Videnskabsteori - for begyndere

Report
Videnskabsteori
- for begyndere
3g AT 2014
Disposition
1. Hvad er videnskab?
‒
‒
‒
‒
Hvorfor videnskab?
Videnskabens ”grene”
Teori
Empiri (Kvalitativ, kvantitativ
og data indsamling)
2. Metoder
‒ Induktion
‒ Deduktion (Hypo. deduktiv)
‒ Abduktion
3. Eksempler
‒ Naturvidenskabelig metode
‒ Humanistisk metode
‒ Samfundsvidenskabelig
metode
Hvad er videnskab?
”Videnskab er ikke sandheden!”
Det er en foreløbig opsummering af
de erfaringer, vi har nu!
Hvorfor videnskab?
Hvor ”ved” vi ting fra?
Hvordan produceres denne viden?
Ændres der på hvad vi ”ved”?
Hvad skal overvejes når der laves videnskab?
De videnskabelige ”grene”
‒ Overordnet set opdeles videnskaben i dag, i tre
forskellige fakulteter;
‒ Det humanistiske fakultet
‒ Det samfundsvidenskabelige fakultet
‒ Det naturvidenskabelige fakultet
‒ De forskellige ”grene” af videnskaben beskæftiger
sig med forskellige spørgsmål
(problemformuleringer).
‒ Området er afgørende for hvilken empiri,
videnskabsteori og hvilke metoder der er relevante
Teori
‒ Ordet teori stammer fra græsk og
betyder betragtning/overvejelse
‒ Fremføres af mennesket for at
forstå og forklare virkeligheden.
‒ En teori er et begrundet udsagn
eller system, der kan bevises!
‒ Teori er læresætninger der ligger til
grund for videnskaberne.
Empiri
‒ Ordet empiri stammer
også fra græsk og
betyder erfaring.
‒ Empiri er de
iagttagelser, data,
tekster, udsagn eller
kilder, som bruges i en
undersøgelse.
‒ Empiri = de materialer
undersøgelsen kræver.
PF: ”Er der en sammenhæng
mellem børn og forældres
politiske tilhørsforhold?”
Typer empiri
Kvalitativ
Kvantitativ
Til undersøgelser der ikke kan
skaffes ”tal” på.
Det empiriske grundlag kan
blive snævert, men giver god
mulighed for at komme i
dybden.
Forhold måles med det formål
at skaffe tal som bruges i
undersøgelsen.
Disse resultater behandles
med statistik i tabeler.
Eksempler:
‒ Interview
‒ Bøger
‒ Billeder
Eksempler:
‒ Spørgeskema
‒ Målinger
‒ Kort
Indsamling af empiri
‒ Reliabilitet
‒ Er målingerne/undersøgelsen udført korrekt?
‒ Argumenter for hvordan empirien er blevet til (fx interviewmetode)
‒ Validitet
‒ Undersøges det der var formålet? (craniometri til intelligens)
‒ Argumenter for hvorfor empirien er aktuel og brugbar.
‒ Data/empiri indsamling
‒ Hvordan er indsamlingen foregået, hvorfor netop den empiri?
‒ Argumenter for valg og fravalg af empiri (første bog, øverste hit på Google?)
Fra empiri til teori
”Er der en sammenhæng mellem
børn og forældres politiske
tilhørsforhold?
”Der er en sammenhæng mellem
forældres politiske overbevisning
og deres børns stemmeafgivelse,
når de for første gang går til
folketingsvalg”
Dette er blot én
metode til at danne
en teori, og besvare
et problem!
Overvejelser:
‒ Reliabilitet?
‒ Validitet?
‒ Dataindsamling?
Problemformulering
Empiri
Teori (konklusion)
Metoder
‒ Metoder er sammenhængen mellem teori og empiri.
‒ Metode er redskabet og fremgangsmåden der benyttes i
en analyse.
‒ Der findes forskellige fremgangsmåder til at undersøge
et givent spørgsmål, og derfor forskellige metoder.
‒ Det er vigtigt at være bevidst om hvilken metode der
benyttes, samt overveje fordel og ulemper ved denne.
De overordnede metoder:
‒
‒
‒
‒
Deduktion
Hypotetisk deduktion
Induktion
Abduktion
Induktion
Undersøgelsen bygger på empiri, som
der drages en slutning ud fra
‒ "Virkelighed”:
”Alle svaner jeg har set er hvide”
‒ Teori:
”Alle svaner må være hvide”
Vi kan aldrig være sikre, da empirien ikke
dækker 100 % (sort svane i Australien)
Virkelighed  Teori
Deduktion
Der arbejdes ud fra en argumenteret
antagelse som søges undersøgt i
virkeligheden.
