Skolen ved Bülowsvej

Report
Tårnby Kommune
Tosprogsvejleder
5. oktober
Program
• Sprog i skolens fag – den sproglige dimension i
fagene
• Arbejde med egne fagtekster
• Arbejde med ”sproglege”, som kan
understøtte skolesproget og den faglige
forståelse
Sprog i skolens fag
Fag består af sprog
Sprog bliver sværere og sværere i løbet af
skolen
Eleverne kan ikke lære dette sprog uden
massiv undervisning
Kontinuum
fra hverdagssprog til skolesprog
Hverdagssprog
Mundtligt
Konkret
Kontekstbundet
---------------------------------------------------------------Skole- og fagsprog
Skriftsprog
Abstrakt
Kontekstreduceret
Sprogbrugssituationer
1. Se – den rører på sig. De der satte sig ikke fast, men
de der gjorde
2. Vi opdagede, at nålene satte sig fast på magneten
3. Vores eksperiment viste, at magneterne tiltrækker
visse metaller
4. Magnetens tiltrækning findes kun mellem
jernmetaller
Genrepædagogik som et kvalificeret
bud på faglig læsning
•
•
•
•
•
•
Skolesprog – hverdagssprog
System/mønstre i teksterne – genrerne
Særlig måde at læse på
Særlig måde at skrive på
Vide i hvilke sammenhænge forskellige tekster indgår
At berette – at instruere – at argumentere – at
forklare – at beskrive informerende
(Kilde: Halliday 2004 – An introduction to Functional
Grammer)
Beretningens tekststruktur
1. Trin – emne – overskrift
2. Trin – orientering – hvem , hvad, hvor, evt.
hvordan og hvorfor
3. Trin – begivenhederne: skridt for skridt i
rækkefølge
1. fase: begivenhed 1
2. fase: begivenhed 2
Osv.
4. Trin – kommentar
At instruere
1. trin: målet/resultatet
2. trin: ingredienser
3. trin: fremgangsmåde
1. fase: Handling 1
2. fase: Handling 2
osv.
4. trin: evt. kommentar
At beskrive informerende
• 1. trin: Fænomenet
• 2. trin: Klassifikation i relation til overbegreb
• 3. trin: Beskrivelse af dele i logisk orden –
underordning – klassifikation
1. fase: Beskrivelse 1 (indledning – eksempel –
definition)
2. fase: Beskrivelse 2 (indledning – eksempel –
definition)
Osv.
At forklare
• 1. trin: Fænomenet
• 2. trin: Klassifikation OBLIGATORISK
(rammen/baggrunden fx perioder, teser osv.)
• 3. Begivenheder og forklaringer OBLIGATORISK
1. fase: Begivenhed 1
2. fase: Begivenhed 2
Osv.
• 4. konklusion og konsekvenser
At argumentere
• 1. trin: Emnet
• 2. trin: Standpunkt
1. fase: Status
2. fase: Forudgribelse
• 3. trin: Argument
1. fase: Argument 1 pointe – uddybning
2. fase. Argument 2 pointe – uddybning
Osv.
• 4. trin. Konklusion
Sprogligt fokus
•
•
•
•
Processer – ”verber får ting til at ske”
Deltagere – ”fx personer”
Omstændigheder – hvornår, hvor, hvordan osv.
Forbindere – hvilke ord i en tekst forbinder
oplysninger, som er til gavn for forståelsen?
Et eksempel på lærebogstekst
Che Guevara
• Han voksede op i Buernos Aires i Argentina.
Han studerede medicin ved universitetet der
og var politiske aktiv, før han på en rejse rundt
i Latinamerika mødte en gruppe eksilcubanere
i Guatemala. De var flygtet fra et oprørsforsøg
mod landets styre, der blev ledet af den
korrupte præsident Batista.
• Kilde: Ries, Olaf: I skyggen af terror side 9 –
Ruth Mulvad 2009.
Processer
• Han voksede op i Buernos Aires i Argentina.
Han studerede medicin ved universitetet der
og var ikke politiske aktiv, før han på en rejse
rundt i Latinamerika mødte en gruppe
eksilcubanere i Guatemala. De var flygtet efter
et oprørsforsøg mod landets styre, der blev
ledet af den korrupte præsident Batista.
Deltagere
• Han voksede op i Buernos Aires i Argentina.
Han studerede medicin ved universitetet der
og var ikke politiske aktiv, før han på en rejse
rundt i Latinamerika mødte en gruppe
eksilcubanere i Guatemala. De var flygtet efter
et oprørsforsøg mod landets styre, der blev
ledet af den korrupte præsident Batista.
