Koblingspunkter og temaer – trin 2 - SOSU-STV

Report
TEMAEFTERMIDDAG
FOR
PRAKTIKVEJLEDERE
NOVEMBER 2013
Sang: Hvor du sætter din fod
Hvor du sætter din fod,
Drysser frø af de drømme du driver imod.
Ved de veje du finder,
Vil man snart plukke minder.
Om du flyver omkring eller står og slår rod,
Bli´r der spor af din fod
Vil du vugge dit skød,
Går du med i en dans som fra skabelsen lød.
Vores fremtid bli´r farvet
Af den klang du har arvet .
Det er slægternes rytme der rører dit kød,
Sød musik i dit skød.
Når du åbner din hånd,
Ser du synlige spor af usynlige bånd.
Du har fat i et stykke
Af dit medmen´skes lykke.
Det kan føles som fnug eller veje et ton:
Det er lagt i din hånd
Når du husker at le
Lukker ho´det sig op og gi´r lyset entré.
Vi begriber med latter
Hvad fornuft ikke fatter.
Det er li´som et kærtegn fra livets idé
Når du vover at le.
Sang: Hvor du sætter din fod
Du er del af et os.
Der skal mere end én til at elske og slås.
Vil du yde dit bedste
For dig selv og din næste,
Må du vælge hver dag mellem tillid og trods:
Er det mig eller os?
Fra din tå til din top
Er du skabt i et stykke der ikke går op.
Hvad du gi´r til det fælles
Bli´r til me´r end der tælles.
Det la´r tro, håb og kærlighed vokse og nå
Fra din top til din tå.
Temaeftermiddag for praktikvejledere
•
Ny uddannelsesbekendtgørelse og ny uddannelsesordning
SOSU uddannelsen
•
Oplæg ‘koblingspunkter’ v. Charlotte Wegener
•
Lokal undervisningsplan
Ny uddannelsesbekendtgørelse
•
Strukturen forbliver uændret, men kompetencemål, fag og
praktikmål præciseres for at sikre, at de kommende socialog sundhedshjælpere og social- og sundhedsassistenter
lever op til fremtidens krav på arbejdspladserne.
Ny uddannelsesordning
Baggrund for ændringerne:
•
Nye sygehusplaner/strukturer, øget specialisering, kortere
indlæggelsestider og akkreditering stiller krav om nye
kompetencer og præcisering af uddannelsens mål.
•
Patientforløb går i stigende grad på tværs af sektorer og
kræver kompetencer i forhold til at understøtte en
koordineret og sammenhængende pleje og behandling af
borgere og patienter, herunder at kunne indgå i faglig
dialog om patientforløbet og sikre den nødvendige
dokumentation.
•
I den kommunale sektor er der et øget behov for
kompetencer i den rehabiliterende tilgang for i øget omfang
at inddrage borgernes egne ressourcer
•
Tendensen med specialisering af sygehusstrukturen gælder
også for det psykiatriske område. Det betyder, at
medarbejderne i kommunerne i stigende omfang må
varetage opfølgende pleje af borgere med sindslidelser,
misbrug og svære demensproblematikker. Det kræver
kompetencer i forhold til såvel kommunikation som
sygdomsforståelse.
•
Endelig er der en klar forventning om, at
velfærdteknologien i stigende omfang bliver en integreret
del af plejen. Det stiller øgede krav om kompetencer i at
håndtere og medtænke nye teknologier.
Uddannelsesordning
Bekendtgørelsen og uddannelsesordningen er præciseret:
•
•
•
•
Der er sket en præcisering af de særlige kompetencemål for
grundforløbet.
Alle kompetencemål, praktikmål og faglige mål er blevet
præciseret og gjort mere målbare.
Der er udviklet nye områdefag, der flugter de nye opgaver
Der er foretaget tilpasninger i forhold til den afsluttende
prøve for at sikre mere ensartede rammer på landsplan.
Erhvervsfaglige kompetencer
•
•
•
Erhvervsfaglige kompetence opnås gennem den kombination af
viden, færdigheder, faglig vurdering og etiske overvejelser, der
sætter eleven i stand til at handle professionelt indenfor det
kompetenceområde, uddannelsen retter sig imod
Eleven opnår erhvervsfaglige kompetence gennem en aktiv
deltagelse i praktisk og teoretisk undervisning i områdefag,
grundfag, valgfrie specialefag og valgfag samt gennem
udførelse af og refleksion over de daglige arbejdsopgaver i
praktikuddannelsen.
