Esben Astrup Kristensen

Report
AARHUS UNIVERSITY
DEPARTMENT OF BIOSCIENCE
Fiskeindeks til vandløb
Esben Astrup Kristensen, Niels Jepsen, Anders
Koed, Jan Nielsen og Stig Pedersen
AARHUS UNIVERSITY
DEPARTMENT OF BIOSCIENCE
Økologisk status i vandløb
DVFI
DVPI
Udvikling i
løbet af 2014
DFFV
AARHUS UNIVERSITY
DEPARTMENT OF BIOSCIENCE
Dansk Fiskeindeks For Vandløb (DFFV)
› I Danmark startede processen henimod et fiskeindeks
til vandløb i 2011.
› Da processen blev startet relativt sent var den
europæiske interkaliberingsproces afsluttet på dette
tidspunkt.
› Interkaliberingen er en øvelse hvor alle de nationale
indeks fra de forskellige medlemslande holdes op mod
et ”Common Index” samt miljøvariable og derved enten
godkendes eller afskrives.
AARHUS UNIVERSITY
DEPARTMENT OF BIOSCIENCE
DFFV
› Den afsluttede interkaliberingsproces betød at
muligheden for at DK kunne byde ind med et nyt indeks
for begrænset.
› Det blev derfor besluttet at undersøge om allerede
eksisterende og interkaliberede indeks fra andre lande
kunne anvendes i DK.
AARHUS UNIVERSITY
DEPARTMENT OF BIOSCIENCE
AARHUS UNIVERSITY
DEPARTMENT OF BIOSCIENCE
DFFV
› Et fælles Europæisk Fiskeindeks (EFI+) og et Litauisk
Fiskeindeks (LZI) blev valgt til afprøvning under danske
forhold.
AARHUS UNIVERSITY
DEPARTMENT OF BIOSCIENCE
DFFV
› Afprøvningen viste, at LZI var bedst og responderede
som forventet ift. nogle væsentlige påvirkninger (data
renset for udsætninger anvendt).
LZI
Fysisk Indeks
Grus (%)
1,0
1,0
1,0
0,8
0,8
0,8
0,6
0,6
0,6
0,4
0,4
0,4
0,2
0,2
0,2
0,0
Høj
Moderat
Lav
0,0
Høj
Moderat
Lav
0,0
BI5 (mg/l)
Høj
Moderat
Lav
› Ikke muligt med eksisterende datagrundlag at beregne
ift. spærringer, men vurderes også at afspejle denne
påvirkning.
AARHUS UNIVERSITY
DEPARTMENT OF BIOSCIENCE
DFFV
› Også sammenhæng mellem LZI-værdi og tætheden af
ørreder.
1,2
1,0
LZI værdi
0,8
0,6
0,4
0,2
0,0
0
50
100
150
Ørredtæthed (antal/100 m2)
200
250
AARHUS UNIVERSITY
DEPARTMENT OF BIOSCIENCE
DFFV
› En justering af LZI ift. naturgivne forskelle i
artsforekomst mellem Øst-Vest blev undersøgt.
Ikke grundlag for en ØstVest justering, bla.
baseret på udsætninger,
begrænset forekomst og
lav fangsteffektivitet.
AARHUS UNIVERSITY
DEPARTMENT OF BIOSCIENCE
Det litauiske fiskeindeks (LZI) består af følgende trin:
DFFV
1. Fangsten inddeles i 4 grupper:
1. Tolerante og intolerante arter (over for habitat og ilt)
› Dermed
grundlag
for at “godkende” LZI til brug i DK
2. Rheophile
arter.
3. Lithophile arter.
4. Omnivore arter.
2. Derefter udregnes følgende indikatorer:
- antal intolerante arter
- % af individer af lithophile arter
- % af antal lithophile arter (af totalt antal arter)
- % af individer af tolerante arter
- % af antal tolerante arter (ud af total antal arter)
- antal rheophile arter
- % af individer af omnivore arter
3. Vandløbene inddeles i type efter størrelse
4. Indenfor hver vandløbstype sammenlignes de udregnede indikatorværdier med værdier
fra tilsvarende referencevandløb.
5. Forskellen mellem referenceværdien og den aktuelle udregnes for alle 7 indikatorer og
forskellene kombineres til 1 indeksværdi.
