Samfundsøkonomi

Report
Samfundsøkonomi
Hvad er økonomi?
Markedsøkonomi, planøkonomi og blandingsøkonomi
Det økonomiske kredsløb
Finanspolitik
Den finansielle sektor
Vækst
Hvad er økonomi?
• Ordet "økonomi" kommer af det
græske oikonomia, som betyder
"husførelse".
• Økonomi handler om at styre eller at
prioritere i en verden med knappe
resurser.
• Man kan også sige, at økonomi
handler om at vælge.
Økonomiske valg
De grundlæggende valg i økonomien
drejer sig især om fire spørgsmål:
• Hvilke og hvor mange produkter og
serviceydelser skal der produceres?
• Hvorledes kan de bedst produceres?
• Hvordan skal de fordeles?
• Hvad skal produkter og serviceydelser
bruges til?
Markedsøkonomi, planøkonomi
og blandingsøkonomi
• De klassiske liberalistiske
økonomer (fx Adam Smith
og David Ricardo) gik ind
for, at markedet skulle
bestemme over
økonomien uden
indblanding fra staten.
• Ifølge Adam Smith ville
"den usynlige hånd" på
markedet dirigere resurser
derhen, hvor der var mest
brug for dem, og sørge for,
at der blev produceret den
rigtige mængde varer til
den rigtige pris.
Prismekanismen
•
•
•
•
Når prisen er lav, forventes
forbrugerne at efterspørge mange
varer (efterspørgselskurven), mens de
forventes at efterspørge få varer, når
prisen er høj.
Udbyderne forventes at ville udbyde
mange varer, når prisen er høj
(udbudskurven) og få varer, når
prisen er lav.
Der hvor udbudskurven og
efterspørgselskurven krydser
hinanden, har vi den pris (p) og den
mængde (q), som udbydere og
forbrugere kan blive enige om.
Her er markedet i ligevægt. Hvis
udbydernes lyst til at udbyde eller
forbrugernes lyst til at efterspørge
ændrer sig, rykker kurverne, og der
dannes et nyt ligevægtspunkt.
E: Efterspørgsel
U: Udbud
p: Markedsprisen
q: Den markedsfastsatte mængde
Økonomistyring
Markedsøkonomi
Planøkonomi
• En økonomi, hvor
prismekanismen får lov til at
bestemme forholdene på
markedet, kaldes en
markedsøkonomi.
• Et samfund med en ren
markedsøkonomi og privat
ejendomsret kaldes et
kapitalistisk samfund.
•
•
I planøkonomien bestemmer
staten, hvor meget der skal
produceres, og hvor meget
varerne skal koste.
Tilhængerne af planøkonomi
mente, at man på denne
måde kunne sikre, at
produktionen foregik på en
måde, som var til størst mulig
gavn for samfundet, og som
sikrede befolkningen, at
nødvendige varer var billige.
Eksempler på økonomistyring
Markedsøkonomi
•
•
•
•
markedsøkonomien har vist sig ikke at kunne
løse alle problemer.
En af grundene til dette er, at mange goder
ikke kan fordeles af prismekanismen. Det
gælder især mange typer af kollektive goder.
Et klassisk eksempel er gadebelysning.
Hvordan finder man ud af, hvem der skal
betale den? Man kan ikke se, hvem der reelt
bruger gadebelysningen, og hvordan skal
man sige nej tak til den, hvis man går ud på
gaden? Her må man i fællesskab finde en
ordning, så gadebelysningen kan produceres
og betales.
En anden grund er, at mange mener, at en
ren markedsøkonomi skaber for stor ulighed.
Ligevægtsprisen på boliger kan jo vise sig at
ligge i et punkt, hvor ikke alle har råd til en
bolig.
Planøkonomi
•
•
•
•
Økonomien var planlagt på denne
måde i det kommunistiske
Sovjetunionen.
De praktiske erfaringer med
planøkonomi viser, at den ikke virker.
