Dowload powerpointpræsentation

Report
Er der en udkant i Danmark?
Befolkningsudvikling, pendling og beskæftigelse i Region Sjælland
V/Martin Stryhn Koch, Analytiker, Oxford Research
Tirsdag d. 4. januar 2014
Indhold
1.
Udkantsbegrebet og teorier om
regional udvikling
2.
Erhvervsudvikling og
urbanisering
3.
Boligpriser
4.
Befolkningsudvikling –
Befolkningstilvækst i byerne
5.
Flytninger – hvorfor flytter folk?
6.
Pendling mellem regionerne og
pendlingstypologi
7.
Uddannelsesniveau
8.
Arbejdspladser og beskæftigelse
Hvordan kan udkant forstås?
Udkant findes ikke i Danmark
•
•
•
Set i et internationalt perspektiv (fx Sverige, Norge og Finland)
Korte afstande til fx universitetsby og lufthavne
Periferi i Danmark, men europæisk sammenhæng en del af de inderste ringe
Forskellige definitioner af udkant
•
•
•
•
I nogets udkant fx skovens eller byens
Yderområde eller periferi
Afsides liggende sted
Et geografisk område, der ligger længst fra centrum
Hvor er centrum på Sjælland?
•
•
•
Er centrum/udkant bestemt af lokalisering og fysisk afstand? (det absolutte rum)
Er centrum/udkant bestemt af den tidsmæssige afstand? (det relationelle rum)
Eller er centrum/udkast bestemt af både det rumlig, det social og det historiske? (det
relationelle rum) – København som ”centrum”
Kan Vestegnen betragtes som udkant?
Vestegnen (den københavnske vestegn)
•
•
Albertslund, Brøndby, Glostrup, Ishøj, Hvidovre,
Høje-Taastrup, Rødovre og Vallensbæk
kommuner
I ”udkanten” af Storkøbenhavn og Region
Hovedstaden (adm. region)
Mange industriarbejdspladser på Vestegnen
efter Anden verdenskrig
•
Fremstillingsindustriarbejdspladser er nu flyttet
ud af landet
Lavere uddannelsesniveau og få forsknings- og
uddannelsesinstitutioner
•
Sammenlignet med det øvrige Region
Hovedstaden
Tendens til flere ældre, færre unge og færre
børnefamilier på Vestegnen
•
Mange af de borgere, der er en del af de store
årgange, som flyttede ud på Vestegnen i
1960’erne og 1970’erne, er, hvis de ikke allerede
er blevet det, på vej til at blive pensionister
Udfordringer med sundhed og image
•
Relativt set
Divergens eller konvergens?
Divergensteori
– Gunnar Myrdal, Sverige
Tendens til at forskelle mellem rige og fattige
regioner øges – mellem lande og indenfor
samme land
Flytninger forstærker forskellene - oftere at
uddannede og værdiskabende dele af
befolkningen flytter
Kapitalen flytter til områder med tilflytning vækst i efterspørgsel  profitmuligheder
Nye virksomheder  nye arbejdspladser 
stigende kommunale skatteindtægter
Nedlæggelse af arbejdspladser (og fraflytninger)
medfører lavere skatteindtægter  højere
skatteprocent (og kommunal udligning)
Staten må modvirke divergens ved regionale
udviklingspolitikker (Inspireret af Milton
Keynes)
Neoklassisk ligevægtsteori (konvergens)
– Walter Isard, USA
Regionale uligheder vil udjævnes over tid konvergens mellem de forskelle regioner
Forudsætning: Kapital og arbejdskræft kan
flytte derhen, hvor udbyttet er størst
En del af kapitalen vil flytte til regioner med
lavere lønninger  højere profitter
Staten skal ikke føre regionale
udviklingspolitikker, da det vil føre til
forvridninger i markedsmekanismerne.
Staten skal kun sørge for transport og
uddannelse
Nedgang i landbrugs- og industribeskæftigelsen i Danmark
•
Økonomiske omstrukturering,
erhvervsudvikling og globaliseringen har
medført udflytning af
fremstillingsindustriarbejdspladser til andre
lande
•
Særligt landdistrikterne (yderområderne) er
blevet ramt, da der opstår flere nye typer
arbejdspladser i de større byer
•
I 1960 var 18 pct. beskæftiget i
landbrugserhvervene. I 2007 var andelen
faldet til 3. pct.