• (substantiver kan ”klædes på”)
Omstændigheder
• Han voksede op i Buernos Aires i Argentina.
Han studerede medicin ved universitetet der
og var ikke politiske aktiv, før han på en rejse
rundt i Latinamerika mødte en gruppe
eksilcubanere i Guatemala. De var flygtet efter
et oprørsforsøg mod landets styre, der blev
ledet af den korrupte præsident Batista.
Nominaliseringer
• Nominaliseringer
(substantiver og adjektiver dannet af verber)
Nominalgrupper:
”Castros tanker om en revolutionær kamp i Cuba.”
Tanker – tænkte (proces)
Revolutionær – lave revolution (proces)
Kamp – kæmpe (proces)
”Castro tænkte på hvilken måde han ville lave revolution i Cuba
og på hvilken måde han ville kæmpe.”
At læse og forstå en fagtekst
• Et grammatisk fænomen kan få sætninger til at
forsvinde vel at mærke uden at stryge sætningens
indhold (pakke informationer). Det gør man ved at
fjerne processerne det der holder sætningerne live.
Afledningsendelserne –ing, -skab, -som, -else
• At skrive bliver til skrivning
• At more sig bliver til morskab
• ”Journalisten skriver en artikel” bliver til
”journalistens artikelskrivning”
Arbejde med egne fagtekster
Før-under-efter læseforståelsesstrategier
Før-strategier
V-Ø-L
Dette ved jeg…
Dette ønsker jeg at
lære mere om…..
Dette har jeg lært…
Rammenotat
mens jeg læser - strategier
Fx
udseende
Fx fjender
Fx
Levevis/levested
To-kolonne-notater
mens jeg læser - strategier
Fx dyrets navn
Hvordan ser dyret ud?
Hvad fortæller teksten?
Hvad fortæller billedet?
Hvad fortæller graferne?
Osv.
Osv.
Spørgehorisont
efter jeg har læst - strategier
• Hvad har jeg fået ud af at læse teksten?
• Hvad har jeg lært?
• Har jeg en fornemmelse af at have forstået
teksten?
• Har jeg fået det ud af læsningen, som jeg
burde?
Læsestrategier som kan understøtte
læsningen for to-sprogede elever
•
•
•
•
•
•
•
•
•
•
•
•
•
•
•
Forberede sin læsning
Foregribe
Overvåge
Stille spørgsmål
Finde sammenhænge
Drage konklusioner
Afklare
Visualisere
Tænke højt
Læse selektivt
Udvælge rigtig information
Fokusere på sprog
Fokusere på tekststruktur
Vurdere
Opsummere
Reciprokke læseundervisning – egnet
til tosprogede elever
• Grundlæggende læsestrategier der får
eleverne til i gruppe at reflektere over deres
egen læseforståelse – hvor målet er, at
eleverne får et metaperspektiv på læsningen
og egen læring
• I forhold til læsestrategierne er det specielt ”at
foregribe, at stille spørgsmål, at afklare og at
opsummere”, der egner sig til den reciprokke
læseundervisning.
Læseundervisningen
1. Læreren beskriver og forklarer for eleverne
2. Læreren demonstrerer strategien for
eleverne
3. Læreren og eleverne samarbejder om at
praktisere strategien
4. Eleverne øver sig grupper under vejledning
5. Selvstændig brug af strategien
At arbejde med egne fagtekster og
undervisning
• Fremlæg, hvordan du havde tænkt dig at læse
teksten + organisere undervisningen i din
klasse for de andre i gruppen.
• Gruppens medlemmer kommer med ideer til,
hvordan undervisningen yderligere kan
understøttes ved hjælp af læsestrategier,
modeller, ”sproglege” med mere. Ideerne kan
også komme fra dvd´en den 20. september.
Hvordan arbejder I med:
•
•
•
•
•
•
Forforståelse
Begrebsdannelse
Læsestrategier
Konkrete aktiviteter – (fx snorene i mat. 1.kl.)
Anskuelighedsaktiviteter
Undervisningens strukturering
Øvelser - sproglege
• Forskellige øvelser og lege, der understøtte
det faglige og førfaglige beredskab
• Sprogleg er en form for leg, der består i at
konstruere og eksperimentere med nye og
uventede kombinationer og sproglyde,
betydninger og bogstavkombinationer end de
gængse muligheder i konventionel sprogbrug
Matematisk problemløsning
Hvordan arbejde med sprog?
Tak for i dag 

similar documents