Den væsentligste årsag til dette er, at
det simpelthen er alt for svært at
forudsige, hvilke og hvor mange
varer, der skal produceres.
I Sovjetunionen betød
planøkonomien udbredt mangel på
mange varetyper.
Blandingsøkonomi
• De fleste industrialiserede lande har i dag en eller anden
grad af blandingsøkonomi.
• I blandingsøkonomien tager man udgangspunkt i
markedsøkonomien og lader prismekanismen fungere,
men samtidig lader man staten gå ind og regulere
økonomien efter en række politiske målsætninger.
• Det reelle valg står i dag ikke imellem en ren
markedsøkonomi og en ren blandingsøkonomi, men
drejer sig om i hvor høj grad det er staten eller markedet,
som skal være bestemmende i økonomien.
• Politisk foretrækker liberalister en høj grad af fri
markedsøkonomi, mens socialister er mere villige til at
lade staten bestemme. Men der er altså ikke tale om et
"enten – eller", men om et "både – og".
DET ØKONOMISKE KREDSLØB
Det økonomiske kredsløb
• Når man som forbruger har købt noget for sine penge,
forsvinder de ikke.
• Det samme gælder, hvis staten har valgt at øge de
offentlige udgifter.
• Økonomien hænger sammen i et kredsløb. Indenfor
landets grænser cirkulerer pengene mellem fire
instanser:
–
–
–
–
husholdningerne,
virksomhederne,
den offentlige sektor
pengeinstitutterne (den finansielle sektor)
• Der foregår også en udveksling af penge med udlandet.
Diskussion
Prøv at følge jeres egne penge rundt i systemet.
Hvor kommer jeres penge fra og hvor ender de?
Staten
Husholdningerne
Virksomhederne
Bankerne
Det økonomiske kredsløb
•
•
•
•
•
•
•
Husholdningerne modtager deres penge i
form af lønninger fra den private sektor og i
form af lønninger og overførselsindkomster
fra den offentlige sektor.
De sender pengene videre i systemet som
skatter og afgifter til den offentlige sektor,
som forbrug af varer og tjenesteydelser hos
virksomhederne og som indlån i
pengeinstitutterne.
Nogle af pengene går også til importerede
varer fra udlandet.
Den offentlige sektor sender desuden
penge ud til forbrug af varer og
tjenesteydelser hos virksomhederne.
Virksomhederne sender penge tilbage til
den offentlige sektor i form af skatter og
afgifter og til pengeinstitutterne i form af
indlån.
Virksomhederne har også en økonomisk
udveksling med udlandet blandt andet i
form af betaling for importvarer og i form af
indtægter fra eksport.
Pengeinstitutterne sender de indlånte
penge videre til husholdninger og
virksomheder i form af udlån.
Nationalbanken
•
•
•
•
En særlig rolle i det økonomiske
kredsløb spiller Danmarks
Nationalbank.
Det er nemlig Nationalbanken, som
har eneret på at udstede sedler og
mønter i Danmark, det vil sige, at det
er Nationalbanken som ”fremstiller
pengene”.
Nationalbanken fungerer desuden
som statens bankforbindelse, og den
udlåner også penge til de øvrige
pengeinstitutter.
Nationalbanken er en selvejende
institution, men den arbejder sammen
med regeringen, som udnævner
Nationalbankens direktør.
Statens indflydelse på det
økonomiske kredsløb
• Staten har mulighed for at påvirke aktiviteten i det
økonomiske kredsløb ved at sende penge ud i
kredsløbet eller ved at trække penge ud af
kredsløbet.
• Staten kan eksempelvis vælge at hæve eller sænke
skatterne afhængig af, om der ønskes øget eller
formindsket økonomisk aktivitet.
Økonomiske vækst
•
•
•
Den samlede økonomiske aktivitet i samfundet kaldes bruttonationalproduktet
(BNP).
BNP vokser næsten altid fra år til år. Det vil altså sige, at vi hele tiden bliver rigere.
Men hvordan kan det være?
