Nye regler om koordinering - IDA Ingeniørforeningen i Danmark

Report
NYE REGLER OM KOORDINERING
Indhold, baggrund og flere ændringer
LARS VEDSMAND, BYGGE-, ANLÆGS- OG
TRÆKARTELLET
BAT er fagligt sekretariat for 8 LO forbund med
medlemmer i byggeriet
 Deltager i regeludvalget om bygherrer og
koordinering
 National expert i Kommissionens undersøgelse
om implementering af byggepladsdirektivet
 EU-Social Dialog projekt om gode ideer til
koordinering
 Styregruppen for praktisk guide om direktivet
 Medforfatter på BAR B&A vejledning om PSS og
faktablad for bygherrer

HOVEDIDEEN…
Bygherren skal medvirke til, at arbejdet på
byggepladsen kan udføres sikkerheds- og
sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt.
 Ifølge bekendtgørelsen har bygherren derudover
pligt til at afgrænse
sikkerhedsforanstaltningerne i fællesområderne
og koordinere sikkerhedsarbejdet i både
projekterings- og byggefasen.
 Bygherren har endvidere pligt til at anmelde
byggepladsen til Arbejdstilsynet, hvis bygge eller
anlægsarbejdet har et vist omfang. Endelig har
bygherren på visse større eller særligt farlige
byggepladser ansvaret for at få udarbejdet en
plan for sikkerhed og sundhed (PSS).

HVOR ER ÆNDRINGERNE?

Tidligere bygherrekrav  Nugældende bygherrekrav:






Koordinering
Afgrænsning
PSS
Anmeldelse
Medvirkensansvar
Udg. Pkt: 2 firmaer
med over 10 ansatte
Koordinering under
projektering og under
udførelse, hvis 2 firmaer
samtidig
 Forskellige krav til
koordinators kompetence, afh.
af størrelse
 PSS som hidtil (2/10) og ved
farligt arbejde
 Byggejournal

AFGRÆNSNING

Bygherren skal aftale med de enkelte
arbejdsgivere, hvem der har ansvaret for at
etablere, vedligeholde og fjerne
sikkerhedsforanstaltninger i fællesområderne, fx
rækværk, belysning, stilladser og
ventilationsanlæg. Det skal også aftales, hvem
der skal sørge for velfærdsforanstaltninger, orden
og ryddelighed, snerydning, grusning og fjernelse
af affald. Alle aftaler skal fremgå af plan for
sikkerhed og sundhed (PSS).
KOORDINERING
ARBEJDSMILJØKOORDINATOR(P)



Arkitektoniske, tekniske og organisatoriske valg, der sikrer
en hensigtsmæssig planlægning og rækkefølge af de
forskellige arbejder og arbejdsfaser
Vurdering af den periode, som skal afsættes til udførelse af
de forskellige arbejder eller arbejdsfaser
Arbejdsmiljøkoordinator (P) skal for de enkelte valg
afklare, om der i tilstrækkelig grad er taget hensyn til den
arbejdsmiljømæssige bygbarhed på selve byggepladsen, fx:
særligt farligt eller sundhedsskadeligt arbejde,
egnede tekniske hjælpemidler, så tunge manuelle løft undgås
beskrive forhold, der indskrænker arbejdsgiverens mulighed
præcisere og justere tidsplan, fx komplicerede processer, hvor
arbejdsmiljørisici er vanskelige at forebygge
 rækkefølgen af de forskellige arbejder
 afgrænsning af sikkerhedsforanstaltningerne i
fællesområderne
 sikre samarbejde og kommunikation mellem de projekterende




ARBEJDSMILJØKOORDINATOR(P)
Udarbejder bygherrens PSS, der bl.a. skal
indeholde en organisationsplan, en
byggepladstegning og en tidsplan samt
specifikke foranstaltninger vedrørende særligt
farligt arbejde
 Udarbejder en byggejournal, hvis der skal tages
særlige hensyn til sikkerhed og sundhed i
forbindelse med fremtidige arbejder, fx
ombygning, nedrivning, reparations- eller
vedligeholdelsesarbejder

BEKENDTGØRELSE 574
Projekterende skal fortsat tage hensyn til alm.
Forebyggesesprincipper, uagtet at der nu er en
ny koordinerende funktion (valg, tid, angivelser
af konstruktioner mm)
 Skal inddrage arbejdsmiljøkoordinator(P) og give
denne de nødvendige oplysninger

ARBEJDSMILJØKOORDINATOR (B)

I princippet som nuværende regler







Vigtigt at sikre overgang fra koo(P)
Kan være samme person…
Koordinere de udførendes aktiviteter
Indkalde sikkerhedsmøder
Arbejdsmiljøkoordinator (B) skal ved personlig
tilstedeværelse på byggepladsen gennemføre en passende
kontrol af aftalerne mellem bygherrer og arbejdsgivere.
Arbejdsmiljøkoordinator (B) skal også kontrollere, at alle
overholder de beslutninger, der er truffet på
sikkerhedsmøderne.
Arbejdsmiljøkoordinator (B) skal ligeledes kontrollere, at
samarbejdet om sikkerheden i fællesområderne fungerer
tilfredsstillende. Arbejdsgivere på byggepladsen skal tage
hensyn til arbejdsmiljøkoordinators (B) anvisninger.
PSS
SÆRLIGT FARLIGT ARBEJDE










