Indhold, rammer og visioner for faget madkundskab

Report
Madkundskab – et nyt fag i skolen
Konferencen
Mad og sundhed i den nye
folkeskole
27.10.2014
Kirsten Marie Pedersen
UC Lillebælt/
Læreruddannelsen på Fyn
Præsentation
• Lektor - Madkundskab
• Master i sundhedspædagogik
• Udformer læremidler til
madkundskab
• Udvikler MADKAMP –
DM i madkundskab
• Deltog i udformningen af
faghæftet til hjemkundskab 2004
Gem Smagen
Smagens Dag 2014
Fokus i oplægget
Fokus på
madkundskabs
• indhold
• rammer
• visioner for faget
Hvorfor nyt fag?
Leder af skrivegruppen, Karen Wistoft
•
Fagets fokus ændres desuden fra den
samlede husholdning til at omhandle
mad, smag og sundhed,
fødevarebevidsthed, madlavning samt
måltider og madkultur",
•
•
ønske om at modernisere faget.
Glæde ved at lave mad kommer til at
stå meget centralt.
•
Madkundskab hænger tæt sammen
med at være praktisk og
eksperimentere og trives med det
sammenholdt med en teoretisk side,
der også handler om madens på kemi
og fysik", siger Karen Wistoft.
•
http://www.folkeskolen.dk/540012/m
adkundskab-skal-oege-fokus-paamadhaandvaerket
•
•
•
Større vægt på madlavningsglæde, smag
og entreprenørskab og mindre vægt på
husholdning, rengøring og
fødevareproduktion er nogle af
forskellene på hjemkundskab og det nye
fag madkundskab.
Der er tre grunde til, at vi fokuserer så
meget på madlavning. Dels ved vi fra
undersøgelser, at få børn deltager i
madlavning derhjemme, dels ved vi, at
udøvelsen af det praktiske håndværk kan
være med til at stimulere nogle af de
elever, der ikke har de stærkeste boglige
evner, og endelig sætter vi fokus på det
her med det innovative og entreprenante.
http://www.folkeskolen.dk/544956/faelle
s-maal-madlavning-skal-fylde-mest-imadkundskab
Nye Fælles Mål 2014 – hvorfor?
•
•
•
•
Forenkling af fælles mål (Forenklede Fælles Mål)
Fokus på elevernes læring
Øge/højne elevernes faglige niveau
Målene er udtrykt som kompetencemål
På baggrund af:
Mange lærere bruger/brugte ikke Fælles Mål 2009
Målene var udtrykt komplekst fx
• analysere faktorer, der styrer vores forbrug, kostvaner og
husarbejde herunder udviklingen i vareudbud, teknologi og
markedsføring, tid, kræfter
(Fælles Mål 2009, hjemkundskab, faghæfte 11- slutmål s. 4)
Kompetence
Faglig
viden
og kunnen
indenfor et bestemt
område
Kilde: Politikens, Nudansk Ordbog- 2014
Forenklede Fælles Mål
• Er læringsmål – dvs. målene udtrykker, hvad eleverne
skal lære/og sluttelig kunne – et paradigme skifte for
lærerens planlægning (Fx hvad skal eleverne lære,
når de fremstiller en salat?)
• Normalmål = Fælles for alle elever og bygger på et
gennemsnitligt forventningsniveau for et klassetrin
• Målene er er udtryk i færdigheds- og vidensmål
• Målene opstillet i faser: I madkundskab - 2 faser
• Forenklede Fælles Mål i madkundskab er gældende
fra august 2014.
Et historisk blik
Fagområde i folkeskolen
fra 1899
Fagets navne
• Kvindelig husgerning,
1900
• Huslig økonomi ,1937
• Husgerning, 1960
• Hjemkundskab, 1975
Madkundskab
Nyt fag i folkeskolen fra
august 2014
Formål for faget madkundskab
§ 10. Eleverne skal i faget madkundskab tilegne sig færdigheder og viden om mad,
smag, sundhed, fødevarer, madlavning og måltider og dermed udvikle kompetencer,
der gør dem i stand til at vælge og vurdere egne smags- og madvalg. Eleverne skal
opnå praktiske færdigheder inden for madlavning og kunne eksperimentere med
såvel råvarer, opskrifter og retter som egen smag og andre æstetiske erfaringer.
