Læringscentreret ledelse Mini-Sorø

Report
Læringscentreret ledelse
Mini-Sorø-møde 2014
Professor , ph.d. og forskningsprogramleder
Dorthe Staunæs, IUP
i samarbejde med Malou Juelskjær, IUP, og
Helle Bjerg, UCC
Disposition
1. En læringsreform: Diagnose af skolens nye
standarder og den nye ledelsesvirkelighed
2. Nye begreber: work arounds, psy-ledelse,
mellemrumspotentialisering og
intensitetsorkestrering
3. To empiriske eksempler på læringscentreret
ledelse: orkestrering af tid &(bio)rytmer,og rum
og (bevægelses)rytmer
4. Ledelseskompasset og læringslakmusprøven
som mulige forskningsinformerede
tænkteteknologier til læringscentreret ledelse
”Det handler om at begynde med karakteren og organiseringen af læring snarere end om
at begynde med institutionen, hvor dette skal finde sted [...] vi fokuserer på
kerneaktiviteten snarere end på skolehuset i sig selv” (OECD 2013, vores oversættelse).
Folkeskolereformens overordnede mål:
- Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan
- Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater
- Tilliden til og trivslen i folkeskolen skal styrkes blandt andet gennem respekt for
professionel viden og praksis.
”Når styringen fremover skal fokusere på læringsmål, skal det politiske tilsyn også ske
på baggrund af dette. Det politiske tilsyn skal derfor i mindre grad fokusere på tal og
timetildelinger. Der skal i højere grad føres tilsyn med elevernes læring. [..]Når
skolelederen skal tilrettelægge lærernes arbejdstid, vil der ikke være de gamle knager
at hænge dispositionerne op på. Lederen skal i langt højere grad træffe individuelle
beslutninger, som ikke kan begrundes i regler, men i hvad der gavner elevernes læring
og trivsel bedst muligt” (KL ”Omstilling til en ny skole” s. 5-6).
”Der er ingen klokke der ringer
længere på Søborg Skole eller i hele
Gladsaxe for den sags skyld. Der er ikke
nogen traditionelle pauser, eleverne vil
være sammen med den voksne, og der
er aktiviteter hvis de går ud til det som
de forbinder med pauser”.
Skoleleder Johan Rønne, Søborg Skole,
Gladsaxe (DR nyheder, 11.08.14)
Mellemrumspotentialisering
Læringscentreret ledelse som
Intensitetsorkestering
“Vi styrer efter at møde børnene, hvor de er, men også mod at
give dem ekstra meget lyst til at lære […] vi gør meget ud af at
variere læringsmiljøerne. En kvalificeret og velforberedt
undervisning med flere skift forlænger elevernes
koncentrationstid, så børnene føler, det er interessant. Vi gør det
ikke for at please børnene, men vi ved, at varierede aktiviteter,
materialer og metoder kan forhindre, at børnene ’falder ud’.”
Skoleleder, Ørestad Skole, Henrik Langer Carlsen.
I Rambøl Management for Undervisningsministeriet (2014): ”10
fortællinger om skoleledelse - Praksiskatalog om ledelse af
forandringer”.
Psy-ledelse
”Psy-ledelse”: En ledelse der er informeret af ‘psy’ disciplinerne (psychology,
psychiatry, pedagogy jf. Nicolas Rose 1991) og som retter sig mod det
psykologiske
Skolen i dag: En ledelse, der har til hensigt at ӌbne og trimme elevernes
læringskanaler” mere indirekte.
> at lede på identiteter =
• træne elevernes selvrefleksion (f.eks. elevsamtaler) og lede på klassens
sociale relationer (f.eks. ved trivselsarbejde og antimobbeaktiviteter).
> at lede på intensiteter =
• at lede på de måder, de mærker sig selv på gnm. at stimulere elevernes
affekter og fjernsanser (dvs. syn, hørelse, lugt, smag).
• går uden om bevidst kognitiv selvrefleksion, men virker ind på
psykologiske og neurologiske forhold, der kan have betydning for læring.
• Det foregår gennem ledelse af tid og rum.
Eksempel 1: ledelse på (bio)rytmer og intensitet
gennem en reorganisering af mødetider og
dagstruktur (Frederiksberg Ny Skole)
Udgangspunkt i at alle børn
har særlige behov, særlige
talenter og særlige
søvnrytmer
Ledelse på biorytmer og
intensitet
Psykologien og
neurovidenskaben hentes
ind som assistent
Ikke-intenderede effekter:
Der skabes konkurrende
rytmer og vibrationer, der
skal holdes hus med!!!!
Det skabes behov for nye
teamsamarbejder og
organiseringer.
Eksempel 2: Ledelse på intensitet og
(bevægelses)rytmer gennem
læringsmiljøer (Ørestad Skole)
”… ændrede læringsmiljøer, der tager udgangspunkt hvad
børnene havde brug for at lære, vil gøre alle til vindere. Det
krævede bl.a. at vi valgte de seks ettallers tyranni fra. Det
synes jeg vi er kommet i mål med”
Skoleleder, Ørestad Skole, Henrik Langer Carlsen.