AARHUS UNIVERSITY
DEPARTMENT OF BIOSCIENCE
DFFV
› Men……
› Da LZI er baseret på den relative forekomst af
forskellige arter kan der ikke udregnes en værdi hvis
kun 1 art. Og ved kun 2 arter tilstede er værdien meget
usikker.
› Vandløb med kun 1-2 arter er naturligt meget
almindelige i DK (mange af vores små vandløb) hvorfor
brug af LZI udelukker beregning af indeksværdi for
disse.
› Derfor besluttet at ny-udvikle et indeks specielt til disse
artsfattige vandløb.
AARHUS UNIVERSITY
DEPARTMENT OF BIOSCIENCE
Udvikling af nyt indeks
› Skal anvendes i vandløb med få arter (ca. 75 % af
danske vandløb) og baseres på mest almindelige art i
disse – ørreden.
› Udviklet vha. data fra DTU-Aqua’s database indsamlet
under udarbejdelse af udsætningsplaner (ialt 2072
observationer er anvendt).
› Data for ørredyngel er upåvirket af udsætninger og
disse anvendes – altså et ”single-metric” indeks.
AARHUS UNIVERSITY
DEPARTMENT OF BIOSCIENCE
Udvikling af nyt indeks
› Der blev arbejdet med 3 påvirkningsvariable – de
fysiske forhold, spærringer og vandkvalitet – de
væsentligste for ørredyngel i vandløb.
› Første trin var derfor at undersøge sammenhænge
mellem yngeltæthed, fysisk tilstand, spærringer og
vandkvalitet.
AARHUS UNIVERSITY
DEPARTMENT OF BIOSCIENCE
Udvikling af nyt indeks
› Fysisk
tilstand
AARHUS UNIVERSITY
DEPARTMENT OF BIOSCIENCE
Udvikling af nyt indeks
› Spærringer
AARHUS UNIVERSITY
DEPARTMENT OF BIOSCIENCE
Udvikling af nyt indeks
› Spærringer Gudenåen
ved
Voervadsbro
AARHUS UNIVERSITY
DEPARTMENT OF BIOSCIENCE
Udvikling af nyt indeks
› Vandkvalitet
› Dermed en indikator der direkte afspejler
habitatforringelser, spærringer og vandkvalitet –
opfylder dermed de grundlæggende EU krav til et
brugbart indeks
AARHUS UNIVERSITY
DEPARTMENT OF BIOSCIENCE
Udvikling af nyt indeks
› Fastsættelse af grænseværdi
› 160 yngel/100 m2
› og grænser
Økologisk kvalitet
Antal ørred yngel per
100 m2
EQR
Grænseværdi
Høj
> 130
0,8125 (H/G)
God
80 - 130
0,5 (G/M)
Moderat
40 - 79
0,25 (M/R)
Ringe
10 - 39
0,0625 (R/D)
Dårlig
0-9
AARHUS UNIVERSITY
DEPARTMENT OF BIOSCIENCE
Udvikling af nyt indeks
› Og endelig en års-korrektionsfaktor da “single-metric”
indeks er meget følsomme overfor naturlig variation i
det der måles (yngeltæthed).
› Den naturlige variation i yngeltætheder fra tidsserier
udregnet til at være op til 30%.
› Dermed arbejdes derfor med de angivne grænser
mellem tilstandsklasserne +/- 30%.
AARHUS UNIVERSITY
DEPARTMENT OF BIOSCIENCE
DFFV
› Der findes dermed et fiskeindeks der består af 2 ben:
› 1) Hvis vandløbet er relativt artsrigt (3 eller flere arter)
anvendes et allerede interkaliberet indeks udviklet i Litauen DFFVa
› 2) Hvis vandløbet er artsfattigt (2 eller færre arter) anvendes et
nyudviklet dansk indeks der baseres på tætheder af ørredyngel
- DFFVø
› Typologien angiver hvilket del-indeks der skal
anvendes.
AARHUS UNIVERSITY
DEPARTMENT OF BIOSCIENCE
DFFV
AARHUS UNIVERSITY
DEPARTMENT OF BIOSCIENCE
DFFV
› Opsummering:
› Vi har et fiskeindeks til vandløb der dækker langt de
fleste danske vandløb.
› Indekset kan anvendes til bedømmelse af den
økologiske kvalitet sammen med invertebrater og
planter.
› Der mangler dog en afklaring på en evt.
godkendelse/interkalibering af DFFVø.
AARHUS UNIVERSITY
DEPARTMENT OF BIOSCIENCE
Tak for opmærksomheden!

similar documents