•
Landbruget beskæftiger max. 40.000
personer (Tanvig 2012: 11)
•
Der bor lidt over 700.000 i landdistrikterne
(Statistikbanken 2013).
•
Historisk vandring fra land til by, særligt markant efter 2. Verdenskrig
•
Fortsat generel tendens til, at flere bor i byerne, både små og store byer,
frem for på landet – på verdensplan og i Danmark
•
I Region Sjælland er befolkningstallet i byerne i perioden 2007-2012 vokset
med 2 pct., mens befolkningstallet i landdistrikterne er faldet med knap 7
pct.
•
I de større byer med mere end 5.000 indbyggere har der været en vækst i
befolkningstallet på 2,3 pct. (Region Sjælland)
•
Befolkningstallet falder i yderområdekommunerne på Sjælland dvs. de
kommuner, der ligger længst fra København
Befolkningsvækst i byerne uanset bystørrelse
Befolkningsudvikling efter byområde og landdistrikter, Region Sjælland, 1. jan. 2007-1. jan. 2012
Kategori
Landdistrikter
Byer mellem 200-2000
Byer mellem 20005000
Byer over 5000
Uden fast bopæl
I alt
2007
2008
2009
2010
2011
2012
Udv. fra
2007-2012
168.153
136.737
166.469
138.828
165.635
139.279
162.617
137.918
160.658
137.895
156.902
138.102
-11.251
1.365
Udv. fra
2007-2012
(pct.)
-6,7
1,0
132.966
376.985
1.277
816.118
134.535
378.384
1.211
819.427
135.398
379.618
1.322
821.252
135.544
383.044
1.441
820.564
135.636
384.099
1.475
819.763
135.784
385.661
1.458
817.907
2.818
8.676
181
1.789
2,1
2,3
14,2
0,2
Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger. Datasæt: BEF44: Folketal 1. januar efter byområde.
*Fra 2007-2012
Befolkningsudvikling i byer med over 5.000 indbyggere,
Region Sjælland, 2007-2012
2007
Vordingborg
Ringsted
Holbæk
Roskilde
Sorø
Haslev
Køge
Jyllinge
Solrød Strand
Næstved
Slagelse
Greve Strand
Maribo
Skælskør
Kalundborg
Nykøbing F
Nykøbing S
Tune
Korsør
Nakskov
I alt
8.947
19.492
25.987
46.071
7.510
10.890
34.735
10.002
14.934
41.510
31.914
40.626
5.988
6.387
16.360
16.535
5.195
5.078
14.773
14.051
376.985
2008
9.131
20.188
26.267
45.824
7.535
10.972
34.792
10.034
14.845
41.810
31.879
40.764
6.104
6.564
16.489
16.260
5.212
5.042
14.659
14.013
378.384
2009
9.282
20.575
26.623
46.292
7.708
10.941
34.733
10.056
14.805
41.717
31.682
40.889
6.083
6.586
16.489
16.405
5.225
5.052
14.589
13.886
379.618
2010
11.537
20.767
27.157
46.701
7.743
10.910
34.937
10.158
14.911
41.729
31.918
40.762
6.023
6.536
16.447
16.458
5.163
5.051
14.439
13.697
383.044
2011
11.612
21.151
27.055
47.117
7.805
11.088
35.104
10.153
15.020
41.667
31.979
40.877
5.963
6.358
16.434
16.464
5.212
5.068
14.412
13.560
384.099
2012
11.643
21.412
27.195
47.828
7.764
11.201
35.295
10.158
15.159
41.857
32.133
40.901
6.003
6.385
16.303
16.394
5.144
5.016
14.538
13.332
385.661
Udv. fra
20072012
2.696
1.920
1.208
1.757
254
311
560
156
225
347
219
275
15
-2
-57
-141
-51
-62
-235
-719
8.676
Udv. fra
20072012
(pct.)
30,1
9,9
4,6
3,8
3,4
2,9
1,6
1,6
1,5
0,8
0,7
0,7
0,3
-0,0
-0,3
-0,9
-1,0
-1,2
-1,6
-5,1
2,3
Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger. Datasæt: BEF44: Folketal 1. januar efter byområde.
Note: De røde tal indikerer, at der i de respektive byer er sket en stigning i befolkningstallet, der skyldes en indlemmelse af en mindre
by, som nu tælles med i befolkningstallet i Vordingborg og Holbæk.
