Læsning med læremidler Digitale som analoge

Report
Læsning med læremidler
Digitale som analoge
Stig Toke Gissel
Ph.d.-projekt 2013-2016
Hvordan kan digitale læremidler i
indskolingen bidrage til elevernes literacyudvikling i danskfaget?
Effekt af computerinddragelse
• John Hattie laver metastudier af metastudier.
• En signifikant effekt er mindst 0.40.
• Effekten af computerassisteret undervisning er
0.37.
Hattie om feedback (0.73)
• Feedback på opgaveniveau: Hvor godt har eleven
klaret opgaven? Var det rigtigt/forkert?
• Feedback på procesniveau: Hvilke strategier kan
eleven bruge til at løse opgaven? Kunne eleven
med fordel bruge andre strategier?
• Feedback på selvreguleringsniveau: Eleven lærer
at overvåge egen læreproces; hvad skal eleven
kunne for at kunne selvregulere?
• Feedback om eleven: Personlig evaluering om
eleven; du er en dygtig og god dreng!
To hovedtyper af læremidler
Prototypisk brugsmønster
•
•
•
•
Eleverne får ikke instruktion før brug.
Eleverne får ikke et fagligt oplæg før brug.
Eleverne arbejder alene.
Læreren blander sig ikke med mindre eleverne
kører fast eller er urolige.
• Der sker ikke en efterbearbejdning af det
eleverne har lavet.
Styrker
Almenpædagogisk
Fagdidaktisk
• Øget selvværd grundet feedback om
eleven selv (du er god).
• Eleverne er aktive med fagligt relevante
aktiviteter.
• Selvhjulpne elever – intet behov for
supplerende instruktion eller feedback
fra lærer.
•Træning af nødvendige delkomponenter i forhold
til læsefærdighed.
• Motivation.
• Umiddelbar feedback på opgaveniveau
(rigtigt/forkert).
• Klar progression; eleven kan ikke komme videre
før han mestrer det foregående level.
Svaghed
• Ikke samarbejde med andre elever.
• Ingen anknytning til elevens
hverdagsliv.
• Ikke meningsfuldt uden for spillets
rammer.
• Eleven lærer ikke nyt, kun træning af noget han
kender til i forvejen.
• Det er formel træning af isolerede færdigheder.
Sker der transfer til læsning?
• Indholdstom feedback (sand/falsk), ikke feedback
på procesniveau.
• Der er snæver mulighed for differentiering, eleven
får typisk selv ansvaret for at gå videre og udfordre
sig selv.
Vurdering af Den første læsning
• Behavioristisk læsesyn: Læsning er adfærd
dannet af isolerede færdigheder, hvor hver
enkelt kan forstærkes for at forbedre
elevpræstationer.
• Thorndike: Stimuli, som optræder efter en
bestemt adfærd har en indflydelse på
fremtidig adfærd.
Thorndike – fortsat
• Loven om effekt: Hvis en handling følges af en
tilfredsstillende forandring i miljøet, øges
sandsynligheden for, at handlingen vil blive
gentaget i lignende situationer.
• Loven om parathed er forbundet med
motivation, barnet har lyst til noget, men er
også udlagt sådan, at læring faciliteres, når de
lettere opgaver går forud for beslægtede, men
sværere opgaver.
Thorndike – fortsat
• Loven om identiske elementer: jo flere
elementer (indhold og procedure) fra en
situation, der er identiske med elementerne
fra en anden situation, desto større er
overførslen, og desto lettere bliver læringen i
den nye situation.
• Loven om træning: jo mere stimulus/responsforbindelser bliver trænet, desto stærkere
bliver sammenknytningen.
Styrker
Almenpædagogisk
Fagdidaktisk
• Øget selvværd grundet feedback om
eleven selv (du er god).
• Eleverne er aktive med fagligt relevante
aktiviteter.
• Selvhjulpne elever – intet behov for
supplerende instruktion eller feedback
fra lærer.
•Træning af nødvendige delkomponenter i forhold
til læsefærdighed.
• Motivation.
• Umiddelbar feedback på opgaveniveau
(rigtigt/forkert).
