Maskeret udlodning

Report
1
Maskeret udlodning/udbytte – udvalgt
nyere praksis
www.tvc.dk
2
Torben Bagge
Partner, Advokat (H)
Søren Frichs Vej 42 A
8230 Åbyhøj
Havneholmen 25, 9.
DK 1561 København V
Mobil: 24 82 24 84
Mail: [email protected]
www.tvc.dk
3
Maskeret udlodning/udbytte – udvalgt nyere praksis
Disposition
1. Udbytte begrebet, herunder begreberne maskeret udlodning/maskeret udbytte.
2. Maskeret udlodning/maskeret udbytte – typetilfælde
3. Om den økonomiske fordel skal være tilgået aktionæren, herunder beskatning af
den, som har opnået den økonomiske fordel.
4. Beskatning som løn eller udbytte.
5. Særligt om tilfælde, hvor aktionæren i forvejen har penge til gode i selskabet.
6. Særligt om tilfælde, hvor selskabet køber et aktiv uden selvstændig interesse i at
eje aktivet.
7. Selskabet har afholdt udgifter, der ikke er fradragsberettigede for selskabet.
8. Selskabet forbedrer et aktiv tilhørende aktionæren.
9. Selskabet yder rabat til aktionærer.
10. Beskatning af ikke modtaget udbytte.
11. Maskeret udlodning/maskeret udbytte og straf.
www.tvc.dk
4
Udbyttebegrebet i LL § 16 A.
• Af LL § 16 A fremgår, at aktionærer som udgangspunkt skal udbyttebeskattes af
alle økonomiske fordele, der modtages fra selskabet som følge af vedkommendes
egenskab af aktionær. Det er ligegyldigt, om udlodningen hidrører fra indtjent
overskud, skattefri formueforøgelse eller indskudt kapital, og det er uden
betydning, om selskabet er hjemmehørende her i landet eller ej. Som udbytte
anses som udgangspunkt ikke ydelser, som aktionæren modtager som vederlag
mv. ift. en gensidigt bebyrdende aftale med selskabet - løn, leje, renter,
afhændelsessum for aktiver osv. – såfremt aftalen er indgået på markedsvilkår.
• Det følger af LL § 16 A, stk. 3, at visse udlodninger skal behandles efter reglerne
om beskatning af gevinst og tab ved afståelse af aktier m.v.
• Det følger af LL § 16 A, stk. 4, at visse udlodninger er skattefri.
• Det følger af LL § 16 B, at visse aktiesalg skal behandles som udbytte.
www.tvc.dk
5
Begreberne maskeret udlodning/maskeret udbytte
• Det skatteretlige udbyttebegreb omfatter ikke alene de deklarerede udbytter, men
tillige de såkaldte maskerede udbytter/udlodninger, hvor overførslen til aktionæren
eller personer, der er interesseforbundet med aktionæren, maskeres i en anden retlig
form med det formål at undgå udbyttebeskatning.
• Begreberne maskeret udbytte og maskeret udlodning bruges ofte i flæng. Det er uden
retlig betydning, om man bruger det ene eller det andet begreb.
• Traditionelt bruges begrebet maskeret udbytte om de tilfælde, hvor der i selskabets
løbende drift fratrækkes en driftsudgift, som ikke vedrører selskabet, og som således
med urette er fratrukket i selskabets indkomst, samt de tilfælde, hvor selskabet
mangler en indtægt, der tilhører selskabet, men som er tilfaldet selskabets aktionærer
eller personer, der er interesseforbundet med aktionæren.
• Maskeret udlodning er kendetegnet ved, at der er tale om mere enkeltstående
dispositioner, hvor der mellem selskabet og en eller flere af selskabets aktionærer sker
overdragelse af aktiver, og hvor overdragelsen ikke sker til markedsprisen, hvorved
der overføres værdier fra selskabet i aktionærens interesse.
www.tvc.dk
6
Maskeret udlodning/maskeret udbytte –
typetilfælde.
•
Maskeret udlodning foreligger for det første ved enkeltstående udlodninger fra selskab til
aktionær. Denne problemstilling aktualiseres navnlig ved overdragelse af aktiver mellem
selskab og hovedaktionær, og hvor fordelen består i, at aktionæren enten sælger til
selskabet til overpris eller køber af selskabet til underpris.
•
•
Kan skatteyder støtte ret på SKAT’s interne værdiansættelsesregler – særligt om fast ejendom
og formueskattekursen. Se bl.a. RR 2013 nr. 3 og 4 af Torben Bagge.
