Familien Danmark

Report
Velfærdsstaten
Hvad er en velfærdsstat?
Velfærdsmodeller
Prioritering af velfærdsgoder
Pres på velfærdsstaten
Velfærdsreformer
Velfærdsstaten
•
En velfærdsstat er en stat, som tilstræber at skabe social tryghed og
stigende velstand, og som forsyner borgerne med en række
velfærdsgoder bla.:
–
–
–
–
•
•
Et sundhedsvæsen
Et uddannelsessystem
Ældrepleje
Børnepasning
I en velfærdsstat har man en aktiv offentlig sektor, som regulerer
økonomien, og som omfordeler borgernes indkomster med det
formål at skabe øget lighed.
Omfordelingen sker ved
at folk med høje indkomster betaler mere i skat end folk med lavere
indkomster
– at staten fordeler en række overførselsindkomster.
–
•
Der er forskel i forskellige lande med velfærdsstater på, hvor stor
omfordelingen er, og i hvor høj grad velfærden finansieres af det
offentlige.
Velfærdsstatens udvikling
I Danmark kan man inddele
velfærdsstatens udvikling i tre faser:
1890 – 1914: I 1891 indførtes
alderspensionsforsikring, senere fulgte
syge- og ulykkesforsikring samt
arbejdsløshedsforsikring i 1907.
1918 – 1939 (Mellemkrigstiden): Den
første socialdemokratiske regering i
Danmark tiltrådte i 1924. I 1933 kom
Socialreformen med en udførlig
lovgivning om folkeforsikring
(sygekasser, invalide- og
aldersrente), ulykkesforsikring,
arbejdsløshedsforsikring og offentlig
folkepension samt socialhjælp, Man
var automatisk berettiget til at
modtage hjælp, hvis man opfylder
visse betingelser.
Efter 1945: I løbet af 1960´erne og
1970´erne kom de danske kvinder
på arbejdsmarkedet, og dette
nødvendiggjorde, at det offentlige
i stigende grad skulle tage sig af fx
børnepasning og ældrepleje. Det
var i denne periode, den
velfærdsstat, vi kender i Danmark i
dag, tog form.
VELFÆRDSSTATSMODELLER
Angelsaksiske model
Centraleuropæisk model
Skandinaviske model
Den angelsaksiske model
• Den angelsaksiske model kendes især fra England og USA.
• Den tager sit udgangspunkt i liberalismen og tildeler kun staten
en lille rolle.
• Markedet skal tage sig af fordelingen af samfundets goder, og
hvis markedet fungerer godt, vil langt de fleste kunne forsørge
sig selv og tegne individuelle forsikringsordninger imod sygdom
og arbejdsløshed.
• Staten skal kun yde støtte til personer, som ved en individuel
vurdering skønnes at have behov for det.
• Ordningerne finansieres over skatterne, som skal være lave.
Der foregår kun en lille omfordeling over velfærdsydelserne.
• Centrale værdier i den angelsaksiske velfærdsstatsmodel er
individet og den personlige frihed
• Baserer sig på en liberal tankegang
Den centraleuropæiske model
•
•
•
•
•
•
•
•
Den centraleuropæiske model , som kendes fra især Tyskland og
Frankrig og er den mest udbredte i EU, er baseret på
arbejdsmarkedet og familien.
Den sociale sikring omfatter kun lønmodtagere på arbejdsmarkedet.
Personer udenfor arbejdsmarkedet, herunder hjemmegående
husmødre, som der er en langt større andel af end i Danmark, er
henvist til hjælp fra familien og frivillige hjælpeorganisationer, fx den
katolske kirke.
Velfærdsordningerne er finansieret via obligatoriske
forsikringsordninger samt tilskud fra staten.
Forsikringsbidrag betales både af arbejdsgiver og lønmodtager.
Omfordelingen foregår henover den enkeltes livsforløb, fx fra den
erhvervsaktive alder til pensionisttilværelsen, og ikke så meget
mellem forskellige indkomstgrupper.
Den centrale værdi er her familien.
Den politiske ideologi, der ligger bag den centraleuropæiske
velfærdsstatsmodel, er konservatismen.
Den skandinaviske model
•
•
•
•
•
•
•
•
Den skandinaviske velfærdsmodel adskiller sig fra den angelsaksiske
model ved at have en høj grad af omfordeling.
