FE pr. ha - LandbrugsInfo

Report
Aktuel nyt om dyrkning af græs
og kløver
v/Karsten A.
Nielsen
Den Europæiske Union ved Den
Europæiske Fond for Udvikling af
Landdistrikter og Ministeriet for
Fødevarer, Landbrug og Fiskeri har
deltaget i finansieringen af projektet.
Menu
Hvordan går det i praksis
Valg af arter og blandinger af kløvergræs
Lavbundsjord
Afgræsnings og slætsystemer
Slæt
Arternes produktion gennem vækstperioden
Bælgplante effekten
Fordeling af kvælstof til kløvergræs
Hvordan går det i praksis
gen. 2 x 4 bedrifter, udbytter 3 år, omk. 2 år
Produktions omk.
øre pr. FE
FE pr. ha
11.000
100
10.500
90
10.000
80
9.500
70
9.000
60
8.500
50
8.000
40
Jylland, midt - nord
Græs, FE pr. ha
Majs, FE pr. ha
Jylland, syd og øerne
Øre pr. FE, græs
Øre pr. FE, majs
Kilde: Tab fra mark til foderbord, Peter Hvid Lauersen, VFL, KVÆG
Generelt vælges græsblanding
ud fra:
Jordtype
Udnyttelsessystem,
Indsats faktorer på bedriften,
kvælstof og gylle man skal af med
+/- vanding,
Management på bedriften,
Målrettet strategi, der giver et produkt, som
passer i bedriftens samlede foderration
Heri indgår både udbytte og kvalitet.
De våde / meget tørre arealer
Strandsvingel, forholdsvis robust ny art
dybtgående og effektivt rodsystem
optage vand og kvælstof fra større dybder
lav fordøjelighed
Anbefaling
på arealer, hvor persistens og udbytte betyder
mere end fordøjelighed
f.eks. bl. 36
eller sorterne: Jordane, Swaj, Barolex og Tower
Strandsvingel
Alm. rajgræs
Græsarternes optagelse af kvælstof
Hkg råprot. pr. ha
30
25
20
15
10
5
75
150
Rajsvingel
225
300
Kg N pr. ha
Alm. rajgræs
375
450
Strandsvingel
Oversigt over Landsforsøg, 2011, s. 342
Græsarternes fordøjelighed
FK org. stof
80
78
76
74
72
70
75
150
225
300
375
450
Kg N pr. ha
Rajsvingel
Alm, rajgræs
Strandsvingel
Oversigt over Landsforsøg, 2001, s. 342
Afgræsning- og slæt systemer
Hvor der primær er afgræsning
blanding 22
Hvor andelen af slæt er større
blanding 20
Hvor der kun afgræsses lidt i
sensommeren og efteråret
kan blandingerne til slæt nr. 35, 42, 43, 45 og
46 også anvendes
Slætsystemer
De typiske blandinger til slæt er:
blandingerne med hvidkløver nr. 35, 43 og
46.
blandingerne med hvid- og rødkløver nr. 42,
og 45 samt 49.
Hvidkløver
En højere
energikoncentration
FK org. og FK NDF
Rødkløver
En lavere
energikoncentration
FK org. og FK NDF
Laver produktion
Større produktion
FE og råprot.
kvælstof
FE og råprot.
kvælstof
Ingen
planteøstrogener
Polyphenol oxidase
Lavere prot.
nedbrydelighed i
ensilagen
1. slæt, bl. 42, 2011
Hkg TS pr. ha
60
50
40
30
20
10
0
NEL20, MJ pr kg TS
7,0
6,6
Græs
Hvidkløver
6,2
Rødkløver
Hele afgrøden
5,8
5,4
10/5
17/5
24/5
31/5
7/6
Oversigt over
Landsforsøg, Søegaard
2011 s. 351
Sommerslæt, bl. 42, 2011
Hkg TS pr. ha
50
40
30
20
10
0
NEL20, MJ pr kg TS
6,6
6,2
Græs
Hvidkløver
5,8
Rødkløver
5,4
Hele afgrøden
5,0
26/7
2/8
9/8
16/8
23/8
Oversigt over
Landsforsøg, Søegaard
2011 s. 353
Hvordan tolker vi analyseresultater
af kløvergræs?
 Bælgplanteeffekt betyder:
 at foderoptagelsen af kløvergræs er – 5 til 10 pct.
større end i græs
 at produktionen af mælk/kød er større end i græs
 at analyser af blandinger med forskellig andel af
bælgplanter kan ikke sammenlignes
 Lad nu være med at gå i panik
 hvis en sommerslæt har et lavere
energiindhold og det skyldes en stor andel
af rødkløver.
Blanding 22 contra 45,
5 forsøg, 1. brugsår, 4 slæt, 2011
Blanding
Nr. 22
Nr. 45
45/22
FE pr. ha
11.160
12.515
+1.355
Kg råprotein pr. ha
2.080
2.305
+225
FK org.
76,4
74,2
-2,2
NEL20, MJ pr. kg TS
6,14
5,94
-0,2
Oversigt over Landsforsøg, 2011, s. 343 (2 fs.) og 3 fs. 355 (3 fs.)
Valg af blanding til slæt
Afhænger af:
jordtype, udbytte og bedriftsspecifikke omk.
strategi for foderforsyningen
Blandinger med rød- og hvidkløver
hvor foderrationen har en relativ stor andel af
majs
hvor vand og kvælstof er begrænsende faktorer
Blandinger med hvidkløver
hvor foderrationen har en meget stor andel af
græs
hvor der skal nedfældes store mængder gylle
og kvælstof billig.
Kvælstof
De igangværende forsøg med kvælstof til
kløvergræs og græs tyder på:
at kvælstofnormen til kløvergræs er
passende
at der skal arbejdes videre med en bedre
fordeling af kvælstof mht. til brugsår
At kvælstofnormen til græs er passende
At effekten af gyllenedfældning er for lille
eller negativ.
Nettoudbytte for mineralsk N i handelsgødning
med og uden nedfældning af gylle, 1. brugsår
Nettoudbytte, kr. pr. ha
18.000
16.000
14.000
12.000
10.000
8.000
6.000
4.000
2.000
Bl. 45
0
100
Bl. 45, gylle
200
300
400
Kg kvælstof pr. ha
Rajsvingel
500
Rajsvingel, gylle
Oversigt over Landsforsøg 2011, s. 346
De grundlæggende regler:
Andelen af kløver skal bevares eller opelskes til
ca. 40 pct.
Kløvergræs udlagt i sensommeren, (maks. 90
kg N pr. ha til første slæt)
Maks. 4.500 FE pr. ha i 1 slæt
Til kløvergræs udlagt i sensommeren, bør der
kun anvendes handelsgødning 1. gang
Generelt tilføres kvælstof så den følger
produktion af græs, det vil sige mest til første
slæt.
Strategi for kvælstofgødskning
Med en andel af rød- og hvidkløver på over 40
pct.
Første brugsår
mindst den mængde kvælstof, der svarer til
normen til kløvergræs, men bevar kløveren
Andet brugsår
mindre kvælstof end normen til kløvergræs,
det vil sige ca. 150 - 180 kg pr. ha.
Tredje brugsår
væsentligt mindre end normen til kløvergræs,
det vil sige ca. 120-150 kg N pr. ha.

similar documents