Samfundstyper

Report
Samfundstyper
DET TRADITIONELLE SAMFUND
DET MODERNE SAMFUND
DET SENMODERNE SAMFUND
… OG FAMILIETYPER + IDENTITETSDANNELSEN
Det traditionelle samfund
Fakta
• Ender i slutningen af 1800
 I det traditionelle samfund er det familien og de
tallet
nære relationer, der er det primære for os. Det vil • Faste normer og værdier
sige, at ofte boede man på landet og havde sit
• Fremtiden bestemmes af
eget lille landbrug, der sikrede familiens
traditioner
overlevelse. Familien hjalp hinanden med at så
• Ikke brud med den sociale
om foråret og indsamle årets høst om efteråret.
arv
Man havde ikke det store kenskab til Gud, og man • Stor påvirkning af den
havde nok at se til på gårdene. Med andre ord
primære socialisering var ens omgangskreds naboerne og andre i
familien er meget vigtig
lokalsamfundet.
• Religiøs overbevisning
• Samfundet er opdelt i
Det kommer nok ikke som noget chok for dig, at
klasser
de var meget traditionsbundne i det traditionelle
samfund, hvilket bl. a. kan ses på religionen, og
hvordan en familiekonstellation så ud. Måden,
familierne fungerede på, kaldes patriarkalsk.
Det traditionelle samfund - hierarki
Samfundet
Familien
Det moderne samfund
Fakta:

I det traditionelle samfund sker der en urbanisering, hvilket vil sige, at
de små lokalsamfund går i opløsning, da mange søger ind mod
byerne på grund af industrialiseringen. I denne periode bliver
dampmaskinen fx opfundet, hvilket betyder, at der er flere
arbejdspladser at tilbyde befolkningen. Man kan sige, at samfundet
ændrer sig fra at sikre sin egen overlevelse via sit eget lille landbrug
til at skabe et større handelsmarked, fordi flere fabrikker skyder frem.
I denne tid vinder desuden et andet verdenssyn frem – det
naturligvidenskabelige. Folket accepterer ikke længere antagelsen
om, at det er Gud, der har skabt jorden, menneskeligheden og hele
den verden, de kender. Der stilles spørgsmålstegn ved, om Gud
overhovedet findes. Nogle holder fast i den traditionelle tankegang
om, at Gud findes, mens andre bliver tilhængere af den
naturvidenskabelige videnskab.
Selv menneskets relationer ændrer sig. Folket nøjes ikke længere kun
med deres nære relationer. Ude på arbejdsmarkedet opbygger
man mere overfladiske relationer til sine kollegaer, og på den måde
opstår nye venskaber. Befolkningen får desuden klistret nye titler på
sig som forbrugere, arbejdere osv.
• Fra starten af 1900 tallet og frem til
1960
• Kernefamilien opstår
• Lille brud med traditioner
• Arbejder udlejres - man arbejder ikke
kun i “familiearbejdspladser”
• Lidt nye, men stadig mange faste
normer og værdier
• Industri
• Større fokus på ideologier
• Større mulighed for at bryde med
den sociale arv
• Samfundsklasser
• Nyt verdenssyn - tro på videnskaben
og det naturvidenskabelige
Det moderne samfund - hierarki
De syv grundlæggende årsager til
skiftet mellem det traditionelle og
det moderne samfund
Nationalstaten: Nationismen vinder frem, hvilket betyder, at samfundet går fra at være en
fyrstestat, hvor befolkningen er undersåtter, til at være en nation med borgere.
Udviklet kapitalisme: Samfundet går fra at være et samfund, hvor folket er selvforsynende og
bytter varer med hinanden for at få det hele til at hænge sammen til, at der opstår en egentlig
handel med forbrugsgoder, og folket betaler med penge i stedet for de traditionelle byttehandler.
Industrialisering: Fra at al arbejdskraft foregår manuelt vinder fabriksproduktionen frem, hvilket
forøger produktiviteten markant.
Urbanisering: Størstedelen af befolkningen flytter fra landet og til byerne, hvor industrien vinder
frem.
Sekularisering: Religion og politik går ikke længere hånd i hånd, og om man er troende, bliver
også op til den enkle at tage stilling til.
Rationalisering: Folket accepterer videnskaben som en saglig informationskilde, og religion er ikke
længere det eneste sted, hvor man kan få svar på livet store og små spørgsmål.
Specialisering: Hver ansat får sin funktion på arbejdsmarkedet.
Det senmoderne samfund