Øget lighed er en målsætning.
I modsætning til den centraleuropæiske model finansieres vores
model over skatterne, og den omfatter alle.
Fordi ydelserne omfatter alle, kaldes den skandinaviske
velfærdsmodel også for den universelle model.
Omfordelingen foregår både henover den enkeltes livsforløb og
mellem forskellige indkomstgrupper.
Staten spiller en afgørende rolle, og skatten er højere end i de andre
modeller.
Centrale værdier i den danske velfærdsstatsmodel er øget
sammenhængskraft, social sikkerhed for alle samt lighed og
solidaritet.
Den skandinaviske velfærdsstatsmodel opfattes normalt som
socialdemokratisk, men i Danmark går alle partier mere eller mindre
ind for denne model.
De tre modeller
Den skandinaviske
Den angelsaksiske
Primært ansvar
Staten
Staten
Den
centraleuropæiske
Arbejdsmarkedet
Personkreds
Personer i nød
Personer i arbejde
Tildelingskriterier
Alle landets
borgere
Universel rettighed
Behovsvurdering
Personer i arbejde
Finansiering
Skatter
Skatter
Omfordeling
Omfattende
Middel
Obligatoriske
forsikringer
Omfordelingen sker for
den enkelte person
mellem forskellige
livsperioder, minimal
omfordeling mellem
personer
Diskussion
•
Hvilke fordele og ulemper kan i se ved
– Den skandinaviske model
– Den angelsaksiske model
– Den centraleuropæiske model
•
Hvilke styrker og svagheder kan der være i
at staten tager ansvaret for
– Børnene
– De ældre
– Handicappede, førtidspensionister,
psykisk syge osv.
Den skandinaviske
Den angelsaksiske
Primært ansvar
Staten
Staten
Den
centraleuropæiske
Arbejdsmarkedet
Personkreds
Personer i nød
Personer i arbejde
Tildelingskriterier
Alle landets
borgere
Universel rettighed
Behovsvurdering
Personer i arbejde
Finansiering
Skatter
Skatter
Omfordeling
Omfattende
Middel
Obligatoriske
forsikringer
Omfordelingen sker for
den enkelte person
mellem forskellige
livsperioder, minimal
omfordeling mellem
personer
Lighed og omfordeling
•
•
En vigtig målsætning i den skandinaviske velfærdsstatsmodel er
lighed.
Der kan være mange måder at opfatte begrebet lighed på, og det
kan derfor være svært både at definere og at måle lighed.
– Betyder lighed, at alle tjener lige mange penge?
– Betyder det, at alle skal have lige muligheder?
•
•
•
En måde at måle lighed på, er den såkaldte gini-koefficient. Ginikoefficienten er et tal, som fortæller, hvor stor en del af de samlede
indkomster i et land, der skal omfordeles, for at alle tjener lige meget.
Det vil sige, at hvis gini-koefficienten er 25, så skal 25% af de samlede
indkomster deles ud på ny, før alle tjener det samme.
Dette betyder også, at jo lavere gini-koefficienten er, desto mere
økonomisk lighed er der i et land. Hvis alle tjente præcis det samme,
ville gini-koefficienten være 0.
Gini-koefficienten efter skat i en
række udvalgte lande ca. 2005
Land
Gini-koefficient
Danmark
23
Sverige
23
Norge
28
Frankrig
28
Tyskland
30
Canada
32
Grækenland
32
Japan
32
Storbritannien
34
Italien
35
USA
38
Tyrkiet
43
Mexico
47
Zambia
53
Brasilien
59
• Danmark har en af
verdens laveste ginikoefficienter og ser man
på sammenhængen
mellem velfærdsmodel
og gini-koefficient, så er
det tydeligt at den
skandinaviske model
giver den største
omfordeling.
Ikke alle lande har lige meget at
fordele
Gini-koefficienten i udvalgte
lande
BNP pr. indbygger i
udvalgte lande.
Gini-koefficient
70
60
BNP/indbygger 2006
50000
45000
40000
50
40
35000
30000
25000
30
20
20000
15000
10000
10
0
5000
0
Prioritering af velfærdsgoder
• Vigtige
politikområder i
velfærdsstaten er fx
socialpolitik,
familiepolitik,
sundhedspolitik og
uddannelsespolitik.