Eleverne skal kunne foretage kritisk reflekterede madvalg på bagrund af viden om
fødevarer, sæson, oprindelse, sundhedsværdi, produktionsformer og bæredygtighed.
Stk. 2. Gennem alsidige læringsforløb skal eleverne udvikle selvværd, fantasi,
madlavningsglæde og erkendelse, så de bliver i stand til begrundet at tage stilling til
og handle i overensstemmelse med dette. Eleverne skal lære at forbinde viden med
lyst og handling i en forpligtigende praksis. Faget skal tilrettelægges, så eleverne kan
opleve værdien af et fællesskab omkring måltider.
Stk. 3. Eleverne skal lære at tage del i og medansvar for problemstillinger, der vedrører
mad, madvalg, madlavning og måltider i relation til kultur, trivsel, sundhed og
bæredygtighed.
Kilde: https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=164145
Madkundskab
- fagets struktur og hierarki
•
•
•
•
•
Formål
Kompetenceområder og -mål
Tilhørende: færdigheds- og vidensmål (i faser)
Læseplan
Vejledning
Se: Vidensportal: http://ffm.emu.dk/maal-struktur/praktiske-musiskefag/madkundskab
Se: Bekendtgørelse om formål, kompetencemål og færdigheds- og
vidensmål for folkeskolens fag og emner (Fælles Mål)
https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=164145
Madkundskab- kompetenceområder
og -mål 4.-7. klasse
Kompetenceområde
Mad og sundhed
Fødevarebevidsthed
Madlavning
Måltid og madkultur
Kompetencemål
Eleven kan træffe begrundede
madvalg i forhold til sundhed
Eleven kan træffe begrundede
madvalg i forhold til kvalitet, smag
og bæredygtighed
Eleven kan anvende
madlavningsteknikker og omsætte
idéer i madlavningen
Eleven kan fortolke måltider med
forståelse for værdier, kultur og
levevilkår
Madkundskab- kompetenceområder
og –mål 8./9 klasse
Kompetenceområde
Kompetencemål
Mad og sundhed
Eleven kan foretage madvalg ud fra
målgruppe og forholde sig kritisk til
madkommunikation
Fødevaren bevidsthed
Eleven kan foretage begrundede valg af
fødevarer i forhold til produktion, kvalitet
og madoplevelse
Madlavning
Eleven kan eksperimenter ud fa
grundlæggende madlavningsteknikker
Måltid og madkultur
Eleven kan opbygge måltider med
forståelse for forskellige madkulturer og
levevilkår.
Færdigheds- og vidensområder m. mål
4.-7. klasse
Mad og sundhed
1. Sundhedsbevidsthed
2. Ernæring og
energibehov
3. Hygiejne
Færdigheds- og vidensområder m. mål
4.-7. klasse
Fødevarebevidsthed
1. Råvarekendskab
2. Bæredygtighed og
miljø
3. Madvaredeklarationer
og
fødevaremærkninger
4. Kvalitetsforståelse og
madforbrug
Færdigheds- og vidensområder m. mål
4.-7. klasse
Madlavning – største
område
1. Madlavningens mål og
struktur
2. Grundmetoder og
madteknik
3. Madlavningens fysik
og kemi
4. Smag og tilsmagning
5. Madens æstetik
Færdigheds- og vidensområder m. mål
4.-7. klasse
Måltid og madkultur
mindste område
1. Måltidets komposition
2. Mad- og måltidskultur
Kompetenceområde – madlavning
4.-7. klasse
Fase 1
Fase 2
Færdigheds- og vidensmål
Smag og tilsmagning
Eleverne kan skelne
Eleverne har viden om
mellem forskellige
grundsmage, konsistens
grundsmage,
og aroma
konsistens og aroma
Eleverne kan tilsmage Eleverne har viden om
og krydre maden
tilsmagning og krydring
Illustration fra: Smagens Dag 2014
Mål hierarki
- nedbrydning af mål
Læringsmålene opstiller
læreren. Målene skal være
tydelige for eleven.
