File

Report
Narrativitet i
specialpædagogisk
skolepraksis
Lotte Hedegaard-Sørensen,
[email protected] (DPU)
Oplæggets fokus:
 To




pointer:
En forskningstilgang, der forbinder det
brede pædagogiske forskningsfelt og
forskning i undervisning/didaktik.
En forskningsambition i retning mod:
1) Læreres fortællinger om elever i
komplicerede undervisningssituationer
2) Forskning sammen med lærere med
fokus på genfortællinger – af
elevpositioner/elevbilleder.
Positioner/synspunkter i det
pædagogiske forskningsfelt

Kritisk pædagogisk, sociologisk forskning med
fokus på, hvordan objektive strukturer og
diskurser kategoriserer og ekskluderer.


Lærer, didaktik og specialpædagogik som
objekt?
Normativ og værdistyret forskning i praksis, der
søger mægtiggørelse og bevidstgørelse af
elever og børn – dannelse, udvikling,
livsførelse, kreativitet……...

Lærer, didaktik og specialpædagogik som
objekt?
Forskningsstrategi:

En udforskende, eksplorativ del, som spørger til
læreres praksis i klasserum.



Her studeres relationen mellem læreres måde at
undervise på og betingelser for elevernes deltagelse.
Lærere og undervisning er objekt.
En udviklende, eksperimenterende del, som spørger
til muligheder for at udvikle praksis.


På baggrund af kritiske analyser i første fase, som
foretages i samarbejde mellem forskere og lærere,
udvikles og afprøves nye måder at undervise på.
Lærere er subjekter og meddefinerende for
forskningsforløb, som har fokus på undervisningsudvikling.
Narrativ forskningstilgang
 Læreres
elever.

fortællinger om undervisning og
Interview (inklusionselever).
 Læreres
praksis i klasserum, når de
underviser elever.

Observationer skrevet ned som fortællinger
om levet liv i undervisningen.
En fortælling
 Fortælling
fra en lektion: Undervisningen
er fantastisk, men hvad med Egon og
Achmed?




Hvordan forløber undervisningen?
Hvad gør og siger læreren?
Hvilke situationer opstår der og hvordan
tackles de af læreren?
Hvad gør eleverne i undervisningen – og
hvordan gør de noget forskelligt?
Fortælling og perspektiv
 Kompleks
struktur mellem objektive og
subjektive strukturer:


”Det sociale rum omslutter mig som et
punkt. Men dette punkt er et synspunkt,
dvs. et syn set fra et bestemt punkt i det
sociale rum, eller: et perspektiv der i sin form
og i sit indhold er defineret af den objektive
position det ses ud fra” (Bourdieu, 1997).
Lærerens faglige perspektiv og fortælling?
Fortælling om et udenfor

”Jeg tænker, at det bestemt ikke er det
samme (inklusion og differentiering). Det
hænger sammen med, at det er svært nok at
differentiere i sig selv, hvis man bare tager
udgangspunkt i en almindelig elevgruppe.
Jeg ville nærmere adskille det. Nu er der
kommet sådan en gruppe ‘inklusionselever’,
som får det mærkat, fordi de står lidt udenfor
differentieringen. Jeg tænker, at
differentiering hænger sammen med den
almindelige undervisnings opgave.”
Analyse: Normalitet og
afvigelse/inklusion


Lærere møder klassen som en enhed med
forskellige intelligenser (og faglige niveauer), som
er fordelt i forhold til et gennemsnit og en
normalitet.
Lærere håndterer forskel ved at reducere forskelle.



Undervisningen rettes mod de fleste (og ikke alle).
De som falder udenfor gennemsnittet ekskluderes
og kategoriseres som afvigende/syge/forkerte.
De bliver et anliggende for særlig og specialiseret
undervisning og ikke for ‘den almindelige
lærerfaglighed’.
Analyse: Fællesskab og
individ/differentiering

Læreren har først og fremmest fokus på at
undervise hele klassen i fag.



Læreren ser hele klassen og ser ikke de enkelte
individer i særlige situationer.
Lærerens blinde plet - eksklusion som en del af
lærerens faglige selvforståelse og praksis.
Dygtighed og eksklusion er ikke hinandens
modsætninger og ‘løsningen’ på
eksklusion/sortering er ikke at være dygtig til at
undervise, sådan som vi forstår det aktuelt.
Håndtering af dilemmaer


Hvordan kan lærere i praksis rette
opmærksomheden mod alle elever og se
elever som forskellige – uden at stigmatisere
nogle elever som afvigende elever?
Hvordan kan lærere arbejde med at blive
mere bevidste om, hvilke forskelle, der får
hvilken betydning i praksis – og arbejde
bevidst med ikke at ekskludere og
sanktionere nogle deltagelsesformer?
Nye fortællinger





Fortælling om undervisningslektion vises frem.
Lærere analyserer og genfortæller.
Lærere udvikler nye tiltag.
Lærere afprøver og evaluerer sammen nye
tiltag – i flere faser.
Elevdeltagelsesmetoder introduceres – at
give eleverne indflydelse på undervisningen
og at give eleverne mulighed for at fortælle
sig frem på nye måder.

similar documents