fortælling om folkeskolereformen

Report
SYDBYSKOLENS FORTÆLLING OM FOLKESKOLEREFORMEN
Vores profil som afsæt
På Sydbyskolen tilrettelægges hverdagen ud fra en sammenhæng mellem
læring, trivsel og bevægelse
•
Vi sætter relationer i centrum og arbejder med en anerkendende
tilgangsform, der tilgodeser børnenes faglige og sociale ressourcer
•
Vi fremmer udvikling og læring gennem bevægelse
•
Vi er førende i at udvikle kompetencer hos børn med særlige udfordringer.
Vi har et inklusionsteam, som målrettet sikrer en naturlig inklusion ud
fra det enkelte barns behov
•
Vi har fokus på alle børn for at sikre den bedste udvikling af det enkelte
barn
•
Vi har fokus på, at medarbejdere, forældre og børn samarbejder og
tager et fælles ansvar
Vores fortælling om folkeskolereformen
Vi har et godt fundament og udgangspunkt at bygge videre på; vi vil
fortsat sikre en sammenhæng mellem læring, trivsel og bevægelse. Vi er
vant til forandring, og det giver os troen på, at det her kan vi
gennemføre i fællesskab
Vi vil involvere jer i processen. Vi i ledelsen har sat rammen og I skal
fylde den ud
I den forbindelse etablerer vi tre arbejdsgrupper, som fra januar og frem
skal komme med input til implementering af folkeskolereformen
Arbejdsgrupperne skal se på læringsmål, motion og bevægelse samt
indretning af arbejdspladser. Der er udarbejdet arbejdsspørgsmål
til grupperne
Vores fortælling om folkeskolereformen
•
Vi vil skabe en mere varieret skoledag for alle børn, herunder daglig
bevægelse og motion. Udgangspunktet er faglige blokke, der kan give
mulighed for holddannelse, hvor det er relevant
Vi ser store muligheder i at organisere skolens almenafdeling i tre teams,
der arbejder i fagblokke. De tre storteams er organiseret, som vi kender
det i dag med Team 1 for 0.-2., Tema 2 for 3.-4. og Team 3 for 5.-6.
klassetrin
•
I fagblokkene vil der være mulighed for:
•
•
•
At holddele, og målsætte, på tværs af årgange
At planlægge fælles, og dermed opnå større, faglig sparring
At opnå større samarbejdsflade mellem forskellige faggrupper
Vores fortælling om folkeskolereformen
Pædagoger og lærere har nu fået en arbejdstidsaftale, der har meget til
fælles. Det åbner mulighed for endnu større samarbejdsflade end tidligere,
og giver os nogle muligheder for at udbygge det gode samarbejde
mellem faggrupperne, som vi allerede har her på Sydbyskolen
•
Sydbyskolens ledelse arbejder med en arbejdstidsmodel, hvor
arbejdstiden på ca. 1680 timer fordeles på 42 uger for lærerne og 45
uger for pædagogerne i almenafdelingen
•
Elevernes skema ønsker vi at planlægge i 8-ugers moduler, hvor ikke
alle uger er ens, og hvor det fx vil være muligt at lægge en emneuge, eller
nogle fagdage ind
•
Pauser til elever og voksne indlægges i løbet af dagen efter behov
•
På næste slide kan I se et eksempel på, hvordan vi forestiller os, at en elev
i 6. klasse kan have en skoleuge
Vores fortælling om folkeskolereformen
Mandag
08:15 –
11:15
Humanistiske
fag (fx dansk,
engelsk osv.)
11:15 –
12:15
Praktisk –
musiske fag (fx
idræt,
madkundsk.,
materielt design
osv.)
12:15 –
14:15
14:15 –
15:15
Tirsdag
Naturfaglige
fag (fx
matematik,
N/T osv.)
Onsdag
Humanistiske
fag (fx dansk,
engelsk osv.)
Torsdag
Naturfaglige
fag (fx
matematik,
N/T osv.)
Fredag
Humanistiske fag
(fx dansk, engelsk
osv.)
Understøttende undervisning
Humanistiske
fag (fx dansk,
engelsk osv.)
Lektiehjælp
Humanistiske
fag
Lektiehjælp
Praktisk –
musiske fag
(fx idræt,
madkundsk.,
materielt
design osv.)