Nedbrydning af mål fra læremidlet: Kål og madkultur
Kompetencemål
Færdigheds- og
vidensmål
Omsætning til
læringsmål
Eleven kan træffe
begrundede madvalg i
forhold til kvalitet,
smag og
bæredygtighed
Råvarekendskab
Fase 1:
Eleven kan redegøre
for almindelige
råvarers smag og
anvendelse



Eleven har viden om
råvaregruppers smag
og anvendelse


Tegn på læring
At du kan kende

forskellige slags kål
At du undersøger, 
hvilke dele af
kålplanten, der kan
spises

At du ved, hvilke
dele af kålplanten,
der kan spises
At du ved at kål er
i sæson
At du undersøger,
hvordan du kan
købe kål.
At eleven kan kende
forskellige kål
At eleven ved, hvilke
dele af kålplanter,
der kan spises
At eleven kan
undersøge og
vurdere kål i sæson
Læseplanen
udfolder kompetenceområder, færdigheds- og vidensmål
Centralt: at kombinere madlavningens praktiske håndværk med viden om
mad og måltider.
Hvordan skal eleverne lære? Søgning i læseplanen viser:
Der arbejdes med. Trænes i. Etableres arbejdsrytmer.
Hvordan?
Forsøg, analyser, eksperimentere, undersøge, reflektere, fremlægger.
Udfordring: Hvilken sammenhæng mellem fagets
praktiske, teoretiske, æstetiske og etiske indhold?
http://uvm.dk/~/media/UVM/Filer/Folkeskolereformhjemmeside/Laeseplaner%20201
4/Laeseplan%20for%20madkundskab.ashx
Hjemkundskabs virksomhedsformer
2009 slutmål
• opleve med alle sanser, fortolke egne oplevelser,
udvikle fantasi og kreativitet og udtrykke sig
æstetisk og skabende
• arbejde praktisk, eksperimenterende og
håndværksmæssigt
• forklare, forstå, anvende, analysere og vurdere
viden af fagteoretisk art
• kommunikere om og handle i forhold til fagets
æstetiske, etiske, praktiske og teoretiske
problemstillinger.
Hvad er bindende?
• Kompetenceområder
• Kompetencemål
• Færdigheds- og
vidensmål
• Læseplanen
Vejledningen er
vejledende
Særlige fokusområder
• Sproglig udvikling
• IT og medier
• Innovation og
entreprenørskab
Sproglig udvikling i madkundskab
Faglig læsning af:
• opskrifter
• varedeklarationer
Faglig tekst om
• fødevarer
• kostmodeller
• fibre
• fedtstoffer
Faglige opgaver med fagsprog
• panering
• gærdej
Pandekage (6 stykker)
Opskrift
•
1 dl hvedemel
•
1½ dl mælk
•
1 æg
•
lidt salt
•
10 g smør
Sådan skal du gøre
1. Vask hænder.
2.
Mål alle varer af.
3. Kom mel og mælk i en stor skål og pisk det sammen
4. Slå ægget ud i en kop.
5. Kom æg og salt i skålen og pisk godt med et piskeris.
6. Kom smørret på en slip-let pande og smelt smørret.
7. Hæld det smeltede smør i skålen og pisk.
8. Fyld et dl-mål halvt med dej og hæld dejen på panden.
9. Bag pandekagen i 2 minutter. Vend pandekagen. Bag den
2 minutter på den anden side.
