Drama og æstetiske læreprocesser - Raffaele Brahe

Report
Drama og æstetiske
læreprocesser
Drama i danskundervisningens
litteraturundervisning
Program
1.Opsamling fra sidst
2.Drama og de æstetiske læreprocesser i dansk –
oplæg med spørgsmål og diskussion
3.”skibsdrengens fortælling”
• Procesorienteret skabende fortolkningsarbejde
• ”rationel” fortolkning af novellen
4.Opsamling med refleksioner
5.Kort introduktion til studieopgaven – evt.
spørgsmål
Æstetik og læring
”Samspillet mellem sansning og forståelse
er så intimt som tænkes kan. Vi sanser
intet uden at forstå det. Til trods for det
forarbejder forståelsen ikke det
sansede, det er den ude af stand til.
Sansningen er og forbliver intakt, så
forstået det sansede også er.” (K.E.
Løgstrup)
Æstetik og læring
• Æstetisk erkendelse bygger på:
–at sanse verden
–At kunne fordybe sig
–At være til stede i nuet
–At kunne glemme sig selv
–At kunne udtrykke sig
Æstetik og læring
• Æstetiske læreprocesser bygger på den sanselige
erkendelse
• Æstetiske erfaringer og oplevelser kan bidrage til
at give os identitet som mennesker
• Æstetiske læreprocesser er dem, der efterligner
den kunstneriske arbejdsmåde
• ”I skolen skal både den kropslige og den
intellektuelle udvikling tilgodeses.” (fælles mål for
elevernes alsidige og personlige udvikling) – obs.
læringsstile
Æstetik og læring
• Æstetisk erkendelse er tæt knyttet til
kunstnerens erkendelsesfelt:
– Kunstneren giver udtryk for ideer, følelser, tanker i
ofte sanselig symbolladet form
• At kunne sætte form på et indhold
• At kunne strukturere et indtryk til et udtryk
• Hertil skal kunstneren have et sprog, der kan
være kroppens, musikkens, billedernes eller
digtningens udtryksformer
Fælles mål for dansk
”Derfor har arbejdet i dansk to sider: en musisk side
hvor eleverne oplever, sanser, føler, fantaserer,
eksperimenterer, skaber og leger, og en rationel
side, hvor de undersøger, analyserer, iagttager,
diskuterer, argumenterer og redegør. De to sider
beskrives adskilt, men de forenes i danskfagets
centrale områder, hvor intellektualitet og æstetik,
bevidsthed og indlevelse indgår i et komplekst
samspil.” (Fælles mål for dansk –
undervisningsvejledningen)
Drama
• Særstatus iblandt de æstetiske
erkendelsesformer, fordi mennesket selv med
krop og stemme er udtryksmidlet. Arbejde med
drama åbner for læreprocesser, der styrker
eleven i flere kompetencer:
–
–
–
–
–
Æstetisk kompetence
Empatisk kompetence
Ekspressiv kompetence
Handlekompetence
Social kompetence
Drama i danskundervisningen
• Kendskab til drama som en genre og indblik i
teaterhistorien
• Analyse af dramastykker – klassiske og moderne
• At lære at udtrykke sig i dramatisk form, at spille
teater
• At bruge drama som en metode til at tolke tekster
– Drama og noveller
– Drama og lyrik
– Kanon og drama
• Drama i forhold til mundtlighed og fortælling
Drama
• De tre hovedgenrer inden for fiktion – epik,
lyrik og drama
• Det klassiske dramas to hovedformer:
– Komedien – ”Erasmus Montanus”, ”Den
eneste ene”, ”Italiensk for begyndere”
– Tragedien – ”Romeo og Julie”, Schillers
tragedier, adskillige katastrofefilm
Drama – klassisk komposition
Drama - andre modeller
• Cirkulær dramaturgi
• Aktantmodellen
• 3 akt-modellen
Obs.
Dramaturgiske modeller
Analyse af Drama
1.
2.
3.
4.
5.
6.
