Lineære spørgsmål

Report
Nørremarkskolen 30. oktober 2013
Drøft med din sidemand, hvilke tanker du har gjort dig
vedrørende dine kommunikative kompetencer
Være aktiv lyttende
Være fastholdende og respektfuld
Fastholde indhold og proces i samtalen
Skabe udvikling i samtalen
Være tydelig og direkte
Give feedback (3:1)
Den Motiverende samtale
”Det indebærer både en
teknisk evne og en måde at
forholde sig på, som får eleven
til at åbne op for sine tanker
og hensigter uden frygt”
Systemiske spørgsmål
Lineære
spørgsmål
Undersøge
Cirkulære
spørgsmål
Udforske
Strategiske
spørgsmål
Korrigere
Refleksive
spørgsmål
Facilitere
Karl Tomms spørgehjul
Lineære (simple) spørgsmål
Undersøge
Korrigere
Fortid
Fremtid
Udforske
Facilitere
Cirkulære (komplekse) spørgsmål
Makkerøvelse
Min første time i dag.
Ved hjælp af Karl Tomms spørgsmålstyper skal du spørge ind til din kollegas
start på dagen i dag.
• Husk: Du skal vide mere end – ”jeg gjorde, og så gjorde jeg…”
• Spørg i alle fire typer af spørgsmål:
Undersøgende, Udforskende, Faciliterende og Korrigerende
• I får 7 min hver
Motiverende samtaler med børn
.
Den motiverende samtale er en måde
at forholde sig på
samt en samtaleteknik
Det er eleven der
har svarene på
”det gode liv”
Inden man begynder at tale om
forandring, er det vigtigt at forvisse
sig om, at der er problemindsigt.
Hvorfor har du en banan i øret?
For at holde løverne væk.
Der er jo ingen løver her.
Der kan du bare se, det virker!
Mennesket er selvrealiserende.
Den positive styrke der gør os
selvrealiserende kan blive
hæmmet af, at vi spærres inde i et
adfærdsmønster, der har den
modsatte virkning.
Det kan den motiverende samtale
være med til at ændre.
Principper
•
Åben over for modstand
Modstand skal ikke bekæmpes (Jeg kan forstå du ikke er kommet frivilligt i dag . . . )
Undgå at argumentere for en forandring
Man tilbyder at orientere om nye perspektiver og ny viden
Modstand giver et signal om at ændre taktik i samtalen
I stedet for at fokusere på, hvorfor eleven ikke vil ændre sig, gælder det om at finde ud af,
hvad eleven faktisk vil gøre.
•
Empati
Accept letter arbejdet med at skabe en forandring hos eleven.
En reflekterende lytten er grundlaget for at formidle empati.
Empati er en proces der pendler mellem følelse og intellekt.
•
Self-efficacy
Hvis en elev mener at kunne gennemføre en forandring, øger det motivationen.
Eleven er selv ansvarlig for at vælge og gennemføre sin forandring.
Lærerens tro på elevens evne bliver en selvopfyldende profeti.
•
Ambivalens
Motivation opstår gennem en diskrepans, en afvigelse,
mellem den nuværende situation og elevens mål og vurderinger.
Eleven skal selv argumentere for en forandring.
Ambivalens er en almindelig menneskelig oplevelse i en beslutningsfase og naturlig i al forandring.
Kan man løse ambivalensen er man kommet langt i denne proces.
At fremkalde samtale om forandring
Dans
Lærerens evne
til at skabe
Brydekamp
Samtale om
forandring
Modstand
Forandring
Status quo
Teknikker
•
Bekræftelse
Eleven oplever at blive set som person. At eleven oplever at være i centrum. Eleven dur til noget.
Fx: ”Jeg sætter virkelig pris på, at du vil bruge tid på at tale med mig om dette”
”Det har været meget lærerigt for mig at tale med dig og få del i dine tanker og forslag”
En god relation er hovedvejen til elevens ambivalens og indre ønsker.
•
Åbne spørgsmål
Formulere spørgsmål, så man kan deltage i elevens beskrivelse af virkeligheden.
Få et nuanceret billede, ved at stille åbne spørgsmål.
Åbne spørgsmål starter ofte med hvad, hvordan… Lukkede med vil, kan eller skal.
•
Reflekterende lytten
Simpel refleksion er fx at gentage det der bliver sagt ”du pjækker nogle timer”
kompleks refleksion er når din antagelse kobles på fx ”du oplever, du ikke kan følge med i timerne og du føler dig
måske lidt dum, fordi du ikke kan”
•
Sammenfatning
Kan være en måde at komme videre på, og en måde at holde eleven på sporet, hvis eleven begynder at tale om
noget andet. Fx ”inden du går videre vil jeg lige sammenfatte hvad du har sagt” Det giver også en oplevelse af at
du har hørt og forstået hvad der er fortalt.
•
Skalaspørgsmål
På en skala fra 1-10 . . .
hvad skulle der til for at det blev 3, hvad er det der gør at det er 6 og ikke 5 . . .
Pause
Trioøvelse
I skal nu lave interview med afsæt i den case I har med.
Fokusperson er case-ejer
Interviewer bruger spørgeguiden
•Husk at bruge karl Tomms spørgehjul, alle fire felter skal besøges.
•Husk fortid – nutid – fremtid
•Få en handleplan med 2-3 konkrete handlinger på plads.
Observatøren holder tiden og giver feedback til intervieweren efter 3:1 modellen
I har 90 min til opgaven. Hver person har ca. 30 min i hver rolle.
•Udspørg 10 min
•Reflekterende team 2 min (observatøren sparrer med intervieweren)
•Udspørg 10 min
•Feedback 5 min (hvordan gik det med at spørge og lytte)
Princip for FEEDBACK
3:1 = Succes
3 specifikt positive
1 forbedring
Værdilinjen
Hvor langt er du nået, på vej mod øgede
kommunikative kompetencer.
Stil dig op på linjen efter hvor langt du selv synes du er nået.
Den ene ende af vejen repræsenterer ingen udvikling
Den anden ende af vejen, at du er tæt på at være
der hvor du gerne vil være.
Vi deler linjen på midten og forskyder jer ind på to rækker.
Tal med din makke om hvad der har fået dig til at stå
der hvor du nu er.
Brug gerne skalaspørgsmål.
Hvorfor er det 3 og ikke 2, hvad skal der til for at 4 bliver 5. . . .
Til vi ses igen
• Du skal have en samtale med en elev, hvor du tager
afsæt i det du har hørt i dag om Karl Tomms spørgehjul
og den motiverende samtale.
• Bemærk om du får anderledes reaktioner fra eleven,
når du bruger spørgeteknikkerne. Noter det gerne ned
God arbejdslyst

similar documents