Praktisk –
musiske fag (fx
idræt,
madkundsk.,
materielt design
osv.)
Vores fortælling om folkeskolereformen
•
Vi vil hele tiden udvikle samarbejdet på Sydbyskolen
•
Vi vil arbejde for, at samarbejdet mellem alle faggrupper styrkes – vi
vil skabe rammerne for et målrettet teamsamarbejde. Fokus ændres fra
undervisning til læring, hvor målstyring vil være et vigtigt parameter for
al pædagogisk personale
•
Vi vil arbejde henimod en anderledes organisering af eleverne med øget
mulighed for holddannelse indenfor de tre teams i almenafdelingen, men
samtidig bibeholde stamklasserne
•
Vi vil videreudvikle en fælles forberedelses- og evalueringskultur
•
Vi ønsker et øget tværgående samarbejde mellem alle afdelinger: Vi
vil udvikle teamsamarbejdet, så det er meningsfyldt i forhold til lærere og
pædagoger, set i relation til læring og understøttende undervisning
•
Vi vil have en åben forberedelses- og evalueringskultur, hvor vi i
teamsamarbejdet skal kunne tale om styrker og svagheder i hinandens
praksis, dels på baggrund af observation, dels med fokus på nye metoder,
som kan gøre læringen bedre
Vores fortælling om folkeskolereformen
•
Vi vil gå fra primært at fokusere på den gode undervisning og pædagogik
til at fokusere på, hvordan vi kan indfri elevernes individuelle
læringsmål
•
Vi har fokus på, at læringsaktiviteterne skal gennemføres med samme
personalegruppe, men med en ny måde at arbejde på
•
Vi skal styre gennem læringsmål – vi skal indfri de 3 overordnede
nationale mål og derigennem opnå højere faglighed:
1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige de kan
2. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til
faglige resultater
3. Tilliden til og trivslen i folkeskolen skal styrkes blandt andet gennem
respekt for professionel viden
Vores fortælling om folkeskolereformen
•
Vi skal arbejde med formulering af målsætninger og præcise
læringsmål, som skal være omdrejningspunkt for den enkelte elevs
læringspotentialer
•
tre eksempler på målsætninger kunne være:
•
•
•
•
Efter kommunal læsetest i 1. klasse har vi 92 % sikre læsere
Alle eleverne starter i 0. klasse med et bogstavkendskab
Ikke-sikre læsere ved testen i april i 1. klasse er spottet og der er
udarbejdet en handleplan
For førskoleområdet kunne to eksempler på læringsmål for hele
førskoleperioden være:
• Barnet kender navn, lyd og tegn for bogstaverne i, s, t, e og o
• Barnet kan følge en kollektiv mundtlig besked, der beskriver to
handlinger, der skal udføres
Masterplan for implementeringen
•
Vi har i ledelsen udarbejdet et første udkast til en masterplan, som blandt
andet indeholder følgende:
•
•
•
•
•
•
Rammer, herunder fx oplæg, organisationsudvikling og planlægning
Indhold og information, herunder fx læringsmål, evaluering og
kommunikation
Aktører, herunder fx inddragelse og involvering af bestyrelse,
forældre, elever m.fl.