En af grundene er, at vi hele tiden får ny viden og bedre uddannelse.
–
•
En anden grund er de tekniske fremskridt.
–
•
Vi bliver simpelthen dygtigere og dygtigere, og derfor kan vi også producere mere.
Ny teknologi gør det hele tiden muligt for os at øge vores produktion. Et eksempel kan
være opfindelsen af computeren og senere internettet. Disse opfindelser har gjort det
muligt for os at producere mere end tidligere. Noget tilsvarende skete, dengang man
fandt på at lave samlebånd på fabrikkerne.
Andre årsager til den stadigt stigende vækst er, at vi hele tiden investerer mere i
nye maskiner og fabrikker, og at vi hele tiden bliver dygtigere til at udvinde og
anvende Jordens råstoffer.
–
Netop denne sidste vækstfaktor har det indbyggede problem, at Jordens råstoffer en dag
kan slippe op. Og så er grænsen for vækst måske nået.
Økonomisk vækst og
arbejdsløshed
• Nogle mennesker tror, at den økonomiske vækst er
skyld i arbejdsløshed.
• Sådan kan det også umiddelbart se ud for dem,
som mister deres arbejde, fordi det bliver overtaget
af maskiner.
• Men for samfundet som helhed betyder væksten,
at vi stadig får nye muligheder for beskæftigelse.
• Den samlede beskæftigelse stiger, når væksten
stiger, og ny teknologi skaber flere arbejdspladser,
end der nedlægges.
Vækst og forbrug
• Til gengæld betyder væksten at forbruget skal følge
med hvis det ikke skal medføre arbejdsløshed.
• Tag eksemplet med en fabrik. Hvis fabrikken kan øge
effektiviteten hvert år med 2% betyder det at den enten
skal producere 2% mere end året før, eller den skal
nedsætte produktionen med to procent.
• Nedsætter den produktionen medfører det sandsynligvis
fyringer.
• Hvis den producere mere betyder det også at den skal
afsætte 2% flere produkter.
• I sidste ende betyder det at vi som forbrugere skal
forbruge 2% mere hver år.
• Det lyder måske ikke af så meget, men ses det over f.eks
en generation kan børn i dag forbruge voldsomt meget
mere end deres forældre kunne som børn
Vækst i forbruget de sidste 60 år
”Væksten i det private forbrug
skyldes bl.a., at danskerne
bruger langt flere penge på at
bo. I dag udgør boligydelser
omkring 20 procent af det
samlede private forbrug, mens
det udgjorde under 5 procent i
1948. I samme periode har vi
skåret voldsomt ned på, hvor
stor en del af
husholdningskronerne vi køber
mad for. Udviklingen skal dog
også ses i lyset af, at priserne
på boliger er steget kraftigere
end på mad.”
Danmarks statistik
60 år i tal
Danmarks statistik
60 år i tal
Økonomien vokser ikke lige
hurtigt i alle lande
•
•
De vestlige lande USA, Tyskland •
og Danmark blev ramt af en
alvorlig økonomisk krise i 20082009, som medførte negativ
økonomisk vækst.
•
Det vil sige, at BNP ligefrem
faldt, hvilket er meget
usædvanligt.
De asiatiske lande Kina og
Indien har en meget højere
økonomisk vækst end de
vestlige lande.
Disse to lande vil få stadig større
betydning for verdens økonomi.
2005
2006
2007
2008
2009
Danmark
2,4
3,3
1,6
-1,2
-4,5
Tyskland
0,9
3,4
2,6
1,0
-4,9
USA
3,1
2,7
2,1
0,4
-2,5
Kina
10,4
11,6
14,2
9,6
8,7
Indien
9,2
9,7
9,6
5,1
6,6
Kilde:
Samfundsstatistik
2010, Columbus
Væksten i Danmark siden 2.
verdenskrig
Danmarks statistik
60 år i tal
DEN FINANSIELLE SEKTOR
Penge
•
•
•
•
Hvis man ikke havde penge, ville det
være uhyre vanskeligt at handle med
hinanden.
