Fælles pædagogisk og didaktisk grundlag

Report
Kick off dag
Ny pædagogisk praksis
Mandag d. 3. marts 2014
Arbejdsgruppen om Ny pædagogisk
praksis
Pædagogisk Xperimentarium (Pæd X)
Dagens indhold:
• Velkomst og kort præsentation af arbejdsgruppe om Ny pæd. praksis og
Pæd X - 10 min
• Formål med dagen - Kick off på processen omkring Ny pæd. praksis
- 10 min
• Hvor skal vi være efter dagen i dag - 5 min
• Input som oplæg til arbejdet i grupper I - 20 min
• Kaffepause – 15 min
• Input som oplæg til arbejdet i grupper II - 20 min
• Arbejde og drøftelser i collegegrupper, med campusgrupper tæt på - 60
min
• Opsamling af gruppedrøftelser - 30 min
• Afslutning – fra Kick off til Kick ass  - 10 min
Formål med dagen – et byggeprojekt
• Opbygge pædagogisk praksis ud fra den betragtning, at øget kontakt
mellem lærere og elever vil resultere i endnu bedre kvalitet i
elevernes læringsforløb.
– Fokus på læring, elevens læringsuge og det brede
undervisningsbegreb.
– At der forberedes konkrete beslutninger omkring nye
læringsaktiviteter, nye metoder, ny samarbejdsstruktur osv. på
det enkelte college / campus.
– At de enkelte teams ser på deres nuværende praksis og vurderer
udviklingsbehov på baggrund af det ”Fælles pædagogiske og
didaktiske grundlag” – at vi skaber en professionel pædagogisk
kultur.
Vi bygger videre på soklen som er sat…..
Vi skal ikke snakke om soklen - men nu skal vi
bygge huset….
Værktøjskassen – den pædagogiske skal
sikkert suppleres
Vi bygger ud fra hvad vi ved der
virker…evidensbaseret udgangspunkt
for ny pæd. praksis
Den overordnede byggeplan….
Der fokuseres på, at eleverne skal have en øget og bedre læringsuge
Hvilken pædagogisk praksis forudsætter en øget og bedre læringsuge dvs. hvilke
læringsaktiviteter skal der tilrettelægges og udvikles?
Hvordan skal vi samarbejde i teams og på tværs af teams for at skabe en øget og bedre
læringsuge?
Hvilke samarbejder på tværs af skolen eller med eksterne aktører kan give øget og bedre
læring?
En kategorisering af læringsaktiviteter der er kvalitativt forskellige med hensyn til graden
af konfrontation, elevaktivitet, behov for forberedelse osv.?
Hvor langt er byggeriet kommet efter i dag?
– Vi har et fælles billede af, hvordan vi kan organisere en endnu bedre
læringsuge for vores elever – vi har inspireret hinanden med gode
idéer.
– Vi har samme opfattelse af formålet med det ”Fælles pædagogiske og
didaktiske grundlag”.
– Der er taget beslutninger eller forberedt beslutninger på
college/campus, f.eks. omkring aktiviteter / moduler på tværs af
uddannelser, colleger eller campus – senest 1. maj af hensyn til skema.
– Der er en plan på det enkelte college for hvordan vi kommer videre i
udvikling af en ny pædagogisk praksis.
– Hvordan skal vi definere udviklingspunkter sammen med Pæd X?
hvad med logistikken, ressourcerne og tiden?
Skal alle huse være ens….
• Alle colleger skal være noget særligt inden for en fælles ramme!
• Alle uddannelser skal være noget særligt inden for en fælles ramme!
• Alle teams skal være noget særligt inden for en fælles ramme!
• Alle medarbejdere skal være noget særligt inden for en fælles ramme!
Men vi bygger alle på den samme sokkel….og det har jo
betydning for husets udseende og funktion.
Der er tilvalg og fravalg…….
Input som oplæg til arbejdet i grupper:
–
–
–
–
De rammer vi har også efter 1/8 2014….
Hvad ved vi allerede om reform 2015, som vi godt kan øve os på….
Hvordan kan en længere og anderledes læringsuge se ud?
Hvordan kan de 28 klokketimer anvendes optimalt?
• Konkrete idéer og forslag.
• Typer af lærerarbejde i et nyt setup.