10. Gentage punkt 8 og 9, indtil al dejen er brugt.
IT og medier i madkundskab
•
•
•
•
Kritisk undersøger
Analyserende modtager
Kreativ producent
Ansvarlig deltager
Væsentligt at vurdere, hvordan
IT kan understøtte elevernes
læring i madkundskab: fx
• Fastholde skabte produkter
• Formidle faglighed
• Fastholde processer
• Portfoliearbejde/evaluering
Innovation og entreprenørskab
handling, kreativitet, omverdensforståelse og personlig indstilling i madkundskab
Turde eksperimentere og
handle på ideer
Madkamp – DM i madkundskab
har innovation som mål:
Eleverne skal bl.a. lære om kålens vej fra jord til
bord og dens madkulturhistoriske betydning i
innovative læringsforløb og udvikle retter med
kål samt formidle deres færdigheder, viden,
erfaringer og oplevelser.
Se: www.madkamp.nu
Billede fra finalen - Madkamp 2014
Rammer
• Faget obligatorisk på 4.-7. klasse
• Faget er 1 årigt
• Valgfag fra 7.-9.klasse
Rammefaktorer - lokalefaktorer
• Klassestørrelse
• Lokalets indretning og
udstyr
• Timernes placering på
dagen
• Antal lektioner
• Ressourcer i
lokalsamfundet
• Økonomisk ramme
Læremiddel ?
Definering:
• Læremidler er materialer og værktøjer, der
bliver anvendt som midler med læring som
mål!
Thomas Illum Hansen, Laeremiddel.dk
Læremidler og undervisning
Kategorisering v. Thomas Illum Hansen, laerermiddel.dk
Undervisningsmidler
Tekster
Redskaber
Typer/kategorier
Didaktiske
læremidler
Semantiske
læremidler
Funktionelle
læremidler
Kendetegn
Mening
Facilitering
Didaktisk design
Mening båret af
tegn
Facilitering af
læring og
undervisning
Eksempler
Grundbog
Emnemateriale fx
Vild med kylling
Smages Dag
Mad eller Hvad?
IT programmer
Film
Kogebøger
Opskrifter
Pjecer
Tv-udsendelser
Fødevarer
Redskaber
Linned
Papirvarer
Tavle
It-udstyr
Redidaktisering
Didaktisering
Didaktisering
Analyse
Madkundskab
og et bredt læremiddelbegreb
• Det didaktiserede
læremiddel: bog, film,
opgaver, opskrifter
• Fødevaren
• Redskaber
• Kogebøger
• Opskrifter fra nettet
• Artikler
• TV-udsendelser
Læremidler og 2 kogebøger
Udviklet til faget MADKUNDSKAB
• Smages Dag 2014. Gem smagen (elevmateriale og lærervejledning)
• Madkundskab: Helle Brønnum Carlsen, Annelise Terndrup. Lærebog
500 sider: Støttet af Nordeafonden.
• Go Cook – 100% din ret: Bogen til madkundskab. COOP.
• Go Cook smagekassen 2014. COOP
• Madkamp – DM i madkundskab: Kål og madkultur- læremiddel
((elevmateriale og lærervejledning) og kursus for lærere:
http://madkulturen.dk/servicemenu/projekter/madkamp-dm-i-madkundskab/laererkurser/
Mit kokkeri: http://sundhedsformidling.dk/nyheder/2014/ny-kogebog-skal-faa-boernenei-koekkenet.aspx
GO Cook – 100% din kogebog: http://skolekontakten.dk/om-materialerne/bogsystem-tilmadkundskab
Smag for livet
Formidlingsprojekt, der arbejder med smag og smagssansen og
målrettet bl.a. madkundskab.
Udvikling af læremidler til madkundskab bl.a. et smagekit.
Se: http://www.smagforlivet.dk/
Glæden ved madlavning - visionen
Planlægning af undervisning i
Madkundskab
• Årsplan
• Periodeplan
• Lektionsplan
• Valg at emne
• Opstille læringsmål i tilknytning til
kompetenceområder, færdigheds-og
videns mål
• Udvælge læremidler
• Indhold og aktiviteter for eleverne
• Læringsprocessen
• Elevernes/elevens læringsforudsætninger
• Lærerrollen
• Formativ evaluering
• Rammefaktorer
Planlægningsredskab
Opstilling
af nye
mål
Opsam
ling i
proces
Indhold
Proces
og
forløb
Planlægningsoversigt
Uge
Valg af emne
Læringsmål
Læremiddel
Indhold og
undervisningsaktivi
tet
Læringsproces
Elevens
læringsforudsætning
Lærerrollen
Tegn
Formativ
evaluering
Uge
Uge
Vidensportalen, undervisningsaktivitet
http://ffm.emu.dk/maal-struktur/praktiske-musiske-fag/madkundskab
Lærere – hvad gør læreren?
