Hyrdinden og skorstensfejeren

Report
Litteraturhistorie og kanon i
folkeskolen
Litteraturhistorie i folkeskolen
Blicher og Andersen – to moderne digtere
Intro
Wagners Liebestod fra Tristan og Isolde + den unge Werthers
lidelser
Mange mulige læsninger!
Litteraturhistorisk – kulturhistorisk – idehistorisk
Nykritisk – tekstnært
Læserorienteret – tomme pladser – dialog med læseren
Strukturalistisk – tekstnært og forenklende
Vi vender tilbage!
Intro
German
Translation in English
Mild und leise
wie er lächelt,
wie das Auge
hold er öffnet
--seht ihr's, Freunde?
Seht ihr's nicht?
Immer lichter
wie er leuchtet,
stern-umstrahlt
hoch sich hebt?
Seht ihr's nicht?
and ends
ertrinken,
versinken, unbewusst, höchste Lust!
Softly and gently
how he smiles,
how his eyes
fondly opens
--do you see, friends?
do you not see?
how he shines
ever brighter.
Star-haloed
rising higher
Do you not see?
to drown,
to founder unconscious utmost rapture!
Mål
 At de studerende får indsigt i begrebet om klassikere
og kanon i litteratur
 At de studernede får et kritisk refleksivt syn på
periodiseringen i litteraturhistoriske fremstillinger
 At de studerende begynder at reflektere over
relevant indhold og relevante metoder og tilgange i
folkeskolen, når der arbejdes med kanontekster og
litteraturhistorie
Program
1.
2.
3.
4.
5.
6.
Litteraturhistorie i folkeskolen – hvad og hvordan?
Teksternes ”du” og en nutidig teenagers ”jeg”
Periodisering – hvorfor og hvordan?
Et eksempel – Den unge Werthers lidelser
Romantikken – starten på det moderne!
H.C. Andersens ”Hyrdinden og skorstensfejeren” – en
gennemgang
Blicher og det splittede individ mellem individualisme
og skæbnetro – opgaver med Hosekræmmeren
Litteraturhistorie i folkeskolen – hvad
og hvordan?
 Teksten mellem det historiske og det nykritiske (obs.
De to er uforenelige, PHL)
En historisk læsning undersøger sammenhænge og
årsagsrelationer, samt spor på den samfundsmæssige
beskaffenhed. Her læser man ud af teksten, tematisk
eller referentielt
En nykritisk læsning af fiktionstekster undersøger
teksten på dens indre kvaliteter, samt dens struktur
m.m.
Det logiske og det kronologiske
historiciteten
den enkelte tekst
Det logiske og det kronologiske
Litteraturhistorie i folkeskolen – hvad
og hvordan?
Kanon og tanken bag kanonpædagogikken er at
eleverne møder de særligt repræsentative tekster,
der er tidløse (klassikkerne)
Harmonerer ikke med en klassisk periodisk
litteraturhistorisk læsemåde, hvor litteraturen
afspejler sin samtid og dermed netop indskriver sig i
en særlig historisk virkelighed
Litteraturhistorie i folkeskolen – hvad
og hvordan?
Problemet med den kronologiske periodisering er den
åbenlyse og ofte uholdbare konstruktion, der ligger til
grund for denne
Alternative anskuelser:
Pendulet: Svinger mellem det principielt realistiske og
den ikke-realistiske litteratur –
Periodisering i flertal: Flere strømninger og tendenser
er til stede på samme tid i en givet tidslig periode
Litteraturhistorie
Fælles for dem er, at de er retrospektive konstruktioner:
Vi finder metaforer for at beskrive udviklingen:
op og ned
frem og tilbage
frem mod det bedre
frem mod det værre
Vi benytter den alvidende fortællers teknik – denne er i
virkeligheden nok den mest subjektive af dem alle!
Litteraturhistorie i folkeskolen – hvad
og hvordan?
 Fagdidaktik i gymnasiet – fastholder traditionel periodisk
fremstilling af litteraturhistorien
 Hvad skal læreren gøre i folkeskolen?
 Læreren skal ikke arkivere teksterne for eleverne, men
aktualisere dem for dem
 Tematiske læsninger (kærligheden igennem tiden)
 Periodelæsninger (fokus på en litteraturhistorisk periode
igennem eksemplariske nedslag) – tekster læses som
eksempler/ kilder.
 Kontrastive læsninger – tekster fra forskellige perioder læses
sammen mhp. eks. menneskesyn eller natursyn
Litteraturhistorie i folkeskolen – hvad
og hvordan?
J. Aabenhus – dialog mellem tekstens ”du” og læserens
”jeg”
 Det eksistentielle over for det essentielle
 Der sker et brud i 1800-tallet i kølvandet på
oplysningstiden
 En del romantiske forfattere har beskæftiget sig med
bruddet (modsætningen mellem det splittede
menneske og den altomfattende gud)
Litteraturhistorie i folkeskolen – hvad
og hvordan?