Medarbejdere, herunder fx arbejdsgrupper, møder, samarbejde samt
indhold og organisering af fagene
Planlægning af det kommende skoleår, herunder fx planlægning af
skoledagen og MUS
Indretning af skolen, herunder fx medarbejderarbejdspladser
•
Planen indeholder oversigt over, hvem (fx MED, personale, bestyrelse,
ledelse, elever) der indgår i de forskellige aktiviteter
•
Planen opdateres løbende – I kan følge med på Intra
Arbejdsgrupper
Som nævnt vil vi involvere jer i processen. Det gør vi blandt andet ved
at etablere tre arbejdsgrupper, og ledelsen sikrer via Intra, at I holdes
orienteret
Ledelsesrepræsentanterne i grupperne finder de afsnit i lovforslag og
aftaleteksten, som er relevante for gruppens tema, og ledelsen leverer et
oplæg til hver gruppe
•
•
Arbejdsgrupperne skal se på følgende temaer: Læringsmål, motion og
bevægelse samt indretning af arbejdspladser
Tema 1: Læringsmål og evaluering
Vi skal arbejde med formulering af præcise læringsmål, som skal være
omdrejningspunkt for arbejdet med den enkelte elevs læringspotentialer. Vi
skal planlægge aktiviteter, herunder undervisning og evaluering med
udgangspunkt i læringsmålene
1. Giv eksempler på præcise læringsmål for fagdelt undervisning og for
understøttende undervisning indenfor forskellige fag/områder og
forskellige klassetrin
2. Beskriv hvordan vi kan sikre sammenhæng i arbejdet med læringsmålene
i den fagdelte og den understøttende undervisning
3. Giv eksempler på læringsmål for understøttende undervisning og
anskueliggør, hvordan arbejdet med disse mål reelt vil understøtte den
fagdelte undervisning
4. Beskriv et læringsforløb, hvor den fagdelte og den understøttende
undervisning er planlagt ud fra de samme læringsmål
5. Giv forslag til hvordan vi sikrer, at eleven forstår og arbejder hen imod
sine læringsmål. Hvordan sikrer vi os, at børnene inddrages i evalueringen
af læringsmålene?
6. Giv en vurdering af, hvor mange læringsmål der skal opstilles for den
enkelte elev og eksempler på, hvordan disse prioriteres
Tema 2: Motion og bevægelse
Motion og bevægelse er en del af Sydbyskolens profil, og skal derfor indgå
som et naturligt element i alle fag og fritidsaktiviteter
1. Overvej hvilke elementer af vores nuværende praksis, der er særligt
vigtige at fastholde, idet de har en særlig effekt?
2. Giv eksempler på hvordan motion og bevægelse kan indgå som element i
f.eks. dansk, matematik og i de sociale læringsmål?
3. Giv eksempler på hvordan vi kan evaluere indsatsen med motion og
bevægelse som læringsfremmende element? (fx børnene koncentrerer sig
bedre, lærer mere/bedre, kommer i bedre form, mm)
4. Hvordan tænker vi, at et samarbejde med idrætsforeninger og foreningsliv
kan indgå som et naturligt element i vores arbejde med Motion og
bevægelse?
Tema 3: Indretning af arbejdspladser
Det er vigtigt for os alle, at vi har en arbejdsplads, hvor vi trives, og
hvor arbejdsforholdene er i orden. Vi skal sikre, at vi lever op til de
lovkrav, der er på området, og vi skal sikre, at vi indretter os
hensigtsmæssigt, for at give alle medarbejdere optimale muligheder
for at løfte opgaven
1. Hvilke fysiske muligheder (lokaler og andet) har vi på Sydbyskolen?
1.
Giv et bud på hvor og hvordan skolen kan indrettes for at opfylde vores behov vedr.
arbejdspladser og mødelokaler fra 1. august
2. Hvilke lovkrav er der på området?
1.
De forskellige lovkrav og anbefalinger bruges som udgangspunkt i arbejdet med tema 3
3. Har vi møbler og andet, der kan benyttes i denne sammenhæng?
1.
Der udarbejdet et overslag, som vi kan præsentere med et bud på en tidsplan for
indretningen af arbejdspladserne
4. Hvilke behov har vi for enkelte arbejdspladser, grupperum og andet?
1.
Borde, stole, hyldeplads, Pc’er, skærme, materialetilgængelighed, depotplads m.v.
Den videre proces
Sydbyskolens ledelse har udarbejdet en masterplan for det videre
arbejde med skolereformen. Den kan ses på ”Nyt fra Skolereformen”
på Intra, og den vil blive opdateret løbende
Arbejdsgruppernes mødetidspunkter:
• Tema 1: 17/2, 3/3, 22/4 – alle dage kl. 08:15 – 12:15
• Tema 2: 3/2, 19/2, 6/3 – alle dage kl. 08:15 – 12:15
• Tema 3: 25/2, 4/3, 27/3 – alle dage kl. 08:15 – 12:15
Mødelokaler vil blive meldt ud til arbejdsgruppernes deltagere, når vi
kommer lidt tættere på første mødedato. Der vil være ledelsesdeltagelse i
alle grupper
Deadline for arbejdet i arbejdsgrupperne er 23. april 2014
Tema 3: Fleksibel planlægning

similar documents