LL § 2 stk. 5.
•
Maskeret udbytte foreligger for det andet, hvor selskabet afholder aktionærens (private)
udgifter. Selskabet vil ofte bogføre udgiften som fradragsberettiget driftsomkostning for
selskabet.
•
Maskeret udbytte foreligger for det tredje i den situation, hvor et selskab stiller et aktiv til
rådighed for aktionæren, og hvor fordelen består i, at aktionæren ikke betaler et vederlag
til selskabet for denne rådighed svarende til markedsprisen. Kan anskaffelsessummen
tilmed fratrækkes/afskrives i selskabet, fremstår fordelen med endnu større tydelighed
(fortsættes)
www.tvc.dk
7
Maskeret udlodning/maskeret udbytte –
typetilfælde.
• Maskeret udbytte foreligger for det fjerde i den situation, hvor selskabet
mangler indtægter/penge grundet aktionærens private dispositioner.
• Maskeret udbytte foreligger for det femte i den situation, hvor en
udbytteoverførsel maskeres som personligt optjent indkomst. Dette vil
eksempelvis være tilfældet, hvor en ansat aktionær giver afkald på
udbytte og bliver kompenseret af en forhøjet lønindkomst. Derved opnår
selskabet fradrag for den afholdte udgift.
www.tvc.dk
8
Om den økonomiske fordel skal være tilgået
aktionæren
• Det er som udgangspunkt ikke en betingelse for at beskatte maskeret udlodning,
at den pågældende aktionær har opnået en personlig begunstigelse.
• Udnytter en aktionær sin bestemmende indflydelse – evt. de facto bestemmende
indflydelse – til at lade selskabet begunstige vedkommendes familie, venner eller
andre, herunder selskaber, med tilknytning til ham, vil der foreligge maskeret
udbytte. I den situation anses beløbene for at have passeret aktionærens økonomi
med deraf følgende udbyttebeskatning.
• Landsskatterettens afgørelse af 20. september 2013, j.nr. 12-0190040.
Landsskatteretten fandt, at et beløb, som en administrationschef – der var gift
med hovedaktionæren – havde trukket på en mellemregningskonto, efter praksis
var at anse for at have passeret hovedaktionærens økonomi, hvorfor administrationschefen ikke skulle lønbeskattes heraf.
(fortsættes)
www.tvc.dk
9
Om den økonomiske fordel skal være tilgået
aktionæren
Landsskatteretten anførte følgende: ”Af ligningslovens § 16 A, stk. 1 fremgår, at aktionæren mv.
skal beskattes af alt, hvad denne modtager af økonomisk værdi fra selskabet. Det er ikke et krav, at
det er aktionæren selv, der har opnået den økonomiske fordel. Hvis fordelen er tilgået andre, så
som en af aktionærens nærtstående mv., er det i praksis fastslået, at udbyttet kan anses for at have
passeret aktionærens økonomi ud fra et synspunkt om, at det er i aktionærens og ikke selskabets
interesse, at fordelen er tilgået de berørte. Se fx Højesterets dom i TfS 1999.728. Klageren har i
2008 fået overført 1.724.267 kr. fra [virksomhed1] ApS, som var ejet af hendes tidligere ægtefælle,
og hvori hun var ansat som administrationschef, via løbende træk på mellemregning med selskabet.
De overførte beløb blev efter det oplyste anvendt til familiens forsørgelse mv. Det er SKATs
opfattelse, at beløbet, jf. myndighedens ændrede opfattelse under sagens behandling i
Landsskatteretten, ikke kan anses som yderligere løn til hende. Det er herefter Landsskatterettens
opfattelse, at beløbet efter praksis, jf. ovenfor, må anses for at have passeret den tidligere
ægtefælles økonomi med evt. udlodningsbeskatning til følge. Der er derfor ikke grundlag for
beskatning af klageren, som på daværende tidspunkt var gift med ægtefællen.” – Konklusionen blev
således, at beløbet de facto ikke blev beskattet, da SKAT ikke havde gennemført forhøjelsen hos
aktionæren men hos den ægtefælle, der havde fået beløbet udbetalt, og da beløbet skatteretligt
skulle anses for udloddet til aktionæren, der havde videregivet dette til ægtefællen, kunne hun ikke
beskattes, da gaver mellem ægtefæller er skatte- og afgiftsfri.
www.tvc.dk
10
Om den økonomiske fordel skal være tilgået aktionæren
– beskatning af den, som har opnået den økonomiske
fordel på selskabets bekostning
• Som udgangspunkt skal der tillige ske beskatning af den ikke-aktionær, som modtager en
økonomisk fordel fra selskabet. Vedkommende anses for at have fået den økonomiske
fordel fra aktionæren (aktionærerne) i selskabet og ikke fra selskabet.
