Den helende relation.

Report
Sebastian Simonsen, phd.
Psykoterapeutisk Center
Stolpegård
www.sesi.dk
“Psychotherapy is not making
clever and apt interpretations;
by and large it is a long-term
giving the patient back what
the patient brings. It is a
complex derivative of the face
that reflects what is there to be
seen. I like to think of my work
this way, and to think that if I
do this well enough the
patient will find his or her own
self, and will be able to exist
and to feel real” (winnicot, p.
158).
 Har
psykoterapi effekt?
 Hvor meget af den effekt kan vi forklare?
 Hvilken rolle spiller det hvad terapeuten
gør?
• Noget der går på tværs af terapiretninger
(nonspecifikke faktorer)
• Noget der er specifikt for en terapiretning
(specifikke faktorer)
 Der
er en lang tradition for metaanalyser af
undersøgelser af effektspørgsmålet.
 I de senere år har man i højere grad vendt
sig mod forskning i mekanismerne.
• Sammenhæng mellem en konkret terapeut adfærd
og udbytte af behandling.
• Hvad gør terapeuter, der skaber helende relationer?
God alliance
Specifik teknik
Bedre samarbejde
Bedring i
symptomer
God alliance
Bedring i
symptomer
 Responsivitet: Terapeuter
leverer ikke
forudbestemte mængder af bestemte
interventioner men er responsive overfor
deres patienter.
 Mere af noget= Ikke nødvendigvis bedre
• En tolkning eller eksponering = nok hvis pt.
Responderer
•
•
•
•
Alliance (r =.27) (201 studier med 14000 patienter)
Samhørighed (r = .25) (40 studier med 3323 patienter)
Empati ( r= .30) (57 studier med 3599 patienter)
Mål konsensus og kollaboration ( r. = .33) (15/19 studier med i alt
ca. 3500 patienter)
• Kongruens/ autencitet ( r = .24) (16 studier med 863 patienter)
• Indsamle klien tfeedback ( r = .23-30)
Specifikke
faktorer
(Webb et al.,
2010)
• Overholde metode (adherence) (r = .02)
(32 studier)
• Kompetence (r = .07) (17 studier)
• I øvrigt ingen forskel i resultater mellem
kogntiv-adfærdsterapi og dynamisk.

Defineret af Bordin (1994) udfra tre komponenter:
• Positiv emotionelt bånd (tillid, respekt, at kunne lide hinanden)
• Enighed om mål
• Enighed om opgaver (hjemmearbejde, fri association)
Eksempel på alliancefremmende intervention:
”Måske skulle vi lige stoppe op her. Jeg er terapeut,
men jeg kan ikke give dig en pille og fikse dig. Det
at kigge på dine mønstre virker ikke som om det
giver så meget mening lige nu. Men jeg hører, at du
er villig til at være en god klient”
•
Installering af håb (andre får det bedre)
•Universalitet (samme båd)
•Formidling af information
•Altruisme (at være til nytte for andre)
•Korrektiv rekapitulering af den
oprindelige familiegruppe
•Socialisering (afprøve nye
adfærdsmønstre)
•Imitation
•Interpersonel læring (korrigerende
emotionel erfaring)
•Gruppesammenhold (accept og
forståelse)
•Katarsis (følelsesmæssig gennembrud
•Eksistentielle faktorer
Terapeuten
Patienten
Interaktionen
disse
Dosis
mellem
Waiting for Supershrink (Okiishi et al. 2003)
 1841 klienter (overvejende angst og
depression)
 91 terapeuter
 2,5 år
 Gennemsnit antal sessioner 5,16 (SD =7,2)
betydningfor
udbytte:
•Uddannelsesbaggru
nd
•Års erfaring med
terapi
•Teoretisk
orientering
•Køn
10 %
bedste
terapeuter
10%
dårligste
terapeuter
Kommet sig
22,4
10,61
Forbedring
21,54
17,37
Ingen
ændring
50,86
61,46
Forværring
5,2
10,56
N = 407
N=452
-Ingen
(Okiishi et al. 2003)
 Basalt: Matche
terapien til
personligheden:
”It is sometimes much more important to know
what sort of a patient has a disease than what
sort of disease a patient has” (William Osler)
Udvalgte eksempler
 Reactance (trodse vs. Kompliant): (Beutler)
• Høj modstand = høj selvkontrol og mindre struktur
• Lav modstand = terapeut styring og mere struktur
• Patientens modstandsniveau bestemmer effekten (d
= .76)
 Forandringsstadie: (Prochaska)
• Minimere/benægte- overvejelse – handlingsstadie
• Patientens forandringsstadie bestemmer effekten (d
=.70-.80)
Personlighed som prædiktor:
-
Neuroticisme (-) Ekstroverion(+), Samvittighedsfuldhed (+) åbenhed
(+) positive prædiktorer i både støttende
og indsigtsgivende grupper. Venlighed (+) kun betydning i
indsigtsgivende
(Ogrodniczuk et al. 2003).
Voldelige mænd med dependente træk profiterede bedst af
psykodynamisk gruppe, mens antisociale profiterede bedst af
kognitiv gruppe (Saunders, 1996).
-
Patienter med overspisning og høj tilknytningsangst
profiterede bedst af psykodynamisk gruppe, mens patienter
med lav tilknytningsangst profiterede bedst af kognitiv gruppe
(Tasca et al., 2006)
-
Depressions
pakke: 18
angst pakke:
15 timer
Pf pakke:
27

similar documents