 Undervisningen i folkeskolen må satse på at åbne dialogen
mellem elevernes virkelighed (læserens ”jeg”) og den
implicitte læser i teksten (tekstens ”du”)
 Det fremmede i teksten og en undersøgelse/ tilegnelse af
denne må være pædagogikkens genstand (og ikke en
undersøgelse af det allerede givne)
 Historisk forståelse kan opnås i dialogen mellem tekstens
fremmedhed og ens egne fortællinger
Litteraturhistorie i folkeskolen – hvad
og hvordan?
 Hermed er vi tilbage ved de tomme pladser og en
tekstpædagogik, der bygger på et moderne
dannelsesideal, hvor litteraturen og andre tekster af
en vis kvalitet kan bidrage til fortællingen om den
enkeltes identitet – den gør dette ved hjælp af
selvfordoblingen (Jf. Klaus P. Mortensen, Anthony
Giddens)
Litteraturhistorie i folkeskolen – hvad
og hvordan?
 Forskellen mellem de ældre tekster og nyere tekster
er, at disses indskrevne ”du” er længere væk fra
læserens ”jeg” i forhold til værdier, menneskesyn,
tankemåder osv.
 Så: ”læser man de gode gamle tekster ind i tiden og
rummet mellem tekstens implicitte ”du” og læserens
eksplicitte ”jeg”, er kanonen ikke at betragte som et
pensum, men som en skattekiste fuld af potentielle
dialoger mellem tekst og læser” (Aabenhus 2000).
Romantikken
 Den tidlige romantik – ”Sturm und Drang” – individets
opfindelse Wagners Liebestod fra Tristan og Isolde
 Universalromantik – ”Einswerden” mit der Natur (Gud er i
alt)
 Nyplatonisme – dualisme, mennesket er splittet mellem
”diesseits” og ”jenseits” (ideernes og fænomenernes
verden)
 Nationalromantikken
 Poetisk Realisme – Blicher
 Romantisme (jeg ét dyrkes)
Et eksempel – illustreret
verdenslitteratur fra
Dansklærerforeningen
Goethes – den unge Werthers lidelser (10.maj, 26.maj,
16.juni, 30.august (pnr),
Dialogen mellem den unge (læserens ”jeg”) og
tekstens implicitte ”du”.
De to modaliteter (billede og skrift) hjælper læseren?
Eller afleder billederne fra det fremmede, der ligger i
teksten (erkendelsespotentialet)?
Opgave grupper à 3
 Forhold jer til teksten ”tekstens du og læserens jeg”, hvor I
inddrager uddraget fra ”Werther”:
 Læs uddraget (i kopi) og se på bogens illustrationer på
dansklærerforeningens hjemmeside
 Analysér tekstens to modaliteter. Hvordan spiller billeder og
skrift sammen?
 Hvordan kan teksten gå i dialog med teenagere anno 2010?
 Hvad gør den til en klassiker?
 Ville I kunne bruge materialet? Hvorfor? Hvorfor ikke?
 Hvordan ville I bruge teksten? I hvilken sammenæng?
Hyrdinden og skorstensfejeren
Kunsteventyr (tingseventyr) af H.C Andersen
Poetisk realisme? Romantisme?
Hvordan skal eventyret læses?
Fortæller
Forløb
Personer
Temaer
Hyrdinden og skorstensfejeren
 Den eksplicitte fortæller er alvidende med indre syn
hos skiftevis hyrdinden og skorstensfejeren – den
alvidende fortæller kommer med vurderende
fortællerkommentarer undervejs som eksempelvis,
hvor skorstensfejeren beskrives: ”… det var jo bare
noget han forestillede, porcelænsmageren kunne lige
så godt have lavet en prins af ham, for det var ét!”