• Klar progression; eleven kan ikke komme videre
før han mestrer det foregående level.
Svaghed
• Ikke samarbejde med andre elever.
• Ingen anknytning til elevens
hverdagsliv.
• Ikke meningsfuldt uden for spillets
rammer.
• Eleven lærer ikke nyt, kun træning af noget han
kender til i forvejen.
• Det er formel træning af isolerede færdigheder.
Sker der transfer til læsning?
• Indholdstom feedback (sand/falsk), ikke feedback
på procesniveau.
• Der er snæver mulighed for differentiering, eleven
får typisk selv ansvaret for at gå videre og udfordre
sig selv.
abc.dk og superbog.dk
Prototypisk brugsmønster
• Det primære mål er læseoplevelse.
• Eleven læser alene.
• Eleverne læser forskellige tekster, som er
passende i forhold til deres niveau.
• Eleverne må selv om hvordan de bruger
oplæsningsfunktionen.
• Læreren giver ikke feedback på opgave- eller
procesniveau (kun omkring det tekniske).
Puentedura – find hans præsentationer gennem Google
Hvad gør jeg?
Design Based Research
• Det, der adskiller designbaseret forskning i
uddannelse fra andre former for
videnskabelige undersøgelser, er dens
optagethed af at udvikle teoretiske indsigter
og praktiske løsninger samtidigt, i kontekster i
den virkelige verden (modsat i laboratorier),
sammen med interessenterne.
(McKenney & Reeves 2012, min oversættelse)
Læseundervisning – hvad virker?
• Der har ikke vist sig overbevisende konsensus om,
hvilke konkrete undervisningsmetoder og
teksttyper, forskningen kan pege på som værende
mest effektive (Snowling & Humle 2005).
• Enkelte undersøgelser peger dog på, at en
fonetisk tilgang, særligt i indskolingen, har vist sig
mest effektiv for elever med en udsat
socioøkonomisk baggrund, dårligt ordforråd og
begrænset læseerfaring (Juel & Minden-Cupp
2000; Torgesen i: Snowling 2005).
Mikkel Stovgaard, IUP (DPU), Aarhus Universitet Februar 2012.
Oversigt over læseforskning.
Hvad er problemet?
• Dansk er en dyb ortografi; få ord har en
forudsigelig udtale i forhold til bogstav-lydreglerne og de samme orddele udtales
forskelligt.
• Eleven kan ikke på egen hånd med sikkert
forståelsesudbytte afkode et ord partielt.
Enten identificerer eleven ordet eller også gør
han ikke.
Læsning
Skrivning
Uta Friths model over sammenhængen mellem læseudviklingsfaser og skriveudviklingsfaser
Det store spørgsmål
• Hvordan lærer elever at læse i en dyb
ortografi som dansk?
• Carsten Elbro: Tilegnelsen af lydprincippet for
bogstavfølger er en didaktisk udfordring, fordi
der ikke er tale om regler, men om usikre
konventioner og sandsynligheder for udtale
(Elbro 2006: 155-159).
• Elbro: Vi ved ikke meget om hvordan elever
lærer det. Om direkte undervisning hjælper.
Den første
læsning
Tverute kaskademodel
I denne model er der to ruter til processering af et ord.
Ikke
Den leksikalske rute:
Læseren genkender ordet og
processerer det som et hele.
Helordslæsning.
Den første læsning:
Der er mange gentagelser af de
såkaldte drilleord, dvs. de som
ikke er lydrette.
Sol
Den nonleksikalske rute:
Regler om forholdet mellem lyd og
bogstav styrer processeringen af
ukendte ord.
Den første læsning:
Ordmaterialet tilrettelægges, så
eleverne kan bruge reglerne i det
alfabetiske princip. Lytteord.
Først i 2. klasse begynder
eleverne at lære ”reglerne” for
afvigelserne.
Er det et godt stillads?
Problemer med Den første læsning
• Teksten skrevet ud fra sprogtekniske hensyn –
et minimum af drilleord og maksimum ord der
kan knækkes med ”reglerne”.
• Alle elever skal modtage samme undervisning.