Boligpriser
•
Samlet stigning i boligpriser på landsplan
(Faldt i september 2013 – efter en periode
med stigende priser)
•
Store regionale forskelle
•
Stigningen er særligt trukket af
Hovedstaden (København, Frederiksberg,
Gentofte), Nordsjællandske kommuner (fx
Lyngby-Taarbæk, Rudersdal, Hørsholm) og
andre større byer (Aarhus)
•
Prognoser: boligpriserne vil samlet set
stige svagt – især trukket af udviklingen
omkring de store byer (Kilde: Diverse
cheføkonomer)
Gennemsnitligt prisfald på boliger i Danmark ifølge boliga.dk (29-1-2014)
1
2
3
4
5
6
7
8
9
10
11
12
13
14
15
Kommune
Lolland (Region Sj.)
Guldborgsund (Region Sj.)
Vordingborg (Region Sj.)
Odsherred (Region Sj.)
Samsø
Fakse (Region Sj.)
Holbæk (Region Sj.)
Langeland
Kalundborg (Region Sj.)
Nyborg
Sorø (Region Sj.)
Lemvig
Faaborg-Midtfyn
Aabenraa
Læsø
Antal til salg
937
1.525
1.007
1.187
143
520
1.104
643
1.219
371
442
547
967
780
259
%-fald
-9,7%
-8,0%
-7,6%
-7,6%
-7,3%
-7,2%
-6,8%
-6,3%
-6,2%
-6,2%
-6,0%
-6,0%
-5,6%
-5,6%
-5,6%
Befolkningsudviklingen i kommunerne på Sjælland
Befolkningsudvikling – afstanden til København påvirker
befolkningstallet
Sorteret efter det seneste fald i befolkning i den enkelte kommune, fra 2. kvartal
Kommune
2008K4
2008 til 2008K2
2. kvartal
2013 2009K2 2009K4 2010K2 2010K4 2011K2 2011K4 2012K2 2012K4
Roskilde
Ringsted
Køge
Solrød
Greve
Stevns
Næstved
Slagelse
Faxe
Lejre
Holbæk
Sorø
Odsherred
Vordingborg
Kalundborg
Guldborgsund
Lolland
Region Sjælland
80.712
32.254
56.668
20.702
47.749
21.849
80.834
77.491
35.511
26.562
69.182
29.198
33.155
46.596
49.711
63.435
48.095
819.704
81.243
32.401
56.878
20.731
47.907
21.908
81.023
77.497
35.444
26.722
69.403
29.391
33.174
46.645
49.777
63.272
47.892
821.308
81.401
32.562
56.873
20.778
47.910
21.923
80.958
77.391
35.481
26.769
69.525
29.438
33.159
46.414
49.613
63.094
47.480
820.769
Kilde: DST og egne beregninger.
81.788
32.571
57.027
20.873
47.913
21.949
81.061
77.478
35.397
26.798
69.468
29.555
33.093
46.382
49.359
62.883
47.176
820.771
81.964
32.636
57.211
20.845
47.879
21.945
80.996
77.423
35.355
26.774
69.536
29.503
32.955
46.263
49.271
62.821
46.806
820.183
82.469
32.784
57.294
20.960
47.932
21.870
80.989
77.444
35.299
26.861
69.607
29.540
32.918
46.253
49.082
62.693
46.313
820.308
82.625
32.880
57.215
21.003
47.932
21.874
80.856
77.455
35.259
26.750
69.548
29.437
32.795
46.110
49.050
62.296
45.986
819.071
83.022
33.062
57.219
21.122
47.936
21.864
80.967
77.357
35.222
26.919
69.433
29.400
32.710
45.925
48.764
61.907
45.492
818.321
83.148
33.127
57.467
21.135
47.975
21.823
81.149
77.185
35.087
26.950
69.354
29.314
32.554
45.725
48.555
61.750
45.190
817.488
83.448
33.146
57.676
21.133
47.978
21.775
81.229
77.208
35.192
26.924
69.275
29.311
32.468
45.441
48.362
61.482
44.622
816.670
2013K2
83.699
33.248
57.986
21.150
48.009
21.838
81.170
77.094
35.031
26.824
69.237
29.231
32.445
45.434
48.353
61.214
44.209
816.172
Befolkningstilvækst, fødselsoverskud, nettotilflyttede,
nettoindvandrede i kommunerne i Region Sjælland, 2008K3-2013K2
2008K3-2013K2
Roskilde
Køge
Ringsted
Næstved
Solrød
Greve
Holbæk
Lejre
Sorø
Stevns
Slagelse
Faxe
Odsherred
Vordingborg
Kalundborg
Guldborgsund
Lolland
Region Sjælland
Fødselsoverskud
197
274
184
-278
164
230
185
65
-233
-236
-526
-283
-1.039
-1.230
-549
-1.833
-1.917
-6.825
Kilde: DST og egne beregninger.
