Katastofer

Report
Katastrofer
AT-eksamen 2012
Opgaven
 Opgaven
skal omhandle en katastrofe
 Katastrofens årsager og/eller
konsekvenser skal behandles
 Begge fag skal dog ikke nødvendigvis
behandle både årsag og konsekvens
 Brug af begrebet ”katastrofe” og valg af
materiale skal begrundes
Katastrofen

Katastrofen skal være omfattende, fx




Sultkatastrofer
Naturkatastrofer som tsunami, jordskælv,
vulkanudbrud, tørke, sygdom
Den kan være en konkret, historisk
begivenhed
Den kan også være en potentiel eller
forestillet katastrofe


Fremtidige klimakatastrofer
Katastrofer fra film og romaner
Opgaven og de humanistiske
fag
 De
humanistiske fag har fokus på det
menneskelige aspekt og de menneskabte
produkter og udtryk
 De analyserer og fortolker tekster, film,
kunstværker og lignende
 Analysen kan have fokus på sprog,
argumentation, virkemidler,
årsagsforklaringer
Dansk: Katastrofer og medier
 Katastrofer

i medierne
Analyse af trykte og elektroniske medier
 Vinkling
 Retorik
og retoriske appelformer
 Argumentation og argumenttyper
 Nyhedskriterier
 Nyhedstrekanten
 Målgruppe
Dansk: Katastrofer og fiktion
 Hvordan
fremstilles katastrofer i fiktion?
Hvorfor fremstilles katastrofer i litteraturen
og i film?

Analyse af film, romaner, noveller og digte
 Metodisk
analyse og fortolkning af litterære
værker mht. sprog, komposition,
personkarakteristik osv.
 Analyse af filmiske virkemidler: kameravinkel,
lys og lyd, klipning, farver, billedbeskæring
osv.
Eksempler på indledende
danskfaglige spørgsmål

Hvordan fremstilles en katastrofe i forskellige
medier, fx mht. nyhedskriterier, retorik, sproglig
stil


Sammenlign forskellige, trykte mediers dækning
i forhold til deres målgrupper
Hvordan argumenteres der i rapporter og i
kronikker for årsager til og konsekvenser af
menneskeskabte katastrofer?

Artiklernes brug af retoriske virkemidler,
argumenttyper, appelformer
Eksempler på flere
danskfaglige spørgsmål
 Hvilke
konsekvenser har mediedækning af
en katastrofe, fx sultkatastrofer?
 Hvilke konsekvenser har det, at medierne
ikke dækker andre katastrofer? Og hvilke
årsager er der til mediernes udvælgelse?
 Hvilke etiske problemstillinger ligger der i
mediernes rolle i dækningen af
katastrofer?
Lidt om matematik

Der er mange muligheder for at behandle
katastrofer ud fra en matematikfaglig
synsvinkel, fx




Undersøgelse af udvikling i fx klimatal
(matematisk modellering)
Undersøgelse af sammenhænge mellem
faktorer (statistiske tests)
Beregning af social ulighed som følge af
katastrofer i U-lande
Matematisk modellering af epidemier, fx pest
(SIR-modellen)
Lidt om historie
 Historie
vil typisk fokusere på en fortidig
hændelse, som kendes gennem kilder
 Eller hvordan en samtidig hændelse
håndteres politisk, økonomisk, i medier
 Hvilke interesser og formål, der er i spil –
som reaktion på historiske forhold eller
som påvirkning af fremtidige forhold …
 eller som led i en påvirkning af samtiden
Husstandsomdelt pjece 1962



”En angriber vil – eventuelt forud for de
egentlige krigshandlinger – søge at skabe
forvirring og modløshed.
Hold Dem orienteret – stands tilløb til panik
Alle må være på vagt over for denne
psykologiske krigsførelse, og alle må være
med til at bekæmpe dens underminerende
virkning”.
Typer af katastrofer
1.
2.
3.
4.
5.
Sygdomme / epidemier
Krige – terror
Miljøkatastrofer
Ulykker
Naturkatastrofer
a.
b.
Pludselige
Langsomme
Sygdomme / epidemier eks.
 Den
sorte død o.1348
 Storbyers problemer med kolera /rent vand
 Den spanske syge o. 1919
 Behandlingsmuligheder bedres pga.
teknologi og videnskab
 Større risiko gennem global samfærdsel
Krige og terror eksempler
 Hiroshima
og Nagasaki
 Wilhelm Gustloff
 München 1972, Bali 2002, Madrid 2004
 Det 20. årh.s udvikling i fysik og teknik
 De moderne samfund råder over større
muligheder og ressourcer
 Men er også mere sårbare
-skib
Wilhelm Gustloff som KdF-skib. Sænket som hospitalsskib 1945
-skib
Karrébombe, Hiroshima, første A-prøve og prøvesprængning 1961
Miljøkatastrofer - eksempler
 Hurtigtvirkende


Giftudslip – Seveso 1976, Rhinen 1986
Agent Orange under Vietnam-krigen
 Langtsomtvirkende




Iltsvind i havet
Ferskvandsforsuring og skovdød
Udtørring – f.eks. Aral-søen / Madagascar
Hungersnød
Ulykker - eksempler
 Den
engelske flåde 1707
 Jernbaneulykker
 Flyulykker
 Tjernobyl 1986
 Og mange andre
-skib
Drømmen der brast – et billede
på en tid. Dengang som nu?
Naturkatastrofer - eksempler
 Vulkaner
– Pompeii og Herculaneum
 Jordskælv – Lissabon og San Francisco
 Tsunamier
 Meteorer
 Historiske udvikling i forklaringer på disse
 Tydelig forskel på hyppighed og virkninger
 Diskussion om indsats og ansvar
Eksempler på indledende
historiefaglige spørgsmål

Hvor er vi henne i tid og sted; og hvordan er i
store træk den historiske sammenhæng, som
katastrofen optræder i?


Hvilke kilder har vi til vores viden og kan der
være konfliktende interesser i dækningen af
sagen? Har nogen i samtiden haft overblik?
Hvordan opfatter overlevende det, de
oplever, og hvordan håndteres katastrofen?

Rammer den bestemte grupper, hvordan virker
den på andre, bliver den et samfundsproblem?
Eksempler på flere
historiefaglige spørgsmål
 Hvad
kan forklare at denne katastrofe
ikke har fået samme omtale som andre?
 I hvilket omfang kan man tale om
”hændeligt uheld” som en uundgåelig
følge af krigens gang?
 Er der overtrædelser af konventioner eller
moralske standarder?
Lidt om historie og matematik






Med Wilhelm Gustloff har vi ingredienser, der
passer til historiefaget
Det er en fortidig begivenhed, som har været
underbelyst i medierne – af politisk korrekthed
Der var oplagte interesser i at fremme eller
nedtone katastrofen
Den berører både individ og samfund
Den var uundgåelig for de ramte og blev
forøget pga. af den menneskelige faktor
Et samarbejds-fag kunne være matematik,
der kan foretage vigtige beregninger
Gennemse alt materiale!
 Statens
Naturhistoriske Museum er allerede klar
med en inspirationsdag – se mere her:
http://snm.ku.dk/skole_og_gymnasietjenesten/gym
nasieportalen/aktuelt/

similar documents