• Vestre Landsrets dom af 7. april 2014 i B-0510-13, offentliggjort i SKM2014.308.VLR.
Skatteministeriet accepterede, at den skattemæssige anskaffelsessum for et sommerhus
skulle forhøjes med et fiktivt beløb svarende til det beløb, skatteyderens mor – der ejede det
selskab, som havde opført sommerhuset – var blevet udbyttebeskattet med som følge af, at
det var lagt til grund, at sommerhuset var opført til underpris. SKAT havde – fejlagtigt –
ikke gennemført en gavebeskatning hos datteren. Alligevel accepterede
Skatteministeriet, at datteren skulle have forøget sin skattemæssige anskaffelsessum
for sommerhuset med et beløb svarende til det, hun burde være gavebeskattet med.
Kammeradvokaten anførte bl.a ”..Der er mellem sagens parter enighed om, at der er tale om en
gavedisposition fra moderen, idet hun på dispositionstidspunktet havde bestemmende indflydelse
over Byggeselskabet. Det følger af fast praksis, at den skatteretlige konsekvens heraf er, at
moderen skal udlodningsbeskattes af gavebeløbet og at datteren skal gavebeskattes, jf. f.eks. TfS
1990.367 Ø.
www.tvc.dk
11
Løn eller udbytte
• Udgangspunktet er, at beløbet beskattes som udbytte.
• Om SKAT kan kræve lønbeskatning:
•
Det er i praksis fastslået, at SKAT kan kræve, at beløbet anses for løn, hvis den pågældende
aktionær har udført arbejde for selskabet, uden at være vederlagt herfor med et rimeligt beløb
(UfR 1998.898 H). Er der omvendt sket en rimelig aflønning af aktionærens indsats, skal
øvrige økonomiske fordele, der opnås fra selskabet, beskattes som udbytte, hvis aktionæren
ønsker en sådan kvalifikation. Dette gælder også, selvom den økonomiske fordel ikke
oprindeligt var selvangivet. Der kan i den forbindelse henvises til Østre Landsret i SKM
2007.274 ØL. Skatteyderen indbragte sagen for Højesteret, hvor Kammeradvokaten frafaldt
det hidtidige synspunkt om, at den økonomiske fordel skulle kvalificeres som løn.
Højesterets efterfølgende dom er offentliggjort i SKM 2008.824 H/TfS 2008.1337 H/UfR
2009.113 H.
• Om skatteyder kan kræve lønbeskatning (så selskab får fradragsret):
•
Skatteyder kan anmode om lønbeskatning. En sådan omkvalificering af beløbet til
(yderligere) løn efter skatteyders ønske, vil normalt forudsætte, at der ikke er handlet
strafbart, og der tillige hensynstages til kapitalinteresserne i selskabet.
www.tvc.dk
12
Løn eller udbytte
– beskatning af fikseret vederlag i selskabet, når der stilles
aktiver til rådighed uden betaling af markedsvederlag.
Landsskatterettens afgørelse af 8. juli 2013, j.nr.: 12-0198728:
• Landsskatteretten fandt, at en hovedanpartshaver, der var ansat som ulønnet
direktør, var skattepligtig af værdien af fri bolig som personlig indkomst.
• Landsskatteretten anførte bl.a. følgende vedrørende selskabets skattepligt af
fikseret lejeindtægt: ”Maskeret udbytte kan fremtræde på den måde, at ydelser fra et
selskab til aktionærerne vederlægges af disse med et for ringe beløb, således at
selskabets indtægter bliver for små. I disse tilfælde skal både selskabet og
aktionærerne beskattes. Selskabet skal dog ikke beskattes, såfremt et tilsvarende beløb
kan fradrages som lønaccessorium. Landsskatteretten finder, at fri helårsbolig
omfattes af PSL § 3 og beskattes som personlig indkomst, da naturalieydelsen kan
sidestilles med lønaccessorium. Da hovedanpartshaveren er ansat som direktør i
selskabet men ikke modtager løn, må den fri bolig anses for at udgøre vederlaget for
direktørens arbejde. Selskabet må dermed anses for at have fradrag for beløbet som
lønaccessorium, hvorfor selskabet ikke skal forhøjes med den beregnede lejeværdi.”
www.tvc.dk
13
Maskeret udbytte eller tilbagebetaling af
aktionærens tilgodehavende i selskabet.