Nettotilflyttede
1.091
453
503
-523
109
-332
-675
-168
46
-101
-647
-539
-138
-575
-1.306
-918
-2.532
-6.252
Nettoindvandrede
2.089
741
427
1.406
311
567
804
355
329
362
993
611
436
592
589
783
459
11.854
Befolkningstilvækst
3.377
1.468
1.114
605
584
465
314
252
142
25
-180
-211
-741
-1.213
-1.266
-1.968
-3.990
-1.223
Figur 1 - Flytninger fra Region Hovedstaden til Region Sjælland fra 2006-2012 fordelt på
aldersgrupper
Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger. Datasæt: FLY66: Flytninger mellem kommuner efter køn, alder og til/fraflytningskommune
Figur 2 - Flytninger fra Region Sjælland til Region hovedstaden fra 2006-2012 fordelt på
aldersgrupper
Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger. Datasæt: FLY66: Flytninger mellem kommuner efter køn, alder og til/fraflytningskommune
Mange unge flytter fortsat til
Region Hovedstaden – samlet en
begrænset stigning
•
I 2006 flyttede 13.862 personer fra
Region Sjælland til Region
Hovedstaden.
•
I 2012 flyttede 15.488 personer fra
Region Sjælland til Region
Hovedstaden – en begrænset
stigning.
•
Overvejende unge 20-24 år, der
flytter fra Region Sjælland til
Region Hovedstaden.
•
Mange af disse flytter for at bo nær
deres uddannelsessted og helst så
centralt som muligt.
Et betydeligt fald i flytninger fra
Region Hovedstaden til Region
Sjælland
•
I 2006 flyttede 18.640 personer fra
Region Hovedstaden til Region
Sjælland.
•
I 2012 flyttede 14.418 personer fra
Region Hovedstaden til Region
Sjælland – et betydeligt fald
•
Større aldersspredning på de
personer, der flytter fra Region
Hovedstaden til Region Sjælland:
•
For aldersgrupperne: 0 – 9 år et fald
på 1.400 personer eller næsten 50 pct.
•
For aldersgruppen: 25 – 35 år et fald på
ca. 1.900 personer eller godt 35 pct.
Far, mor og børn bliver boende i Region Hovedstaden
• Det store fald i flytningerne fra Region Hovedstaden til
Region Sjælland skyldes, at far, mor og børn i et mindre
omfang flytter fra Region Hovedstaden.
• Når de har afsluttet deres uddannelse og når andet barn er
på vej eller kommet. De bliver nu i Region Hovedstaden.
Hvorfor flytter folk?
•
Uddannelse – den største mobilitet finder sted
ved start og slut på uddannelse
•
Karriere og beskæftigelse – nyt job kan være
årsag til at flytte, men i mange tilfælde flytter
folk før de søger job
•
Vækstregioner er særligt attraktive for folk
med højere uddannelse og faglige
kvalifikationer (har bedre råd til de højere
leveomkostninger)
•
Flytninger til yderområder, at job oftere
betyder relativt mindre
•
Pendling er en løsning
•
Tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet
•
Ønsker om ændrede/forberede boliger/nabolag
eller ny livsstil
•
Ønsker om billigere boliger – income-transfer
•
Ønsker om at vende tilbage til fødested – dvs.
tilbageflyttere
Antal beskæftigede i Region Sjælland inklusive pendlere fra de andre regioner, nov. 2008-nov.