Ingen ved præcis, hvornår skiftet mellem det
moderne og det senmoderne samfund er fundet
sted, dog er man enig om, hvilke faktorer der
afgøre skiftet, nemlig udviklingen af it og den
stigende globalisering.
Det senmorderne samfund går under andre
navne som det postmoderne samfund,
servicesamfundet, informationssamfundet,
videnssamfundet, risikosamfund osv.
Det senmoderne eller det postmoderne samfund
afslører, at samfundet endnu engang har udviklet
sig, hvilket vil sige, at vi har forladt det moderne
samfund til ære for et nyt. Mange er enige om, at
det senmoderne samfund på mange måder er en
videreudvikling af det moderne samfund, hvilket
betyder, at tendenser fra det traditionelle
samfund ses endnu mindre end før.
Fakta
•
•
•
•
•
•
•
•
•
1960 og frem
Større individualitet
Brud med social arv
Sekundær socialisering
Mindre faste normer og værdier
Brud med samfundsklasser
Ligestilling
Mindre fokus på kernefamilien
Globalisering
Det senmoderne samfund - hierarki
De fire grundlæggende årsager til
skiftet mellem det moderne og det
senmoderne samfund
Adskillelse af tid og rum: Efter internettet er kommet til, er verden blevet mindre forstået på den
måde, at det aldrig har været nemmere at kommunikere med mennesker på den anden side af
jorden uden at skulle bekymre sig om pris og ordenlige antenneforhold. Nettet gør det muligt for
mennesket at være opdateret på, hvad der sker ude i verden på få sekunder. Selv rejseforholdene er
blevet langt bedre, hvilket betyder, at en rejse, der førhen kunne tage flere dage, fordi vi skulle
fragtes med skibe, med den nuværende teknologi kan klares på under et døgn.
Outsourcing af sociale funktioner: Før i tiden foregik alt hjemme i privaten – man klarede sig selv.
Dette har dog ændret sig markant, da madlavning og børnepasning nu kan overlades til andre.
Afhængighed af abstrakte systemer: Vi er blevet mere afhængige af penge, fordi vi har tilpasset
vores liv sociale ydelser og ekspertviden. Vi har udviklet en tiltro til, at der findes mennesker, der ved
mere om et fagområde end os selv, og derfor må deres ord være sande, og deres ydelser koster
penge! Vi har accepteret, at vi ikke er i stand til at kontrollere alting selv hverken vejret, nettets
udvikling eller computeren osv.
Øget refleksivitet: Tro er blevet noget, vi selv tager stilling til og stiller spørgsmålstegn ved, ligesom det
gør sig gældende for værdier og normer. Det betyder, at vi i det senmoderne samfund er meget
individuelle og optaget af at finde ud af, hvem vi selv er, og hvad vi selv står får. Vi realiserer os selv.
Tre familietyper
Rollefordeling og
muligheder i de tre
familietyper
Det traditionelle
samfund– før
industrialiseringen
Det moderne
samfund-Industri
samfund –
1950’erne
Senmoderne
samfund - nutiden
Familieoverhoved –
især udadtil. Tjener
pengene og ordner
økonomien
Arbejder og tjener
penge, tager del i
det huslige arbejde
derhjemme.
Hjemmegående
husmor der klarer det
huslige.
Følelsesmæssig leder.
Arbejder og tjener
penge, stadig
primært ansvarlig for
det huslige og
følelsesmæssig leder.
Bliver passet hjemme
af moderen.
Skolegang for de lidt
ældre.
Går i institution
og/eller skole – ofte
mange aktiviteter
udenfor hjemmet.
Ældre børn
Forventedes at
arbejde på lige fod
med de voksne. Blev
evt. sendt ud at
tjene.
I arbejderfamilier
sluttede skolegangen
ofte her –
middelklassebørn
fortsat i skole
Ungdomsuddannelse
, mange aktiviteter
udenfor hjemmet der
ofte bruges som
”tankstation”
Bedsteforældr
e
Boede stadig på
gården og hjalp til
som alder og helbred
tillod.
Boede ikke sammen
med familien, men
dog ofte i nærheden
og kunne hjælpe
med f.eks.
børnepasning
Bor ikke sammen
med familien og ofte
langt væk – man ses
relativt sjældent.
Familieoverhoved,
Far
Varetog det hårdere
landbrugsarbejde
Mor
Yngre børn
Stod for det huslige
arbejde og pasning
af de mindste.
Lettere
landbrugsarbejde
Lærte allerede tidligt
at hjælpe til i marken
og på gården.
Begrænset
skolegang.
Familien
Landbrugs
samfund
•Tregenerationsfamilie
•Landsbyfællesskaber
•Faste normer og roller
•Slægtstilhørsforhold
Industri
samfund
•Kernefamilie
•Vandring fra land til by
•Faste normer og roller
•Klassetilhørsforhold
•Funktionstømte familier, nye familieformer
•Ingen faste normer, hyppige rolleskift
Senmoderne •”Valgbiografier”
samfund
Udviklingen statistisk set
Antal vielser og
skilsmisser pr. år
Befolkningen fordelt på
land- og byområder
5
45000
4.5
40000
4
35000
3.5
30000
3
25000
Vielser
20000
Skilsmisser
15000
2.5
Byområder
2
Landdistrikter
1.5
10000
1
5000
0.5
1947
1952
1957
1962
1967
1972
1977
1982
1987
1992
1997
2002
2007
0
0
1945 1950 1960 1970 1981 1990 2000 2007
Udviklingen statistisk set
Familiens størrelse
45
40
35
30
1
25
20
2
15
3-4
10
5 eller flere
5
0
4
Børn pr. kvinde
3.5
3
2.5
2
Antal Børn Pr.
Kvinde
1.5
1
0.5
0
1947 1957 1967 1977 1987 1997 2007
100
90
80
70
60
50
40
30
20
10
0
Erhvervsfrekvens
Mænd 1950
Kvinder 1950
Mænd 2007
Kvinder 2007
Familietyper i det senmoderne
Familietyper
Diskussionsoplæg