Hyrdinden og skorstensfejeren
Et par strukturalistiske modeller:
Forløbet i fortællingen er bygget op omkring en kosmos
– kaos – ny kosmos model (kontraktmodellen)
Den nye orden efter de to kærestefolks rejse op
igennem skorstenen er muliggjort ved hjælp af
bedstefaderens styrt, men implicit også igennem de
tos rejse og den mod, der står i forbindelse med
flugten
Hyrdinden og skorstensfejeren
Hyrdinden og skorstensfejeren
 Aktantmodellen: (projektaksen)
Subjektet (skorstensfejeren og hyrdinden) går efter
objektet (den selvvalgte kærlighed), der på et andet
abstraktionsniveau symboliserer et brud med de
gængse normer og regler i stuen (samfundet), hvor
individets frihed og selvstændighed sejrer over det
skæbnebestemte liv
Hyrdinden og skorstensfejeren
 Aktantmodellen: (Konfliktaksen)
Gedebukkebens… er modstanderen i fortællingen –
han står for det traditionelle, undertrykkende og
ufølsomme
Kineseren er modstander i fortællingens første del, hvor
han repræsenterer det samme som sergeanten –
bliver til hjælper i anden del, hvor han mister evnen til
at nikke
Hyrdinden og skorstensfejeren
 Aktantmodellen: (kommunikationsaksen)
Giverens plads indtager den mere abstrakte flugt eller
parrets aktive indsats for at nå målet – de overlader
ikke bare deres skæbne til de højere magter, men
tager dem i egne hænder og handler. Modtageren er
parret, der opnår, det de ville (at få hinanden)
Hyrdinden og skorstensfejeren
Hyrdinden og skorstensfejeren
Modsætninger i teksten:
Ude versus hjemme
Porcelæn versus mahogni
Følelser versus fornuft
Kærlighed versus tradition
Følsomhed versus kulde/ kynisme
Tryghed versus frihed
Hyrdinden og skorstensfejeren
Den af teksten idealiserede tilstand er den frie, romantiske
kærlighed og dens modsætning i teksten er den
institutionaliserede kærlighed eller det arrangerede ægteskab
Eventyret starter i den favoriserede tilstand (S1). Hvor de to
porcelænsfigurer beslutter sig for at blive forlovet. Det, der
muliggør det uønskede (-S1), uægte ægteskab er kineserens
selvudnævnelse til at kunne bestemme over deres skæbne og
give hyrdinden væk til sergeanten i stedet. S2 synes at vinde over
S1, indtil hyrdinden beslutter sig for at ville flygte sammen med
sin elskede. Flugten, mødet med den store vide verden og
hjemkomsten muliggør (-S2) en reetablering af den favoriserede
tilstand (S1) – og denne gang for altid.
Hyrdinden og skorstensfejeren
 Den tilværelsestolkning, der ligger i eventyret er i høj
grad moderne, da individet selv må finde og definere
det gode liv for sig selv (eksistentiel og ikke
essentiel). Individualismen som grundvilkår. Eventyret
handler om det vilkår, at det at blive voksen
indebærer, at man finder sin identitet, sin rette hylde
her i livet.
Hyrdinden og skorstensfejeren
 Mange muligheder for tematiske og kontrastive læsninger:
Eks. brorsons ”op al den ting…” eller Blichers ”Hosekræmmeren”
og ”moderne tekster som ”Fucking Åmål”
Læserens ”jeg” i forhold til Hyrdinden og… - hvad er kærligheden?
Hvordan finder man den? Hvilke normer og regler er der i vores
samfund for hvem man finder sammen med? Rejsen/
dannelsesrejsen, der i miniformat ligger i parrets rejse ud i den
vide verden er også et genkendeligt tema for de unge i dag.
Eksistentielt grundvilkår; splittelse mellem behov for frihed og
tryghed.
Tvangsægteskaber osv.


Op al den ting, som Gud har gjort
Tekst: H. A. Brorson, 1734
Melodi: Bøhmisk melodi, omkring 1550
Op al den ting, som Gud har gjort,
hans herlighed at prise!
Det mindste, han har skabt, er stort
og kan hans magt bevise.
Gik alle konger frem på rad
i deres magt og vælde,
de mægted ej det mindste blad
at sætte på en nælde.
Det mindste græs jeg undrer på
i skove og i dale,
hvor skulle jeg den visdom få
om det kun ret at tale!
Hvad skal jeg sige, når jeg ser,
at alle skove vrimle,
de mange fuglesving, der sker
op under Herrens himle!
Hvad skal jeg sige, når jeg går
blandt blomsterne i enge,
når fuglesangen sammenslår
som tusind harpestrenge!
Hvad skal jeg sige, når mit sind
i havets dybe grunde
kun dog så lidt han kige ind
og ser så mange munde!
Hvad skal jeg sige, når jeg ser,
hvor stjerneflokken blinker,
hvor mildt enhver imod mig ler
og op til himlen vinker!
Hvad skal jeg sige, når jeg op
til Gud i ånden farer
og set den store kæmpetrop
af blide engleskarer!
Hvad skal jeg sige? - Mine ord
vil ikke meget sige:
O Gud, hvor er din visdom stor,
din godhed, kraft og rige!
Op, stemmer alle folk på jord
med frydetone sammen:
Halleluja, vor Gud er stor!
Og himlen svare: Amen!
Hyrdinden og skorstensfejeren
 Hvad så med periodiseringen?
Den poetiske realisme
Biedermeier
Individualismen ( mest relevant)
Opgave med Hosekræmmeren
Hvordan indskriver ”Hosekræmmeren” sig i 1800-tallets
litteratur, hvor det splittede individ står mellem guds
almagt og individets frihed?
Hvad er på spil i ”Hosekræmmeren”? Hvori ligger det
historiske i teksten? Hvori ligger det tidløse/
eviggyldige?
Opgaver med Hosekræmmeren
Hvad gør ”Hosekræmmeren” til en klassiker?
Giv en kort fortolkning af teksten
Karakterisér og vurdér opgaverne til
”Hosekræmmeren”
Hvor lægger de sig i forhold til en nykritisk, en
historisk, en kontrastiv eller en tematisk læsning af
teksten?
Er der opgaver, der direkte henvender sig til læserens
”jeg” og går i dialog med tekstens ”Du”? Hvilke?

similar documents