2011
Region Hovedstaden
Region Sjælland
Region Syddanmark
Region Midtjylland
Region Nordjylland
I alt
Pendlere fra de andre
regioner til Region
Sjælland
Nov. 2008
Nov. 2009
Nov. 2010
Nov. 2011
27.157
310.438
2.756
1.347
597
342.295
27.196
295.587
2.837
1.332
586
327.538
27.680
291.285
2.686
1.463
528
323.642
28.320
287.163
2.743
1.367
475
320.068
Vækst i
procent nov. 2008nov. 2011
4,3
-7,5
-0,5
1,5
-20,4
-6,5
31.857
31.951
32.357
32.905
3,3
Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger. Datasæt: PENDAB3: Beskæftigede efter bopælskommune og
arbejdsstedsområde.
Antal pendlere fra Region Sjælland til de andre regioner og udenfor Danmark, nov. 2008-nov.
2011
Region Hovedstaden
Region Syddanmark
Region Midtjylland
Region Nordjylland
Udenfor Danmark
Pendlere fra Region Sjælland
til de andre regioner og
udenfor Danmark
Nov. 2008
Nov. 2009
Nov. 2010
Nov. 2011
94.000
2.686
1.960
809
1.245
90.030
2.618
1.908
786
1.168
88.747
2.462
1.750
718
642
89.044
2.486
1.895
720
664
Vækst i
procent nov. 2008nov. 2011
-5,3
-7,4
-3,3
-11,0
-46,7
100.700
96.510
94.319
94.809
-5,9
Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger. Datasæt: PENDAB3: Beskæftigede efter bopælskommune og
arbejdsstedsområde.
Natbefolkning, indpendling, udpendling, dagbefolkning i
kommunerne i Region Sjælland, nov. 2011
Nov.
2011
Roskilde
Næstved
Slagelse
Holbæk
Køge
Guldborgs
und
Greve
Kalundborg
Vordingbo
rg
Lolland
Faxe
Ringsted
Odsherred
Sorø
Lejre
Solrød
Stevns
Natbefolkning
(Beskæftigede
efter
bopælskommune
Indpendling
Udpendling
41.104
38.160
35.402
33.518
27.463
26.931
21.707
8.323
8.745
8.553
12.964
4.460
22.485
15.397
12.126
14.858
15.064
7.174
Dagbefolkning
(Beskæftigede
efter
arbejdsstedskommune)
40.326
31.086
32.021
27.213
25.363
24.217
Antal
borgere
som bor og
arbejdere i
kommunen
Indpendling/
Dagsbefolkning
(pct.)
Udpendling/
Natbefolkning
(pct.)
18.619
22.763
23.276
18.660
12.399
19.757
53,8
26,8
27,3
31,4
51,1
54,7
40,3
34,3
44,3
54,9
23.784
21.943
9.912
5.151
16.819
7.482
16.877
19.612
6.965
14.461
18,4
58,7
26,6
70,7
19.871
4.270
7.825
16.316
12.046
26,3
34,1
17.803
16.839
16.309
14.016
3.059
4.496
7.776
2.657
3.726
9.321
8.733
5.021
17.136
12.014
15.352
11.652
14.077
7.518
7.576
8.995
26,2
17,9
37,4
50,7
39,4
20,9
55,4
53,5
13.924
13.552
10.777
10.576
381.972
5.487
3.678
3.091
1.801
7.717
9.585
8.361
6.340
11.694
7.645
5.507
6.037
320.068
6.207
3.967
2.416
4.236
22,8
46,9
48,1
56,1
29,8
35,8
55,4
70,7
77,6
59,9
Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger. Datasæt: PENDAB4: Beskæftigede personer efter tid, branche (DB07), område og
pendling.
Pendlingstypologi (a)
•
•
•
•
Tiltrækningskommuner
Roskilde og Køge kommuner har mange ind- og udpendlere. Da begge kommuner også
har en relativt stor dagsbefolkning, er de i stedet sat under kategorien
tiltrækningskommuner. Denne type kommuner tiltrækker relativt mange indpendlere til
arbejdspladser i kommunen. I Region Sjælland kan følgende to kommuner siges at være
tiltrækningskommuner:
Roskilde og Køge kommuner
Selvforsynende kommuner
De selvforsynende kommuner er kendetegnet ved i høj grad at være selvforsynet med
den arbejdskraft som kommunens arbejdspladser skal bruge dvs., at arbejdskraften
typisk bor i kommunen. Det giver en relativ lille andel ind- og udpendlere. De
selvforsynende kommuner i Region Sjælland er:
Lolland, Guldborgsund, Odsherred, Kalundborg, Næstved, Vordingborg, Slagelse og
Holbæk Kommuner.
