Vadefugle Hornslet 15241KB Jan 14 2015 09:28:42 AM

Report
Strandskade
Kendetegn:
Hoved, bryst og overside sort, underside hvid.
Kraftigt langt lige rødt næb.
Røde ben.
Forveksling:
Ikke med andre arter.
Vibe
Kendetegn:
Tydelig mørk top.
Mørk grøn overside.
Bryst og hals sort.
Set i flugt fra undersiden, sorte vinger med hvid underside, sort bryst (hagesmæk).
Hvid bug.
Kort, mørkt næb og korte ben.
Forveksling:
Ikke med andre arter.
Hjejle
Kendetegn:
Hjejlen har gul og sortspættet overside,
som går helt frem til det korte næb.
Sort bug og bryst samt sort underside af
hoved og hals. Den sorte underside
forsvinder under fjerskifte til vinterdragt og
bliver lys.
Forveksling:
Hjejlen optræder i to arter: almindelig hjejle
som har hvide armhuler, og strandhjejle
som har sorte armhuler.
Hjejle
Fakta om Hjejle
Orden:
Størrelse:
Udbredelse:
Føde:
Vildtudbytte:
Vadefugle.
En stor vadefugl som ofte optræder i ret store flokke.
Tundra- og fjeldfugl der lever i Skandinavien og Rusland. Yderst
sjælden ynglefugl i Danmark – 1 par i 2013. Er almindelig trækgæst
der optræder i flok og gerne ynder at stå på landbrugsarealer eller
tørlagte sandflader.
Lever af orme, insektlarver, insekter og anden mindre dyrisk føde.
Fredet.
Forslag til spørgsmål i vildtbiologi:
Er hjejlen almindelig som trækgæst?
Er stor hjejlen en vadefugl?
Er hjejlen almindelig som ynglefugl i Danmark?
Strandhjejle
Kendetegn:
Hvid overside isprængt sorte pletter.
Sort bug og bryst samt sort underside af hoved og hals.
Sorte armhulefjer (ses kun i flugt).
Forveksling:
Hjejle som normalt er sort og gulspættet på overside og mangler de sorte armhulefjer.
Stor regnspove
Kendetegn:
Stor regnspove har et langt, nedadbøjet næb, samt lange ben og en lang hals.
Fjerdragten er brun med sorte længdestriber.
Forveksling:
Lille regnspove som er mindre og har kortere næb og en lys samt to mørkere længdestriber
på hovedet.
Stor regnspove
Fakta om stor regnspove
Orden:
Vadefugle.
Størrelse:
Stor regnspove er en stor vadefugl, som ofte optræder i småflokke.
Udbredelse:
Skandinavien og Rusland.
Yngleforhold:
Stor regnspove er en fåtallig ynglefugl i Danmark.
Levevis:
Den lever primært på heder og i hedemoser i Jylland. Almindelig
trækgæst der optræder i småflokke, og som ynder at stå på tørlagte
sandflader eller engarealer.
Føde:
Lever af orme, især børsteorm på fiskeriterritoriet. Tager også mange
bær på heden i høsttiden (blåbær og rævling).insektlarver, insekter
og anden mindre dyrisk føde.
Vildtudbytte:
Fredet.
Forslag til spørgsmål i vildtbiologi:
Er stor regnspove almindelig som trækgæst?
Er stor regnspove en vadefugl?
Kendetegn:
Lille regnspove
Langt nedadbøjet næb og lange ben, lang hals.
Fjerdragt brun med sorte længdestriber.
En lys og to mørke striber i hovedet.
Forveksling:
Stor regnspove som er lidt større og har længere næb end lille regnspove.
Lille kobbersneppe
Kendetegn:
Næb ca. 10 cm langt, tydeligt med svagt opadbøjet næb.
Fjerdragt rød i sommerdragt, grå i vinterdragt.
Hvid kile i ryg.
Forveksling:
Stor kobbersneppe, der dog er en del større. Stor kobbersneppe har tydeligt hvidt
vingebånd, som dog kun ses i flugten.
Stor kobbersneppe
Kendetegn:
Næb 10-12 cm langt, svagt opadbøjet.
Fjerdragt rød i sommerdragt, grå i vinterdragt.
Tydeligt hvidt vingebånd (ses kun i flugt).
Forveksling:
Lille kobbersneppe.
Kendetegn:
Rødben
Røde ben.
Lige halvlangt næb med rød basis.
Hvide felter på bagvinger samt hvid kile i ryggen.
Grålig overside med lysere bug og bryst med langsgående sorte pletter.
