Den gode inklusion - Foreningen af Kristne Friskoler

Report
Inklusion
Hvad er ”den gode inklusion” for børn, forældre og
ansatte?
D. 13.11.2012
”Danskerne findes i mange modeller”
nr. 201 i Højskolesangbogen
Danskerne findes i mange modeller,
for livet kræver mangfoldighed.
Levende er kun de ord, der fortæller
om fællesskabet, hvor alle er med.
Lad os tale om det frit,
lære hvor vi står,
blive tvivl og kulde kvit,
skabe gyldenår.
Ebbe Kløvedal Reich
Inklusion – hvorfor?
 Det økonomiske argument
Strategisk værktøj for kommuner til at spare. Specialtilbuddene er
for dyre og giver for lidt.
 Det politiske argument
Det er vanskeligt at blive inkluderet, når man har været
ekskluderet.
Konsekvenser for de tilbageværende velfungerende børn, der
ikke lærer at indgå I relationer med børn, der er anderledes end
dem selv.
Inklusion – hvorfor?
 Det pædagogiske argument
Det er ikke godt for barnet at blive isoleret fra almenområdet. Det pædagogiske princip handler i denne forbindelse om at se barnet som et barn i vanskeligheder og
ikke et barn med vanskeligheder
 Det etiske argument
Normalitetsbegrebet er blevet for smalt.
Kilde: Rapporten: Ledelse af inklusionHvad skal barnet hedde?
Definition af inklusionsbegrebet Rasmus Alenkær
 ”Inklusion er den dynamiske og vedvarende proces,
hvori skolen øger mulighederne for tilstedeværelse,
oplevelse af fællesskab, aktiv deltagelse og højt
læringsmæssigt udbytte for alle elever. I denne
proces tages der særligt hensyn til de elever, som er i
faregruppen for marginalisering, eksklusion og lavt
fagligt udbytte.” Citat fra ”Den inkluderende skole” af Rasmus
Alenkær, 2009
En inkluderende skole
 En inkluderende skole er en skole, hvor den enkelte elev
modtager en undervisning, som tilgodeser lige netop hans
eller hendes behov. Det vil sige, at undervisningen skal
tilpasses den enkeltes forudsætninger.
 En inkluderende skole er også et sted, hvor man opfatter
forskellighed og mangfoldighed som en ressource. Og
hvor der fokuseres på dialog og kommunikation for at
skabe trivsel, selvværd og tryghed hos eleverne. Det giver
eleverne de bedste muligheder for at lære og udvikle sig.
En inkluderende skole - fortsat
 I et inkluderende miljø fjernes fokus fra det enkelte
barn over på relationen mellem barnet og
fællesskabet. Der skabes hermed mulighed for, at alle
børn kan indgå i forskellige sociale fællesskaber, hvor
de oplever, at deres deltagelse anerkendes som
værdifuldt, og at de dermed får et socialt
tilhørsforhold.
Hvem skal inkluderes?
 Hvem skal inkluderes mere i fællesskabet?







Børn med læse- og skrivevanskeligheder
Børn med tale- og sprogvanskeligheder
Børn med adfærdsproblemer som følge af problemer i familien
Børn med en lettere forsinket udvikling
Børn med en mildere grad af ADHD
Børn med en mildere grad af autisme/asperger
Hvis dit barn går i klasse med et barn, der har ADHD eller autisme vil folderne om ADHD og
autisme hjælpe til i højere grad at forstå barnet og hjælpe barnet til at være inkluderet i
klassen.
Børn med ADHD