Pendlingstypologi (b)
•
•
•
•
Sovekommuner
Sovekommunerne er først og fremmest kendetegnet ved at have relativt få
arbejdspladser i kommunen sammenlignet med befolkningstallet. De er kendetegnet
ved en lille dagbefolkning, der er væsentlig mindre end kommunes natbefolkning. Dette
er samtidig ensbetydende med, at der er væsentlig flere der udpendler end, der
indpendler til kommunen. Følgende tre kommuner kan betegnes som typiske
sovekommuner:
Solrød, Lejre og Stevns kommuner
Pendlingskommuner
Pendlingskommunerne er kendetegnet ved, at der både er stor indpendling og stor
udpendling. Det betyder samtidig, at de har relativt få borgere, som både bor og
arbejder i kommunen. Følgende tre kommuner kan betegnes som typiske
pendlerkommuner:
Greve, Ringsted, Sorø (og Faxe) kommuner.
Markant flest højtuddannede i Region Hovedstaden, og
relativt færrest i Region Syddanmark og Region Sjælland
2012
GRUNDSKOLE
ALMENGYMNASIAL
UDDANNELSER
ERHVERVSGYMNASIAL
UDDANNELSER
ERHVERVSUDDANNELSER
KORTE VIDEREGÅENDE
UDDANNELSER
MELLEMLANGE
VIDEREGÅENDE
UDDANNELSER
BACHELOR
LANGE VIDEREGÅENDE
UDDANNELSER
FORSKERUDDANNELSER
UOPLYST
UDDANNELSER I ALT
Hele
landet
1.163.387
Region
Hovedstaden
304.967
Region
Sjælland
Region
Midtjylland
188.137
Region
Syddanmark
272.450
264.397
Region
Nordjylland
133.436
249.967
114.404
24.186
37.894
54.368
19.115
90.751
27.380
10.220
18.602
24.649
9.900
1.262.990
313.766
212.577
295.850
296.178
144.619
171.010
54.183
24.478
35.851
40.700
15.798
507.930
75.353
163.288
40.272
70.441
4.504
108.887
9.257
116.322
15.988
48.992
5.332
269.886
143.036
23.662
33.583
51.489
18.116
18.135
156.430
3.965.839
(100,0pct.)
10.714
67.667
1.239.677
(31,3 pct.)
1.462
15.127
574.794
(14,5 pct.)
1.623
28.073
842.070
(21,2 pct.)
3.425
31.878
899.394
(22,7 pct.)
911
13.685
409.904
(10,3 pct.)
Kilde: DST og egne beregninger. For data gælder, at befolkningen er mellem 15 og 69
år. Data er opgjort pr. 1. januar det pågældende år. Den højst fuldførte uddannelse er
opgjort pr. 1. oktober året før.
Højeste uddannelsesniveau i de administrative regioner
med en Storbyregion
2012 (pct.)
GRUNDSKOLE
ALMENGYMNASIAL
UDDANNELSER
ERHVERVSGYMNASIAL
UDDANNELSER
ERHVERVSUDDANNELSER
KORTE VIDEREGÅENDE
UDDANNELSER
MELLEMLANGE
VIDEREGÅENDE
UDDANNELSER
BACHELOR
LANGE VIDEREGÅENDE
UDDANNELSER
FORSKERUDDANNELSER
UOPLYST
UDDANNELSER I ALT
Hele
landet
29,3
6,3
Region
Hovedstaden
24,6
9,2
2,3
2,2
1,8
2,2
2,7
2,4
31,8
25,3
37,0
35,1
32,9
35,3
4,3
4,4
4,3
4,3
4,5
3,9
12,8
13,2
12,3
12,9
12,9
12,0
1,9
6,8
3,2
11,5
0,8
4,1
1,1
4,0
1,8
5,7
1,3
4,4
0,5
0,9
0,3
0,2
0,4
0,2
3,9
100,0
5,5
100,0
2,6
100,0
3,3
100,0
3,5
100,0
3,3
100,0
Region
Sjælland
Region
Midtjylland
32,7
4,2
Region
Syddanmark
32,4
4,5
29,4
6,0
32,6
4,7
Region
Nordjylland
Kilde: DST og egne beregninger. For data gælder, at befolkningen er mellem 15 og 69
år. Data er opgjort pr. 1. januar det pågældende år. Den højst fuldførte uddannelse er
opgjort pr. 1. oktober året før.