• Mere tid med eleverne – mere tid hvor lærerne er sammen – vi
skal tænke nyt…
– ”Fælles pædagogisk og didaktisk grundlag” som basis for arbejdet
med tilrettelæggelse af læring og udvikling af en anderledes
læringsuge
– Igangsætning af praksisnært
pædagogisudviklingsarbejde…ressourcer og muligheder
De kendte rammer også efter 1/8 2014
– Samme bekendtgørelser, uddannelsesordninger, LUP og faglige
mål på langt de fleste uddannelser
– Vores nuværende grundforløb kommer sikkert til at matche
grundforløb 2 i den nye reform
– Samme hovedstruktur i uddannelserne
– Fælles læringsdage for alle på TCAA. Alle elever kører samme
tema på samme tidspunkt. 2 dage i efteråret – 2 dage i foråret.
– Fælles tema for pædagogiske dage i august 2014 – planlægges
af hvert Campus sammen med Pæd X.
- og alligevel nye muligheder og rammer
Lærere og elever skal have mere tid sammen til undervisning og læring
(udvidet undervisningsbegreb)
– 28 klokketimer fra skoleåret 13/14 på alle EUD forløb
– Mere differentieret, målrettet og elevtilpasset undervisning
(holddeling, 2-lærerordning osv.)
– Hvilken slags undervisning kan der være tale om? – graden af
lærerrammesætning
Lærere skal have mere tid sammen til fælles planlægning og
forberedelse, til pædagogisk og didaktisk refleksion og udvikling.
Elevens læringsuge
Mandag
Tirsdag
Onsdag
Torsdag
Fredag
Kl. 8.15–11.30
3 ¼ timers blok inkl.
15 min. pause
Kl. 8.15–11.30
3 ¼ timers blok inkl.
15 min. pause
Kl. 8.15–11.30
3 ¼ timers blok inkl.
15 min. pause
Kl. 8.15–11.30
3 ¼ timers blok inkl.
15 min. pause
Kl. 8.15–11.30
3 ¼ timers blok inkl.
15 min. pause
Kl. 11.30–12.00
Middagspause
Kl. 11.30–12.00
Middagspause
Kl. 11.30–12.00
Middagspause
Kl. 11.30–12.00
Middagspause
Kl. 11.30–12.00
Middagspause
Kl. 12.00–14.00
2 timers blok
Kl. 12.00–15.15
3 ¼ timers blok inkl.
15 min. pause
Kl. 12.00–15.15
3 ¼ timers blok inkl.
15 min. pause
Kl. 12.00–15.15
3 ¼ timers blok inkl.
15 min. pause
Kl. 12.00–14.00
2 timers blok
5 timer
6 timer
6 timer
6 timer
5 timer
28 klokketimer svarende til godt 37 lektioner á 45 min
Krav fra UVM i 2016: 26 klokketimer svarende til knap 35 lektioner
En længere læringsuge – et bredt
undervisningsbegreb – idékatalog …..
Nye elementer i læringsugen
Ny organisering og planlægning af læringen
Muligheder for nye måder at være underviser på
Nyt samarbejde mellem uddannelser, colleger, campus
•
•
•
•
•
•
•
•
Mulighed for fagfaglig fordybelse.
Mulighed for nye aktiviteter der understøtter læringen.
Mulighed for inddragelse af nye pædagogiske metoder.
Mulighed for understøttende undervisning.
Mulighed for undervisning på tværs af uddannelser.
Mulighed for nye differentieringsmuligheder, inddragelse af it.
Mulighed for inddragelse af gæster udefra, sociale arrangementer.
Mulighed for deltagelse i særlige programmer og arrangementer – talent, X-faktor
mm.
Reform 2015 som vi kan øve os på og sigte efter
Motion og bevægelse i undervisningen
Erhvervsskolerne skal tilrettelægge undervisningen på grundforløbet
således, at eleverne inden for den samlede undervisningstid deltager i
motion og bevægelse hver dag i et omfang svarende til gennemsnitligt
45 minutter om dagen.
Det nye grundforløb
Opbygges med gradvis specialisering frem mod valg af hovedforløb og praktik, hvilket
bidrager til at kvalificere elevernes uddannelsesvalg, herunder ift. praktikmuligheder.
Den nuværende mulighed for at tilrettelægge forlængede grundforløb bortfalder – altså
max. 2x20 uger.
Derimod opretholdes de nuværende muligheder for kortere grundforløb, idet en
uddannelses 2. del af grundforløbet kan være kortere end 20 uger.
Grundforløb på et år for elever, der kommer fra 9. og 10. klasse
Grundforløbets 1. del opbygges således, at eleven ved start vælger et hovedområde. I løbet af
de første to uger gennemfører eleven introducerende erhvervsfaglig undervisning inden for det
pågældende hovedområde.
I slutningen af de to uger vælger eleven fagretning, hvor de i strukturerede holdfællesskaber
modtager den brede generelle og almene erhvervsfaglige undervisning frem mod det endelige
uddannelsesvalg efter 20 uger
Uddannelsesmålene for grundforløbets 1. del skal være fælles for alle hovedområder.