Børn med autisme
Sidst redigeret 14/05 – 2012 – Københavns kommune
Værdier og menneskesyn
 Alle mennesker er værdifulde og skal mødes med tillid, respekt og
anerkendelse
 Børn/unge gør deres bedste ud fra deres forudsætninger, deres
måde at forstå det, der er sket i deres liv og deres levede erfaringer.
Søren Hertz
 Sådan som man betragter et menneske, sådan behandler man det
også.
Peter Kemp fra bogen ”Det uerstattelige”
 Et barn med autisme, ADHD osv. – ikke en autist eller en ADHD-er
Systemisk tænkning
 Systemisk tænkning tager udgangspunkt i at et
problem ikke kan løsrives fra den helhed, hvori det
opstår.
 At arbejde systemisk vil sige, at tænke i helheder,
relationer og sammenhænge. Hensigten er at finde
sammenhænge mellem omgivelserne og individets
adfærd – ikke årsagerne til adfærden
Den systemisk tænknings vigtigste
begreber
 Multivers – der er lige så mange sandheder, som der er
mennesker
 Nysgerrighed
 Anerkendelse
 Perspektivmangfoldighed
 Oplevet virkelighed
 Historien er en version af virkeligheden
 Et barn i vanskeligheder – ikke et barn med vanskeligheder
 Opretholdende faktorer
Inspiration fra Søren Hertz
Invitationer
Børn og unge kommer af mange grunde i fastlåste
situationer, hvor de kan have brug for støtte til at finde
en vej videre i deres liv. Det, som umiddelbart forekommer problemfyldt, adfærdsvanskeligt, mangelfulgt
eller sygt, kan også opfattes som en invitation – en
invitation til omgivelserne om nysgerrigt og kreativt at
forholde sig til, hvordan man bedst kan bidrage til
udvikling af det uanede.
Mødet med det specielle
 Jo mere tryg man kan føle sig i mødet med det
specielle, jo mere almindeligt kan man møde det.
 Vi må tro på de uanede muligheder, som ligger i et
fællesskab, der lader sig inspirere af de unges
invitationer til os.
 Vi må finde de små åbninger og sprækker, som kan
være begyndelsen til ny udvikling.
Søren Hertz
There is a crack in everything
Leonard Cohen
 Ring the bells that still can ring
Forget your perfect offering
There is a crack, a crack in everything
That's how the light gets in.
That's how the light gets in.
That's how the light gets in.
Det heliotropiske princip
Det heliotropiske princip
 Det bruges som en metafor for, at mennesket drages
mod det energi- og lysfyldte på samme måde, som en
solsikke drejer sig mod solen. Lyset er her i overført
betydning en fremadrettet og positiv vision af
fremtiden baseret på det bedste fra fortid og nutid.
Vision
Inklusion i skolen
Inkluderende skolekultur
Alle børn oplever
at være en del af
fællesskabet
Forældreinddragelse
Mulighed for
udvikling, læring og
trivsel for alle børn i
deres nærområde
Udvikling af
lærerkompetencer
Fokus på den enkeltes
potentialer og
muligheder for
deltagelse
Udvikling af
lederkompetencer
Konsultativ
bistand
Skoleledelsens opgaver








Skolelederen skal:
tro på at inklusion styrker alle børns læring og udvikling
skabe mening med inklusion
gøre skeptiske lærere til positive medspillere
sørge for at ingen lærere står alene med opgaven
skabe dynamiske og mangfoldige læringsmiljøer
igangsætte uddannelse af medarbejderne
sørge for at skabe rammer for inklusion
Skoleledelsens opgaver - fortsat
 At blive klogere på og bedre til at lede udviklingen af
inkluderende læringsmiljøer i folkeskolen. Sådan lyder
den fælles mission, som fire kommuner har forpligtet
sig på
 Vigtigt at sætte grænser for inklusion
 Skal kunne lede forandringsprocesser
AKT/speciallærerens opgaver





Gå i front for at give inklusionen mening
Være støtte og sparringspartner
Turde tage fat i det relationelle
Formidle viden om de inkluderede elevers behov
Hjælpe med at se elevernes adfærd som invitationer
Lærerens opgaver






Arbejde anerkendende
Se børnenes adfærd som invitation
God relationskompetence
Dygtige klasserumsledere
Gode teamsamarbejdspartnere
Evner et åbent og konstruktivt forældresamarbejde
Forældrene
 Forældrene er den absolut største ressource, når
inklusion skal lykkes.
 Får vi først overbevist forældrene om det værdifulde i
inklusion, er vi på vej til at ændre kulturen
Forventninger til forældre
 Hvad forventer vi af jer som forældre for at skabe et inkluderende miljø?
Lær jeres børn at invitere andre end de faste venner med i en leg
 Bak op om legegrupper og inviter også de sårbare børn med hjem, som jeres
barn ikke normalt leger med
 Lær jeres barn om hensyn og tolerance og om, at en sag altid kan ses fra to
sider
 Hvis jeres barn kommer i konflikt med et andet barn, så kontakt barnets
forældre og forsøg sammen at løse problemet
 Vær imødekommende, hvis andre forældre kontakter jer omkring problemer
mellem jeres børn

Læs folderen "dit barn - et fælles ansvar"
Københavns kommune
Eleverne





Alle elever skal:
mærke det anerkendende inkluderende miljø
opleve, at der bliver taget hensyn til alle børn
have gode og forståelige forklaringer og anvisninger
på, hvad de kan gøre for at hjælpe hinanden
opleve, at de er en del af fællesskabet
have mulighed for udvikling, læring og trivsel
Mangfoldige læringsmiljøer
At skabe mangfoldige læringsmiljøer:
 Væk fra fejl og mangler
 Processer
 LP-arbejde
 Aktionslæring
 Inspiration fra bl.a. Island
Gruppesnak
Gå sammen i grupper på 4 fra forskellige skoler og
fortæl:
 Hvor langt I er med inklusion på din skole?
 Hvordan tænker du, I skal komme videre?
-
Fremtiden
 Hvilke spørgsmål melder sig i forhold til at skabe et
inkluderende miljø på din skole?
 Hvordan skal arbejdet sættes i gang eller udvikles?
Mere viden?






Ministeriet for børn og undervisning
LP-arbejde
Aktionslæring
Folkeskolen.dk
Institut for uddannelse og pædagogik
EVA

similar documents