patientrollen

Report
Patientkultur- og roller anno 2025- Hvad
skal sundhedsvæsnet matche?
Trine Lassen juni 2014
Patientkultur og - roller anno 2025 - Hvad skal
sundhedsvæsenet matche?
Formålet med oplægget er at give nogle bud på fremtiden.
Indhold:
Fremtidens patienter og deres forventninger til sundhedsvæsnet
Fremtidens patienter og deres forudsætninger for at være patienter
Bud på mulige veje for sundhedsvæsnet for at matche forventninger og
forudsætninger hos fremtidens patienter.
Patientlogi eller læren om at være patient.
”Patientologi, at være patient” red. Anne Mette Graubæk.
Måden du er patient på afhænger af mange ting:
livserfaring, alder, socio- kulturelle baggrund, historisk tid, sprog- og
talforståelse, personlighedstype, uddannelse, netværk,
sygdomsdiagnose(r), medicinforbrug, køn, sygdomserfaring osv.
Min interesse er ”historisk patientologi” og ”patientkultur i fortid og
nutid”. Kulturhistorisk teori, P. Burke og R. Chartier.
Mine undersøgelser er baseret på patienters egne beretninger enten fra
dagbøger, indlæg i tidsskrifter, billeder og sociale medier. Nutidens
patientkultur er ikke systematisk undersøgt
Patientroller og patientkultur
 Den tavse og tålmodige patient. Afventende, passiv og tillidsfuld. Placeret
nederst i hospitalshierarkiet. Stor ærefrygt for eksperten lægen. Ingen info
Normal patientrolle eller patientkultur omk. 1900
 Den undrende og spørgende patient. Vil behandles værdigt og
menneskeligt, ikke nødvendigvis personligt. Ønsker information, men vil ikke
vide alt. Faglig usikkerhed omkring info til patienter: Diagnose, prognose og
behandlingsmuligheder. Normal patientrolle sidste halvdel 1900-tallet
 Den talende og krævende patient. Aktiv, vidende og kritisk. Ønsker
personlig behandling. Tilliden til eksperten er svækket. Modtagelse af
sundhedsydelser er en ret. Patienten kræver medinddragelse og
medbestemmelse. 2000 og frem
 Alle roller indtages i nutidens patientkultur.
Patientroller og patientkultur.
Nutidens patientkultur er helt overordnet polariseret mellem to patienttyper:
Stærke patienter (de talende) er dem som kan læse samspillet med
sundhedsvæsnet og dem som har kræfterne til at kræve deres ret.
Svage patienter (de tavse) kan ikke læse spillet og har ikke kræfterne til at kræve.
Begge patienttyper har samme forventninger og krav til sundhedsvæsnet, men
opfører sig forskelligt i sammenspillet med sundhedsvæsnet.
Stærke patienter kommer bedre igennem sygeforløb end de svage.
Stærke patienter fylder mest i debatten og i bevidstheden hos de
sundhedsprofessionelle, men de er ikke i flertal.
Patientroller og patientkultur
 Hvis fremtiden betyder mere patientinvolvering, mere komplicerede
behandlingstyper og hjælpemidler, mere sundhedsviden, flere syge og færre
hjælpere vil sundhedsvæsnets krav til patienterne øges.
 Hvis kravene øges, vil fremtidens patientkultur blive yderligere polariseret mellem
en gruppe af stærke og svage patienter.
 Jeg tror at fremtiden byder på lige så mange svage som stærke
Fremtidens patienter. Deres forventninger
 I fremtiden vil halvdelen af patienterne ønske og kræve medinddragelse og
ansvar i sygeforløbet. Den anden halvdel ønsker det ikke. Alle patienter
forventer at deres ønsker respekteres.
 Patientinvolvering og medbestemmelse er en tilgang, som patienterne
forventer at sundhedsvæsnet kan håndtere professionelt. Medbestemmelse
må fx også kunne tolkes som valget og retten til at være passiv og ikke
informeret.
 I fremtiden vil betegnelsen kronisk patient være en anakronisme. Antonymet
for kronisk er akut. Og denne skelnen passer ikke med virkeligheden, men
kommer fra en tid, hvor man som syg blev indlagt på hospitalet og erklæret
rask ved udskrivelsen. Kronikerne var dem, som blev udskrevet uden
raskerklæringen, men hvem bliver det i dag?
Patientens forudsætninger. Et eksempel
fra de sociale medier
”Vil virkelig gerne vide hvad man skal gøre når lægerne giver op. Min mor
har lidt af kræft i 11 år, og vi har altid fået at vide det kunne holdes nede.
Hun fik brystkræft for 11 år siden, 7 år senere fik hun kræft i knovlerne,
hvor de også fandt på lever og lunger. Når lægerne giver op, men godt vil
give hende stråler, hvad så? Synes virkelig lægerne er dårlig til at
informere os, men når de stadig gør lidt er det godt eller skidt? Jeg ved
godt det ikke er nemt at svare på, men er så forvirret...”
Skrevet af slettet229812, debat indlæg på netdoktor.dk. Pårørende
Fremtidens patienter. Deres
forudsætninger
 En vurdering af moderne patienters evne til at tilegne sig
sundhedsinformation vil kunne bruges som grundlag for at sige noget om
fremtidens patienter og deres forudsætninger.