Forveksling:
Hvidklire, samt sortklire i vinterdragt.
Kendetegn:
Sortklire
Langt næb.
Sommerdragt sort med sorte ben, vinter hvid med røde ben.
Forveksling:
Hvidklire (grønne ben) og rødben.
Kendetegn:
Hvidklire
Grønne ben.
Grå overside, hvid underside.
Let opadbøjet, langt næb.
Forveksling:
Rødben, samt sortklire i vinterdragt.
Kendetegn:
Islandsk ryle
Islandsk ryle har et kort, mørkt næb.
Stor buttet ryle med relativt korte ben.
Oversiden er gråsort til grå (efterår).
Undersiden er lys rustfarvet til hvid med rustpletter (efterår).
Vinterdragten har en ren grå overside og lys-grå til hvid underside.
Forveksling:
Kan forveksles med andre ryler, som dog er mindre.
Kendetegn:
Brushane
Brushane har et lille hoved på relativ lang hals.
Kort-halvlangt mørkt næb.
Skulderfjer i vinge tydeligt markeret af lys rand.
Lange gullige ben.
Han: yngledragt med markant halskrave mange farvevarianter. Vinterdragt han og hun
ligner hinanden med grålig dragt.
Forveksling:
Andre mellemstore vadefugle.
Brushane - hun
Brushane - han
Dobbeltbekkasin
Kendetegn:
Dobbeltbekkasin har et langt lige næb.
Lyse og mørke længdestriber på hovedet.
Forveksling:
Enkeltbekkasin og tredækker
Dobbeltbekkasin
Fakta om stor regnspove
Orden:
Vadefugle.
Størrelse:
En lille vadefugl med langt næb. Vægt er 80-140 g.
Udbredelse:
Almindelig i Norden. Almindelig trækgæst.
Yngleforhold:
Dobbelt bekkasin er en fåtallig, dansk ynglefugl i moseområder og
våde ferskvandsenge.
Levevis:
Den optræder enkeltvis eller nogle få sammen på blødbundsarealer
som strand- og ferskvandsenge samt langs kanaler mv. Har
karakteristisk zig-zag flugt, når den forstyrres og et karakteristisk
hæst skrig ved opflugt.
Føde:
Lever af orme og snegle.
Vildtudbytte:
Der nedlægges ca. 10.000 årligt.
Forslag til spørgsmål i vildtbiologi:
Er dobbelt bekkasin almindelig som trækgæst?
Er dobbelt bekkasin en vadefugl?
Kan man på opfløjet skelne mellem dobbeltbekkasin og enkeltbekkasin?
Kendetegn:
Enkeltbekkasin
Enkeltbekkasin har et halvlangt lige næb.
Lyse og mørke længdestriber i hoved.
Forveksling:
Dobbeltbekkasin – men væsentlig mindre.
Skovsneppe
Kendetegn:
Skovsneppen er en brun vadefugl (vatret med mørke og lysebrune aftegninger).
Den har et rundt hoved med 3-4 tværgående mørkebrune felter på oversiden.
Langt, lige næb.
Korte ben.
Forveksling:
Kan ikke forveksles med andre arter.
Skovsneppe
Fakta om skovsneppe
Orden:
Vadefugle.
Udbredelse:
Yngler i Skandinavien samt landene omkring Østersøen og Rusland.
Yngleforhold:
Skovsneppen er en almindelig dansk ynglefugl. Den er polygam og
anlægger reden i skovbunden.
Levevis:
Den er en udpræget skovfugl, som sjældent ses i dagtimerne. Er
primært nataktiv og søger i skumringen ud på græsarealer for at finde
regnorme. Hannerne kan i forårs- og sommermånederne høres med
deres karakteristiske parringskald (knorten og pisten), når de
skumringen overflyver skovarealer for at lede efter parringsvillige
hunner.
Trækfugl:
Mange tusinde skovsnepper overflyver hvert år Danmark, og mange
bliver hos os i kortere eller længere tid – især i efteråret og i år med
milde vintre. De overvintrer i England og Nordfrankrig. Det er en
typisk vejrtrækker, som afhængig af vejret kan skifte ophold i løbet af
efteråret. Det er således ikke ualmindelig, at der lige pludselig kan
være rigtig mange snepper, også kaldet sneppefald.
Vildtudbytte:
Der nedlægges ca. 60.000 årligt – men meget svingende.
Forslag til spørgsmål i vildtbiologi:
Er skovsneppen almindelig som trækgæst?
Er skovsneppen en vadefugl?
Yngler skovsneppen i Danmark?
Er skovsneppen polygam?

similar documents