Da staten ikke har
ubegrænset med
penge, må man hele
tiden prioritere de
forskellige områder
1990
1995
2000 2005 2008
Generelle offentlige tjenester
(administration, ulandsbistand, renter af
gæld)
Forsvar
94
109
112
106
112
17
18
20
23
27
Offentlig orden og sikkerhed
9
10
12
16
18
Økonomiske anliggender
(erhverv, arbejdsmarked, transport og
kommunikation)
Miljøbeskyttelse
39
44
49
56
60
2
6
8
9
10
Boliger og offentlige faciliteter
5
7
10
9
9
Sundhedsvæsen
56
70
86
109
132
Fritid, kultur og religion
13
17
20
25
27
Undervisning
59
76
103
123
133
Social beskyttelse
(alle overførselsindkomster)
177
249
278
344
374
Udgifter i alt
470
607
698
819
900
Diskussion
• Som I kan se af
graferne stiger
udgifterne voldsomt
inden for nogle
områder
Offentlige udgifter i mill. kr.
400
350
300
250
200
150
100
50
0
1990
1995
2000
2005
2008
Sundhedsvæsen
56
70
86
109
132
Undervisning
59
76
103
123
133
Overførselsindkomst
er
177
249
278
344
374
– Hvad tror I
stigningerne skyldes?
– Tror I vi kan forsætte
med at have råd til
sådan en stigning?
– Hvilke alternativer
kan I forestille jer?
PRES PÅ VELFÆRDSSTATEN
Pres på velfærdsstaten
• Den danske velfærdsstat er i dag
under pres på en række områder.
Nogle af de hyppigst nævnte områder
er:




Stigende offentlige udgifter
Det høje skattetryk
Konkurrenceevnen
Øget ”forsørgerbyrde”
Offentlige udgifter
• I 1960 var der ca. 222.000
offentligt ansatte, mens der i
år 2000 var ca. 813.000.
• Den offentlige sektor har
været gennem en voldsom
udvikling
• Dels pga. politiske
prioriteringer, men en del
skyldes også nye behov og
muligheder:
– Kvinderne er kommet på
arbejdsmarkedet
– Der er kommet flere muligheder
for behandling af syge
– Flere uddanner sig
60 år i tal
- Danmarks statistik
Skattetrykket
•
Skattetrykket er den del af
vores samlede produktion, som
betales i forskellige former for
skat.
•
Der er mange problemer
forbundet med et højt
skattetryk:
– Virksomhedernes omkostninger
bliver for høje, så de har svært
ved at konkurrere med udlandet,
– Folk mister lysten til at arbejde
mere, hvis de føler, at skatten
alligevel tager det meste af den
ekstra indtjening.
– Tilskyndelsen til at arbejde sort
øges.
60 år i tal
- Danmarks statistik
Konkurrenceevne
Gennemsnitlig timeløn
•
•
•
Indenfor økonomien betegner
begrebet globalisering det forhold, at
virksomheder er blevet uafhængige
af landegrænser og kan flytte
produktionen (eller dele af den) og
indtjeningen rundt i verden
De danske lønninger er meget høje i
international sammenhæng, og
derfor kan lande med lavere
lønninger producere en række varer
langt billigere.
Det gælder især produktion af varer,
hvor der anvendes ufaglært
arbejdskraft.
Danmark kan kun klare sig i
konkurrencen med udlandet, hvis
arbejdskraften er veluddannet og
skaber produkter af en højere kvalitet.
180
160
140
120
Kroner/time
•
100
80
60
40
20
0
D.Kr.
Indien
Kina
Brasilien
Polen
Hongkong
Taiwan
Sydkorea
Japan
Tyskland
USA
Danmark
9.7
16.4
26.1
26.9
38.8
50
61.9
109.7
119.4
140.2
166.4
Union Bank of Switzerland, 2006.
Øget forsørgerbyrde
• Velfærdsstaten er også
presset af ”den øgede
forsørgerbyrde”.
• Alderssammensætningen
i den danske befolkning
er gradvis ved at ændre
sig: Der bliver flere ældre
og forholdsvis færre
unge.