Eleven skal gennem uddannelsen udvikle erhvervsfaglige
kompetencer med henblik på at varetage jobfunktioner
indenfor sundhedsvæsnet i et arbejdsliv, hvor forandring,
omstilling, udvikling og fortsat læring er et vilkår
Charlotte Wegener
Ny uddannelsesstruktur
•
Tanker om TEMATISEREDE KOBLINGSPUNKTER
GENKENDELIGHED
MELLEM
TEORI OG PRAKTIK
Skole/
teori
Tematiserede
koblingspunkter
LUU
praktik
Ny uddannelsesstruktur
DEL 1 = 1. SKOLEPERIODE + 1. PRAKTIKPERIODE
DELENS INDHOLD HAR DE SAMME OVERORDNEDE TEMAER
DEL 2 = 2. SKOLEPERIODE + 2. PRAKTIKPERIODE
DELENS INDHOLD HAR DE SAMME OVERORDNEDE TEMAER
DEL 3 = 3. SKOLEPERIODE
DELENS INDHOLD HAR DE SAMME OVERORDNEDE TEMAER
Lokal undervisningsplan
•
Den lokale undervisningsplan herunder den nærmere struktur
for skoleundervisningen og for vekselvirkningen mellem
skoleundervisning og praktikuddannelse fastsættes af skolen i
samarbejde med det lokale uddannelsesudvalg
•
Skolen og det lokale uddannelsesudvalg fastsætter i
samarbejde temaer og lokale læringsaktiviteter, så
progressionen og sammenhæng mellem skole og praktik er
gennemskuelig for eleven, og således at der er mulighed for
fleksibilitet i forhold til individuelle uddannelsesplaner.
•
Skolen udarbejder i samarbejde med det lokale
uddannelsesudvalg den lokale undervisningsplan, så den
afspejler lokale behov i kommuner og regionen.
Koblingspunkter og temaer - trin 1
Del 1 – 1. skoleperiode + 1. praktikperiode
Koblingspunkt: Relation og samarbejde
–
–
–
–
–
At være under uddannelse
Mødet med sektoren
Fag og myndighedsperson
Arbejdsmiljø og ergonomi
Anerkendende kommunikation og samarbejde
Koblingspunkter og temaer - trin 1
Del 2 – 2. skoleperiode + 2. praktikperiode
Koblingspunkt: motivation, refleksion og fagidentitet
– Rehabilitering og sygepleje
– Mødet med sektoren
– Fag og myndighedsperson
Del – 3. skoleperiode
Afsluttende prøve
Koblingspunkter og temaer – trin 2
Del 4 – 1. skoleperiode – 1. praktikperiode
Koblingspunkter: Kvalitetssikring og dokumentation og
tværsektorielt samarbejde
– Under uddannelse til SOSU-assistent
– Fag- og myndighedsperson i somatikken
– Mødet med den somatiske sektor
Koblingspunkter og temaer – trin 2
Del 5 – 2. skoleperiode – 2. praktikperiode
Koblingspunkter: Sundhedspædagogik, kommunikation
og relationer
– Fag- og myndighedsperson i psykiatrien
– Mødet med den psykiatriske sektor
– samspil
Koblingspunkter og temaer – trin 2
Del 6 – 3. skoleperiode – 3. praktikperiode
Koblingspunkter: Rehabilitering,
organisationskultur/ledelse, Velfærdsteknologi
– Fag- og myndighedsperson i primær sektor
– Mødet med primær sektor
Del 7 – afsluttende skoleperiode
Tilrettelæggelse af undervisning
•
Skoleundervisningen skal styrke elevernes forståelse af
sammenhænge og helheder samt bidrage til udviklingen af en
professionel tilgang til det kompetenceområde, uddannelsen
retter sig imod.