Reform 2015 som vi kan øve os på og sigte efter
Campusmiljøer kan være med til at styrke ungdomsuddannelsesmiljøet, bl.a.
gennem fælles aktiviteter for flere elever i samme aldersgruppe. Det kan samtidig
styrke alle campusuddannelsernes appel til de unge. Samtidig kan placering af
EUD10, jf. afsnit 7, i et campusmiljø styrke koblingen mellem EUD10 og
erhvervsuddannelserne.
Undervisningens indhold i grundforløbets 1. del
Introducerende erhvervsfaglige kompetencer: arbejdsmiljømæssige problemstillinger,
sikkerhed, ergonomi, lære at følge og indgå i en arbejdsproces.
Faglige kompetencer: erhvervsfaglig viden, proces og metodefag.
Generelle og almene kompetencer: Samarbejdsrelationer, opgaveplanlægning, kundeservice,
arbejdspladskompetence, personlig hygiejne, sundhed og bevægelse, praktikpladssøgning,
samfundsforhold, herunder
Grundfag: Matematik, naturvidenskabelige fag, dansk og engelsk.
Studiekompetence eller grundlæggende færdigheder gennem grund- og valgfag, fx læse-,
skrive- og regnefærdigheder.
Reform 2015 som vi kan øve os på og sigte efter
Lærerstyret undervisning – hvordan og hvor meget:
25 klokketimer i 2015
26 klokketimer i 2016 - ca. 34,6 lektioner
På TCAA er rammen 28 klokketimer
Skolerne skal fremover dokumentere, at omfanget af lærerstyret undervisning opfylder
minimumskravet, dvs. at eleverne har fået tilbudt den undervisning, de har krav på.
Lærerstyret undervisning betyder, at læreren tilrettelægger en undervisning, hvori læreren indgår
aktivt. I erhvervsuddannelserne indgår læreren typisk aktivt i følgende tre former for
undervisningsaktiviteter:
•
•
•
Formidling af fagligt stof / teoretisk stof.
Demonstration af en færdighed, vejledning.
Løbende evaluering i forbindelse med elevernes selvstændige opgave- eller problemløsning.
Disse aktiviteter kan udføres for større eller mindre elevgrupper og for enkelte elever.
Lærerstyret undervisning skal være skemalagt.
Elevens deltagelse skal være obligatorisk.
Læreren skal være til stede eller umiddelbart tilgængelig.
Undervisningen på erhvervsuddannelserne gennemføres som fuldtidsundervisning inkl.
elevernes selvstændige opgaveløsning, hjemmearbejde, forberedelse, mv.
Reform 2015 som vi kan øve os på og sigte efter
Undervisningsdifferentiering, niveaudeling og talentspor
Differentiering omfatter for det første undervisningsdifferentiering,
hvor læreren i den enkelte klasse tager højde for fx elevernes
forskellige læringsstile, men hvor eleverne principielt skal nå samme
slutkompetence.
For det andet kan differentiering være niveaudelt undervisning,
hvor eleverne opnår forskellige slutkompetencer, fx i form af opdeling
i hold, påbygning eller eux.
Øget brug af niveaudeling og talentspor
For at styrke differentiering i form af niveaudeling indføres der i lovgivningen krav om, at:
• Erhvervsskolerne skal udbyde fag på flere niveauer med henblik på at kunne udfordre
eleverne bedst muligt.
• Erhvervsskolerne skal bl.a. gennemføre talentspor på alle relevante uddannelser og
tilbyde intensiv træning i relevante faglige kompetencer som forberedelse til deltagelse
i konkurrencer.
• For at understøtte niveaudelingen skal de faglige udvalg for uddannelserne udvikle
undervisningsmål for relevante område- og specialefag på højere niveauer end de
obligatoriske. I dag anvendes niveaudeling primært på grundfag (f.eks. dansk f til c
niveau), og mange uddannelsesspecifikke fag udbydes kun på ét niveau. Med flere
muligheder for niveaudeling ligestilles de almene og de uddannelsesspecifikke fag i
højere grad for at sikre større bredde i de faglærtes færdigheder ved afsluttet
uddannelse.
Reform 2015 som vi kan øve os på og sigte efter
Kompetencemål om at anvende teori i praksis
For at styrke elevernes evne til at koble teori og praksis indføres der i skoleundervisningen både på grund- og hovedforløb - et nyt kompetencemål, der medfører ændring af
uddannelsesreglerne, herunder eksamenskrav.
Kompetencemålet skal sikre en optimering af læringsmulighederne i vekseluddannelserne.