Lavest stigning i uddannelsesniveauet er i Region Sjælland
Udv. 2006-2012 (pct.)
GRUNDSKOLE
ALMENGYMNASIAL
UDDANNELSER
ERHVERVSGYMNASIAL
UDDANNELSER
ERHVERVSUDDANNELSER
KORTE VIDEREGÅENDE
UDDANNELSER
MELLEMLANGE
VIDEREGÅENDE
UDDANNELSER
BACHELOR
LANGE VIDEREGÅENDE
UDDANNELSER
FORSKERUDDANNELSER
UOPLYST
UDDANNELSER I ALT
Hele
landet
Region
Hovedstaden
Region
Sjælland
-5,5
8,8
-3,9
6,7
-4,6
10,6
Region
Syddanmark
-6,3
11,2
Region
Midtjylland
Region
Nordjylland
-5,3
9,2
-8,7
13,0
1,5
3,1
-2,2
-1,5
5,8
-2,9
-1,9
9,9
-6,7
7,2
-1,7
7,7
-0,5
8,6
0,6
14,9
0,7
13,0
8,4
7,4
7,1
8,6
10,4
8,4
33,5
26,4
35,0
27,9
26,6
16,2
38,2
23,6
27,8
29,6
38,6
25,4
49,7
75,4
3,5
47,1
102,3
5,8
37,4
32,1
0,7
58,0
53,4
1,7
58,3
84,3
4,7
58,2
57,4
1,6
Kilde: DST og egne beregninger. For data gælder, at befolkningen er mellem 15 og 69
år. Data er opgjort pr. 1. januar det pågældende år. Den højst fuldførte uddannelse er
opgjort pr. 1. oktober året før.
Udviklingen af antal beskæftigede over tid, hele landet,
1996K1-2012K4
Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger. Datasæt: AKU100: Arbejdsmarkedstilknytning (sæsonkorrigeret) efter
beskæftigelsesstatus og tid (1996-2012).
Note A: Tabellen dækker alle 15-64-årige. Arbejdskraftundersøgelsens tabeller er i nov. 2011 blevet revideret fra år 2007 og frem. Man
skal være varsom med at foretage detaljerede analyser henover 2007. På overordnet niveau kan man godt lave dataserier over 2007.
Note B: Y-aksens minimum er visuelt sat til 2.450.000, således at udsvingene bedre kan observeres. Dog er det reelle minimum 0.
Beskæftigede (arbejdssted) i alle erhverv fordelt på de fem
regioner, nov. 2007-nov. 2011
Region Hovedstaden
Region Sjælland
Region Syddanmark
Region Midtjylland
Region Nordjylland
Uden for Danmark
Hele landet
Nov. 2007
Nov. 2008
Nov. 2008
Nov. 2009
Nov. 2010
Nov. 2011
944.898
350.352
606.696
656.820
291.522
7.277
2.857.565
937.416
340.376
589.909
642.497
284.435
6.886
2.801.519
942.705
342.295
593.506
646.335
286.209
6.907
2.817.957
915.438
327.538
563.555
614.973
271.646
6.729
2.699.879
908.708
323.642
555.154
611.200
270.755
6.636
2.676.095
917.252
320.068
550.368
609.250
269.740
6.874
2.673.552
Udv. fra nov.
2008 - nov.
2011 (pct.)
-2,7
-6,5
-7,3
-5,7
-5,8
-0,5
-5,1
Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger. Datasæt: Datasæt: RASA1 og RASA11: Beskæftigede (arbejdssted) efter område og branche (DB07).
Med offentliggørelsen af RAS pr. 1.1.2012 blev der foretaget to ændringer i statistikken. Ændringerne betød at RAS for perioden 1.1.2009-1.1.2011 også blev revideret (nov. 2008 til nov. 2011). Ændringerne betød at: 1. Et antal personer,
som har været midlertidigt fraværende på barsels- eller sygedagpenge og som har været klassificeret som værende uden for arbejdsstyrken, blev en del af arbejdsstyrken. 2. Bruttoledigheden blev indarbejdet i RAS. Det betyder, at
arbejdsstyrken nu består af de beskæftigede og de bruttoledige. Samlet betød ovenstående to ændringer at arbejdsstyrken øges med ca. 50.000 pr. 1.1.2011 i forhold til den hidtidige opgørelse.

similar documents