• Det forhold, at aktionæren har penge til gode i selskabet på det tidspunkt, hvor der er
overført en økonomisk fordel fra selskabet til aktionæren, er uden betydning, medmindre
aktionæren reducerer sin mellemregningskonto med et beløb svarende til den opnåede
økonomiske fordel eller på anden måde sandsynliggør, at overførslen fra selskabet er sket
for helt eller delvis at udligne skatteyderens tilgodehavende i selskabet jf. eksempelvis Østre
Landsrets 12. afdelings dom af 25. september 2014, j.nr. B-3601-1 – SKM2014.708.ØLR
• Landsskatterettens kendelse af 14. november 2013, j.nr.: 13-0058996: LSR fandt, at klager havde
godtgjort, at en overførsel fra hans helejede selskab på ca. 1,5 mio. kr. var tilbagebetaling af et
tilgodehavende, og således ikke skulle beskattes som udlodning. LSR anførte følgende: ”Det lægges til
grund, at den pågældende konto alene har været anvendt i forbindelse med købet af ejendommen - blandt
andet til betaling af den deponerede købesum, renter, provision og advokat. Det lægges endvidere til
grund, at selskabet købte ejendommen, og at selskabets betaling af købesum blev reduceret med det
deponerede beløb. Herefter anses det for godtgjort, at de på kontoen hævede midler er afholdt som udlæg
for selskabet, og at selskabets overførsel af 1.532.109 kr. er sket til udligning heraf. Der er derfor ikke
grundlag for at anse klageren for skattepligtig heraf. Skatteankenævnets afgørelse ændres i
overensstemmelse hermed.” – Afgørende var således, at skatteyderen kunne godtgøre, at han havde et
tilgodehavende i selskabet, samt at overførslen fra selskabet til ham var sket for at udligne dette
tilgodehavende.
www.tvc.dk
14
Selskabet køber et aktiv uden at have selvstændig
interesse i at være ejer af aktivet
• Det er i praksis fastslået, at der ikke kan statueres maskeret udlodning, blot fordi
selskabet køber et aktiv uden at have egen interesse i at være ejer af aktivet, således at
købet af aktivet udelukkende beror på hovedaktionærens interesse i at have adgang til
aktivet.
• I SKM2012.621.ØLR. havde hovedanpartshaverens selskab anskaffet en dressurhest for
godt 1,8 mio. kr., hvilket beløb SKAT havde anset for maskeret udlodning.
Landsskatteretten anførte bl.a.: “Selskabet har efter det oplyste alene afholdt
omkostningerne til køb af hesten, mens samtlige yderligere udgifter vedrørende hesten,
der fortsat er ejet af Selskabet, er afholdt af klageren. Der er herefter ikke grundlag for
at beskatte klageren af købesummen som en maskeret udlodning.” Dette uanset, at
Landsskatteretten fandt, at selskabet ikke havde en selvstændig interesse i at eje hesten.
• I SKM 2014.363 BR havde hovedanpartshaverens selskab anskaffet en bog for godt 1,5
mio. kr., hvilket beløb SKAT havde anset for maskeret udlodning. Landsskatteretten
fandt ikke, at der var grundlag for denne beskatning, selvom selskabet havde købt
bogen i hovedaktionærens interesse.
www.tvc.dk
15
Selskabet køber et aktiv uden at have selvstændig
interesse i at være ejer af aktivet rådighedsbeskatning
• I disse tilfælde, hvor et selskab har anskaffet et aktiv uden selvstændig interesse
heri, men alene i hovedaktionærens interesse, vil der som alt overvejende
udgangspunkt være grundlag for at beskatte hovedaktionæren af rådighed over
aktivet, medmindre han har betalt for denne rådighed. Er der tale om et aktiv
omfattet af de særlige værdiansættelsesregler i LL § 16 jf. § 16 A stk. 5, skal der
ske betaling af den skematiske værdi for at undgå udlodningsbeskatning. I forhold
til andre aktiver sker beskatningen typisk med et årligt beløb beregnet som 8% af
aktivets værdi, som typisk fastsættes i forhold til de udgifter, som selskabet har
haft til aktivet.