• Danskerne er i
gennemsnit 61 år, når de
forlader
arbejdsmarkedet, og de
lever stadig længere.
• Problemet er åbenlyst:
Stadig flere skal forsørges.
Andel af befolkningne på 85 år eller
mere
2.5
2
1.5
Andel af
befolkningne på
85 år eller mere
1
0.5
0
Restlevetid
85
80
75
0 Årig Pige
70
0 Årig Dreng
65
10 Årig Pige
60
10 Årig Dreng
55
Kilde: 60 år i tal
- Danmarks statistik
Efterløn
•
•
•
•
For at få folk til at blive længere på
arbejdsmarkedet kan man fjerne
muligheden for at gå på efterløn.
Efterlønsordningen betyder, at det er
muligt at forlade arbejdsmarkedet
allerede som 60-årig (det er dog
allerede vedtaget gradvis at sætte
aldersgrænsen op til 62 år).
Efterlønsordningen blev oprindeligt
indført for at give nedslidte arbejdere
mulighed for at stoppe med at
arbejde, før de nåede
folkepensionsalderen på 67 år.
I dag har ordningen opnået stor
popularitet og benyttes også af
mennesker, som langt fra er nedslidte.
60 år i tal
- Danmarks statistik
Folkepension og førtidspension
•
•
•
•
•
•
Det har også været diskuteret, om
der er råd til, at alle kan få
folkepension i fremtiden.
Folkepensionen kostede ca. 83 mia kr.
i 2008, og mange folkepensionister
har faktisk selv opsparet pæne
formuer.
Men folkepensionen er næsten
endnu vanskeligere at røre ved end
efterlønnen, den betragtes af nogen
simpelthen som afgørende for, om vi
overhovedet har en velfærdsstat.
Desuden udgør de ældre et stigende
antal vælgere, som intet parti kan
tillade sig at ignorere.
Udover folkepensionen er også
førtidspensionen en stor udgift.
Mange politikere arbejder for at få
førtidspensionisterne tilbage på
arbejdsmarkedet
Antal pensionsmodtagere
940000
920000
900000
880000
Antal
pensionsmodtagere
860000
840000
820000
800000
2007
2008
2009
2010
Kilde:
Danmarks Statistik
Andre grupper der presser
velfærdssystemet
•
•
•
•
•
Forsørgerbyrden har imidlertid
ikke kun noget med alder at
gøre.
Der er også andre grupper i
samfundet, som forsørges af
det offentlige, fx unge på SU
og arbejdsløse.
Her har opmærksomheden
ofte været rettet mod
flygtninge og indvandrere og
deres efterkommere.
Disse grupper har af en række
årsager sværere ved at
komme ind på
arbejdsmarkedet end resten af
befolkningen.
I de seneste år har der dog
været en øgning i
beskæftigelsesfrekvensen for
disse grupper
Hvor kan vi så skaffe arbejdskraft
•
Andre har argumenteret for, at udlændinge netop kan være
løsningen på velfærdsstatens problemer. Verden er jo fyldt med
arbejdskraft, som hellere end gerne vil til Danmark og andre
europæiske lande og hjælpe til med at forsørge dem, der ikke kan
arbejde.
– Kritikere af dette synspunkt siger, at det vil underminere sammenhængskraften
i det danske samfund og den danske kultur.
– Andre har sagt, at det ville svare til at omdanne Europa til et plejehjem fyldt
med rige, hvide, gamle mennesker som blev passet af en underklasse af
fattige, farvede gæstearbejdere.
•
Et mindre vidtgående forslag går ud på, at Danmark skal åbne op for
veluddannede udlændinge, som er sikre på at få arbejde indenfor
områder, hvor der er mangel på arbejdskraft.
– Men dette kan så medvirke til, at den kvalificerede arbejdskraft flygter fra de
fattige lande til de rige lande, hvilket vil gøre de fattige landes problemer
endnu større.
Diskussion
• Har I forslag til hvordan vi løser
problemerne med
– Stigende skattetryk
– Stadig stigende offentlige udgifter
– For mange ældre der skal forsørges
– Mangel på arbejdskraft
• Det er jer der i sidste ende kommer til at betale for det
hele
VELFÆRDSREFORMER
Længere arbejdstid
• En mulighed for at kunne finansiere velfærden er at få
folk til at arbejde længere
– Dette kan ske ved at begrænse mulighederne for at gå på
efterløn
– Det kan også ske ved at de unge bliver hurtigere færdig
med deres uddannelse og begynder at arbejde tidligere.