1. Arbejde, der indebærer særlig alvorlig risiko for at blive begravet,
at synke ned eller at styrte ned på grund af aktiviteternes eller de
anvendte arbejdsprocessers art eller på grund af arbejdspladsens
eller bygningsværkers omgivelser
2. Arbejde, som udsætter arbejdstagerne for kemiske eller biologiske
stoffer og materialer, som enten udgør en særlig fare for
arbejdstagernes sikkerhed og sundhed eller indebærer lovkrav om
sundhedskontrol
3. Arbejde, der udsætter arbejdstagerne for ioniserende stråling, og
som gør det nødvendigt at udpege kontrollerede og overvågede
områder, som defineret i artikel 20 i EU-Rådets direktiv
80/836/Euratom
4. Arbejde i nærheden af højspændingsledninger
5. Arbejde, der indebærer fare for drukning
6. Arbejde i brønde og tunneler samt underjordisk arbejde
7. Arbejde under vand, til hvilket der anvendes dykkerudstyr
8. Arbejde i trykkammer
9. Arbejde, som indebærer anvendelse af sprængstoffer
10. Montering og demontering af tunge præfabrikerede elementer
INDHOLD I PSS










1. En organisationsplan
2. En byggepladstegning
3. En tidsplan
4. En angivelse af færdselsområderne
5. En angivelse af de områder, hvor der vil blive udført arbejde
af flere arbejdsgivere og deres ansatte
6. En angivelse af de fælles sikkerhedsforanstaltninger, der
etableres i fællesområderne
7. En afgrænsning af de områder, hvor arbejdet medfører
særlige risici
8.En procedure for løbende kontrol med installationer,
sikkerhedsforanstaltninger og eventuelle særlige risici m.v.
9. En angivelse af hvem, der forestår en eventuel planlagt
løbende kontrol og samordning af beredskabs-, evakueringsog øvelsesplaner
10. Specifikke foranstaltninger vedrørende evt. særligt farligt
arbejde
OM EU’S BYGGEPLADSDIREKTIV 1992
Baggrund: 60% ulykker skyldes dårlig eller
mangelfuld planlægning
 Nye krav bygherre:

Anmeldelse til myndighed
 Koordinering
 PSS (kan fraviges nationalt efter 3-parts høring)
 Byggejournal

HISTORIK

Lang tid om implementering

Nogle MS som Danmark 1993, andre 2003
Krav om løbende tilbagemeldinger om
implementering: max 4-5 MS
 Forskellig kultur og forskellige aktører. Fx
bygherre ”project supervisor”, forskellige
uddannelseskrav til koordinatorer
 FIEC/EFBT: 3 social dialog seminarer, enighed
om længde koo uddannelse (min 150 timer)

UNDERSØGELSER AF IMPLEMENTERING
Expertundersøgelse

Hvad er godt og hvad kan forbedres

…og så myndighederne
 Åbningsskrivelser til 8-10 MS:




DK fx 2 firmaer/10 ansatte
Italien fx kun pladser >250 ansatte
Irland fx nedre grænse bygherrers koordinationspligt
MEDDELELSE 2008 FRA KOMMISSIONEN









Bedre uddannelse i projektering, så forebyggelse
indgår
Bedre minimumskriterier for koordinatorers
kompetence
Mere effektiv koordinering på små byggepladser
Anbefaler ”safe pass” programmer
Særlig info indsats overfor selvstændige
Forhåndsmeddelelse kan kobles med byggetilladelse
Ikke-bindende vejledning på EU niveau
hyppigt tilsyn af byggepladser
indførelse af straffe, der er effektive, står i forhold til
overtrædelsen og virker afskrækkende
IKKE BINDENDE GUIDELINE
IKKE BINDENDE GUIDELINE
”praktisk rettet” fylder p.t. 235 sider (!)
 Men en del egnede eksempler

NOGET HELT ANDET PÅ VEJ?

Komm haft ”high level group” på 92/57, ledet af
Stoiber.
1. udkast: Spar 70% af udgifterne (= fjerne
bygherrers koordinationspligt).
 Trukket ud – men nu bl.a. Reducere myndighedernes
ude tid med 20%, gøre min. Direktiver til
max.direktiver

ANDRE ÆNDRINGER BYGHERRER MM

Fælles ønske fra byggeriets organisationer i
Handleplanen, sendt til Folketinget.








AT øjeblikkelige forslag, ikke været behandlet
Opstartsmøder
Sikkerhedsrunderinger
Fælles rammer
Tydeliggørelse af at anvisninger kommer fra koordinator
Overdragelse af koordinering
Koordinering ift tilgrænsende områder og andre
byggepladser
Men IKKE p.t. spørgsmål om koordinators
uafhængighed af interessekonflikter, særlig
uddannelse for koordinatorer under projektering eller
bygherres efterspørgsel af arbejdsmiljø i udbud.
ANDRE ÆNDRINGER NOK EN GANG
DK har fået endnu en åbningsskrivelse, som
vurderes ikke at kræve lovændringer, men
ændringer i bekendtgørelser…
 Tidsplan ?
 Forsinker yderligere at AT får lavet revideret
bygherrevejledning – derfor midlertidigt
faktablad fra bar B&A.
 AT vil gennemføre dialogmøder på udvalgte
byggepladser


similar documents