• I SKM2012.621.ØLR fandt Østre Landsret modsat Landsskatteretten, at der
skulle ske beskatning af rådighed over hesten, selvom hovedaktionæren havde
betalt alle løbende udgifter vedrørende hesten. Østre Landsret hjemviste
spørgsmålet om selve værdiansættelsen til SKAT.
www.tvc.dk
16
Selskabet køber et aktiv uden at have selvstændig
interesse i at være ejer af aktivet rådighedsbeskatning
• I SKM 2014.363 BR fastslog Byretten – modsat Landsskatteretten – at der ikke
skulle ske en sådan rådighedsbeskatning i forhold til bogen, som selskabet havde
købt for ca. 1,5 mio. kr.. Retten anførte bl.a. følgende: ”… På grundlag af
skønsmandens erklæring og forklaring under hovedforhandlingen må det lægges til
grund, at bogen er så skrøbelig, at den stort set ikke kan håndteres, og at det i givet
fald kræver betydelig fagkundskab, hvis ikke den skal lide skade, hvortil kommer, at
udstilling med lyspåvirkning også stærkt frarådes. Der er ikke grundlag for at
tilsidesætte forklaringerne om, at bogen i overensstemmelse med disse oplysninger
udelukkende har været opbevaret i et pengeskab i kælderen, og at det eneste gode,
sagsøger har haft ved at have bogen stillet til rådighed, således har været
bevidstheden om, at NG-bogen lå i et pengeskab i kælderen. Retten finder ikke
tilstrækkeligt grundlag for at statuere, at dette skal betragtes som et gode med en
økonomisk værdi, der kan være genstand for beskatning…” - Byretten afviste
således, at der skulle ske beskatning af en herlighedsværdi ved at vide, at man
”besidder” bogen da dette ikke er et gode med en økonomisk værdi.
www.tvc.dk
17
Selskabet køber et aktiv uden at have selvstændig
interesse i at være ejer af aktivet – aktionærens
efterfølgende køb af aktivet fra selskabet
• Såfremt et selskab har anskaffet en fast ejendom uden selvstændig interesse heri, men alene
i hovedaktionærens interesse, følger det af praksis, at en efterfølgende overdragelse af
ejendommen til hovedaktionæren skal ske til mindst selskabets kostpris inkl.
forbedringsudgifter – og ikke til handelsværdien af ejendommen. Se eksempelvis TfS
2007, 288 H (Ove Bang) – hvor Højesteret anfører:: ” Et aktieselskabs afholdelse af udgifter i
en aktionærs interesse til opfyldelse af dennes private behov må anses for en udlodning, der skal
beskattes som udbytte i medfør af ligningslovens § 16 A, stk. 1. Dette er for så vidt angår en
hovedaktionær i overensstemmelse med armslængde-princippet i ligningslovens § 2. Højesteret
finder, at der foreligger en sådan udlodning, hvor et selskab opfører et hus til privat brug for en
hovedaktionær under afholdelse af udgifter, som ikke modsvares af en tilsvarende forøgelse af
ejendommens markedsværdi, og hvor selskabet i sammenhæng hermed sælger ejendommen til
hovedaktionæren for markedsprisen, medmindre denne godtgør, at selskabets afholdelse af
udgifter, ud over hvad salg på markedsvilkår kan indbringe, er sket i selskabets interesse.
Højesteret finder endvidere, at en sådan udlodning kan konstateres og beskattes i det år, hvor
salget til hovedaktionæren finder sted. I den foreliggende sag har Ove Bangs selskab, OB
Holding Aabenraa ApS, i 1997-98 opført et hus med en anskaffelsessum inklusive udgiften til
grund på 3.033.223 kr.”
www.tvc.dk
18
Selskabet køber et aktiv uden at have selvstændig
interesse i at være ejer af aktivet – aktionærens
efterfølgende køb af aktivet fra selskabet
• I følge Landsskatteretten er der dog alene tale om en tidsmæssig karensperiode, hvor
det gælder, at overdragelse af ejendommen til hovedaktionæren skal ske til mindst
selskabets kostpris inkl. forbedringsudgifter – og ikke til handelsværdien, jf. LSRs
kendelse af den 12. november 2010. Efter en given årrække – i den konkrete sag seks
år – finder den særlige praksis ikke længere anvendelse pga. den tidsmæssige afstand
mellem de af selskabet afholdte udgifter og videresalget til hovedaktionæren. Se
Torben Bagge i TfS 2011.359 med omtale af den særlige praksis på dette område.
• Det må antages, at der gælder tilsvarende principper for andre aktiver, et selskab har
anskaffet uden selvstændig interesse heri, men alene i hovedaktionærens interesse.