‒ Teori
”Litteraturen siger .. svaner er hvide”
‒ Virkelighed
”Er alle svaner hvide?”
Det er vigtigt hvilken virkelighed der
undersøges og hvor.
Teori  Virkelighed
Hypotetisk deduktion
Der arbejdes ud fra en argumenteret
antagelse som søges undersøgt i
virkeligheden.
‒ Hypotese
”Alle svaner er hvide”
‒ Virkelighed
”Er alle svaner hvide?”
‒ Svar
”Ja, alle svaner er hvide”
”Nej, alle svaner er ikke hvide”
Alt efter hvilket svar der findes,
falsificeres, verificeres eller modificeres
hypotesen.
”Påstand”  Virkelighed  Svar
Abduktion
Ud fra betragtning af virkeligheden, gives
et kvalificeret gæt på processen.
‒ Virkelighed
”Alle svaner, i Europa er hvide ”
‒ Faktum.
”Der findes sorte svaner i Kina”
‒ Formodet proces
”De sorte svaner er blevet udryddet i Europa”
Slutning til den bedste forklaring af et
fænomen.
Virkelighed  Proces (Hermeneutik)
Summe opgave
Induktion
Deduktion
Abduktion
Hypotetisk deduktiv
Virkelighed
X
?
X
Sandt / falsk
Proces
X
X
?
X
Faktum
?
X
X
X (Gæt)
Naturvidenskabelig metode
‒ Fokus ligger på naturen og sammenhængene heri.
Mennesker betragtes som en levende organisme som
alt muligt andet, men heller ikke mere.
‒ Gennem eksperimenter, undersøges naturen. Formålet
er at finde det entydige svar, ved at måle, veje og
indeksere verden.
‒ Typisk: Kvantitative data, deduktiv metode, objektivitet
‒ Positivisme/empirisme; overbevisning om at alt kan
måles. Følelsesmæssige forhold er uden betydning.
Kritik: Placebo-effekt, arbejdsevne (kritisk rationalisme!)
Naturvidenskab
Humanistisk metode
‒ Fokus ligger på mennesket og arbejder med dets
tanker, udtryk og produkter. Mennesket er specielt og
ikke bare et dyr.
‒ Ved at se på menneskets handlinger, produkter m.m.
fortolkes og forstås årsagerne. Menneskelige
handlinger kan forklares ved at forstå meningen (eller
intentionen) bag handlingerne.
‒ Typisk: Kvalitative data, induktiv metode, subjektivitet
Humanioras empiri
Ukonkret empiri
‒ Menneskers tanker
‒ Menneskers handlinger
‒ Menneskers ytringer
‒ Menneskers ideer
‒ Menneskers følelser
Konkret empiri
‒ Menneskers sprog
‒ Menneskers kunstværker
‒ Menneskers skrift
‒ Menneskers redskaber,
bygninger, tøj m.v.
Humaniora
Forståelse og fortolkning 3
Samfundsvidenskabelig metode
‒ Fokus ligger på den menneskelige organisation, altså
samfundet. Forhold som magt, ret og menneskelig
interaktion.
‒ Bruger både humanioras fortolkende metode
(indlevelse i mennesket), men ligeledes
naturvidenskabelige metoder til at blotlægge
sammenhænge (spørgeskema m.m.)
‒ Typisk: Både kvantitative og kvalitative data, vekslen
mellem metoder, objektivitet og subjektivitet
Samfundsvidenskab
Opsamling
‒
‒
‒
‒
‒
‒
‒
‒
‒
‒
‒
‒
‒
‒
‒
‒
Er videnskab den endegyldige sandhed?
Hvorfor er det relevant at beskæftige sig med videnskabsteori?
Hvilke ”grene” findes der indenfor videnskaben?
Hvad er en teori?
Hvad er empiri?
Hvad er kvalitativ empiri?
Hvad er kvantitativ empiri?
Hvad skal man holde for øje når empiri indsamles?
Hvad er deduktion (giv eksempel)
Hvad er induktion (giv eksempel)
Hvad er abduktion (giv eksempel)
Hvad er den naturvidenskabelige metode?
Hvad beskæftiger humaniora sig med?
Hvad er den hermeneutiske spiral og hvad fortæller den noget om?
Hvor ligger samfundsvidenskab i forhold til naturvidenskab og humaiora?
Hvordan kan samfundsmæssige forhold forklares?

similar documents