Health literacy eller sundhedskompetence
 Health literacy, på dansk sundhedskompetence, er et teoretisk begreb, som
fokuserer på patientens evne til at modtage, tilegne sig, forstå og anvende
sundhedsinformation.
 Mange definitioner. Forholdsvis nyt begreb i dansk regi.
 Det spænder vidt; fra evnen til at læse og forstå skriftlig sundhedsinformation til
evnen til at forholde sig kritisk til sundhedsinformation (empowerment). I USA og
Canada bruger man primært den 1. betydning i sundhedssektoren. I Europa
bruger man den 2. betydning.
 Metodisk svært at måle folks evne for tilegnelse af sundhedsinformationer.
Undersøgelse af europæernes Health
literacy HLS-EU 2013
 HLS-EU 2013 ® viste at knap halvdelen af den europæiske befolkning havde
en problematisk grad af health literacy.
 http://www.maastrichtuniversity.nl/web/Institutes/FHML/CAPHRI/
 12 % en utilstrækkelig grad
 35% havde en problematisk grad
 36% sufficient grad
 17% havde udmærket grad
 Der var stor forskel landene imellem. HL var gennemsnitlig højere i Holland end i
Bulgarien.
Undersøgelse af sygeplejestuderendes
Health literacy med HLS-EU q47
 Pilottest foretaget blandt en tilfældig udvalgt 1.års hold for sygeplejestuderende på
Metropol forår 2014, n=40, viste følgende:
 3% utilstrækkelig grad
 10 % problematisk grad
 50 % sufficient grad
 37% udmærket grad
 Der spørges til evne til af finde, forstå, anvende og vurdere sundhedsinfo
Hvad er svært – eksempler fra HLS
At vurdere og anvende information om sygdomsforebyggende viden.
 Hvornår har jeg brug for at henvende mig hos en doktor?
 Hvornår skal jeg vaccineres? og skal jeg vaccineres?
At få adgang til og forstå sundhedsrelateret viden.
 Forstå information på madvarer/medicinsedler.
 Hvordan finder jeg ud af, hvad jeg skal gøre i et akuttilfælde?
Hvad siger undersøgelserne om nutidens
patienters HL
 Hvis sygeplejestuderende anskues som fremtidens patienter. Vil 13 % af
fremtidens patienter have en problematisk sundhedskompetence og 13 % vil være
usikre i forhold til at bruge sundhedsinformation i forhold til egen person.
 Men sygeplejestuderende er ikke repræsentative for hele befolkningen.
 HLS-EU 47 og denne undersøgelse antyder, at langt flere end 13 % og flere end
normalt antaget har en problematisk grad af sundhedskompetence
Fremtidens patienter. Deres
forudsætninger
 Mindst en ¼ af fremtidens patienter vil ikke mentalt være i stand til
at være delagtige og ansvarlige for eget sygeforløb, fordi de
simpelthen ikke forstår, hvad de skal og hvad der sker.
 Sundhedsvæsnet ved for lidt om patienters forudsætninger, fordi
ingen taler om det og fordi det er flovt ikke at kunne forstå og følge
med.
Fremtidens samspil mellem patient og
sundhedsvæsen. Forskellige veje at gå.
 Sundhedsvæsnet kan nærme sig patienten ved differentiering af
patienttilbud og sundhedsydelser. Lighed i sundhed ved ulighed i
sundhedsydelser. Svært at skelne. Dette kræver mere forskning i patienter med
nedsat health literacy og de svage/stærke patienters måde at være patienter på.
 Sundhedsvæsnet kan mindske afstanden mellem ekspert og patient.
Modarbejde fremmedgørelsen i sundhedsvæsnet ved at udvikle sig mere
patientorienteret. Inddrage patienter i beslutningsprocesser og forskning.
 Sundhedsvæsnet kan præcisere kravene og forventningerne til patienten.
Præcisere og konkretisere hvad sundhedsvæsnet forventer og kræver af
patienten. Hvad skal der til at gennemføre et standardforløb.
Afslutning
Tak
Trine Lassen
Lektor phd. cand. mag. sygeplejerske,
Institut for Sygepleje
Metropol
[email protected]
tlf.: 72487469
Patientinvolvering bliver i 2025 en patientrettighed, men
hvad er patientinvolvering i dag i europæisk perspektiv?
 Patientinvolveringen er et begreb som forstås meget forskellig men oftest –
hvis man spørger patient og sundhedsprofessionel – bliver udtrykket
forlignet med en traditionel compliance, altså at patienten forstår og
godtager sundhedsinformationen ukritisk: For both practitioners and patients it
was often simply equated with medical compliance and following doctors´ orders.
 Effekten af patientinvolvering er mere eller mindre ukendt: Concrete benefits
of involvement in healthcare process are not clearly focussed.
 Undersøgelsen tegner et billede af den aktuelle patientkultur I europæisk
perspektiv: Many patients described a “traditional doctor-patient relationship”,
where the doctor was seen as beyond questioning and patients felt uncomfortable
giving feedback.
 Kilde: Uddrag af konklusion. Eurometer Patient Involvement Qualitiative Study. May 2012.
http://ec.europa.eu/public_opinion/archives/quali/ql_5937_patient_en.pdf

similar documents