ved Dorthe Pedersen

Report
Forankring af nye ledelsesog organiseringsprincipper i
gymnasiet og VUC
Forskningsblik v/ Dorthe Pedersen, CBS
Vidennetværk
Afslutningskonference
Februar 2012
Dagens program
13:00: Velkomst undervisningskonsulent Claus Christensen,
Ministeriet for Børn og Undervisning
13:10: Introduktion og foreløbige forskningsresultater ved lektor,
Dorthe Pedersen, CBS
13:40: Oplæg fra skoler om udfordringer og erfaringer fra
arbejdet med ledelse og organisering: Risskov og Odder
Gymnasium
14:25: Kaffepause
14.45: Kongsholm Gymnasium og VUC Syd
15:30: Hvad virker? Perspektivering og et handlingsorienteret
blik ved konsulent, Sverri Hammer
16:00: Tak for i dag
Håb og honørord i skolernes
projekter
Det handler om…..
•
•
•
•
Nye ledelsesudfordringer
Nye organiseringsformer
Nye lærerroller
Nye elev/kursisttyper (motivation, trivsel,
fastholdelse)
• Mangfoldige forandrings- og
forankringsstrategier
Forskningsspørgsmål
• Ledelsesbegreb: Hvilke nye identiteter formes i udviklingen af
studieretningsgymnasiet? Hvordan og hvornår optræder
ledelsen som hhv. formel autoritet, teknokrat, planlægger,
kulturskaber, facilitator eller (fler)faglig supervisor ? Hvordan og
gennem hvilke ledelsesprocesser, diskurser og teknologier søges
medarbejdere ansvarliggjort over for studieretninger,
studieprogression, elevtrivsel, projekter og indsatsområder.. ?
• Organisationsbegreb: Hvilke organisationsbilleder og hvilken
organisatorisk praksis udfoldes, når studieretningsgymnasiet
skal udvikles, elever fastholdes, lærer motiveres, output krav
mødes etc. Hvornår er organisation fx team hhv. mål og middel i
forandrings- og forankringsprocesser?
• Lærerbegreb: Hvilke antagelser om ledelse og medarbejder
ligger i metaforer som ’ejerskab’ og ’organisationsmedarbejder’?
Hvornår ”ejer” man, dvs. hvornår anerkendes lærernes praksis
som ”ejerskab” eller ”selvledelse”? Hvilke helheder skal man
referere til for at være ansvarlig organisationsmedarbejder?
Fra Velfærdsstat og Managementstat mod ‘den
involverende netværksstat’ (baggrund/samtidsdiagnose)
Netværksstaten/
New Public Gov.
Velfærdsstat
Management stat
Fagbureaukrati /
Driftsenhed
Netværk, partnerskab,
fællesskab, team…
Konkurrence, Kontrakt , øk.styring
Mange logikker og
referencer
Proff. faglig viden
Optimering, operative
processer
Fortælling, identiteter
engagement,potentiale
Almene rettigheder
Velfærd
Effektivitet (output,
performance ..)
Social kapital, outcome,
public value…
Primus inter Pares
Generaliseret
manager
Ledelse af selvledende
partnere, (facilitor,
supervisor..)
sektorer
Regelstyring/planer
Enhed
Styringslogik
Ledelsesobjekt
Success kriterie
Lederfigur
Nye ledelsesudfordringer iflg
netværket
• At skabe konkret handlingsplan for SR og
forankre fagenes samspil
• At kursister/elever oplever øget sammenhæng i
uddannelsen, øget læring og studiekompetence
• At forankre kultur omkring pædagogisk
nytænkning, fortsat udvikling hos lærerne
• At fremme selvledelse på et kulturelt niveau,
skabe nyt mindset hos lærere (og ledelse)
• At skabe trivsel, inklusion, fællesskab og
fastholde elever/kursister
• At skabe godt studiemiljø og nye læringsrum
Så enkelt kan det siges:
• ”Reformerne har affødt forandrede
koordinationsbehov på nye
organisatoriske niveauer og har
aktualiseret ledelsesproblemet i to
henseender – dels lærerens evne til
at indgå i kollegialt ledede
strukturer, dels skoleledelsens evne
til at understøtte denne proces og
forankre den i organisationen!”
Flere organisationsbilleder i spil
•
•
•
•
Planlægning
Selvstyrende fag
Procedurer/rammer
Privatpraktiserende
lærer
•
•
•
•
Personaleledelse
Jobgrupper
Trivsel/motivation
Samarbejde
• Strategi
• Indsatsområder/output
• Ledelsesinformation
• Ledelsesstruktur
Fagbureaukrati
Virksomhed
Arbejdsplads
Ad hoc
projektorg.
• Pædagogisk
udvikling
• Tværfagligt samspil
• Meta-styring/
supervision
• Selvledelse
Hvilke ledelsesfigurer spiller med?
