DHF Kompetencegruppe Udvikling

Report
DHF Kompetencegruppe Udvikling
DHF Vejlederuddannelse
Velkommen til DHF
Vejlederkursus
Diskuter aldrig med
idioter, de trækker
dig ned på deres
niveau og vinder
over dig med
erfaring.
Citat Storm P.
17-08-2010
Kay Dam, DHF Instruktør
1
DHF Vejlederuddannelse
DHF Kompetencegruppe Udvikling
Program for vejlederuddannelsen
 Velkomst og præsentation
 Træning i samarbejde
 Hvad har de dommere med i bagagen, som jeg skal
arbejde med?
 3 vigtige ting for mig som vejleder
 Gennemgang af vejlederskema
 Videoklip
 Kaffe og udfyldelse af skema i henhold til klip
 Gennemgang af vejledning
 Feed Back på kurset.
Kursusbevis
Evaluering
 Afslutning
17-08-2010
Kay Dam, DHF Instruktør
2
DHF Vejlederuddannelse
DHF Kompetencegruppe Udvikling















17-08-2010
Præsentation af instruktør
Præsentation af deltagerne og ambitioner for deltagerne
Træning i samarbejde
Skriv 3 vigtige ting for dig som vejleder
Hvordan taler vi sammen på samme niveau?
Væsentlige ord at vælge
Kan man stille krav til en vejleder?
Krav
Cases
Forståelse mellem dommer og vejleder – (opgave)
VEJLEDERSKEMA
Hvornår møder jeg før en kamp?
Hvornår møder dommeren?
Hvilke opgaver er der inden en kamp?
Hvor sidder jeg i hallen?
Kay Dam, DHF Instruktør
3
DHF Kompetencegruppe Udvikling
DHF Vejlederuddannelse
Midt i SAHARA - ørkenen
Det er d. 18. juli – klokken er ca. 10 – og I er netop nødlandet i Sahara-ørkenen.
Den lette 2 motorers flyvemaskine – indeholdende ligene af første- og
andenpiloten – er netop brændt. Kun stellet er tilbage.
Alle passagererne (din gruppe) er uskadte.
Piloten nåede ikke at opgive flyets position til nogen før nødlandingen.
Imidlertid viste kontrollys - observeret før nødlandingen -, at I er 100 km ude af
den kurs, som var fastlagt i flyveplanen.
Piloten havde før nødlandingen afmærket, at man befandt sig 115 km syd for
ørkenbyen Douz, som var den nærmeste kendte bebyggelse afmærket på kortet.
De nærliggende omgivelser er helt flade og synes at være ubevoksede, når man
undtager nogle enkelte tønde- og kæmpekaktus.
Den sidste vejrmelding angav, at temperaturen vil blive 44 grader celsius – hvilket
betyder, at temperaturen inden for 30 cm fra overfladen vil nå 55 grader.
Du er som de andre klædt i letvægtstøj – kortærmet skjorte, bukser, sokker og
spadseresko.
Alle har et lommetørklæde. Tilsammen har du 2,80 i Euro, en pakke cigaretter og
en kuglepen.
17-08-2010
Kay Dam, DHF Instruktør
4
DHF Kompetencegruppe Udvikling
DHF Vejlederuddannelse
Opgaven:
Før flyet brød i brand, nåede din gruppe at redde 15 ting.
Din opgave er at prioritere disse ting i den rækkefølge, der er mest relevant for din
overlevelse, således at nr. 1 er den vigtigste og nr. 15 den mindst vigtige.
Passagererne – din gruppe – har aftalt at holde sammen
Trin 1: Individuel besvarelse (10 minutter)
Hvert medlem af din gruppe skal selv først lave en prioritering.
Du må ikke diskutere situationen eller problemet, før hvert medlem er færdig med sin
prioritering. Husk at forholde din prioritering til teksten om nødlandingen.
Trin 2: Gruppedrøftelse (10 minutter)
Gruppens medlemmer skal nu samlet drøfte situationen – og med afsæt i de enkelte
medlemmers prioriteringer opstille en liste med de 5 vigtigste ting. Disse 5 ting skal
også prioriteres fra 1 til 5 – med 1 som det vigtigste.
Trin 3: Plenum drøftelse (10 minutter)
Grupperne mødes – og skal nu med afsæt i listerne med de 5 vigtigste ting opstille en
liste med de 3 vigtigste ting. Disse skal også prioriteres med 1 som den vigtigste
genstand.
