Inklusion - Klaus Majgaard

Report
PPRs roller og
kunsten at inkludere
PPR-dage i Herlev Kommune
29. August 2012
Indhold
• Indledende summen: Brændende spørgsmål
• At forstå eksklusion og inklusion
• De lokale fællesskaber
• Videnscentre og specialfunktioner
• Sprogudvikling og narrativer på børne- og ungeområdet
• Summen og fælles refleksion om brændende spørgsmål
• Dialog og dilemma-håndtering
Indledende summen
Tal med dem, der sidder omkring dig:
• Hvad er dit brændende spørgsmål – om PPR’s
rolle i inklusionsarbejdet?
Skriv dit spørgsmål ned – og behold det
foreløbig
Eksklusion og inklusion
Polarisering blandt børn og unge
Flere har bedre
muligheder:
En stabilt
mindretal har:
Uddannelse
Udlandsophold
Sundhed
Kriminalitetsfrihed
Frafald fra
uddannelse
Hård risikoadfærd
Kriminalitet
Hvad skaber eksklusion og polarisering?
Eksklusion og inklusion
Status:
•
I alt 14,3 % af alle elever får specialundervisning
•
5,6% af alle elever får specialundervisning i segregerede tilbud
•
Specialundervisningen og tilknyttede funktioner beslaglægger
ca. 30% af udgifterne til folkeskolen
•
De segregerede tilbud optager 62% af udgifterne til
specialundervisning
•
Færre end 17 procent af eleverne i specialskoler starter
efterfølgende på en ungdomsuddannelse
Diskurser om eksklusion
Biologiske:
f.eks. tidlige fødsler
Samfundsorienterede:
f.eks. individualisering
Professionsorienterede:
f.eks. diagnosespiraler
Forskellige opfattelser af forholdet mellem individ og fællesskaber
Eksklusion og inklusion
Konkurrencestaten - kompetenceidealer og eksklusionsmekanismer
Perioder
Kompetenceidealer
1850-1950
Nationalstatsligt projekt
Opdragelse til individ
Rettigheder/pligter
1950-1990
Velfærdsstatsligt projekt
Dannelse til medborger
Eksistens/deltagelse
1990+
Global konkurrence ml. uddannelsessystemer
Tilegnelse af kompetencer
Færdigheder
(livslang læring og kompetenceudvikling – som udbreder sig
til flere og flere livssfærer, også familien)
Eksklusion og inklusion
Segregeringens logik
Inklusionens logik
Fokus på abstrakte og individuelle
kompetencemål
Fokus på konkrete deltagelsesmuligheder
Læring som vidensoverførelse
Læring som skabende samspil
Problemer som iboende barnet
Prolemer som knyttet til konteksten
Skærmning og kompensation
Ret til deltagelse
Diagnose
Diagnose-i-kontekst
Inklusion som tolerance for afvigelse
Inklusion som aktiv holdning til alle
børn
Strategier for inklusion:
Fornyelse af fællesskaber
Andre
borgere
Familie
Kammerater
Sundhedspleje
Foreninger
Barn
Dagtilbud
Skole
Forebyggelse, beskyttelse, støtte og behandling
Videnscentre og stabe
Undomsudd
Det lokale fællesskab
Andre
borgere
Familie
Kammerater
Sundhedspleje
Dagtilbud
Eksklusion:
Abstrakte kompetenceidealer/
“akademisering”
Individualisering
Faglige tunnelsyn/
Fejlfindingsspiraler
Skel: alment-specielt
Barn
Foreninger
Skole
Ungdomsudd
Inklusion
Sammenhængende og alsidige læringsmiljøer
Fokus på deltagelsesmuligheder i
fællesskaber
Fælles metodeansvar/refleksion
anerkendelse, stifinding
Arbejdsdeling/frontlinje-specialister
Koalitionsopbygning: Langsigtet strategi, forældreinddragelse, politisk ejerskab,