For at understøtte elevernes evne til at koble teori og praksis skal den praksisrelaterede
undervisning på både grund- og hovedforløb styrkes. Dette skal ske ved, at læreren systematisk
bruger eksempler fra erhverv/branche eller gennemfører casearbejde, forsøg eller simulation.
En styrkelse af den praksisrelaterede undervisning omfatter derudover, at læreren forklarer
eleverne, hvorfor de skal lære noget bestemt, og hvordan de kan bruge det, de lærer, i udøvelsen af
erhvervet. Ikke mindst for at understøtte ovenstående afsættes der midler til, at lærerne kan
komme i kortere forløb i en virksomhed.
”Fælles pædagogisk og didaktisk grundlag”
som basis for arbejdet med tilrettelæggelse af læring og udvikling af en
anderledes læringsuge
• Brug af det fælles grundlag?
• Er evidensbaseret
– bygger på metaanalyser – Clearinghouse og Hattie
– bygger på skolens egne undersøgelser, ESEV
• 6 helt centrale forhold for pædagogik og didaktik på Tech College Aalborg
• Hvordan skal Pæd X indgå i det fremtidige arbejde?
”Fælles pædagogisk og didaktisk grundlag”
som basis for arbejdet med tilrettelæggelse af læring og udvikling af en
anderledes læringsuge
Eksterne projekter der understøtter 1
Bevillingsgiver
Titel
Hvem
Region Nordjylland
Læse, skrive og mat.
vanskeligheder som
barriere
Afprøvning på alle colleger
Ca. 2,5 mio.
efterhånden som projektet kommer i
gang.
Erhvervsuddannelser i vækst Alle colleger afh. af indsatsområder
Region Nordjylland
3:Kompetenceudv
4:Kampagne
Aalborg Kommune
Satspuljerne –
Taleinstituttet
Regionen
Beløb
2014
800.000
2015
288.000
450.000
5:Praktikpladscent
Projekt
uddannelsesløft
240.000
3-5 colleger á. 3-4 lærere
120.000
SPIRE
Alle Colleger principielt
Career Hub
Alle colleger.
Regionale midler
Bl.a. midler til udvikling af innovative Ca. 3,3 mio
undervisningsforløb f.eks. på EUX.
Klasser til uge 40 og uge 10
Satspuljerne Taleinstituttet
Eksterne projekter der understøtter 2
Bevillingsgiver
Titel
Hvem
Beløb
Udsatte
konkurrencepulje
Talentspor
Media, Technology, Food og Construction,
Metal
Ca. 1,2 mio
IT i erhvervsuddannelserne
2 IT projekter
om didaktisk
brug af IT
Alle colleger
3 deltagere på PD
modul.
450 udviklingstimer
mm.
HTX
Diverse
pædagogiske
projekter
Klasserumsledelse – formativ evaluering
FoU – ansøgning
2013
De tre
Der er søgt indsatser på alle tre programmer, 2
kvalitetsinitiativ er bevilget.
er
Fælles pædagogisk sprog – skole og
virksomheder
Implementering af det Pæd/ didaktiske
grundlag
Arbejde i colleger / campus
Campus ØU går i mødelokale 2 og 3
- El
- Data
- Media
- Construction
Campus Rørdalsvej bliver i N207
- SW/ Dental
- Food
Campus andre bliver i N207
- Agri
- Auto
- Metal
- Mariagerfjord
Repræsentanter fra arbejdsgruppen, Pæd X,
direktionen m.fl. går rundt og lytter og bidrager til arbejdet.
Oplæg til gruppearbejde på college- eller
campusniveau
Arbejde med læringsugen hos jer
• Hvilke nye elementer i læringsugen skal I udvikle, vil I prioritere?
• Ny organisering og planlægning af læringen
• Faste moduler, bånd og aktiviteter – snak sammen på tværs af teams,
colleger og campus.
Pædagogisk refleksion
• Hvilke områder i det ”Fælles pædagogiske og didaktiske grundlag” er
mest relevante for os lige nu?
– Hvordan skal vi afklare det og skabe ejerskab på college?
– Hvad er det næste skridt for at komme videre - opfølgning med PædX ?
De vigtigste beslutninger fremlægges på 10 min. i plenum
Køreplan for det fortsatte arbejde
Mål til 1. august: Ny pædagogisk praksis – version 1.0
• Start på projekter om Ny praksis ud fra PDG – møder med Pæd X og
fremtidig plan på det enkelte college.
• Oplæg til beslutninger på college / campus niveau om skema, struktur,
samarbejde, fællesdage inden 1. maj.
• Midtvejsmøde medio maj – opsamling af gode idéer – videndeling.

similar documents