Også i forhold til disse aktiver må det antages, at en efterfølgende overdragelse af
aktivet til hovedaktionæren skal ske til mindst selskabets kostpris inkl.
forbedringsudgifter – og ikke til handelsværdien af aktivet. Også her må det antages,
at der som udgangspunkt er tale om en tidsmæssig karensperiode.
www.tvc.dk
19
Selskabet har afholdt udgifter
• Det påhviler som udgangspunkt den, som har haft rådighed over selskabets
midler – typisk eneejer, der tillige er direktør – at godtgøre, at selskabets penge
er brugt i selskabets interesse, og at der ikke er tilflydt ham en økonomisk fordel,
jf. SKM 2007.719 VL. Bevisbyrden er skærpet, hvis bilags- og bogføringsmaterialet er mangelfuldt, jf. SKM 2002.487 H. Det samme gælder, hvis
udgiften oprindeligt er bogført som privat udgift.
• Det er ikke en forudsætning for at statuere maskeret udlodning, at selskabets
indkomstansættelse ændres, jf. eksempelvis SKM 2014. 531 BR, hvor SKAT
ikke havde ændret selskabets indkomstansættelse, da dette var gået konkurs.
• Det forhold, at selskabet nægtes fradragsret for en given udgift, vil ofte føre
til, at der tillige er grundlag for at statuere maskeret udlodning, men der er
ikke en automatisk sammenhæng mellem de to spørgsmål, idet udgiften godt kan
være afholdt i selskabets egen interesse, uanset udgiften ikke opfylder kravene til
at være en fradragsberettiget driftsomkostning.
www.tvc.dk
20
Selskabet har afholdt udgifter.
• SKM 2011.518 BR. Sagen drejede sig om, hvorvidt sagsøgeren med rette
var blevet udlodningsbeskattet, jf. ligningslovens § 16A, i anledning af, at et
af ham domineret selskab havde afholdt udgifter til landbrugsdrift i Polen.
Sagsøgeren havde ikke godtgjort, at landbruget i Polen var blevet drevet
erhvervsmæssigt. Herefter skulle de udgifter, som selskabet havde afholdt,
som udgangspunkt anses for udloddet til sagsøgeren. Retten fandt imidlertid
efter en konkret bevisvurdering, at udgifterne ikke var afholdt i sagsøgerens
personlige interesse, hvorfor der ikke forelå maskeret udlodning.
www.tvc.dk
21
Selskabet har afholdt udgifter.
• SKM 2014.232.ØLR. Østre Landsret fandt, at skatteyder havde godtgjort, at visse
udgifter afholdt af selskabet var fradragsberettigede, herunder udgifter, hvor der
manglede behørig dokumentation, og at beløbene dermed ej heller skulle beskattes
hos ham som maskeret udlodning. Østre Landsret fandt videre, at der ikke skulle ske
maskeret udlodning i forhold til lokaleudgifter afholdt af selskabet, selvom SKAT
kun havde accepteret et skønsmæssigt delvist fradrag for selskabet for disse udgifter.
Landsretten anførte bl.a. følgende: ”…Med hensyn til udgifter til kontorhold i
Moskva på 363.355 kr. - hvilke udgifter ikke kan anses for fradragsberettigede - må
det på grundlag af forklaringerne og de fremlagte stocklister anses for tilstrækkeligt
godtgjort, at udgifterne er afholdt i selskabets interesse. Det bemærkes herved, at det
er ubestridt, at der har været et ikke ubetydeligt kontorhold i Moskva, og at
skattemyndighederne har godkendt et skønsmæssigt fradrag på 150.000 kr. Der
findes derfor ikke grundlag for, at A skal beskattes af disse udgifter…”
www.tvc.dk
22
Selskabet har afholdt udgifter.
SKM 2014.823 ØL
Et selskab havde ikke fradragsret for en række kontante hævninger der angiveligt var anvendt
til at udbetale sort løn. SKAT havde forhøjet ene aktionæren med et beløb svarende til de
kontante hævninger som maskeret udlodning.
