Æstetik i praksis - Det Informationsvidenskabelige Akademi

Report
Æstetik i praksis
æstetisk praksis
Beth Juncker
Det informationsvidenskabelige
Akademi
Kulturskole?
”Der er ingen resultater med “kulturskole” i
Ordbog over det danske Sprog.”
Billedskole?
”Måske mente du:
Balletskole
Billedsøjle ”
Billedskole/billedkunstskole?
• ”skole hvor der undervises i at analysere og
fremstille billedkunst”:
• ”TV-avisens sidste indslag orienterede om en
billedskole i Kolding, i hvilken eleverne lærer
at forstå billeder” (JyP85)
Musikskole, ODS 1932
• samling af øvelser til brug ved
undervisning i musik. MR.1831.
og om retning inden for
musik(kunst).
Kodeord
• Analyse, fremstilling, forståelse
Skole
• 1) i egl. bet., om undervisningsanstalt olgn. (om særlige præp.-forb.
se bet. 2).
1.1) institution, der meddeler planmæssig undervisning; nu især
om institution, hvor en ell. flere lærere (paa et dertil indrettet
sted; jf. bet. 1.4) søger at meddele (skolepligtige) børn og unge
(skoledisciple, -elever; jf. bet. 1.3) visse til alm. dygtiggørelse
tjenende kundskaber og færdigheder (jf. bet. 1.2); dels om den til
et enkelt sted knyttede institution, dels som fællesbetegnelse for (et
lands) samtlige institutioner af denne art; ogs. om institution med
andet undervisningsformaal (uden for skolepligtens omraade),
som almenundervisning af ældre (jf. Aften-, Efter-, Fortsættelses-,
Højskole ofl.) ell. uddannelse inden for særlige faglige omraader (jf.
Arkitektur-, Danse-, Fag-, Fægte-, Gymnastik-, Haandgernings-,
Handels-, Havebrugs-, Husholdnings-, Jærnbane-, Kornet-,
Købmands-, Køre-, Landbrugs-, Missions-, Model-, Navigations-,
Officers-, Præste-, Rekrut-, Ride-, Sy-, Synge-, Tegneskole osv.).
Sagen er
• at børn kommer både til oplevelser og til aktiviteter og processer,
drevet af interesse og af lyst! Det er interessesstyret!
• at det ikke er undervisning, der foregår her. Det er møder, det er
deltagelse, det er omvendte læreprocesser.
• at børn ikke nødvendigvis lærer at danse, spille, synge, ride, tegne,
male, sy.
• at de måske lærer at danse, spille, ride, male, tegne, synge og sy,
fordi de processer, de involveres i, kræver det.
• at de gennem disse oplevelser og kreative processer får mulighed
for at møde dimensioner af vores fælles tilværelse, de ellers aldrig
ville møde.
• er også, at de gennem disse møder, møder sig selv og andre,
udvikler æstetisk erkendelse og erfaring.
Breughel
1560
Frikvarter, 2013
Frikvarter, 2013
Børneleg, Breughel
1560
Kunstnerens børn
Bing og Grøndahl
Læselyst
Biblioteksbarn, læsebarn
Den kulturelle frisættelse
• Har gjort dagens børneværelser til børns og
unges største kulturinstitution. Her kan læses,
ses, kigges, spilles, sukkes, grædes, gyses og
grines, her kommunikeres og produceres. Her er
modsætningerne mellem formidling og marked
er opløst, hierarkierne mellem det fine og det
folkelige, det elitære og det populære er faldet.
Her er underholdning i høj kurs som indgang til
oplevelse, til betydning, til mening. Kvaliteterne
går på tværs. Børn og unge møder kunst og kultur
her både som oplevere, deltagere og skabere.
Gutenbergparentesen
• Gaslyset satte fokus på scenen, kunsten i lys og på piedestal, det
mørkelagde og stilnede deltagerne. Omskabte dem fra deltagere til
tavse oplevere – det vi i dag forstår ved et publikum.