Fagbureaukrati
Arbejdsplads
Virksomhed
Ad hoc
projektorg.
De 4 organisationer og hvad
skal vi med fx evaluering?
• Fagbureaukratiet: lærernes planlægning, mistillid til ledelseskontrol
• Virksomhed: strategisk ageren på
ledelsesinformation om outcome,
elevtilfredshed mv.
• Arbejdsplads: trivsel, MUS, støtte,
kompetenceudvikling
• Projektorganisation: videndeling,
sparring og pædagogisk udvikling
Nye lærerroller – krav om
selv- og medledelse
• ”Lærerne skal i højere grad opfatte
sig selv som ledere både i
klasserummet og i samarbejdsfora”
• ”Hvor ligger balancen mellem
lærerens og ledelsens
organiseringskapacitet?”
• ”Kan vi leve med nogle suboptimale
løsninger nu eller skal vi gå ind og
rette til?”
Ledelse og selvledelse
KONTROL
PLANLÆGNING
LEDELSE AF SELVLEDELSE
Lederfigur
Saglig kontrollant
Personaleadministrator
Leder / facilitator
Ledet-figur
Lydigt retsubjekt
Selvkontrollerende
professioner
Ansvarstagende
Org.medarbejder
(selvinkluderende)
Personalesyn
Hierarki
(’Magt over’)
Faglig selvstændig,
metodefrihed
Personligt potentiale
(’magt til’)
Ledelsesformål
Kontrol/instruk-tion
Planer, faglig support,
koordination
Ansvarliggørelse –
muliggørelse,
mobilisering….
Hvilken læreridentitet ?
Hvad skal jeg
nu ’knytte an’
til?
14
Fastholdelse og nye elev- og
kursisttyper
Governmental styring af elever/kursister
•
•
•
•
•
Fraværssamtaler
Indslusningssamtaler i 1. g (samtaleskema)
Teambuilding på enkelte hold (klasser)
Vejledning
Refleksionsrum og –kort om elevmotivation (få øje
egne ressourcer)
• Elevteamråd
• Skriveværksteder
• Makkerskabsgrupper mellem elever
Forandrings- og
forankringsstrategier
•
•
•
•
Planlægning
10 punkts-manual i forandringsprojekter
Eksperimenter/afprøvning (projekter)
Læringshistorier/fortællinger (afdække
tavs viden, sprede gode eksempler etc.)
• Meta-styring (væk fra manualstyring mod
sparring, ‘interaktionsforskning’, forme projekter..)
• Ny arkitektur/læringsrum (ex koncept
møder virkelighed, mening i praksis)
• Disciplinering/opdragelse (ex tidsstyret,
filtreret dialog, nye medlederroller…)
På vej mod et strategisk pædagogisk
lederskab – at lede det potentielle
• Frem for fagbureaukratiets kombination af kollegakultur og
regelstyring, inspektion og opsyn, udvikles et strategisk
pædagogisk lederskab med fokus på mål, resultat og kvalitet,
team, supervision- og udvikling.
• Ledelse bliver et spørgsmål om at kunne facilitere selvledelse
- at team og lærere vil tage den nyvundne autonomi på sig,
’oversætte’ og skabe lokal mening med de reformerede
uddannelser og udfolde en organisering og praksis, der
understøtter dette.
• Ledelsen skal sætte en horisont og retning , men samtidig
holde oversættelsen åben for den potentialitet af lokal
mening og udfoldelsesmuligheder, som giver mulighed for at
agere både visionært, effektivt og responderende på
gymnasiets og VUC’s komplekse opgaver, interne
differentiering og relevante omverden!
Hvordan tænkes og praktiseres ledelse af ’ejerskab’
CITATER
Hvordan skabe ejerskab? (I)
• ”I en organisation, hvor der praktiseres
distanceledelse er det vigtigt, at der
blandt medarbejderne skabes
medejerskab til de valgte strategier og
indsatsområder. Derfor skal strategier og
indsatsområder omsættes til konkrete
tiltag!”
• ”Målet er at skabe sammenhængskraft,
større trivsel og større arbejdsglæde ved
at alle medarbejdere forstår, at de er
vigtige i vores helt overordnede strategi”
Hvordan skabe ejerskab? (II)
• ”Hvordan kombinerer vi strukturen med
en mere ‘modig og kreativ’ ånd, som kan
åbne for nye lærerinitiativer og sikre, at
manualerne ikke bliver sovepuder?”
• ”Ved hjælp af facilitering er det lykkes at
arbejde konstruktivt og fremadrettet med
visioner for skolen”
• ”GRUS samtalerne har betyder øget
bevidsthed i fagene om kravene til
samarbejde og fælles mål”

similar documents