Hvis man skulle bytte varer på
markedet, ville man hele tiden skulle
tage stilling til, hvor mange høns, man
skal betale for en gris, eller hvor
mange par sko, man skal betale for
en bil.
Man ville også have det problem, at
hvis man fx var mælkeproducent, så
skulle man skynde sig at få foretaget
alle sine byttehandler, inden mælken
blev sur.
Sådan kan man selvfølgelig ikke
handle i en moderne verden.
Penges funktioner
• Penge er et betalingsmiddel
– Vi kan bruge det til at betale eller få betaling
for varer og tjenesteydelser
• Penge er en værdimåler
– Vi kan sætte pris på ting og dermed forholde
deres økonomiske værdi til hinanden
• Penge er et værdiopbevaringsmiddel
– Vi kan opspare vores værdier i penge og
bruge dem senere
Valutahandel
• Men man kan også handle med penge forstået på den
måde, at man anvender én valuta, fx danske kroner, til
at købe en anden valuta, fx amerikanske dollars.
• Prisen på valutaen kalder man kursen, og kurserne
svinger hele tiden.
• Det vil sige, at somme tider koster en dollar 5 kroner,
somme tider koster den måske 7 kroner.
• Nogle valutaer har dog faste kurser i forhold til hinanden.
Her har regeringerne og nationalbankerne aftalt at
holde fast i et bestemt bytteforhold mellem valutaerne.
• I Danmark har vi aftalt, at kursen på den danske krone
følger euro´en, således at en euro altid koster cirka 7,50
kroner.
Kursen på dollars siden 1970
International økonomi
A, Kureer & Lundgren,
Forlaget Kurlund,
Systime
Lån af penge
• Der er også en pris på at låne penge.
• Denne pris kaldes renten.
• Hvis renten fx er 6% betyder det, at man typisk
skal betale 6% af lånets værdi om året for at
have et pengebeløb til rådighed.
• Pengeinstitutterne lever så blandt andet af, at
de udbetaler mindre i rente på indlån (de
penge, folk sætter i banken) end på udlån.
• Renteniveauet i samfundet varierer hele tiden.
• Der er mest økonomisk aktivitet, når renten er
lav, fordi det er billigere at låne penge til
forbrug eller investeringer.
Renteudviklingen i Danmark og i
udlandet, 1980-2009
Obligation
• En særlig form for låntagning er, når der udstedes obligationer.
• En obligation er et gældsbevis, hvor udstederen forpligter sig til
at forrente og tilbagebetale den værdi, der står på
obligationen.
• Staten kan udstede obligationer, hvis den vil låne penge af
borgerne.
• Borgerne modtager så en rente, indtil obligationen udløber
eller videresælges.
• Når man køber et hus, låner man som regel pengene i et
såkaldt realkreditinstitut.
• Realkreditinstitutterne udsteder også obligationer med en
fordelagtig rente, som folk kan købe. På den måde finansieres
de fleste bolighandler i Danmark.
• Hvis man gerne vil investere sine penge på en sikker måde,
kan man altså købe obligationer, hvor man er garanteret en
fast rente på sine penge.
Aktier
•
•
•
•
•
•
•
•
•
Man kan også investere sine penge ved at købe aktier.
En aktie er et bevis på, at man ejer en del af en virksomhed. Virksomheder, som
udsteder aktier, kaldes aktieselskaber og ejes af aktionærerne (de, der ejer
aktierne).
Hvis aktieselskabet har overskud, udloddes en del af overskuddet hvert år som
udbytte, der udbetales til aktionærerne.
En aktie har typisk en størrelse på 100 kroner, men prisen på aktien varierer hele
tiden alt efter, hvor godt det går for virksomheden.
Prisen på aktien kaldes kursen. Hvis kursen er 200, koster en 100 kroners aktie altså
200 kroner.
Man kan tjene – og tabe – betydelige pengebeløb ved at købe og sælge aktier.