faglig substans, forpligtende videndeling, fælles ejerskab til dilemmaer
Det lokale fællesskab
Andre
borgere
Familie
Kammerater
Dagtilbud
Barn
Skole
Foreninger
Ungdomsudd
Nærhed
Kontinuitet
Leg/læring
Basale kompetencer
Netværk
Valgmuligheder
Praktisk/teoretisk
Uddannelsesparathed
Fokus på chancelighed
Fokus på gennemførelse
Det lokale fællesskab
Andre
borgere
Familie
Kammerater
Dagtilbud
Barn
Skole
Metodeprogrammer
Foreninger
Ungdomsudd
Lokal praksis
Reflekterende praksis
Det lokale fællesskab
Andre
borgere
Familie
Kammerater
Dagtilbud
Foreninger
Barn
Skole
Ungdomsudd
Fælles ledelse
Netværksvariant:
Kollegium
Hierarkisk variant
Distriktsledelse
Videnscentre - specialfunktionerne
Sundhedspleje
Sundhed/
forebyggelse
Dagtilbud
Skole
Ungdomsudd
PPR
Familierådgivning
Specialtilbud
Eksklusion:
Test – diagnosticering uden for kontekst
Midler udløses ved udskillelse
Egne specielle metoder
Specialtilbud: fokus på pladser
Pseudo-inklusion
Inklusion
Konsultativ praksis – diagnose-i-kontekst
Midler i spil i almenområdet
Metodefællesskab med almenområdet
Specialtilbud: fokus på forløb
Koalitionsopbygning: Klare samarbejdsaftaler med videnscentre, opbygning af
metodefællesskaber, NY-SPECIALISERING
Sprogudvikling og narrativer
Eksempel
Sprogspil og eksklusionsmekanismer
PPR som
Sprogudvik
-ler
Narrative
sprog
Kausale
sprog
(forandringsteori)
Præskriptive
sprog
Praksis- og
læringsfortællinger
Kausale hypoteser:
Sammenhæng mellem læringsmiljø
og læringsudbytte
Læreplanstemaer/-mål
Eksempel
Ændre fortællingen
PPR som
Sprogudvik
-ler
PPR og narrative metoder
Inkluderende narrativer
Ekskluderende narrativer
Problemet iboende barnet
Diagnose, skærmning,
kompensation
Problemet i samspil
Diagnose-i-kontekst
Deltagelse
Eksternalisering, nuancering,
Introduktion af mod-plot
Summen + Pause
Tal med dem, der sidder omkring dig:
• Har du hørt noget, som har betydning for det
brændende spørgsmål?
Justér eventuelt spørgsmålet og hæng det op på
vægggen
Dialog og dilemmahåndtering
Idealer vs. praksis
Idealer og
abstraktioner
Konfliktfyldte oversættelser
Vi svarer ofte på konkrete
bekymringer
med abstraktioner
Praksis
Dialog og dilemmahåndtering
Oprigtighed/
åbenhed
Refleksion
Kan I genkende dilemmaer i jeres
egen praksis?
Dekobling
- hykleri
Hvis Ja - med hvilke strategier håndteres de?
Fundamentalisme
Dialog og dilemmahåndtering
PPR som kvalificerende for den tværgående dialog?
Team
Institution
Eksklusion:
Dem-os
Overlæsset styring
Dilemmaspil
Forvaltning: Prop i dialog
Styring, der mindsker ansvarlighed
Områ
de
Forvalt
ning
Byråd
Inklusion
Ledelsesfællesskab
Enkel styring – rig dialog
Deling af kompleksitet og dilemmaer
Forvaltning: facilitator af dialog
Tillid, der disciplinerer
Koalitionsopbygning: Decentrale ledere ind I “det strategiske rum”,
dialog på tværs af styringsniveauer, partnerskaber
PPR som inklusionens arkitekter
• Dem, der sætter gang i nye fortællinger og samtaler om
børn og læring
• Dem, der bringer ny viden i spil til gavn for børns
deltagelse
• Dem, der understøtter udviklingen af inkluderende
læringsmiljøer med en situationsbestemt rådgivning,
sparring og supervision
• Dem, der reframer diagnosebegrebet
• …mere?

similar documents