6-1 standarden:
1 lærer, 1 lektion, 1 klasse, 1 lokale, 1 fag, 1 bestemt tidspunkt
En anden belønningsstruktur?
Skabes en anden slags elev?
”En kvalificeret og velforberedt undervisning med
flere skift forlænger elevernes
•
miljøpsykologiske forsøg der blev lavet op
til begyndelsen af 70’erne i USA handlede
det også om hvordan man kunne forlænge
elevernes indsats. Men her handlede det
om at studere hvilke miljømæssige
faktorer (rummets farver, udsmykning,
positiv eller negative samtaler med
læreren forud for testen etc.) der kunne
fremme at eleverne var vedholdende ved
opgaver der var rutinemæssige, kedelige.
Man studerede altså børnenes evne til
selvkontrol og affektstyring – i det så at
sige negative affekt register, og man
diskuterede ”delayed gratification” dvs.
udsat belønning som ledelsesprincip.
•
Opgaven var at få dem til at blive i det
kedelige
koncentrationstid, så børnene føler,
det er interessant. Vi gør det ikke
for at please børnene, men vi ved,
at varierede aktiviteter, materialer
og metoder kan forhindre, at
børnene ’falder ud’.”
(Skoleleder i UVMinspirationskatalog)
At få belønningen med det samme.
Opgaven bliver at holde dem til
ilden – og måske brænder de/vi
ud?
Skolens nye ontologi og læringscentreret ledelse
medfører også en ‘klasseledelse 2.0’
(intensitetsorkestrering)
• Fra KlasseRUMsledelse til indlejret i ledelsen af selve skolehuset og
organisationen (væk med 6 :1-standarden)
• bestræbelser på at følge, skabe og orkestrere mindre og mindre
dele af det, vi tidligere tog for givet var i klassen
• Strategisk mobilisering af hvordan disse bevæges af, svinger,
vibrerer og intensiveres sammen med remedier som møbler, tavler,
børn, skoleskemaer, etc. (nye komponenter i ledelsesarbejdet)
> Slut med ledelse som fokus på styrmand og followers
 I stedet ledelse af/på/med rytmer og intensitet, affekter og sanser
 Nye problemkategorier? Mere forskning!!!
Læringscentrerede
TÆNKETEKNOLOGIER
Forskning må OVERSÆTTES
for at OMSÆTTES
Læringscentrerede tænketeknologier er
forskningsbaserede og systematiske , ikke
handleanvisende, men retningsgivende
1. Begreber
2. Fortællinger/metaforer om praksis
3. Evidens- og review baserede modeller
TÆNKETEKNOLOGIER til
læringscentreret ledelse
Den bedste evidens er ikke det samme som den bedste
praksis (Robinson 2011)
• En TÆNKETEKNOLOGI:
- TT assisterer os i at tænke om et emne på en særlig
og systematisk måde
- TT er kke direkte handleanvisende, men sætter
retning og systematik for analyse af og handling i
praksis
- TT Eliminerer ikke oversættelsesopgaven, men
faciliterer oversættelse af forskningsviden
- TT Er ikke virkelighedskonstaterende, men
reflekterende
Læringslakmusprøven (Bjerg &
Staunæs 2014)
•
Baseret på Viviane Robinsons model for ’student-centered
leadership’ (2011). Gentænkt som tænketeknologi i fht en
dansk kontekst og et bredere læringsbegreb og et mere
distribueret ledelsesbegreb.
•
En tænketeknlogi til læringscentreret skoleledelse med
skarpt forskningsbaseret fokus på:
Sammenhæng mellem
- skoleledelse & elevers læringsudbytte
- undervisning og læringsudbytte
•
Læringslakmusprøven (Bjerg &
Staunæs 2014)
Ledelseskompasset
(Bjerg & Staunæs 2014)
• Gentænkt som tænketeknologi i en dansk
kontekst og baseret på Michael Fullan’s
Leading in a Culture of Change.
• Et godt makkerpar med læringslakmusprøven
idet den sætter den læringscentrerede
ledelse ind i en organisatorisk kontekst.
Et ledelseskompas
Hvis man vil læse mere…
• Bjerg, HS & D. Staunæs: Tænketeknologier. Forandringer består –
projekter forgår. I Skolen i Morgen, Vol. 16, Nr. 8.
• Bjerg, H. & D., Staunæs (2014) Pædagogisk skoleledelse version
2.0.. I Skolen i Morgen, Vol. 17, Nr. 8
• Bjerg, H. & D. Staunæs (2014 in pres) Læringslakmusprøven og
ledelseskompasset. Tænketeknologier til læringscentret ledelse.
Dafolo
• Juelskjær, M. & D. Staunæs (2014 in pres) Klasseledelse all inclusive.
I Krejsler , J. & L. Moos (red.) Klasseledelse. Dafolo.
• Juelskjær, M. & D. Staunæs (2014 accepteret):Den Læringsledede
skole. I Skolen i morgen
• Asterisk (2014) Skolelederne skal forløse tidsreform. Interview med
Malou Juelskjær. Nr 71. Aarhus Universitet. IUP

similar documents