Slut med ”fjumreår” og ”sabbatår” og jordomrejser til de
unge!
– Men man kan også slet og ret sætte den ugentlige
arbejdstid op.
• Socialdemokraterne og SF foreslog i 2010 at sætte den
ugentlige arbejdstid op fra 37 til 38 timer. Hidtil har man
ellers kun sat arbejdstiden ned.
Udlicitering
•
•
•
I Danmark bliver en lang række
velfærdsgoder både produceret og
finansieret af den offentlige sektor.
Her kan fx nævnes børnepasning,
ældrepleje og hospitalsvæsenet.
Kritikere siger, at den offentlige sektor er
ineffektiv.
–
•
•
•
–
•
Når der ikke er nogen konkurrence, slækkes
der på prisbevidsthed og kvalitet, og
borgerne får for få valgmuligheder. Desuden
opfatter borgerne velfærden som ”gratis”,
hvilket resulterer i et overforbrug.
Man ønsker derfor velfærdsreformer, hvor
velfærden i højere grad produceres og
forhandles på markedets betingelser.
Dette kan opnås ved privatisering,
udlicitering og brugerbetaling.
Ved privatisering overtages en offentlig
opgave helt af en privat virksomhed.
Ved udlicitering er det stadig det offentlige,
som finansierer opgaven, men
opgaveløsningen overlades til en privat
udbyder.
–
•
Et eksempel på dette kan være at
børnehaverne drives af private virksomheder
Et eksempel på dette kan være at et
rengøringsfirma påtager sig opgaven med
rengøringen på skolerne.
Endelig er der ved brugerbetaling tale om,
at det offentlige løser opgaven, men at
borgerne betaler, når de forbruger det
pågældende gode.
–
Et eksempel kunne være, at man skulle
betale et beløb for hver bog, man lånte på
biblioteket
Ændring af skattesystemet
• Der er også nogle, der mener, at vi er nødt til
at ændre skattesystemet i Danmark.
– I Danmark kommer en meget stor del af
skatteindtægterne fra indkomstskat. Det er den
skat, man betaler som en procentdel af sin
personlige indkomst.
• En høj indkomstskat har imidlertid de samme
skadelige virkninger, som et højt skattetryk
generelt har.
– Virksomhedernes omkostninger bliver for høje, så
de har svært ved at konkurrere med udlandet.
– Folk mister lysten til at arbejde og tilskyndelsen til
at arbejde sort øges.
Laffer-kurven
Den amerikanske økonom Arthur Laffer har lavet en kurve, som skal
illustrere, at de samlede skatteindtægter falder, hvis man hæver
skatten ud over en vis grænse.
Dette forstås bedst, hvis man ser på kurvens yderpunkter.
–
Hvis skatteprocenten er 0, er skatteindtægterne
naturligvis også 0, men hvis skatteprocenten var 100,
altså hvis staten opkrævede hele borgerens indkomst i
skat, ville skatteindtægterne også blive 0. Der ville
nemlig overhovedet ikke være nogen, der gad
arbejde.
–
r angiver det sted på kurven hvor man kan få den
maksimale skatteindtægt, hvis det er det man ønsker.
Selvom det ser ud som om at der er ved 50% er dette
ikke givet, men vil være afhængig af mange faktorer,
der kan være forskelige fra land til land
Tanken er at hvis landet har en skatteprocent der ligger i punktet
a, vil man kunne nedsætte skatten til b, uden at miste
skatteindtægt.
”Lafferkurve” argumentation er ofte forbundet med Reagan,som
reducerer marginalskatten på de rigeste fra 70procent til 28
procent i troen på at de skattelettelser ville være selvfinansierede.
USA opbyggede under Reagan, den amerikanske præsident fra
1980 til 1988, et stort underskud på statsbudgetterne
Diskussion
• Hvad mener I vi skal gøre
– Længere arbejdstid
– Udlicitering
– Ændring af skattesystem
– Bruge laffer-kurven og håbe vi er på den
højre side af toppen
– Eller skal vi lade de ældre klare sig selv?

similar documents