17-08-2010
Kay Dam, DHF Instruktør
5
DHF Kompetencegruppe Udvikling
DHF Vejlederuddannelse
17-08-2010
Kay Dam, DHF Instruktør
6
DHF Vejlederuddannelse
DHF Kompetencegruppe Udvikling
SVAR – som forfatteren mener er det rigtige
Faldskærm (skygge)
Frakke til hver (kulde)
Saltpastiller (holde på kropsvæske)
17-08-2010
Kay Dam, DHF Instruktør
7
DHF REGELKURSUS
DHF Kompetencegruppe Uddannelse
Modul 2.
4. Lektioner
Hvad har de nye dommere gennemgået?
• 10 timers regelkursus
• Gennemgang af spillereglerne
• Løsning af små cases
• Regel spørgsmål
17-08-2010
8
DHF Vejlederuddannelse
DHF Kompetencegruppe Udvikling
Vejleder for nye håndbolddommere.
• Som vejleder i håndbolddommer verden har du kontakt med
mange forskellige mennesker.
• Det er personer, som har behov for hjælp og vejledning i
forbindelse med deres uddannelse som håndbolddommere.
• Du skal derfor være god til at kommunikere og have personlig
kontakt med andre mennesker. Adfærd
• Det vigtigt, at du har en god adfærd / personlighed/
regelkundskab og ikke mindst evnen som praktikker, så du kan
give en optimal vejledning.
17-08-2010
Kay Dam, DHF Instruktør
9
DHF Vejlederuddannelse
DHF Kompetencegruppe Udvikling
Krav til vejlederen
•
Skal have gyldigt dommerkort
•
Skal have et godt kendskab til spillereglerne og fortolkningerne i
regelsættet
•
Skal kunne kommunikere forståeligt og venligt
•
Skal kunne formulere sig i både skrift og tale
•
Skal være en god og aktiv lytter
•
Skal være åben, ærlig og konstruktiv
•
Skal have engagement for opgaven
17-08-2010
Kay Dam, DHF Instruktør
10
DHF Vejlederuddannelse
DHF Kompetencegruppe Udvikling
Krav til vejlederen
•
Skal være i stand til at skelne mellem væsentligheder – både
positive og udviklingssider
•
Skal i vejledningssamtalen med dommerne optræde som udvikler
og støtte for disse
•
Skal besidde humoristisk sans, samt selv være et godt eksempel –
både sportsligt og menneskeligt
17-08-2010
Kay Dam, DHF Instruktør
11
DHF Vejlederuddannelse
DHF Kompetencegruppe Udvikling
JOHARI-vinduet
•
Når man skal kunne forstå og lede andre mennesker, er det nødvendigt at kende
sine egne fordomme og "blinde pletter".
•
I 1955 offentliggjorde Joseph Luft og Harry Ingham en afbildning af
personligheden, som de kaldte for JOHARI-vinduet efter deres fornavne.
•
Modellen er et kommunikationsvindue, hvor ruderne er bevægelige og i øvrigt
ændrer sig hele tiden, afhængigt af:
•
Hvem du er sammen med
•
Hvor godt du kender dem
•
Hvor interesseret du er i dem
•
Hvad du ønsker, de skal vide om dig
17-08-2010
Kay Dam, DHF Instruktør
Kilde: APROPOS kommunikation
12
DHF Vejlederuddannelse
JOHARI-vinduet
DHF Kompetencegruppe Udvikling
Kendt af dig selv
17-08-2010
Ukendt for dig selv
Kendt af andre
Kendt område
Blindt område
Ukendt for andre
Skjult område
Ukendt område
Kay Dam, DHF Instruktør
Kilde: APROPOS kommunikation
13
DHF Kompetencegruppe Udvikling
DHF Vejlederuddannelse
•
Det Kendte Område viser, hvad jeg ved om mig selv, og som andre også ved om mig.
Når jeg føler mig tryg og fortrolig med andre og fortæller noget om mig selv, bliver feltet
større.
•
De Blinde pletter er det, jeg ikke ved om mig selv, men som andre ved. Det andre kan
se, men som jeg ikke selv er klar over. Det kan fx være mit kropssprog, min mimik og
min betoning. Det kan også være måden, jeg siger noget på. Men hvis andre siger noget
til mig, som jeg ikke var klar over, har de gjort rummet med de blinde pletter tilgængeligt
for mig.
•
Det Skjulte område viser, hvad jeg ved om mig selv, men som andre ikke ved. Der kan
være forskellige grunde til, at jeg skjuler mig, fx angst for, hvordan andre vil reagere, om
de vil synes om mig, men hvis jeg vælger at vise mig noget mere, gør jeg mit skjulte
område mindre.