Nogle elever kan allerede læse hele
læseteksten – og har ikke nytte af direkte
instruktion.
• Eleverne forberedes (for) grundigt på at skulle
læse – og læser meget lidt ukendt tekst.
Materialet formulerer et lydligt fænomen,
som optræder mange gange i læseteksten.
Dermed ser det for eleven ud som om der
er en vis regelmæssighed og eleven træner
at der nu findes to udtaler af o.
Til overvejelse hvis du bruger fx Den
første læsning…
• Hvor mange elevers niveau er passende i
forhold til systemets progression?
• Hvor mange elever kan anvende langt flere
”regler” end de har lært i materialet?
• Hvor mange elever kan læse langt flere
”drilleord” end de har lært i materialet?
• Hvor mange elever, som ikke kunne læse fx
ord med o med å-lyd før i gik i gang, kan det
gangen efter at du har gennemgået ”reglen”?
Tilegnelse/indlæring
• Hvordan lærte du dit barn at svømme?
• Hvordan ligner læsning og svømning
hinanden?
Den relevante enhed
• Vi ved, at der ikke er brugbare regler for
betingede udtaler af bogstaver.
• Hvad hvis stavelser og rimdele er vigtigere i
forhold til at kunne læse flydende?
• Fx rimdele med o der lyder som å: -ot (flot,
slot), -ov (sov, sjov, flov), -ok (klokke)
Ser eleven de markerede ord som hørende
sammen pga. o-med-å-lyd eller
lærer/genopfrisker eleven at hhv. –ot, -ov
og –ok udtales på bestemte måder?
Hvis eleven har læst har hun set disse
orddele mange, mange gange før.
Konnektionisme
I –K
IK
_IK
IK_
K-E
KE
_KE
KE_
IK-KE
Ikke, sol, succes
Ikke
• Et drilleord?
• Ik- stavelsen optræder
næsten kun i ordet ”ikke”.
Men ordet er yderst
hyppigt, så eleven vil ofte
møde stavelsen (hvis han
læser).
Ikke
• -ke stavelsen er yderst
hyppig og konsistent. Når
eleven læser ordet ”ikke”,
vil han træne stavelsen –
ke i forhold til en masse
andre ord.
Hvad skal vi gøre?
• Eleverne skal læse meget mere end de
normalt gør.
• Eleverne skal se eksempler på ord og
stavemønstre, prøve at læse dem og holde det
op mod ordets udtale.
• Jamen, hov, er det ikke lige hvad vi kan med
Superbog og Abc.dk?
Et andet brugsmønster
• Eleven skal læse en tekst i superbog/abc.dk.
• Teksten vælges så den har en sværhedsgrad der
ville betyde at de fleste elever vil behøve hjælp til
læsning af flere ord.
• Eleverne bliver instrueret i at forsøge at læse
ordene selv og kun bruge hjælpen, hvis de ikke
kan selv.
• Der skal arbejdes med elevens forforståelse før
læsningen og eleven skal fastholdes på at forsøge
afkodning selv.
Enkeltordslæsning
Helsidelæsning
Hvad fandt jeg ud af?
• Nogle elever forsøger at afkode alle ord
selvstændigt, men bruger ikke oplæsning.
• Nogle elever kan godt, men gider ikke prøve,
og overforbruger oplæsningsfunktionen.
• Nogle elever lader sig distrahere eller er for
utålmodige mht. læseforsøg.
• Nogle elever kan ikke så godt og de forsøger
ikke at afkode selvstændigt.
Hvad siger det os?
• Måske gider elever ikke at læse/lære at læse?
• Måske var historierne ikke spændende nok?
• Måske er eleverne, som blev undervist med
Den første læsning, ikke vant til at læse ukendt
tekst og forsøge at læse ikke-lydrette ord?
• Eleverne skal gennem feedback på
procesniveau lære at bruge stilladset for
maksimal effekt.
Det videre arbejde
• Afprøvning af nyudviklede læremidler.
• Først studier af om eleverne bruger
læremidlerne på måder, som kan antages at
føre til literacy-udvikling.
• Derefter effektmåling med test og
kontrolklasser.
• Mål: Usable knowledge.

similar documents