• Gutenberg nedlagde den mundtlige deltagerkultur, satte bog, læsning
og dermed individ i centrum for oplysning og dannelse. Siden da har vi
levet i en skriftkultur, hvor selv de små orale fora, der samlede os på
tværs i kulturelle offentlige arenaer, er blevet støbt i individets,
tilhørerens, beskuerens, lytterens tavse kodex.
• Host ikke. Klap ikke mellem satser. Tal ikke højt på museet. Eller
biblioteket. Sig ikke noget – slet ikke din mening – alt er jo allerede
kvalitetsstemplet! Det er den kultur, der nu udfordres.
Jenkins og Bertozzi
• “These young people are passionate about emerging
forms of expression, which allow no fixed hierarchy,
no standardized criteria for evaluation, and little
inherited canon. (…)
• Often, young people come away with a new
appreciation of such works once they have a chance
to make their own media. They do object to the
mystification of art – to an attitude that demands
quiet contemplation and distanced admiration. (…)
• Arts institutions need to keep up with these changes
or they will be left behind.
1700
• Børn blev til som ’børn’, voksne som ’voksne –
og barndom som den særlige pædagogiske
konstruktion, der lagde rammer omkring
børns opvækst i den vesteuropæiske verden
• Kunst blev udskilt fra håndværk og
kunstinstitutionen og kunstmarkedet
grundlagt som en særlig samfundsmæssig
sfære/sektor
Oplysningens dialektik
Betvinge natur og naturbetingelser gennem
systematisk logisk tænkning
Rationalismens
irrationalismeproblematik
• Den logisk - begrebslige analyse kom til kort,
når den skulle fange kernen i kunst og
kunstneriske oplevelser.
• Hvad der personligt blev oplevet som sublimt
og betydningsfuldt, blev erkendelsesteoretisk
placeret som uudviklet, naivt, vildførende –
barnligt.
• Et oplysningstidsparadoks.
Æstetik
• Et erkendelsesteoretisk felt.
• Her studeres de dimensioner af menneskeligt
liv, der unddrager sig rationelle
erkendelsesveje.
3 æstetiske praksisformer
• Den folkelige praksis knyttet til hverdagsliv
• den professionelle kunstneriske praksis
knyttet til produktion af kunst
• den professionelle kulturformidlingspraksis.
• På alle disse centrale kulturelle
praksisområder styrer oplevelsens dialektik!
Det potentielle rum. Winnicott
Vygotsky
Zonen for nærmeste læring
Mikcentmyhaily
Flow!
Intensitet
Huizinga
Primær livskategori
• “What (is) actually is the fun of playing? Why does the baby
crow with pleasure? (…) This intensity of, this absorption in
play finds no explanation in biological analysis. Yet in this
intensity, this absorption, this power of maddening, lies the
very essence, the primordial quality of play. (…) the fun of
playing resists all analysis, all logical interpretation. As a
concept, it cannot be reduced to any other mental
category. (…) It is precisely this fun-element that
characterizes the essence of play. Here we have to do with
an absolutely primary category of life (…) We may call play
a “totality” in the modern sense of the word, and it is as a
totality that we must try to understand and evaluate it.”
•
Metakulturer, deltagelseskulturer
• Metakulturer er selvstændige, autoteliske
kulturelle systemer, som ikke henter deres
betydning og mening uden for sig selv. De
opretholder deres egen realitet, der er
ligeværdig med al anden virkelighed.
Oplevelsens dialektik
• at her kan man være i krig, man kan myrde, man kan
dø, man kan miste – uden at blive sat fast som morder,
uden at dø, uden at miste.
• Alt sker nemlig via de kulturelle udtryksformer på
æstetisk-symbolske vilkår. Her skal vi ikke udtænke
rationelle sikkerhedsforanstaltninger.
• De kulturelle udtryksformer, vi besidder, gør det muligt
for en stund at åbne de rum, hvor alt sker, mens
processen kører, men hvor intet er sket i virkeligheden
– de æstetisk-symbolske vilkår garanterer grundlag og
sikkerhed!
• Det er oplevelsens dialektik!
TAK!

similar documents