Aktier er en meget mere usikker investering end obligationer, men med større
chance for store gevinster.
Man kan opnå en større sikkerhed ved at sprede sine investeringer på mange slags
aktier. Så er ens udbytte mere afhængigt af, hvordan det går med aktiekurserne i
almindelighed.
Det er typisk sådan, at når det går godt for samfundsøkonomien, stiger
aktiekurserne, mens de falder under økonomiske kriser.
Kursen på Amagerbanken
Pensionsopsparinger
• Folks pensionsopsparinger er typisk administreret
af et pensionsselskab eller en bank, som placerer
pengene i forskellige aktier og obligationer.
• Man får for lidt udbytte af sine penge, hvis de
bare står på en almindelig bankkonto i længere
tid.
• Da de fleste danskere sparer op til pensionen har
pensionsselskaberne meget stor økonomisk magt.
• Den samlede danske pensionsformue var i 2008
på 2.650 milliarder kroner eller næsten 50 procent
mere end det danske bruttonationalproduktet.
VELFÆRD OG
BLANDINGSØKONOMI
Hvem styrer velfærden
• Et helt grundlæggende spørgsmål i velfærdsdiskussionen
er, om det hovedsageligt er den offentlige sektor der
skal forvalte velfærden, eller om det bør overlades til
markedet at regulere velfærdsydelserne.
• Helt overordnet regulerer staten samfundsøkonomien
ved hjælp af økonomisk politik.
• Den vigtigste form for økonomisk politik er finanspolitik.
• Finanspolitik er regulering af statens indtægter og
udgifter.
• Finanspolitikken fastlægges hvert år med vedtagelsen af
finansloven.
• Man skelner mellem lempelig (ekspansiv) og stram
(kontraktiv) finanspolitik.
Ekspansiv finanspolitik
• Hvis der er lav økonomisk vækst og høj arbejdsløshed,
kaldes det en lavkonjunktur.
• I tider med lavkonjunktur kan staten vælge at sætte
gang i økonomien ved bevidst at operere med
underskud på budgettet.
• Herved pumpes der penge ud i samfundet, som kan
skabe grobund for økonomisk aktivitet. Man kan fx give
skattelettelser eller hæve det offentlige forbrug.
• Med ekspansiv finanspolitik kan en lavkonjunktur vendes
til en højkonjunktur med vækst og lav arbejdsløshed.
• Den ekspansive finanspolitik kan dog ikke anvendes
uhæmmet, idet staten vil opbygge gæld, hvis den
konstant har underskud på budgettet.
Ekspansiv finanspolitik betydning
for betalingsbalance
• Folk vil også bruge en
del af pengene på
varer importeret fra
udlandet, hvorved der
kommer underskud på
betalingsbalancen.
• Betalingsbalancen er
en opgørelse over alle
Danmarks økonomiske
transaktioner med
udlandet.
Danmarks statistik
60 år i tal
Ekspansiv finanspolitiks
betydning for inflation
• En ekspansiv
finanspolitik kan øge
den økonomiske
aktivitet og få priser og
lønninger til at stige.
• Dette kaldes inflation.
• En høj inflation vil ifølge
den økonomiske teori
på et tidspunkt få
højkonjunkturen til at
vende til en
lavkonjunktur.
Kontraktiv finanspolitik
• Hvis statens underskud bliver for stort,
eller hvis der bliver for stort underskud
på betalingsbalancen eller for høj
inflation, må man føre kontraktiv
finanspolitik.
• Det gøres ved at spare på de
offentlige udgifter eller ved at hæve
skatterne.
Globalisering og økonomi
• I de senere år har globaliseringen gjort
det endnu vanskeligere for staten at
regulere økonomien.
• Når virksomhederne opererer på tværs af
landegrænser, og når økonomien i det
hele taget er blevet international, er det
ikke muligt for det enkelte land at påvirke
den i tilstrækkelig grad.
• Derfor ønsker nogen, at landene skal
samarbejde om den økonomiske politik,
fx i EU.

similar documents