Østre Landsret anførte bl.a. følgende: ”…Det må (imidlertid) efter bevisførelsen anses for godtgjort at
selskabet …må have haft udgifter til arbejdsløn, som klart overstiger de beskedne personale omkostninger i
selskabets årsrapporter for 2006 og 2007. Der er ikke oplysninger i sagen om at andre end selskabet kan
have afholdt udgifter til arbejdsløn i forbindelse med det udførte arbejde, og det anses på den baggrund
godtgjort, at appellanten i et eller andet omfang har anvendt de hævede beløb til betaling af lønninger i
selskabets interesse……Skattemyndighederne bør herefter foretage en ansættelse af de beløb som
appellantens maskerede udbytter for indkomstårene 2006 og 2007 bør reduceres med i anledning af hans
afholdelse af skønnede udgifter til løn…”
Modsat rets anvendelse i Vestre Landsrets dom af 18. december 2014, j.nr. B-1772-13
www.tvc.dk
23
Selskabet forbedrer et aktiv tilhørende
aktionæren
• SKM 2013.486 SR – Selskabet boede til leje hos hovedaktionæren.
Selskabets ombygning af hovedanpartshavers ejendom ville være
skattepligtig for hovedanpartshaveren på ombygningstidspunktet som
maskeret udlodning, dvs. som aktieindkomst, i det omfang, udgifterne blev
afholdt til varig forbedring af ejendommen. SKAT anførte bl.a. følgende der
blev tiltrådt af Skatterådet: ”Det forhold, at ejendommen i nærværende sag til
forskel fra ejendommen i SKM 2008.384 HR ikke var indrettet til det angivne formål
ved hovedaktionærens erhvervelse af ejendommen, er efter SKAT’s opfattelse ikke
afgørende for spørgsmålet om beskatning som maskeret udlodning.” Beskatningstidspunktet: ”Efter SKAT’s opfattelse skal beskatningen af maskeret udlodning i
nærværende sag…ske på det tidspunkt, hvor forbedringen af ejendommen foretages,
og der ses ikke at være hjemmel til at udskyde beskatningen til det tidspunkt, hvor
lejekontrakten ophører.”
www.tvc.dk
24
Rabat til selskabets aktionærer
SKM 2013.684 SR. SKAT anførte bl.a. følgende, der blev tiltrådt af
Skatterådet: ”For at en rabatordning kan anses for ikke at være udslag af
aktionærinteresse må den tilbydes andre på tilsvarende vilkår. At andre end
aktionærer kunne opnå rabat mod betaling af et på forhånd fastsat beløb, ansås ikke
for at være en ordning, der var tilbudt på samme vilkår, som rabatordningen til
selskabets aktionærer. Aktionærerne opnåede rabatten alene pga. af ejerskab af
aktier og så længe aktierne var ejet, mens andre skulle indbetale et beløb for at
opnå rabat. Det var i den forbindelse uden betydning om aftaleperioden var af
kortere eller længere varighed. En rabatordning til aktionærerne, som er mere
gunstig end det, der tilbydes andre kunder i selskabet, er udtryk for en udlodning,
der er skattepligtig, jf. ligningslovens § 16 A, stk. 2. Dette gælder uanset, at der er
tale om et hovedaktionærselskab eller ikke, og uanset om det er tale om deklareret
udbytte. Den udbetalte rabat var derfor ikke fradragsberettiget for selskabet som en
driftsudgift efter statsskatteloven § 6, stk. 1, litra a.”
www.tvc.dk
25
Beskatning af ikke-modtaget udbytte
• Udgangspunktet er, at udbytte – deklareret såvel som maskeret – fra et selskab
beskattes hos alle aktionærer i forhold til deres udbytteret, jf. SKM 2008.619 Ø og
SKM 2010.452 BR. I Østre Landsrets dom - SKM2008.14.ØLR - er det fastslået, at
en hovedaktionærs manglende indsigt i driften af sit selskab almindeligvis
ikke fritager aktionæren for beskatning, herunder beskatning af maskeret
udlodning.
• I Landsskatterettens kendelse af 1.11.2013, j.nr.: 12-0191974 fandt Landsskatteretten, at der ikke var grundlag for at beskatte klageren (hovedaktionæren) af
rådighed over et sommerhus ejet af klagerens selskab. Landsskatterettens flertal
anførte bl.a. følgende: ”Uanset at det af Østre Landsrets dom af 3. december 2007,
SKM2008.14.ØLR, er fastslået, at en hovedaktionærs manglende indsigt i driften af sit
selskab almindeligvis ikke fritager aktionæren for beskatning, finder disse medlemmer ikke
grundlag for at beskatte klageren. Der er tale om en konkret vurdering, hvor det er tillagt
betydning, at klageren ikke, ifølge det oplyste, på tidspunktet for beslutningen om opførelsen
af sommerhuset og heller ikke siden, har været i stand til at deltage i selskabets ledelse eller
holde sig orienteret herom, som følge af alvorlig psykisk sygdom. …..”
www.tvc.dk
26
Beskatning af ikke-modtaget udbytte
– særligt om tilfælde, hvor en bolig stilles til rådighed for
tredjemand - hvem skal beskattes, hvis flere aktionærer?
