ved at lade eleverne associere på titlen, den ydre
komposition, genren, temaet
 Baggrundsviden – supplement til elevernes
forforståelse, der kan være baggrundsviden, der er
nødvendig før læsningen
 Den umiddelbare læsning – elevernes oplevelse skal
have lov til at fylde
 Refleksion over den umiddelbare læsning – åbne/
lukkede og specifikke spørgsmål
 Ekspressive arbejdsformer der reproducerer værkets
verden – rollespil, stilleben, kollager, billeder,
kostumer produceres…
 Refleksion over værkets verden – bl.a. tekniske
spørgsmål, spørgsmål til tekstens underbestemthed,
fortolkningsniveau
 Meddigtningsopgaver der reflekterer tekstens
underbestemthed – eks. den varme stol, dagbogs- eller
brevskriverier, skrive videre på teksten, alternative
slutninger
 Meddigtningsopgaver der reflekterer tekstens
overbestemthed - Lade eleverne digte videre på tekstens
symbolik
 Analytiske opgaver – alternativ eller supplement til
tekniske spørgsmål
 Eks. a) sporjagt: find alt der har med krig, soldater og store
støvler at gøre i ”Malles ark” eller b) ordne- og
sorteringsopgaver: klip teksten i stykker i forhold til tiden i
teksten, eller synsvinkler og c) stilistiske og grammatiske
opgaver: omskriv fra en stil til en anden, lad eleverne finde
karakteristiske ord, sætningskonstruktioner m.m.
 Øvelse: Hurtigskrivning: Omskriv begyndelsen på Jeff
Matthews ”Hallality” til en anden stil (10 min.)
 Læs for hinanden 2 og 2 – diskuter forskellen ift. stil
Sammenfatning af værkets verden
Lærerens forbilledlige fortolkning
Ekspressive arbejdsformer der omskaber og
gendigter værkets verden – eks. lade eleverne
genskrive/ genfortælle ”Hos Regnormene” ud
fra morens eller farens synsvinkel
Hvad kan vi nu bruge denne tekst til?
Erfarings- og overførselsspørgsmål skal skabe
en perspektiverende samtale om tekstens
almene udsagn.
Kontekstualiserende opgaver, hvor
samfundet, elevernes liv, forfatteren,
menneskets almene levevilkår… inddrages
Skitsér en litteraturpædagogisk praksis med
udgangspunkt i ”Hos Regnormene” eller
”Drengen der gik over gevind”
I skal formulere undervisningsmål i
forbindelse med jeres praksis
Hvis ikke vi har tid, er dette en opgave til
studiegrupperne
Thomas I. Hansen: ”et konstruktivt samspil
mellem den værkorienterede analyse og den
læserorienterede undervisning er
litteraturundervisningens største udfordring”
(s.16)
forfatterorienteret
• biografisme
Værkorienteret
læserorienteret
• Nykritikken
• Strukturalisme
• Fænomenologien (Thomas
I. Hansen)
• receptionsæstetikken
• receptionsæstetikken
• Reader-respons teorier
• Fænomenologien (Thomas
I. Hansen)
Hvad betyder det?
elevernes forforståelser og lærerens
faglighed skal mødes
 Konstruktivisme
 Fænomenologi
Det må ikke gå os som lægen hvor
operationen lykkedes, men patienten døde (jf.
Thomas I. Hansen)
Forproduktion, produktion og efterproduktion
Regler/ rammer på holdet – hvad vil vi? Tema,
filmens længde (eks. max. x-antal indstillinger)
 Kortfilmens 7 parametre (Richard Raskin)
Forpligtende gruppearbejde
Deadline
Filmfestival

similar documents