Oplæg v. Camilla Hutter, Om hf-kursister og motivation (ppt)

Report
Hvem er HF-kursisterne og hvordan kan vi motivere dem?
- Oplæg på HF-konference 1. november 2012
Lektor og udviklingsleder Camilla Hutters
Center for Ungdomsforskning, DPU, Aarhus universitet
www.cefu.dk
Umotiverede unge
Også hos jer?
Tegn på motivationsproblemer
 18 % af drengene og 14 % af pigerne har ikke en ungdomsuddannelse 25 år
efter folkeskolen (Uni-C 2010).
 37 % af de mandlige studenter og 29% af de kvindelige studenter er ikke i
gang med en videregående uddannelse tre år efter studentereksamen – heraf
flest fra HF (CeFu 2009)
 Frafaldet på ungdomsuddannelserne er stort. På de gymnasiale uddannelser
falder gennemsnitlig 20 % fra – flest fra hf og hhx (ca. 25%), færrest fra stx
(17%, UniC 2009)
 Mange elever giver udtryk for ‘skoletræthed’ og for at ‘undervisningen er
kedelig’. Umotiverede elever har større risiko for både fravær og frafald
Særlige motivationsproblemer på HF – færre forsætter på en
videregående uddannelse
90%
78%
72%
80%
73%
66%
70%
57%
60%
50%
44%
39%
43%
40%
30%
20% 15%
13%
10%
18%
16%
19%
15%
31%
24%
0%
2006 2009 2006 2009 2006 2009 2006 2009
STX
HF
HHX
HTX
Mænd
Kvinder
Hvordan er undervisningen generelt på din uddannelse?
CeFu 2012
Drenge enige
Piger enige
Vi bruger tit computeren i undervisningen
Der er meget gruppearbejde
Læreren forklarer det vi skal lære
Undervisningen skifter mellem teori og praksis
Lærerens viden er opdateret
Man kan afprøve det læreren fortæller om
I undervisningen diskuterer vi meget
Vi laver mange projekter på skolen
Der lægges op til at man selv skal finde ud af stoffet
Undervisningen er ensformig
Eleverne er med til at bestemme hvad der arbejdes med
0%
10%
20%
30%
40%
50%
60%
70%
80%
Motivation årsag til fravær
Hf på VUC, CeFu 2010
Fire aktuelle uddannelsesparadokser
1)
2)
3)
4)
Flydende liv vs. planlagte valg
Uddannelse til alle vs. stigende polarisering
Varieret undervisning vs. oplevelse af ensformighed
Selvdisciplin vs. fælleslæring
Uddannelse under forandring
Planlagte valg
Flydende liv
•
•
•
•
•
•
•
Faste professioner og erhverv
Uddannelse som livsfase, lineære og
planlagte forløb
Uddannelse som certificering og
placering
Fast pensum og fag (know that)
God undervisning via studieordninger
og kvalitetssikring
Stigen, uddannelse middel til status. Jo
mere uddannelse, jo bedre
•
•
•
•
•
Høj forandringshast, viden og
kvalifikationer forældes hurtigt
Langsigtet planlægning umuligt - valg
bliver midlertidige, yo yo forløb
Kontinuerlig kamp for succes – og for at
undgå risici
Uddannelserne monopol udfordres
God undervisning via motivation og
mening nu-og-her
Viften, uddannelse i bredden, jo mere
fleksibel, jo bedre
Afklaring kommer med alderen
Jeg vil også sige for mit vedkommende, da jeg gik ud af folkeskolen,
da ville jeg ud og tjene penge, der gad jeg ikke gå i skole. Det har så
ændret sig lidt. Man er blevet mere moden og sådan noget. Og jeg
blev træt af mit arbejde (…) Så min motivation og lyst til at lære, den
er større nu, end den var dengang. (…) Det er helt sikkert en fordel for
mig. Jeg er helt vildt glad for at komme tilbage på skolebænken
(mand, HF)
Forskellige elevtilgange
De målrettede
De henviste
Emma: Planen er lige at tage et år fri og
lige få lidt koldt vand i blodet. Men jeg vil
gerne på universitetet og læse
veterinærmedicin, så det er jo noget af et
snit, jeg skal have. Men det er drømmen…
Tilde: Jeg vil gerne læse Arabisk og
Islamstudier på Københavns Universitet, og
bagefter vil jeg gerne have en kandidat i
Mellemøstlige Studier på Syddansk.
(Interview, HF)
Jeg gik på HG. Jeg ville gerne være
eventkoordinator, med det er meget svært
at få et job. Så ville jeg hellere være sikker
på at få et jo. Så tænkte jeg pædagog. Der
er rift om placering på eventkoordinator.
Så synes min ungdomsvejleder, at jeg skulle
ind her. Jeg vil søge ind på pædagogisk
assistentuddannelse og så tage den hele
vejen op. Det tager nogle år, fordi jeg ikke
lige har gymnasiet.
(Pige, produktionsskole)
Meget forskellige læringstilgange
(HF på VUC, CeFu 2010)
Undervisningen følger en skabelon
”For mit vedkommende er det et spørgsmål om, at der ikke er en fast skabelon for hvert
fag. Først har vi tavleundervisning, så har vi gruppearbejde, så har vi noget fremlæggelse.
Hvis du gør det hver evigt eneste gang, så falder det lidt til jorden for mit vedkommende.
Lidt mere diversitet, om man så må sige”
(Alexander, hf)
”De har prøvet nogle forskellige metoder. Vi har en i historie, hvor man er fire i en gruppe,
og nummer et læser op, nummer to skal give en titel, nummer tre et referat, og nummer
fire skal forudsige, hvad det næste stykke i teksten, som man læser op handler om. Det er i
og for sig også udmærket, men det er bare røvkedeligt (...)Man bliver uselvstændiggjort på
en eller anden måde.”
(Tom, hf)
Selvdisciplin eller fælleslæring
Det er op til dig selv
… men man lærer bedst sammen
”Det er frihed under ansvar (…) hvis
du ikke gider lave noget, så gå på
Facebook eller et eller andet. Det
styrer man lidt selv. Det er jo med til
at udvikle en som person, at man selv
kan have den disciplin og sige ’nu
laver jeg det, jeg skal’.(…) Du kan ikke
få en god undervisning, hvis ikke du
gider faget”.”
(Lucas, hhx)
Kira: Mig og Helle, vi går altid sammen i
Engelsk, fordi vi begge to er gode til engelsk.
Helle er god til at finde på, og jeg er god til
grammatik og til at formulere mig.
Eva: Det er der faktisk mange, der gør. Hvis
man skal vente på bussen, så siger man ’er der
nogen, der skal lave Afsætning’. Det er
nemmest at lave det sammen. Ellers har man
også Skype og sådan noget, så kan man lige
ringe…
Kira: Og så kan man lave skærmdeling så man
kan se, hvad det er.”
(Piger, hhx)
Hvad kan der gøres?
- nogle bud
• Hjælpe eleverne med at udvikle hensigtsmæssige strategier
• Fokus på fælleslæring og på at styrke elevernes faglige og sociale
fællesskaber
• Skab overskuelige læringsrum
• Mere brug af elevaktiverende og praksisnær undervisning
• Det skal give mening at uddanne sig

similar documents