•
Undervisningen tilrettelægges praksisnært med udgangspunkt i
praktiske situationer og problemstillinger fra elevens
kommende arbejdsområde. Praksisnærhed skal styrke
elevernes evne til at koble teori og praksis og til at reflektere
over egen praksis i udøvelsen af kommende erhverv
•
I tilrettelæggelsen af undervisnings fag og temaer integreres
informationsteknologi, dels som redskab for den enkelte elevs
læring, dels som kundskabsområde
Uddannelsesordning
Revision af social- og sundhedsuddannelsen vil medføre, at der
kommer nye områdefag på både trin 1 og trin 2 i uddannelsen.
Trin 1 - fag
NUVÆRENDE FAG
VARIGHED NYE FAG
VARIGHED
Dansk D
4 uger
Dansk D
4 uger
Naturfag
2 uger
Naturfag E
2 uger
Engelsk E
2 uger
Engelsk E
2 uger
sundhedsfag
3 uger
Pleje og dokumentation
5 uger
Social og samfundsfag
3 uger
Social og sundhedssektoren
2 uger
Pædagogik med psykologi 3 uger
Psykologi og kommunikation
2,5 uge
Aktivitets- praktiskfag
Rehabilitering og social og
sundhedsfaglig indsats
3.5 uge
Arbejdsmiljø og ergonomi
1 uge
5 uger
Trin 2 - fag
NUVÆRENDE FAG
Varighed
NYE FAG
Varighed
Dansk C
2 uger
Dansk C
2 uger
Naturfag C
4 uger
Naturfag C
4 uger
Engelsk D
2 uger
Engelsk D
2 uger
Sundheds-sygepleje
6 uger
Somatiske sygdomslære og
farmakologi
4 uger
Medicinsk fag
4 uger
Psykiatrisk sygdomslære og
farmakologi
3 uger
Social og samfundsfag
4 uger
Koordinering, kvalitetssikring
og dokumentation
3 uger
Pædagogik med psykologi
4 uger
Sygepleje
5 uger
Kultur og aktivitetsfag
3 uger
Forebyggelse og rehabílitering
3 uger
Sundhedspædagogik og
kommunikation
3 uger
Valgfrie specialefag
Specialfag – trin 1
Borgeren med psykiatrisk sygdom
Palliation 1
Demens 1
Rehabilitering 1
Velfærdsteknologi 1
Specialfag – trin 2
Den opererede patient
Palliation 2
Demens 2
Rehabilitering 2
Velfærdsteknologi 2
Organisation og ledelse 1
Bedømmelse
•
6.1.2. Ved den afsluttende prøve, på trin 1 trækker eleven en
case, som danner grundlag for en mundtlig eksamination.
Prøven varer 30 minutter, inkl. votering.
•
6.1.3. Ved den afsluttende prøve på trin 2 udarbejder eleven
alene eller i samarbejde med andre elever en projektopgave,
som danner grundlag for den mundtlige eksamination ved den
afsluttende prøve. Prøven varer 30 minutter, inkl. votering.
Bedømmelse sker alene på grundlag af den mundtlige
præstation ved prøven.
•
Projektopgaven stilles af den enkelte institution og besvares
efter institutionens bestemmelse i en skriftlig, mundtlig eller
praktisk form eller i en kombination heraf
Praktikmål – SOSU uddannelsen
Praktikuddannelsen skal give eleverne mulighed for at tilegne
sig erhvervsfaglige kompetencer i fagligt funderet
praksisfællesskaber gennem udførelse af og refleksion over
daglige arbejdsopgaver indenfor området (jf. afsnit 4.3)
Praktikmålene er slutmål
Praktikuddannelsen og vejledningen i tilknytning hertil lægges
vægt på, at tilrettelæggelsen og vejledningen støtter elevens
udvikling af erhvervsfaglig kompetence.
Praktikuddannelsen og vejledningen i tilknytning hertil
tilrettelægges, så den understøtter elevens tilegnelse af
målene for den praktiske og teoretiske undervisning i
områdefagene, grundfagene, valgfrie specialefag og valgfag
samt gennem udførelse af og refleksion over de daglige
arbejdsopgaver i praktikuddannelsen
Det involverede praktiksted planlægger praktikuddannelsen i
overensstemmelse med uddannelsesordningen, den lokale
undervisningsplan og ud fra de lokale muligheder
I tilrettelæggelsen af praktikuddannelsen og vejledningen i
tilknytning hertil integreres informationsteknologi som
kommunikations- og dokumentationsredskab
praktikmål
•
•
19 praktikmål til uddannelsens trin 1
16 praktikmål til trin 2
Praktikuddannelsens bidrag til kompetencemålene kan ses i
skemaer i uddannelsesordningen
Praktikuddannelsen
•
For at styrke helheden og sammenhængen i elevens
uddannelsesforløb formulerer eleven i begyndelsen af hvert
skole- og praktikforløb sammen med henholdsvis skole og
praktiksted elevens faglige og personlige mål for den
efterfølgende periode.