SKM 2013.153 BR
•
Skatteyder ejede H1 ApS, som ejede 52% af H1.1 ApS.
•
Sidstnævnte selskab (det, som skatteyderen indirekte ejede 52% af) købte
en sommerhusejendom, som umiddelbart efter erhvervelsen blev udlejet.
•
Lejeren var far til en anden anpartshaver i H1.1 ApS (men ikke far eller på
anden måde i familie med skatteyder), og lejeren var i de to sidste indkomstår,
som sagen omfattede, selv anpartshaver.
•
Spørgsmålet var, om skatteyder skulle beskattes af værdien af fri helårsbolig
med en andel, der svarede til hans ejerandel i H1.1 ApS.
(fortsættes)
www.tvc.dk
27
Beskatning af værdi af fri bolig
– særligt om tilfælde, hvor boligen stilles til rådighed for
tredjemand - hvem skal beskattes, hvis flere aktionærer?
SKM 2013.153 BR (fortsat)
• BR: ”… den omhandlede sommerhusejendom [er] anvendt som helårsbolig for ægteparret PH og
PD. H1.1 ApS’ udlejning til PH må antages også at være sket i anpartshaverne i H1 ApS’
interesse. Retten kan tiltræde … at sommerhusejendom har passeret A’s rådighedssfære i kraft af,
at han som direktør i og ejer af H1 ApS har været hovedaktionær i selskabet H1.1 ApS. A skal
derfor medregne værdien af rådigheden over ejendommen til den skattepligtige indkomst efter de
skematiske værdiansættelser i ligningslovens § 16, stk. 9, med en andel, der svarer til hans andel.”
 Ifølge Retten var det altså ikke i selskabets egen interesse at købe ejendommen, og det var
som udslag af anpartshavernes interesser, at selskabet købte og udlejede ejendommen til PH.
 Retten fremhævede at skatteyder var bekendt med de anførte forhold om købet og
udlejningen af ejendommen. Dette skyldes formentlig, at man vanskeligt kan påstå, at
selskabet stiller et aktiv til rådighed for tredjemand som udslag af aktionærernes interesse,
hvis ikke anpartshaverne har kendskab hertil.
www.tvc.dk
28
Maskeret udlodning og strafansvar
I SR-Skat 2014.173 anfører Jan Pedersen bl.a. følgende: ”…. Den
foreliggende praksis kan måske sammenfattes således, at strafansvar for
den manglende selvangivelse af maskerede udlodninger alene aktualiseres,
såfremt der foreligger helt bevidste og graverende tilfælde af maskerede
udlodninger, som ikke blot er udeholdt i indkomstopgørelsen, men
herudover er søgt sløret og skjult ved dokumentfalsk og andre strafbare
forhold”
www.tvc.dk
Gratis vurdering af skatte-, told-, moms- eller afgiftssager
29
Man er altid velkommen til at kontakte os, hvis man ønsker en umiddelbar
vurdering af en given skatte-, told- moms- eller afgiftssag.
I forbindelse med vores vurdering vil vi oplyse:
• om mulighederne for at opnå et gunstigt resultat i sagen,
• om de omkostningsmæssige aspekter ved at føre sagen, og
• foretage en vurdering af hvilke konsekvenser det har, hvis man ikke
ønsker at videreføre sagen.
Omtalte vurdering med eventuelt tilknyttet møde foretages uden beregning.
I det omfang, at I ønsker at gøre brug af denne mulighed, er I velkomne til at
kontakte advokat (H), partner Torben Bagge på telefon nr. 70 11 08 00 eller via
hans egen mobiltelefon 24 82 24 84, samt via mail på adressen: [email protected]
www.tvc.dk
30
Kontaktinformation
Advokat Torben Bagge (H)
Advokatfirmaet Tommy V. Christiansen
Tlf.: 70 11 08 00
Mobil: 24 82 24 84
E-mail: [email protected]
www.tvc.dk
Tax Manager Jørgen Frausing
Advokatfirmaet Tommy V. Christiansen
Tlf.: 70 11 08 00
Mobil: 40 89 69 32
E-mail: [email protected]
www.tvc.dk
www.tvc.dk

similar documents