•
Det ukendte område består af viden om mig, som hverken jeg selv eller andre kender
noget til. Det kan være skjulte oplevelser fra barndommen, ukendte kræfter og evner, jeg
endnu ikke har opdaget. Noget i det ukendte område ligger godt gemt, mens andet kan
ligge lige under overfladen og kan blive bevidst for mig gennem møde med omverdenen.
Det er godt at være sig bevidst, at man har et ukendt område, ikke mindst, hvis der
skulle dukke noget op i forbindelse med et mundtligt oplæg.
17-08-2010
Kay Dam, DHF Instruktør
Kilde: APROPOS kommunikation
14
DHF Vejlederuddannelse
DHF Kompetencegruppe Udvikling
JOHARI-vinduet
En lille øvelse
Sæt jer sammen to og to
• Lav hver især en liste på tre punkter om
A) Hvordan tror du den anden person oplever dig.
B) Hvordan har du oplevet den anden person ( prøv at koble
konkrete situationer på iagttagelserne)
Det kan eksempelvis være oplevelser/ iagttagelser som: stille,
struktureret, afventende, snakkende, udstrålende selvtillid ect.
• Herefter udveksler I papirer og tager en snak om overensstemmelser/
uoverensstemmelser gerne med henvisninger til konkrete episoder.
17-08-2010
Kay Dam, DHF Instruktør
15
DHF Kompetencegruppe Udvikling
DHF Vejlederuddannelse
 Videoklip
Arbejdspause – I pausen
Udfyldes vejledeskemaet
imens kaffen indtages.




17-08-2010
Vejlederskema udfyldes
Deltager foretager vejledning
Samtaleteknik
Aktiv lytning
Kay Dam, DHF Instruktør
16
DHF Kompetencegruppe Udvikling
DHF Vejlederuddannelse







17-08-2010
Hvad savnede du?
Levede dette op til dine forventninger?
Fik du svar på spørgsmål?
Føler du, at du er klædt på til at vejlede?
Har du fået lyst til mere? Udviklerkursus?
Lærte du noget nyt?
Evaluering udfyldes og afleveres til kursus
lederen.
Kay Dam, DHF Instruktør
17
DHF Vejlederuddannelse
DHF Kompetencegruppe Udvikling
SPØRGSMÅL
TAK FOR I AFTEN
KOM GODT HJEM
17-08-2010
Kay Dam, DHF Instruktør
18
DHF Kompetencegruppe Uddannelse
DHF Vejlederuddannelse
SLUT
17-08-2010
Kay Dam, DHF Instruktør
19
DHF Vejlederuddannelse
DHF Kompetencegruppe Udvikling
Samtaleteknik - FIF
•
•
•
•
•
Du får aldrig en ny chance for at gøre er første indtryk
Tal ikke så meget, at du glemmer at lytte
Gentag en gang imellem det eller de ting dommerne har sagt
Brug pauser aktivt på relevante steder
Der er kun én måde at bryde en pause på – spørg hvad dommerne
tænker på
• Prøv at være mere interesseret end interessant
• Prøv at lade dommerne gentage eller opsummere samtalen
• Lyt til hvad der siges – og ikke siges!
17-08-2010
Kay Dam, DHF Instruktør
20
DHF Vejlederuddannelse
DHF Kompetencegruppe Udvikling
Samtaleteknik - FIF
•
Brug ordene …hvordan, hvornår og hvad er årsagen
•
Spørg præcist….
”Hvad er særligt svært ved at dømme”
“Hvad følte du i den situation”
17-08-2010
Kay Dam, DHF Instruktør
21
DHF Vejlederuddannelse
DHF Kompetencegruppe Udvikling
Samtaleteknik - FIF
•
•
•
•
•
•
•
•
•
Den gode vejleder fornyer
Den gode vejleder sætter dommerne I centrum
Den gode vejleder - vejleder og rådgiver
Den gode vejleder starter en langsigtet proces
Den gode vejleder stoler på tillid
Den gode vejleder gør rigtige ting
Den gode vejleder fastholder sig til mennesket
Den gode vejleder er en god og aktiv lytter
Den gode vejleder er et godt eksempel
17-08-2010
Kay Dam, DHF Instruktør
22
DHF Vejlederuddannelse
DHF Kompetencegruppe Udvikling
Aktiv lytning
Der er mange ting der gør det vanskeligt at lytte:
• Det kan være støj, andres samtale, man antager ar det alligevel
ligger over ens fatteevne – manglende interesse, fordomme og
normer – og at man er forudindtaget
OG IKKE MINDST………
• Vores evne til at tænke er 4 gange så hurtig som evnen til at tale
– derfor hører vi ofte kun de første 5 – 6 ord, resten gættet vi
os til, mens hjernen har travlt med alt mulig andet
17-08-2010
Kay Dam, DHF Instruktør
23
DHF Vejlederuddannelse
DHF Kompetencegruppe Udvikling
Hvad kan vi gøre for at blive bedre til at lytte?