Praktikuddannelsen
•
Uddannelsesbogen og uddannelsesplanen skal sikre, at
eleven har overblik over hele sit uddannelsesforløb, og skal
fungere som et samarbejdsredskab mellem elev, lærer og
praktikvejleder. Det er skolen, der sammen med eleven og
praktikvirksomheden ved begyndelsen af
uddannelsesforløbet udarbejder elevens personlige
uddannelsesplan. Det er skolen, der har den overordnede
initiativ- og opfølgningspligt i forhold til den personlige
uddannelsesplan Det er endvidere skolen der forsyner
eleven med en uddannelsesbog.
Hvordan se LUP’en ud
LUP - lovkrav
Den lokale undervisningsplan skal indeholde beskrivelse af:
•
Den nærmere struktur for skoleundervisningen og for
vekselvirkningen mellem skoleundervisningen og
praktikuddannelsen.
•
De pædagogiske, didaktiske og metodiske overvejelser ved
undervisningens gennemførelse, herunder valg af
undervisnings- og arbejdsformer.
•
Indholdet i de læringsaktiviteter, som skolen har opdelt
undervisningen i. Det skal fremgå af beskrivelsen, hvilke mål
eller delmål der indgår i læringsaktiviteten.
Krav til beskrivelse af læringsaktiviteter
Beskrivelsen af læringsaktiviteterne er det centrale i den lokale
undervisningsplan, da det er her, skolen skal beskrive den
lokale didaktiske praksis.
Omfatter følgende:
• Elevrettet beskrivelse
• Varighed
• Elevens arbejdstid
• Læringselementer
• Læringsmiljø
• Evaluering
• Ressourcer og rammer, herunder lærerkvalifikationer og
udstyr
Del 1 – tema 2
anerkendende kommunikation
Formål:
Formålet med dette tema er, at du skal have viden om
– kommunikationens betydning i relationer og samarbejde
med kolleger og borgere
– normer, holdninger og fordomme, og hvilken påvirkning
disse har i dit samarbejde med borgere, pårørende og
kolleger.
– refleksionens betydning for at arbejde professionelt.
Varighed: 6,5 dage
Indhold i temaet:
•
Arbejde med forskellige kommunikationsformer og -strategier,
bl.a. anerkendende kommunikation, da du skal blive bevidst
om sprogets betydning, og dermed få fokus på din egen andel i
kommunikationen.
•
Hvorledes du med en anerkendende tilgang og en bevidsthed
om din egen kommunikationsstrategi, bliver i stand til at
kommunikere professionelt både mundtligt og skriftligt.
•
Teorier om etik og moral, identitet, holdninger, normer og
fordomme, så du kan inddrage disse i dit arbejde borgere,
pårørende og kolleger.
Evaluering af temaet:
Når temaet er afsluttet skal du:
• kunne redegøre for begreber i forhold til identitet, normer
og egne holdningers betydning
•
redegør for en anerkendende tilgang, forskellige
kommunikationsmetoder og kommunikations-strategier i
forskellige kontekster (borgere, pårørende og kolleger).
Fagmål i temaet:
Psykologi og kommunikation:
•
Eleven kan forklare, hvordan identitet, normer, holdninger og fordomme har
betydning for arbejdet som social- og sundhedshjælper, og kan reflektere
over egne holdninger i forhold til en professionel praksis.
Psykologi og kommunikation:
•
Eleven kan forklare, hvordan man som social- og sundhedshjælper
kommunikerer med borgere og patienter, og kan forklare betydningen af
verbal og nonverbal kommunikation som redskab i plejen og i samarbejdet
med borgere, pårørende og kolleger
Psykologi og kommunikation:
•
Eleven kan forklare, hvordan man som social- og sundhedshjælper anvender
en anerkendende tilgang i samarbejdet med borgere, pårørende og kolleger.

similar documents