Hvilken familietype tilhører I?

Hvad kan I genkende, og hvad er ukendt?

I hvilken familietype vil I helst være?

Hvad kan I selv gøre i familien for at nå dertil?
Identitet

Identitet betyder ”jegbevidsthed” eller ”selvbillede”

Identiteten dannes i samspillet med omgivelserne

Moderne teorier snakker ikke om en identitet, men om mange
identiteter der bruges i de mange forskellige relationer et
moderne individ indgår i
Identitetsdannelsen i de tre
samfundstyper
Landbrugs
samfund
Industri
samfund
Senmoderne
samfund
•Identiteten tildeles af omgivelserne
•Individet er underordnet slægten
•Normerne kommer fra lokalsamfundet
•Ære og skam
•Identiteten hænger sammen med arbejde og
samfundsklasse
•Normerne indlæres i kernefamilien
•Normerne internaliseres
•Individet skal selv konstruere sin identitet
•Samfundsklasser og traditioner nedbrydes
•Fælles normer forsvinder
•Valgbiografier
•Individet har flere situationsbestemte identiteter
Eksempler på Identitetsdannelsen
Landbrugs
samfund
Industri
samfund
Senmoderne
samfund
•Knud er familiens ældste søn og når hans far bliver for gammel til at drive den, skal
han overtage gården, så den bliver i familien. Han går i kirke næsten hver søndag
fordi det er det hans familie og omgivelserne forventer af ham. I den relativt korte
skolegang han har haft, har han lært at respektere konge, kirke og andre autoriteter.
•Erik er søn af en fabriksarbejder og har lært at respektere håndens arbejde. I skolen har han siden 6.
klasse gået i den praktisk orienterede mellemskole, og han tænker på at gå ud allerede efter 7.
klasse. Han vil gerne i lære som tømrer, og håber at han en dag måske kan blive sin egen herre. Erik
har en klar opfattelse af sig selv som en del af arbejderklassen, og vil stemme socialdemokratisk lige
som sin far. Af sin mor har Erik lært hvordan man skal opføre sig, men det har altid været far der stak
en flad hvis han ikke gjorde det.
•Josefine ved ikke hvad hun vil med sit liv, men hun vil ikke være det samme som sin mor og far – det
er vigtigt for hende at hun finder noget som hun virkelig gider. Hun regner med at skulle i gymnasiet
efter 9. for det giver de fleste muligheder efterfølgende. Josefine bestemmer i høj grad selv hvad hun
må og ikke må derhjemme, og hun kommer og går stort set som det passer hende. Hun interesserer
sig ikke rigtig for politik og den slags, men der er jo også nogle år til det behøver at bekymre hende….
Kan en identitetsdannelse
mislykkes?
Diskussionsoplæg

- hvad sker der når et individ der har svært ved at manøvrere
i dette og ikke lykkes med sin identitetsskaben?

- kan dette føre til at man søger grupperinger med stærkt
definerede normer og identitet som f.eks. bander, militæret
eller fundamentalistiske religioner?
Det hypermoderne samfund
(Netværkssamfundet)
Vi forholder os ikke længere kun til vores egen omverden, men også til
os selv og vores indre kompleksitet. På den måde bliver alle vores opog nedture vort eget ansvar.
godgørenhed som et -eksistentielt supplement- til individets
selvudfoldelse. Der er tale om en relation mellem en giver og en
modtager, hvor giveren igennem oplevelsen af velgørenhed også
får stor glæde og velvære ud af den generøse og filantropiske
gave.
Det hypermoderne samfund

Moralsk værdi

Personlighedskult

Realistisk etik

similar documents