•
•
•
•
•
Planlæg ikke dit svar mens dommerne taler
Drag ikke forhastede beslutninger
Hold dine egne problemer på afstand
Vær ikke forudindtaget mod dommerne
Vær koncentreret og lyt efter de væsentligste ting, læg
mærke til måden dommerne udtrykker sig på:
Kropssproget, herunder ansigtsudtryk, håndbevægelser og
tonefaldet
17-08-2010
Kay Dam, DHF Instruktør
24
DHF Vejlederuddannelse
DHF Kompetencegruppe Udvikling
Konsekvenser af ligegyldighed overfor aktiv lytning
•
•
•
•
•
•
•
•
Brudte aftaler
Misforståede oplysninger
Dårlig dommermoral
Mistede dommere
Uløste problemer
Oversete løsninger
Virkningsløse beslutninger
Bekostelige fejl overfor dommerne
17-08-2010
Kay Dam, DHF Instruktør
25
DHF Vejlederuddannelse
DHF Kompetencegruppe Udvikling
Konsekvenser af god aktiv lytning
• Villighed fra dommerne til at udtrykke idéer
• Interesse for at dele oplysninger
• Større overbevisning og troværdighed
• Øget forståelse og tillid
• Stærkere ønske om at yde
• Anerkendelse fra vejlederen om gode resultater
17-08-2010
Kay Dam, DHF Instruktør
26
DHF Kompetencegruppe Uddannelse
DHF Vejlederuddannelse
Spørgsmål
Hv-spørgsmål.
Man kan begynde sætninger med hv-ord.
Ting
Person
Hvem, der ejer noget
Sted
grund
tid
Hvor tit
Måde
periode
17-08-2010
Hv-ord
Svaret er information
Hvad er det?
Hvem passer børnene?
Hvis pung er det?
Hvor ligger Århus?
Hvorfor er du træt?
Hvornår har vi pause?
ser du din bror?
Hvordan ser din kone ud?
Hvor længe har vi juleferie?
(Det er) en bog.
(Det er) min mormor.
(Det er) min.
I Jylland.
Fordi jeg ikke har sovet.
Kl. 10.15.
En gang om måneden.
Hun er mørkhåret.
I 2 uger
Kay Dam, DHF Instruktør
27
DHF Kompetencegruppe Uddannelse
DHF Vejlederuddannelse
17-08-2010
Kay Dam, DHF Instruktør
28
DHF Vejlederuddannelse
DHF Kompetencegruppe Uddannelse
Fortsat….
17-08-2010
Kay Dam, DHF Instruktør
29
DHF Kompetencegruppe Uddannelse
DHF Vejlederuddannelse
17-08-2010
Kay Dam, DHF Instruktør
30
DHF Kompetencegruppe Uddannelse
DHF Vejlederuddannelse
17-08-2010
Kay Dam, DHF Instruktør
31
DHF Kompetencegruppe Uddannelse
DHF Vejlederuddannelse
17-08-2010
Kay Dam, DHF Instruktør
32
DHF Kompetencegruppe Uddannelse
DHF Vejlederuddannelse
17-08-2010
Kay Dam, DHF Instruktør
33
DHF Kompetencegruppe Uddannelse
DHF Vejlederuddannelse
17-08-2010
Kay Dam, DHF Instruktør
34
DHF Kompetencegruppe Uddannelse
DHF Vejlederuddannelse
17-08-2010
Kay Dam, DHF Instruktør
35
DHF Kompetencegruppe Uddannelse
DHF Vejlederuddannelse
17-08-2010
Kay Dam, DHF Instruktør
36
DHF Kompetencegruppe Uddannelse
DHF Vejlederuddannelse
17-08-2010
Kay Dam, DHF Instruktør
37
DHF Kompetencegruppe Uddannelse
DHF Vejlederuddannelse
17-08-2010
Kay Dam, DHF Instruktør
38
DHF Kompetencegruppe Uddannelse
DHF Vejlederuddannelse
17-08-2010
Kay Dam, DHF Instruktør
39

similar documents