Un – hvad gør eleverne?
Elever
Indledning
Læreren præsenterer læringsmålene for eleverne. Læreren kan
gennem samtale med eleverne opstille en listeover alle de fødevarer
elverene kender, som er konserverede. Samtalen kan tage
udgangspunkt i konkret produkter læreren har stillet frem fx rosiner,
tørrede krydderier eller en dåse torskerogn.
Indledning
Bearbejdning
Læreren introducerer opgaven og: Undersøg og taler med eleverne, om
hvilke af de friske og konserverede fødevarer de kender. Arbejdet med
opgaven kan organiseres i 2 mandsgrupper. Læreren kan konkretisere
opgaven ved at have lavet en udstilling, hvor de friske fødevarer ligger
på et bord og de konserverede på at andet bord, så eleverne konkret
kan se både den friske og den konserverede fødevare. Læreren kan
vælge nogle produkter ud.
Herefter støtter lærere den enkelte 2 mandsgruppe i løsning af opgaven
gennem samtale og vejledning.
Læreren viser skemaet: Oversigt over de forskellige
konserveringsmetoder side X. Skemate kan sætte sop i faglokalet eller
vises på en interaktiv tavle, så eleverne har redskaber til at løse anden
del af opgaven, konserveringsmetoder.
Opsamling
Eleverne kan arbejde sammen i grupper på 2 og komme med forslag til
den liste klassen kan udforme over konserverede fødevarer.
Bearbejdning
Eleverne læser i grupper den indledende tekst
i workshoppen og stiller spørgsmål til denne. Derefter arbejder eleverne
med opgaven: Undersøg, hvor eleverne i skemaets to søjler: Friske
fødevarer og Gemte fødevarer skal finde den friske og den konserverede
fødevare der hører sammen. Eleverne skal skrive de to fødevarer ind i
skemaet under søjlen: Fødevarer, der hører sammen. Herefter skal
eleverne vurdere, hvilken konserveringsmetode, der er brugt. Til dette kan
eleverne anvende skemaet: Oversigt over de forskellige
konserveringsmetoder side X
Opsamling
Fra lærervejledningen til
Smagens Dag 2014
Læringsrummet
Faglokalet m.
• Plakater
• Mindmaps –
fælles
• Opskrifter –
elevernes
bearbejdede
• Billeder af egne
processer
•
•
•
•
Haven
Gartneriet
Butik
Torvet
Evaluering
• Løbende= formativ fx
portfolie arbejde
• Opstille tegn for
målopfyldelse
• Tegn/indikatorer på at
eleven har nået sit mål. Fx
anvende fagsprog, kan
bruge en
madlavningsteknik i en ny
sammenhæng.
Relationsmodellen fra vidensportal
En længere og varieret skoledag
Maden i madkundskab og
andre fag
Mål:
At lære om mad
Maden i skolens
spisepauser
Mål:
At blive mæt
Madkundskab i den understøttende undervisning:
- i det daglige måltidsfælleskab i skolen
- i tværfaglig samarbejde
- i forløb hvor det sanseoplevelser, praktisk arbejde kobles til teori.
Arbejdsgruppen bag fælles mål
til MADKUNDSKAB
• Karen Wistoft, DPU (Leder)
• Helle Brønnum Carlsen, UCC
• Morten Kromann Nielsen,
UCL
• Lene Bonde Thiellesen,
Kongehøjskolen
• Uffe Bøgelund Bjerre,
Fagkonsulent
• Pernille Skou Brønner
Andresen, UVM

similar documents