Overordnet præsentation – genre, handling
Komposition
Temaer
Personer og deres relationer
Regibemærkninger
Fortolkning – budskab(er), grundholdninger (i
forhold til stykkets nutid og tiden i dag)
7. Perspektivering
8. Teaterhistoriske referecer
Dramaets faser
1. Motivationsfasen (etablering) –
stemningsskabende, vigtig for indlevelsen
2. Spillefasen (agering) – dramaaktiviteter, der
bearbejder teksten, ideen. Der konstrueres
betydning i fortolkningsfællesskabet ved hjælp
af kroppen og stemmen som redskaber
3. Refleksionsfasen (kommentering) – læringen
gøres eksplicit, bearbejdning af praksis, evt.
fortsættelse ved skrivefase, meddigtning, essayskrivning, digt, dagbog (Boelt 2007)
Refleksionsspørgsmål
• Hvordan kan man fortolke en tekst ved hjælp af
drama?
• Hvor vigtige er de æstetiske læreprocesser?
• Hvad betyder det for danskundervisningen generelt,
at børn (og voksne) lærer på forskellige måder?
• Hvad betyder det for lærerens rolle som
tilrettelægger af undervisningen?
Skibsdrengens fortælling
• Ind i teksten
– visualisering
• Alle lukker øjnene og fremkalder et billede, der har
gjort indtryk – tænk i rum, figur og forløb
• Udveksling af billeder med hinanden i grupper på 4
– Fortælleøvelse
• Fortæl historien igen – man skifter (giver appelsinen
videre), når man ikke kan huske mere
• End med at fortælle hele novellen i 8 essenssætninger
(appelsinen går rundt 2 gange)
Skibsdrengens fortælling
• Tegneserie- statuer med kroppen (ca. 15 min)
– Gruppen viser nu novellen i form af en tegneserie
i fire statuebilleder
– Overgange mellem billederne vises i slowmotion
– Tegneserierne vises for hinanden
Skibsdrengens fortælling
• Rollespil
• Personkarakteristik
• Replikarbejde
– Parvis iscenesættelse af replikkerne i mødet
mellem Simon og Nora
– Vi ser enkelte iscenesættelser
Replikkerne
Simon: ”Hvad står du og kigger efter?”
Nora: ”På den mand, som jeg skal giftes med.”
Simon: ”Det er så vel mig”.
Nora: ”Ha – ha! – han er noget mere voksen end du.
Simon: ”Vi du have en appelsin?”
Nora: ”Hvorfor spiser du den ikke selv?”
Simon: ”vil du give mig et kys for appelsinen?”
Nora: ”Ja, jeg vil godt kysse dig.”
Skibsdrengens fortælling
• Iscenesættelse af novellen
– 4 grupper arbejder med novellens 4 dele
– Krav hertil:
• Replikker
• Et frysbillede
• En rekvisit
• En sang eller dele af en sang
Novellen vises i dramatisk form
Skibsdrengens fortælling
Refleksion i grupperne
• Hvad sker der med forståelsen af teksten, når den
udtrykkes i dramatisk form?
• Hvilke meddigtningsmuligheder er der i ”Skibsdrengens
fortælling?
• Hvilke temaer, motiver og budskaber er der i novellen?
• Hvilke andre analytiske forhold er væsentlige i forhold
til en lærerfaglig analyse af teksten?
(obs. Analysemodel anvendes til ”rationel analyse og
fortolkning af novellen)
Studieopgave hold 29.07
Tekst
• ”Lirekassen” af Tom Kristensen fra 1922.
Teksten og spørgsmålene er taget fra
undervisningsmaterialet ”Kanon – på
mellemtrinet” udgivet på forlaget Alinea.
Opgaven
• I skal udarbejde en fagdidaktisk begrundet
skitse til et undervisningsforløb i ”Lirekassen”
med særlig fokus på mundtlighed. Forløbet
skal være rettet imod 6.klassetrin. Skitsen skal
blandt andet indeholde eksempler på faglige
mål, samt forslag til arbejds- og
evalueringsformer.
Proces og organisering
I ugerne 50 og 51 arbejder studiegrupperne med
opgaven og forbereder en mundtlig
præsentation af det skitserede
undervisningsforløb.
Torsdag i uge 51 præsenterer studiegrupperne det
skitserede forløb for holdet, og der arbejdes med
respons.
Den færdige skitse sendes skriftligt til
[email protected], der læser og giver skriftlig
feedback til grupperne – sendes senest
d.3.januar 2010.
Husk
• En fagdidaktisk skitse til et
undervisningsforløb opstår på baggrund af en
lærerfaglig analyse
• I kan med fordel inddrage ”Fælles mål”, når I
sætter mål op for forløbet
• I kan med fordel inddrage alle de tekster, vi
har læst i forbindelse med
mundtlighedsforløbet i jeres opgave

similar documents